Frederiksberg Samaritan lukker op. (Efterskrift til Politivennen)

Fruerne Bilsted og Müller byder Gæsterne ind.

Som altid er ogsaa i Aar Frederiksberg Samaritan den første, der aabner sine Døre for sultne og trængende Mennesker. 

Det skete i Gaar, og denne Gang er Samaritanen indstalleret i den gamle Politistation paa Hjørnet af Pilealléen og Runddelen.

Her var Fru Dr. Bilsted, Fru Müller og andre Damer i Gaar Formiddag Kl 10 parate til at modtage de første Gæster, og det var ikke saa helt faa, der straks mødte frem og fik det gode, rigelige Maaltid, bestaaende af Grød, varm Mælk og Brød. Ialt mødte der 70-80 Mennesker hvilket var betydeligt af en første Dag at være.

Der skal altid gaa nogle Dage, inden det er blevet rigtig bekendt, at Samaritanen har aabnet sine Døre.

Samaritanen er aaben hver Tirsdag, Torsdag og Lørdag fra Kl. 10-12 indtil henad April - hvis Pengene da slaar til.

De skal imidlertid komme ind, thi der bliver vist desværre denne Gang stærkere Tilstrømning end de andre Vintre til den varme Mælk og Grød. 

(Aftenbladet (København) 16. januar 1924).

I 1922 holdt Frederiksberg Samaritan til i beværtningslokalet "Lynetten" på Alleenbergs grund. I 1923 var der desuden maduddeling i Tvedes Bryggeri på Vesterbrogade ved Sorte Hest. Fotoen stammer fra Nationaltidende 19. januar 1922.

Foto fra Aftenbladet (København) 31. januar 1923. Også dette år foregik maduddelingen i Alleenberg, hvor pladsforholdene var ringe. Ved vinduet bestyrerinden Fru Dr. Bilsted.

Allegade. Den gamle politistation. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Snekørsel paa Kongens Nytorv. (Efterskrift til Politivennen)

De 3 Trækkevogne paa Rad.

Det var en Smule parodisk med den ene Trækkevogn, der kørte Sne paa Kongens Nytorv til at begynde med. Man kunde regne ud, at den ene Mand kunde vel naa at faa Bunkerne væk til Sommersolen kom. Men nu er der tre, og det hjælper jo dog altid noget. Da Sneen kun skal køres lige over Torvet til den Brønd, hvori den kastes, vilde det naturligvis være meningsløst at benytte Hestekøretøj eller Lastbil, men en lille Smule Fart er det jo ingen Skade til at anvende naar endelig den mest trafikerede Plads i København skal befries for Sneen.

(Aftenbladet (København) 9. januar 1924).

Genrejsningspartiet. (Efterskrift til Politivennen)

Paa et hemmeligt Møde i Aftes dannedes et dansk Fascistparti.

Partiet vil opstille Kandidater ved det kommende Folketingsvalg.
Partiet skal hedde "Genrejsningspartiet".

Der har flere Gange i det sidste Aarstid været Tale om at der var dannet en dansk Fascistorganisation og der eksisterer ogsaa et Par Organisationer af en saadan Karakter, den mest kendte har Kaptajn Arildskov som Formand.

Der har længe i disse Kredse været yderligere Planer fremme og i Aftes afholdtes - efter hvad vi erfarer - et hemmeligt, lukket Møde i Grundtvigs Hus. Der var mødt ca. 100 Mennesker og det vedtoges at danne et nyt Parti, der skal hedde Genrejsningspartiet.

Indbyderne var den nævnte Fascist Kaptajn Bruno Arildskov. Kommunelærer, fhv. Ritmester Lembcke, Redaktør Kurt Koch, Sekretær Nissen, Kaptajn Bardenfleth og Grosserer Frode Petersen og Svendsen ,

Partiet siges at ligge i Forhandlinger om Køb af et københavnsk Blad og vil rejse en Landsagitation med det Formaal at samle det Antal Underskrifter, som ifølge Valgloven kræves, for at Partiet kan komme i Betragtning ved Fordelingen af Tillægsmandater. Ved det forestaaende Valg vil Partiet saa vidt muligt opstille Kandidater i samtlige Stor- og Amtskredse.

Af de nævnte Folk vil Kaptajn Arildskov være kendt som Fascismens Apostel her hjemme og Kurt Koch er Redaktør af et Blad der hedder Søfarten (det er maaske dette Blad, der skal være Talerør for Genrejsningsbevægelsen?)

Men den mest kendte er utvivlsomt den tidligere Spejderchef, Ritmester Lembcke.

Interview med Ritmester Lembcke. - Han Indrømmer, at Partiet er dannet og at det skal optræde ved førstkommende Valg.

VI ringede i Morges tidlig til Ritmesteren - altsaa den forannævnte, nu paa Grund af sit Angreb paa Forsvarsordningen afskedigede - og Hr. Lembcke gav os beredvilligt en meget lang Række Oplysninger angaaende det nye Parti

Han indrømmede, at Partiet var dannet, og det haabede i Løbet af kort Tid at kunne skaffe de i Valgloven fastsatte 10,000 Underskrifter for at blive berettiget til at faa Del i Suppleringsmandaterne.

Vi spurgte Hr. Lembcke, hvad der var det nye Partis mest fremtrædende Programpunkt?

- Vi vil først og fremmest styrke den nationale Vilje, Samarbejde med Norge og Sverrig og Forsvaret anlagt paa en saadan Maade, at det er af Værdi for Landet. Dernæst vil vi en billigere Administration af Stat og Kommune, der maa kunne nøjes med langt mindre Arbejdskraft. Alle offentlige Understøttelser skal afskaffes, Især til Landbruget, Understøttelse af Arbejdsløse vil vi bibeholde; dog skal Stat og Kommune sætte Arbejder i Gang til de Arbejdsløse.

Et af vore Hovedpunkter er, at enhver Borger i Samfundet skal have fri Adgang til Arbejde. Her vil vi altsaa gaa skarpt imod Fagforeningerne!

Saavidt Hr. Lembcke. Programmet er den almindelige Sammenblanding af Nationalisme, Chauvinisme, "Samfundshjælp" og Reaktion mod det offentlige Styre, "fri Adgang" til Arbejde etc. Dertil lidt Tilsætning af noget, den skal kaldes "socialt", og saa forresten alt det, som Højrepartiernes Samfundshjælperne og Skatteborgerforeningen i flere Aar har kæmpet for. At dette Parti skulde have mere Held med sig, eller at det overhovedet skulde være Grundlag for denne Form for "Genrejsningsarbejde" synes ganske udelukket selv om ogsaa en af Landmandpartiets ledende Mænd, Sekretær Nissen, er Deltager.

Det er Reaktion i en moderne italiensk Sauce. Den kan højst bidrage til at splitte Overklassen. I Underklassen vil man kun sige dette: En Fjende mere at l» ned! Lad os samle os alle unge i Socialdemokratiet imod Reaktionen, hvad enten den kommer med Venstre, Højres, Landmandspartiets eller Fascismens Maske.

(Klokken 5 (København) 8. januar 1924)

Vildt Slagsmaal i Grundtvigs Hus mellem Fascister og Bolsheviker.

To af Deltagerne i "Genrejsningsforeningen"s Møde i Aftes maatte føres til Hospitalet.

Rørstole som Kampvaaben. - Blodige Næser og Blaa Øjne. - Politiet stormer Salen. - Forvirrede Talere og ophidsede Tilhørere.

Det var forudset, at den saakaldte Genrejsningsforenings Møde i Aftes i Grundtvigs Hus vilde blive livligt. Men at det skulde udarte til Skandale, blodigt Slagsmaal, Tilkaldelse af 12 bomstærke Betjente og to Ambulancer, var dog næppe ventet. Saadan gik det imidlertid, og Ansvaret paahviler Mødets Indbydere, der, endnu inden deres "Genrejsningsforening" er traadt ud i Livet, spiller fallit paa et saa enkelt og simpelt Spørgsmaal, som at skabe Ro i en Forening paa nogle faa hundrede Mennesker.

"Vi er ikke Fascister".

Ungdommelige, bolschevikiske Elementer havde længe før Møders Begyndelse sikret sig Plads i Salene Baggrund. Næppe var der budt Velkommen, før Spektaklerne begyndte.

- Dirigentvalg, brøledes der.

Men Genrejsningens tapre Mænd fhv. Ritmester Lembcke. fhv. Russer-Grosserer Svendsen og fhv. Skibsfører Koch, havde i al Stilhed valgt en af deres egne, nemlig Kaptajn Bardenfleth til Dirigent. Ham vilde Bolschevikerne ikke se, og den første Taler, Sekretær Nissen fra "Landmandspartiet" besteg Talerstolen under Tumult.

- Vi er ikke Fascister, begyndte han.

Nu brød Stormen løs.

- Nej, I er Svindlere. I vil genrejse Svindlen fra 1914.

Tilraab fylder Rummet. Knytnæver hæves. Oppe paa Tribunen forsyner en Snes unge Mennesker sig hastigt med dannebrogsfarvede Armbind og stormer ned i Salen, hvor Slagsmaaalet snart er i fuld Gang. Der telefoneres efter Politi. Medens Halvdelen staar paa Stole og Bænke, opildnende de Kæmpende, marscherer 12 knippelstærke Betjente ind.

Betjentene var snart i vild Kamp. De mest rasende Boisheviker greb deres Stole og kylede dem i Hovedet paa Betjentene og paa de armbindprydede Ordenshaandhævere.

Et blodigt Haandgemæng.

En Bolshevik bliver trampet ned og kommer kun med Besvær ud af Salen. Hans Tilstand er saa alvorlig, at han maa føres til Hospitalet. En anden, ganske tilfældig Deltager i Mødet, besvimer. Midt under Virvaret bringes han ud, hvor han kommer til sig selv og fortæller at han er Rekonvalescent efter et Tilfælde af Sovesyge, Ogsaa han føres til Hospitalet.

Imidlertid fortsætter Bataljen.

- Gadedrenge, raabes der. Er det en Genrejsnings- eller en Udsmidningsforening, I har lavet?

Dirigentklokken skingrer. Nede fra Salen lyder en anden Klokke.

Politiet farer frem mod skyldige og uskyldige. Nogle Kvinder skriger op. De unge Mænd med Armbind er de værste. Efterhaanden som Hr. Koch, højrød i Hovedet af Ophidselse, og skrigende af sine Lungers fulde Kraft, udpeger dem han vil have smidt ud, farer de brutalt fra den ene Side af Salen til den anden. En ung, kortklippet Studine bliver mishandlet, en ung Mand faar en blodig Flænge i Tindingen. Trusler og Jammerraab fylder Luften.

Sekretæren i "Grundtvigs Hus" springer op paa Talerstolen og raaber:

- Hvis Inventaret ødelægges, slukker vi Lyset (Hyl).

De Bolsheviker, som endnu ikke er smidt ud, begynder at synge. Det vækker et Øjeblik Befippelse i Fascisternes Lejr. En ældre Herre rejser sig og begynder:

- Sol er oppe, Skovens Toppe .... Danske Helte, springer op og spænder Bælte.

Sangen druknede i Hurraraab fra Bolshevikerne. Saa begynder Fascisterne med "Der er et yndigt Land". Det gaar bedre. Fra Nævekamp udvikler Situationen sig til ædel Sangerstrid.

Slagsmaalet genoptages. En ung Mand med Bulehat trænger sig frem til Talerstolen. Han vil parlamentere med Sekretær Nissen. Det bevilges. Men et Minut efter lyder der Eder og Skældsord, Trampen og Slag fra Krogen, hvor Forhandlingerne finder Sted. Den unge Mand bæres ud.

En Tale med diverse Afbrydelser.

Larmen dør hen. De kæmpende er trætte. Sekretær Nissen begynder hvor han slap. Han oplæser "Genrejsningapartiets" Program, og skælder Rigsdagen voldsomt ud. "Ministeriet giver os kun Løfter, som ikke skal tages alvorligt, raaber han hilst af Bifald. Nej, Valdemar Sejr, det var en helt anden Karl (Jubel). Taleren forklarer nærmere i hvilket Uføre Hr. Neergaard har bragt vore Finanser.

- Det er Svindlernes Skyld. Fortæl lidt om Landmandsbanken.

- Tiden har givet Estrup Ret, brøler Hr. Nissen. Parlamentarismen forfladiger Folket. Danmark er blevet et Slaraffenland for de Ansvarsløse, Ørkesløse og Arbejdsløse. (Rusende Larm. En ung Kvinde rejser sig op og raaber næsten grædende: Jeg sulter, fordi jeg ikke maa faa Arbejde. Skam Dem dog. Menneske).

Hr. Nissen vedbliver:

- Landet gaar sin Ruin i Møde, hvis vi ikke sætter en Stopper for, hvad der foregaar. Vort offentlig Liv er præget af Korruption. (Hør, Hør!). Neergaard den sparsommelige har faaet Udgifterne til at stige kolossalt (Tilslutning) gennem Diskontoforhøjelsen tvinger Erhvervene til at trælle for Højfinansen. (Ned med dem!)

- Alle offentlige Understøttelser bør inddrages. (larmende Protester). Trusterne og Fagforeningerne har indkapslet det offentlige Liv. Vi vil bekæmpe dem.

Hr. Lembcke paa Krigsstien.

En Bolschevik afskærer Taleren:

- Nu gaar vi. VI vil ikke høre det Vrøvl.

Under Afsyngelsen af Internationale forlader en Snes unge Mennesker Salen.

Fascisterne svarer med "Der er et yndigt Land". Og saa tager fhv. Ritmester Lembcke Ordet med Kommandorøst og Monocle i Øjet:

- Alle, der er tilstede her er enig med Genrejsningspartiet i, at vort Samfund fortæres af Raaddenskab.

Nede i Salen genopstaar Slagsmaalene under mere spredte Former. Politiet er gaaet, men de armbindprydede er aktive. 3-4 Mand smides ud. Hr. Lembcke fortsætter:

- Raadden Skepsis gnaver paa Nationens Rygmarv. Vi kan ikke engang lave en Verdensudstilling. Andre Stignaler maa hejses.

Tilraab: Det røde Flag! (Fy, fy, Tumult).

Saadan fortsættes en rum Tid. Hr. Lembcke slutter under livligt Spektakel.

Næste Taler er Red. Koch fra "Søfarten".

- Jeg skal tale ganske kort. (Levende Bifald).

Men Hr. Koch taler vidt og bredt, om Slaget ved Hastings, om Finansloven, om en Oceandamper og om vort Forsvar, som han vil have forbedret.

En larmende Afslutning.

Saa kommer Grosserer Svendsen frem. Skønt han taler Dansk værre end en Tysker, er han Formand for den udpræget nationalistiske Fascistforening. Han begynder med at fortælle, at han har opholdt sig her i Landet i 5 Aar og derfor ved god Besked om vore Forhold. Derpaa skælder og smælder han mod 8 Timers Dagen, og mod Fagforeningerne. Han taler varmt for Skruebrækkeri og hilses med Hør- og Fyraab. At Socialdemokraterne i Danmark og Tyskland var enedes om Grænsespørgsmaalet, var simpelthen landsforræderi. (Begejstring og Protest).

Tilsidst hørte dog ogsaa dette Nonsens op. Tilhørerne, der var ødelagte af Skrig, Skraal og Vaas, følte det næsten som en Befrielse, da Dirigenten afsluttede med en Bemærkning om, at Diskussion ikke maatte ftudt Sted. Man styrtede mod Udgangen, hvor en Snes Betjente var posterede. Saadan endte da dette Rabaldermøde, der dannede en værdig Begyndelse til Genrejsningsmændenes Kampagne.

(Social-Demokraten 22. januar 1924)

Dirigent var næstformanden kaptajn Bardenfleth

Stort Spektakkelmøde i København.

Under Tumulter og Pibekoncerter holder Genrejsningspartiet Møde.

(Telegram til Dagbladet).

København, Mandag (R. B.)

Genrejsningspartiet havde til i Gaar indbudt til offentligt Møde i Idrætshusets store Sal. Denne var dog kun halvt fyldt.

Ritmester Lembcke bød Velkommen, og Sekretær Nissen var første Taler; han meddelte, at Kommunisterne over hele Byen havde opslåaet Plakater om, at Mødet var aflyst, hvoraf man kunde se at Foreningen maatte kæmpe ikke alene mod overjordiske, men ogsaa mod underjordiske Kræfter.

Han omtalte de sidste Dages Begivenheder paa Rigsdagen og gennemgik derefter Genrejsningspartiets Program. Hidtil var Mødet forløbet i Ro, men da han udtalte, at Arbejderne i Samfundets Interesse maatte give Afkald paa 8-Timers Dagen, brød en Storm af Fyraab løs.

Efter Sangen "Du danske Mand" talte fhv. Sporvognsfunktionær Damsgaard Schmidt, der udtalte, at mange Arbejdere ønskede længere Arbejdstid end 8 Timer. Hans Udtalelser hilstes med stærke Protestraab.

Senere havde Redaktor Kock. Søfartens Ordet under stærk Uro fra Forsamlingen.

Til sidst opstod der en voldsom Tumult paa Balkonen bag Talerstolen. De frivillige Ordenshaandhævere traadte til. Dirigenten ringede, og alt var Forvirring. I et Hjørne af Salen sang man "I alle de Riger og Lande". Efter at Spektaklet havde varet 20 Minutter, talte Formanden, Grosserer Svendsen, der bl. a. erklærede, at det danske Folk nu var ved at rejse sig mod den raadende Korruption. Der blev fra Forsamlingens Side krævet Diskussion, men Mødets Ledere vilde ikke gaa med hertil. Salen genlød derefter af Fyraab, hvori Lembckes Slutningsord druknede.

Man sang tilsidst "Kong Kristian", medens Kommunisterne peb og støjede med Stolene.

Under Mødets Opløsning solgtes det kommunistiske Ungdomsorgan "Stormklokken"

(Holstebro Dagblad 11. februar 1924)

Ritmester Cay Lembcke (1885-1965) stiftede Det Danske Spejderkorps 1909-1910 og den danske nationalsocialistiske bevægelse og DNSAP, Danmarks Nationalsocialistisk Arbejderparti. Søn af generalløjtnant Immanuel Lembcke og bror til kommandørkaptajn Preben Lembcke (1886-1965). Hans holdning til spejderbevægelsen var at "Jeg vil driste mig til den Paastand, at alle Drenge er fødte Soldater – at de i ethvert Fald til at begynde med er besjælet af de rette krigeriske Instinkter… Kamplege er, om man vil, en Slags Manøvre med Drenge." Korpset blev splittet og 1923 trådte Cay Lembcke tilbage som spejderchef.

På artiklens tidspunkt (1920'erne) var Cay Lembcke formand for Gardehusarernes Idrætskommité og indførte gymnastisk træning inspireret af Niels Bukh. Cay Lembcke stiftede Danmarks Nationalsocialistiske Arbejderparti 16. november 1930 og var dens fører indtil 26. juli 1933 hvor Frits Clausen kuppeder ham. Blandt partiets opgaver var at udelukke kvinder fra det offentlige liv, samt at bekæmpe Hovedstadpressens "jødepresse". "

Kurt Koch optrådte som udgiver af ugebladet Kritisk Ugerevue, Søfarten- Samfundet som udkom 1922 - 3/5 1945. Indtil 1923 hed bladet: ""Søfarten", The Harbour weekly, Organ for dansk Handel og søfart. Og i 1923-24:"Søfarten og Samfundet", Organ for dansk Handel og Søfart. Kritisk Ugerevue". Bladet kan fra 1923 betragtes som talerør for Genrejsningsforeningen. Senere har bladet været lydhør overfor en række andre antiparlamentariske bevægelser, deriblandt DNSAP. I redaktionen sad tillige broderen Robert Koch. Han havde tidligere været medlem af fascistbevægelsen.

Kaptajn Max Johannes Arildskov (1896-1980?) holdt i hvert fald fra 1923 foredrag om jøder som roden til alt ondt. Bl.a. skulle mordet i Sarajevo være blevet anstiftet og udført af en jøde. Han var med i Dansk Baltisk Auxiliær Corps i Estland og dannede i begyndelsen af 1920'erne "Det vågnende Danmark". I midten af 1920'erne boede han i Tønder hvor han i 1925 dannede et frivilligt korps, "Jyske Værn". I 1933 blev han medlem af DNSAP. I 1943 dannede han sammen med lederen af Frikorps Danmark en "Landstorm" som skulle beskytte nazistiske familier og stikkere. Han ernærede sig efter krigen som kunstmaler. 

Sekretær Nis Nissen kom fra Landmandspartiet.

Kommunelærer Brunø kom fra det jødehadske "Dansker-Ligaen"

Danseklubben Nekkab. (Efterskrift til Politivennen)

Nekkab (grundlagt i København i 1919) var en selskabelig forening for artister og amatørskuespillere med tilknytning til Bakken. Formålet var at afholde karnevaller og baller, aftenunderholdning og fælles skovture. Nekkab var en sammenslutning af kunstnere, musikere og skuespillere, som også accepterede tilfælde af ukonventionel kønslig og seksuel adfærd ved sine baller, hvilket tiltrak flere af hovedstadens homoseksuelle mænd som til tider mødte op i lange damekjoler. 

I slutningen af 1923 holdt Københavns politi øje med Nekkabs baller som dels var åbne for offentligheden, dels præget af åbenlys homoseksuel adfærd. Københavns politidirektør skred til et midlertidigt forbud mod foreningen med den begrundelse, at foreningen i virkeligheden havde et andet og ulovligt formål end vedtægterne foreskrev. Fx at fungere som et tilholdssted og bindeled for homoseksuelle mænd. Anal- og oralsex mellem mænd var dengang ulovligt og strafbart. 

Annonce for Nekkab-arrangement i Aftenbladet (København) 15. marts 1923.

Danseklubben "Nekkab" er fornærmet.

Alt - foregaar anstændigt!!

Vi har modtaget følgende:

Til "KLOKKEN 5"s Redaktion! De bedes venligst optage nedenstaaende angaaende Foreningen "Nekkab".

Efter at have læst Deres Artikel I KLOKKEN 5 af 29. December 1923 kunde jeg føle Trang til at imødegaa denne, da jeg mener, at Redaktionen sikkert har faaet ganske fejlagtige Oplysninger om Foreningen.

Foreningen har eksisteret i ca. 4 Aar og i dette Tidsrum har der ikke været anket over den i nogen som helst Retning.

Jeg har været Medlem af den siden dens Start og har været til de fleste af Foreningens Fester.

Størsteparten af Medlemmerne er efter hvad jeg kan se ganske almindelige Mennesker af begge Køn og ikke som af Dem opgivet lutter forklædte Mandfolk og det var ingenlunde vanskeligt at blive Medlem gennem Medlemmernes Bekendte og Familie øgedes Medlemsantallet ganske som i enhver anden Forening.

At der var enkelte forklædte Mandfolk skal jeg ikke nægte, men jeg skulde mene, at til et Karneval eller Kostumefest er det ganske i sin Orden.

Det finder man da ved saa godt som alle Karnevaller og det er der da Ingen der kan forarges over.

Jeg har aldrig set nogen som helst Krænkelse af Blufærdigheden eller nogen Svinagtighed, tværtimod vi jeg paastaa, at Tonen er en Del pænere end ved mange andre Foreningers Fester.

Maatte dette virke en lille Smule oplysende at ikke alle gaar rundt og tror at det er en Klike  Sædelighedsforbrydere der samles for at drive deres svinske Tilbøjeligheder, men munter moderne Ungdom, som kun ønsker at more sig og faa en glad Aften og eftersom der ved alle Foreningers Fester har været Politi tilstede, kan ethvert fornuftigt tænkende Menneske vel Indse at det er det pureste Opspind, hvad Bladene har faaet medde!t desangaaende af mere eller mindre fantasifulde Hjerner. Foreningen maa absolut ikke forveksles med de herværende Danseklubber som Borgmester Kaper er ude efter og der er aldeles ingen Grund til at holde noget skjult; drag Foreningens Virken frem i Lyset og jeg tror ikke der vil findes den mindste Raaddenskab.

Med Tak for eventuel Optagelse.
P. Lund Maskinarbejder.
Öhlenslægersgade 66. 2.

Vi skal til ovenstaaende Interessante Brev kun svare, at ikke alene giver Foreningens Navn Nekkab (omvendt Bakken) en Mistanke om Foreningens Art - , men ogsaa de Skildringer, der paa officielt Sted er fremkommen, lader ikke nogen Tvivl tilbage.

Foreningens Forhold vil jo nu nærmere blive undersøgt, og saa kan man se om "Nekkab" staar Ildprøven igennem.

(Klokken 5 (København) 3. januar 1924).

Mere om "Nekkab"

Bestyrelsen skriver til "Klokken 5".

Vi har yderligere modtaget følgende:

Til "KLOKKEN 5"s Redaktion.

De bedes venligst optage følgende angaaende "Selskabelig Forening "Nekkab".

Efter at have læst Deres ærede Kl. 5 af 3. ds. og seet et af Foreningens Medlemmer indsendt Indlæg, tillader Bestyrelsen for Foreningen at bede om Optagelse af følgende:

Bestyrelsen havde ellers taget det Standpunkt ikke at svare paa de forskellige Injurier mod Foreningen, men efter Sagens Slutning ved Sagsanlæg, at prøve, om det er lovligt at sammensætte og skrive en saadan Masse Sludder og Injurier mod en Forening, som man ikke har Spor af Kendskab til, men paa Grund af det, af nævnte Medlem indsendte Indlæg mener Bestyrelsen del formaalstjenligt at bede Dem optage dette.

Først af alt er det ingen Klub, men en ganske almindelig Selskabelig Forening, som enhver hæderlig Mand eller Kvinde kan blive Medlem af. Blandt Medlemmerne findes bl. a. mindst 10 Ægtepar, Foreningen bestaar af en 250 til 300 Medlemmer, hvoraf mindst Halvdelen er Kvinder, saa hvor bliver det Sludder af om en Mandeklub. Dernæst, Deres, maaske for Dem selv, geniale Paafund, med Hensyn til Foreningens Navn, til Oplysning sender vi hermed et Eksemplar af Foreningens Love, deraf ser De bedre hvorfra Navnet stammer. Vi skal paa samme Tid gøre opmærksom paa, at vi har afholdt Fester i en meget stor Del af de københavnske Selskabslokaler ogsaa i den Periode, hvor vi som De skriver har holdt til paa Jagtvej. Har Lokalet paa Jagtvej ikke været ledig, har vi afholdt Festen andet Steds, men da Foreningen sender Halvaarligt Program, angaaende Afholdelse af Fester, ud til deres Medlemmer er del selvfølgelig mest formaalstjenlig, saa vidt muligt at holde sig til et Lokale.

At der til vore Karnevaller eller Kostymeballer har været Mandfolk. forklædte som Kvinder, er som De skriver, fuldstændig rigtig, men hvorfor skriver De ikke at der til samme Fester har været Kvinder forklædte som Mænd?

Det havde været nok saa rart om De havde søgt Oplysning paa rette Sted.

Med Tak for Optagelsen.

P. B. V.
S. A. Hansen.

- - -

I de Love, som nævntes i Artiklen staar anført at Foreningen "fortrinsvis optager Artister og Amatører som optræder eller har optraadt paa Bakken" (deraf Navnet).

Om Karakteren af det skrivende Medlems Forargelse vil man formentlig faa rigtig Besked, naar Sagen nu snart behandles for Retten.

(Klokken 5 (København) 5. januar 1924).

Danseklubben "Nekkab"

Hvor Mænd dansede i Damedragt. 

Statsadvokat Gammeltoft mødte i Gaar i Østre Landsret og paastod i Henhold til Grundlovens Bestemmelser Danseklubben "Rekkab" ("Bakken") opløst som havende et ulovligt Formaal.

Klubben, der har Lokale paa Jagtvej, har eksisteret et Aars Tid. Betjentene, der har taget Rapport, gav en meget drastisk Beskrivelse af, hvorledes en Del af Klubbens mandlige Medlemmer om Aftenen kom korende til Festerne i Aftenkaaber med Dame-Parykker og høje Hæle, og hvorledes de dansede med andre Mandfolk. Klubben havde et Par Hundrede Medlemmer, hvoraf kun et Par Stykker var Kvinder. Formanden var en for homoseksuelle Forbrydelser tidligere straffet Person, Gerome Herlach Hansen, og Statsadvokaten hævdede, at Foreningen havde et usædeligt og altsaa ulovligt Formaal, hvorfor den maatte kunne opløses ved Dom.

Som Forsvarer talte Overretssagfører Barth, der ikke mente, at der var konstateret noget ulovligt Formaal. Han førte et Par Vidner, som forklarede, at de syntes, det gik meget pænt til. Formanden var udeblevet paa Grund af Sygdom.

Dommen falder senere.

(Holbæk Amts Venstreblad 26. januar 1924)

Højesteret stadfæstede dommen i april 1924. Uddrag af Østre Landsrets Dom om forbud mod foreningen Nekkab 31. januar 1924 

”Foreningens Program for Maanederne Oktober - December 1923 indeholder Meddelelse om Afholdelse af 4 Kostumeballer og en Pakkefest i Jagtvejens Selskabslokaler, Jagtvej Nr. 113. Ved Rapporter afgivet af Politibetjente, der har skaffet sig Adgang til Foreningens fester, er oplyst Følgende: 

Ved Festen den 27 Januar 1923 var Gaarden fuld af Folk, der med sjofle Betegnelser raabte højt om, at det var homoseksuelle Personer, der deltog, og der saas i Lokalet flere mandsklædte Par, der kyssede hinanden, ligesom Mandspersoner dansede med hinanden paa højst uanstændig Maade.

Ved Festen den 17 Marts 1923 var Størstedelen af de tilstedeværende ”Damer” forklædte Mandspersoner, der ikke alene i Klædedragt, men ogsaa i deres Maade at være paa havde en skuffende Lighed med Kvinder; deres Dans betegnedes af Betjentene som i høj Grad uanstændig, og de og deres mandsklædte Kavalerer kyssede og krammede hinanden.”

I “Kostumeballerne” den 3 November og 1 December 1923 deltog 200 á 250 Personer, deraf ca 2/3 Mandspersoner; af disse var 10-20 Stk udklædt som Kvinder og var de eneste kostumerede, de bar Paryk og nedringede, udfordrende Selskabskjoler, var stærkt omsværmede og dansede omtrent til Stadighed med andre Mandspersoner, og efter en Betjents Forklaring ofte paa en lidenskabelig, æggende og pervers Maade; en anden Betjent vil ikke have observeret noget usømmeligt ved Festen den 1 December.

Ved samme Fest – i hvilken bl a deltog to unge Mænd i 17 – 18 Aars Alderen og 8 – 10 unge Mænd, der formentlig ikke var over 20 Aar – opstod der Slagsmaal imellem to Mandspersoner, idet Stridens Genstand var en af de kvindeklædte Mænd, og en ældre kendt homoseksuel Mandsperson blev udvist af Politiet.

”Den ’selskabelige’ Forening Nekkab blev ophævet som ulovlig, da den bl.a. tilstræbte at være Tilholdssted for og Bindeled mellem Mænd med homo-seksuelle Tilbøjeligheder og dens Sammenkomster skabte en nærliggende Fare for Forførelse af unge Mænd til "Uterligheder og var egnede til at vække offentlig Forargelse.” 

Højesteretsdomme (April 1924) s. 514-517 H D 30 April 1924 i sag nr. 53/1924

Jagtvej 113 blev nedrevet få år efter og den nuværende bygning opført 1929.

Højesterets forbud mod Nekkab var det andet foreningsforbud efter Junigrundlovens indførelse af foreningsfrihed i 1849: I 1874 ophævede Østre Landsret den Internationale Arbejderforening i Danmark. I moderne tid har politikere ytret ønske om at forbyde den muslimske forening Hizb ut-Tahrir. 

Den offentlige Børneforsorg i Aalborg i Billeder og Tekst. (Efterskrift til Politivennen)

 

Frk. Thorup, omgivet af Smaabørnene i den fælles Opholdsstue.

Mod Julen er de fleste Forældres Tanker vendt mod at glæde deres Bøm i Hjemmet, og vi antager, at det derfor ogsaa vil glæde vore Læsere at vide, hvorledes der i Aalborg tænkes paa de Børn, der vokser op uden at kende Lykken ved omsorgsfulde Forældres Kærlighed.

6 Smaabørn i den fælles Løbestol.

Aalborg er førende blandt Danmarks Byer med Hensyn til offentlig Børneforsorg. Ingen Steder ser man saa mange Børnehjem, og vi har ogsaa Indtrykket af, at Børneves daglige Forplejning er paa Højde med dem bedste, der gives i Tiden.

Vi skal da i vort Julenumer fortælle lidt om vore Børnehjem og begynder med vort sidste og største Hjem. "Haraldslund", der kan staa som Mønster for sit Formaal. Som bekendt skænkede afdøde Fabrikant Har. Jensen Bygningerne med omliggende Parker til Aalborg Kommune, og i Tilgift fulgte en kontant Kapital paa 20,000 Kr. Renterne heraf Mal anvendes til Skatter og aarlig Vedligeholdelse af Ejendommen. 

Aalborg Byraad fandt at den smukkeste Maade at forvalte Haven paa var at indrette Ejendommen til Børnehjem, og til dette Øjemed blev de nødvendige Ombygninger og Forandringer, saasom Installation og Centralvarme, foretaget. Paa Hjemmet er der Plads til 64 Børn, hvoraf 24 spæde og Resten fra 2 Aar og opefter.

Fra de mindstes Sovestue.

Siden Hjemmet toges i Brug i Oktober 1916 har der været ialt 565 Børn. De fleste af dem er forældreløse, og naar de har været her nogle Aar, kommer de som Regel videre til Hjemmene for de større Børn.

Hjemmet Kæledægge, den lille Negerdreng Tom.

Det sker vel ogsaa, at en Mo'r eller Fa r ved Giftermaal eller paa anden Maade faar Evne til at tage sit Barn hjem igen, og i saa Fald véd de, de faar dem tilbage i en god Forfatning fra "Haraldslund".

Aalborg Børnehjem.

Større Børn modtages i Almindelighed ikke paa "Haraldslund", og netop nu er det indskærpet, at der bør skiftes hurtigere, saaledes at Børnene, saaanart de vokser lidt til, kommer paa andre Hjem.

Ogsaa paa anden Maade gør Hjemmet dog god Nytte. Under en Husmoders Sygdom kan hendes Børn midlertidigt anbringes paa "Haraldslund", og vi tillægger denne Reform umaadelig stor Værdi.

Bestyrerinden Frk. Mogenstrup med en Flok af de mindste Børn.

En Moder hviler aldrig, selv ikke naar hun er syg og ligger paa Hospital. Saa tænker hun paa de smaa derhjemme, og kun, hvis hun véd, at disse er i Sikkerhed, faar hun den fornødne Ro til selv at blive rask. "Haraldslund" er ikke altid helt optaget af faste Pensionærer - heller ikke for Tiden. Man kunde næppe gøre noget bedre ved den til enhver Tid overflødige Plads end saaledes anvende den til Aflastning af sygt og forpinte Hus mødre.

I mange Tilfælde aflaster man ogsaa Fattigvæsenet ved at fungere som Optagelseshjem. "Haraldslund"s Bestyrelse er Aalborg Byraads Forsørgelsesudvalg, og den daglige Ledelse har siden Hjemmets Oprettelse været forestaaet af Frk. Thorup, som uomtvisteligt er i Besiddelse af gode Evner til den Gerning. Alle, der gæster Hjemmet, udtaler sin Glæde over, hvad de har set. Børnene er ikke alene velplejede i enhver Henseende, men de er velopdragne, frimodige og frejdige. Ikke mindst det sidste turde være det bedste Bevis paa, at de er i gode Hænder. 

Aalborg Børnehjem. 

Ude paa Ny Kastetvej ligger Sophus Raaens Stiftelse Aalborg Børnehjem. Det fik sin Grundfond 1904 ved den første Børnehjælpsdag i Aalborg og begyndte sin Virksomhed som Vuggestue og Plejehjem i Slotsgade. I 1911 skænkede Sophus Raaen en Villa paa Ny Kastelvej til Brug for Hjemmet, og i 1916 udvidedes med en Tilbygning og en stor Have. Der er for Tiden 26 Børn paa Hjemmet, og det er en anerkendelsesværdig Gerning, som Bestyrerinden, Frk. Mogenstrup, udfører med sin lille Stab af Assistenter. Midlerne er ikke alt for store. Staten giver et aarligt Tilskud af et Par Hundrede Kr. pr. Barn, og i Betaling ydes 80 Kr. om Maaneden pr. Barn. Saa tjenes der lidt ved Ugebladet "Hjemmet", som giver Procenter af de Blade, der bestilles hos Enkefru Raaen til Omdeling i Aalborg, og endvidere udgives hvert Aar til Jul et lille Blad.

Men det bliver altsammen ikke til ret meget, saa der maa arbejdes af Personalet for at holde Gang i det. Alligevel ser der godt ud, hvilket nedenstaaende Billede giver et udmærket Indtryk af.

-   -   -

Paa Hjemmet er baade Spædbørn og noget større Børn. Indtil Sophus Raaens Død dækkede han hvert Aar det eventuelle Underskud, der blev ved Driften, og hans Enke vil ogsaa gøre dette i Fremtiden, saaledes at det kan fortsætte som hidtil. 

Bestyrelsen for Hjemmet bestaar af Overretssagfører Hasselbalch, der er Formand efter Sophus Raaens Død, og endvidere af Amtslæge Malling, Fru Malermester Lassen og Fru Telegrafbestyrer Maltus samt Enkefru Raaen. Frk. Mogenstrup har været Leder af Hjemmet i 10 Aar, og hun gaar op i sin Gerning med en Kærlighed og Ansvarsfølelse, der er al Ære værd.

Aalborg Drengehjem.

Ude paa Annebergvej ligger det store smukke Drengehjem. Det er i sin Tid væsentligst oprettet for P. C. Gandrup og Hustrus Legat og Jacob Niels Kjellerups Legat. Det første er paa 47,565 Kr. 58 øre og det sidste paa 30,450 Kr. 50 Øre. Desuden ejer Hjemmet: Rest af privat indsamlede Penge 1000 Kr., Arvelod i fhv. Købmand M. Sørensens Bo 5000 Kr., Landstingsmand Jørgen Berthelsens Legat 10,000 Kr. 

Aalborg Drengehjem.

Af sidstnævnte Legat skal den aarlige Rente anvendes til Understøttelse for en eller to Drenge, der sættes i Lære.

Hjemmet faar et Statstilskud paa 6500 Kr. aarlig og 4000 Kr. fra Aalborg Kommune samt 100 Kr. fra Dansk Børnehjemsforening. Virksomheden begyndte 1907, og Hr. Olaf Toftegaard har siden været Foretander. I ham og hans Hustru har Drengene fundet et Par fortræffelige og forstaaende Plejeforældre. Mange er de Drenge, som i Aarenes Løb er udgaaet fra Hjemmet, og at de har vundet et Værn derude, derom vidner den Kendsgerning, at de langt op i den voksne Alder vedbliver at holde Forbindelsen vedlige med Forstanderens og hans Hustru.

Hr. Toftegaard karakteriserer nærmest sin Virksomhed saaledes: Det er strengt, men det er herligt. I Virkeligheden var de fleste af Pengene, for hvilke Hjemmet startedes, beregnet til noget andet. Proprietær Niels Vinde Kjellerup, Visborggaard, havde i 1888 skænket 2000 Rigsdaler til en Slags fri Arbejdsanstalt i Aalborg, men da Tiden var løbet fra den Slags Institutioner, vedtog Byraadet i Stedet at anvende Pengene, der i Aarenes Løb var vokset til em Sum af 55,000 Kr., til et Drengehjem. 

Et Hold af tidligere Elever med Forstanderparret.

Ved Værgeraadslovens Gennemførelse var der bleven Trang til et saadant og foruden et kontant Tilskud vedtog Byraadet at skænke en Grund til Hjemmet. Efter Forslaget skulde der være bygget et stort Fælleshjem for baade Drenge og Piget med Økonomibygning i Midten. Pigehjemmet i Ladegaardsgade skulde saa nedlægges, men saaledes blev det ikke. Endnu drives de to Hjem hver for sig, ganske vist under samme Bestyrelse. Denne bestaar for Tiden af Stiftsprovst Barsøe Formand, Sparekassedirektør A. E. Als samt Byraadsmedlemmerne Ed. P. Olesen, Fru K. Jensen og Amtslæge Malling. Der er paa Hjemmet Plads til 30 Drenge, men i Øjeblikket er der kun 27.

Pigehjemmet I Ladegaardsgade. 

Denne Institution er en Søster til Dregehjemmet. De drives efter samme System og som nævnt af samme Bestyrelse, og det er ogsaa større Piger, der opholder sig her indtil Konfirmationsalderen.

Pigehjemmet i Ladegaardsgade.

Hjemmet ejer: Fru Caroline Schmidts Gave Kr. 5,000,00, Lars Amundsens Legat Kr. 14,273,10, Lars Holms Legat Kr. 10,109,65, Kobbersmed Hvilsoms Legat Kr. I,000,00, Arbejderforeningens Gave Kr. 50,00, Gave fra Købmand H. Lunds Enke Kr. 500,00, Frøknerne Langelands Gave Kr. 20,000,00, Slagtermester P. L. Haagensens Gave Kr. 0,306,65, Godsejer C. Brun og Hustrus Gave paa oprindelig Kr. 20,000,00, nu Kr. 11,454,15. 

Endvidere ejer Hjemmet P. C. Gandrup og Hustrus Legat Kr. 5,236,99. 

Renten heraf anvendes til Fripladser. 

Pigehjemmet erholder for Tiden følgende Tilskud: Fra Staten Kr. 5,700.00, fra Aalborg Kommune Kr. 4,000,00. Der er Plads til 25 Piger paa Hjemmet, og dets Bestyrerinde er Fru Marie Schultz.

Bestyrerinden og Børnene udenfor Hjemmets Bygning. 

Det er ikke den mindst vanskelige Gerning at være Bestyrerinde paa et Hjem for store Piger, men Hospitalsinspektør Olesen, som er Tilsynsførende med Hjemmet, udtaler, at man i den nuværende Bestyrerinde har fundet en udmærket Kvinde, som med megen Opofrelse tager sig af Børnene. Pigerne skal ikke blot have et Hjem her, indtil de er konfirmerede. Ogsaa efter den Tid - naar de er kommet ud i Pladser trindt omkring - skulde de gerne blive ved at føle sig knyttet til Hjemmet og komme til Bestyrerinden med deres Fortrolighed, Sorger og Glæder, saaledes som halvvoksne Piger kommer til deres egen Moder. Det er ingen lille Opgave, her ligger i at vejlede disse Piger, men Eksempler viser, at det glædeligvis lykkes i mange, forhaabentligt i de fleste Tilfælde.

Bestyrerinden og Børnene udenfor Hjemmets Bygning.

Naturligvis er Hjemmet som de øvrige indrettet med fælles Opholdsstue, gode Soveværelser - hver har selvfølgelig sin egen Seng, og Pigerne bliver fra smaa af vænnet til at hjælpe lidt til ved Husgerning og Vedligeholdelse af deres eget Tøj.

Inspektør Olesen er en meget interesseret og udmærket Tilsynsførende. 

Hermed har vi omtalt Børneforsorgen i Aalborg By. Endnu kunde vi nævne, at der i Hasseris er yderligere to Børnehjem, nemlig "Teodorsminde", der i sin Tid stiftedes af Enkefru Ree. Her er Plads til 20 Børn, og Optagelseshjemmet i Hasseris, med Plads til 40 Børn og tilhørende Skole. Bygningen er i sin Tid skænket af Sophus Raaen, men ejes nu af Kristelig Forening for vildfarne Børns Frelse.

Vi tror hermed at have dokumenteret vore Ord i Indledningen til denne Artikel. Aalborg har Ret

til at kalde sig førende med Hensyn til offentlig Forsorg for de hjælpeløse smaa. Dette er en Ære for saavel Grundlæggerne som Aalborg By. Den nulevende og kommende Slægter vil forhaabentligt vide at hævde og yderligere udvikle de smukke Traditioner.

(Nordjyllands Social-Demokrat, 24. december 1923).

Harald Jensen (1837-1914) var kendt for sin akvavit. Han "praktiserede" også som "sårlæge" (nogen ville måske kalde naturlæge eller endda kvaksalver) ved hjælp af salver. Nedenstående fotoserie om Haraldslund stammer fra en artikel i Aalborg Amtstidende, 14. januar 1934:

Nogle af Plejeafdelingens mindste spiser til Middag og sidder og gisner om, hvad den næste Ret er i Dag.

Der er altid Rift om Legebordet og Gyngen i Døråbningen.

Hvad mon det er, der faar denne lille Pige til at spærre Øjnene saa forundret op? Skulde det være Fotografens "mystiske" Apparat?

Spædbørnsafdelingens mindste er endnu for smaa til at interesseret sig synderligt for, hvad der foregaar omkring dem af usædvanligt. Har en af dem en Rangle, er det den, der skænkes størst Opmærksomhed.

I slutningen af 1950'erne I 1950'erne var Haraldslund nedslidt og trængte hårdt til ombygning. I den anledning var byrådet på besøg, og Ny Tid (Aalborg) bragte den 6. oktober 1955 et foto fra besøget. Fra venstre plejemor frk. Anne Gårdbo, byrådsmedlemmerne kommunelærer Henry Jensen, grosserer Laurits C. Jensen, kontrollør Marius Andersen og socialudvalgets formand fru Ella Christensen.

Marius Andersen (1924-1997) var blevet valgt ind i byrådet 1954, og sad fra 1970 som en populær borgmester for kommunen, indtil han 1981 blev involveret i "Aalborg-skandalen" hvor han efterfølgende blev idømt 6 måneders ubetinget fængsel. 

I slutningen af 1950'erne diskuterede man at indrette Haraldslund til ungdomsgård. I april 1964 flyttede institutionen til det tidligere pigehjem, Steenstrupsvej 1, Aalborg. Huset blev i stedet nedrevet i 1967 og en svømmehal bygget i den have som i sin tid omgav brændevinsbrænder Harald Jensens villa ved Kastetvej. Forinden havde bygningen i 1966 lagt lokaler til midlertidige udstillinger fx om tyvernes glade Ålborg, og tobakkens historie i Aalborg.

Foto af Haraldslund fra Ny Tid (Aalborg), 11. september 1961. 

Bragt i den overbevisning at fotoet er et fotografisk billede - ophavsrettens §70, stk 2 med beskyttelsestid på 50 år, altså udløbet i 2011. 

Aalborg Drengehjem lå som nævnt på Annebjergvej 71, og åbnede 26. juni 1907 for forældreløse drenge, samt drenge hvis forældre ikke magtede at passe den. Opdragelsen byggede på disciplin. I 1965 fik også piger lov til at flytte ind, og drengehjemmet skiftede navn til Søskendehjemmet Vesterlund. I dag er der to institutioner, familieinstitutionen "Toppen" med plads til 6 familier, og "Vesterlund".