Landmandsbanken besveget for 150,000 Kr.
Dækning for en Del af Beløbet. - Bedrageren undgaar muligt Politianmeldse.
København. Lørdag.
I Landmandsbankens Afdeling paa Vesterbros Torv fik man sig forleden en lidt ubehagelig Overraskelse, idet man fik Formodning om. at en af Bankens højerestaaende Funktionærer gennem længere Tid havde besveget Banken for store Summer.
Der blev straks iværksat en omfattende Undersøgelse, hvorunder det fastsloges, at den paagældende Funktionær havde besveget Banken for et samlet Beløb af ca. 150 000 Kr.
Efter at han havde aflagt en uforbeholden Tilstaaelse, blev han omgaaende suspenderet fra sin Stilling men han vil muligvis kunne undgaa, at der sket Anmeldelse til Politiet. Han har nemlig faaet dækket en Del af sine Bedragerier, og desuden har Banken gennem Assurance sikret sig , at den ikke kommer til at lide tab i et tilfælde som det foreliggende.
- - -
Den Bankfunktionær, der har forøvet det andetsteds i Bladet omtalte store Bedrageri mod Landmandsbankens Vesterbro-Afdeling, er ifl. R. B. en kasserer Thøfner. Pengene har han brugt til Børsspil.
(Fyns Stiftstidende 27. februar 1921).
Det store Bedrageri mod Landmandsbanken.
En Kasserer har stjaalet 130,000 Kr.
Kbhvn. 26. Febr.
I Landmandsbankens Vesterbro Afdeling er der for nogle Dage siden opdaget et Underslæb paa 130,000 Kroner.
Det er en yngre Kasserer Thøfner, som har bedraget Banken. Naar han havde modtaget Indbetalinger ved Kassen, har han undladt at Indføre Indbetalingerne og revet Bilagene i Stykker. En Gang har han taget 50,000 Kr. paa een Gang, en anden Gang 40,000 Kr., og Resten har han taget i Smaabeløb.
Den unge Mand har brugt Pengene til mislykkede Spekulationer. Han er af rig Familie, og endnu er han ikke meldt til Politiet, idet Banken vistnok forventer at faa Familien til at dække Beløbet.
Det har vakt en Del Opsigt, at Banken har holdt dette store Underslæb hemmeligt. Man husker jo. hvilken Opsigt det vakte, da den lille Landmandsbank i Lemvig blev bestjaalet for 100,000 Kr., og hvorledes Bladene den Gang slog den Affære op.
(Vejle Amts Folkeblad 28. februar 1921).
I den danske Landmandsbank sad bl.a. E. Glückstadt, Harhoff, O. Ringborg, E. Rasmussen og Fr. Rothe. Flere af disse var involveret i skandalen året efter, og Glückstadt blev fængslet for bedrageri. Han døde i fængslet.
Vesterbro-afdelingen lå på Vesterbro Torv, Vesterbrogade 46.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar