10,000 Film har passeret den den danske Censur. (Efterskrift til Politivennen)

Den har nu virket i 10 Aar.

700,000 Meter Film rullet op for Censorerne.

Den ene Censor, Kommunelærer Nicolajsen i sit lille private Biografteater.

Foruden de to Snese offentlige Teatre for Fremvisning af levende Billeder, der nu findes i København, er der endnu et, som ikke er tilgængeligt for Offentligheden, men som dog har kunnet møde med det største og mest udsøgte Program. Og uden Pral kan dette Teater rose sig af, at der her er blevet spillet Film, som intet andet af BilIedteatrene har kunnet møde op med.

Teatret, hvorom Talen er, findes i en stor, moderne Ejendom paa Vestre Boulevard, hvor et Skilt tilkendegiver, at her har Statens Filmcensur til Huse. I Anledning af, at denne Censur nu har virket i 10 Aar, har den ene af Censorerne. Kommunelærer Nicolajsen, udtalt følgende om Censurens Arbejde:

Manden, der har set 10,000 Film.

Den 15. Juli 1913 begyndte Censureringen af de første Film, men det var først fra 1. Januar 1914, at den obligatoriske Censur indførtes, saa vi kan altsaa nu fejre vort 10 Aars Jubilæum. Censuren oprettedes oprindeligt ved en justitsministeriel Bekendtgørelse. Senere lovfæstedes den ved Loven af 17. Marts 1922. Dette har dog ikke bevirket væsentlige Forandringer i vor Arbejdsmetode, idet Reglen stadigt har været og fremdeles er den, at hvad der kan virke forraaende eller paa anden Maade moralsk nedbrydende, man Censuren ikke tillade.

Hvad der kommer indenfor Rammerne,

som jeg her har angivet, maa vi selv afgøre og tage Ansvaret for. Men vi gaar frem paa den Maade, at vi særligt forbyder, hvad der er forraaende eller umoralsk, eller hvad der kan virke forbryderisk instruktivt. Det er de Hovedlinier, vi holder os for Øje. Det er Justitsministeriet, der sammensætter Censuren, og den bestaar af Professor Riis Knudsen, der er udpeget som Æstetiker, og mig som Pædagog, og vi varetager vore specielle Interesser. Der finder dog stadigt Samarbejde Sted, saaledes at den ene kan tilkalde den anden, og kommer der en Film, der er lidt ekstraordinært ved, beses og bedømmes den af os begge. I særlige Tilfælde kan vi endvidere tage Censurens tredie Medlem med paa Raad, det er Kontorchef Jespersen i Justitsministeriet. Paa denne Maade har vi direkte Forbindelse med Ministeriet. Vor Afgørelse kan iøvrigt indankes for Justitsministeriet. Vi har haft ganske enkelte saadanne Tilfælde, men Ministeriet er aldrig gaaet imod Censuren. Gennemsnitlig er det 5 pCt. af de Film, der forevises os, der ikke tillades.

Forbudt for Børn?

- Er det i alle Tilfælde en Følge af Censurens Bedømmelse, naar Teatrene giver en Film Karakteren: Forbudt for Børn?

- Ja, Teatrene kan ikke selv tage Bestemmelse om, at en Film kun maa forevises for Voksne. Naar vi træffer denne Afgørelse, afhænger det af Emnet og Spillemaaden, og ikke altid af selve Handlingen. Det er ikke altid, at en Film forbydes for Børn, fordi den er uartig, altsaa paa Grund af umoralsk Handling, men fordi denne kan glide ind paa Emner, hvor Børn i Kraft af deres manglende Erfaring ikke vil forstaa hele Handlingen. Det kan da virke som en Række forraaende Enkeltheder, hvor Helheden maaske nok for Voksne kan blive et virkeligt Livsbillede.

Et tveægget Sværd.

Vi holder ellers ikke af disse Børneforbud, for det kan blive et tveægget Sværd for Børn og barnlige Sjæle. Et Børneforbud lokker for Børn i 15-Aars Alderen, og de lyver sig ældre for at kunne komme ind og se dette, der er forbudt, og som saa vel ogsaa maa være interessant. Med barnlige Sjæle mener jeg Mennesker, yngre eller ældre, der gaar ind til forestillingen med gale Forudsætninger - de tror, de skal se noget frygteligt - og saa faar de noget forkert ud af deres Indtryk. Det er kun 4-5 pCt. af de foreviste Film, vi forbyder for Børn. Og i Almindelighed holder Teatrene heller ikke af disse Børneforbud.

Det første 10,000 naaet.

Vi har nu til 1 Januar rundet de 10.000 Film, og i de ti Aar er ca 700,000 Meter passeret forbi Censuren. Der har ikke været større Stigning i Filmenes Antal Aar efter Aar, det har i alt væsentligt været det samme Antal gennem Aarene. Det store Antal nye Biografteatre, der er kommet 1 de senere Aar, har ikke spillet nogen Rolle her. Følgen deraf er kun, at en Film nu kan spilles et større Antal Gange, men flere Film bruges der ikke.

- Hvem betaler Censuren?

- Det er Staten, der opretholder den; men Staten har dog Ingen Udgifter ved den. Forholdet er dette, at Filmudlejningsselskaberne betaler 6 Øre pr. løbende Meter for hver Film, der forevises os. Disse Penge faar de igen af Teatrene, og der indkommer paa denne Maade saa store Beløb, at Staten ikke har Udgifter ved Censuren.

(Aftenbladet (København) 5. februar 1924).

Filmcensur varetoges indtil 1913 af den lokale politimyndighed, men overgik derefter til staten. Statens Filmcensur fik sin endelige form med Biografloven af 1938.  Frem til 1960 blev film enten tilladt for alle, forbudt for børn, totalforbudt eller beskåret, oftest pga. voldelige og/eller erotiske scener. I 1969 bortfaldt voksencensuren. Ved Filmloven af 1997 afløstes Statens Filmcensur af Medierådet for børn og unge der vejledende mærker film efter aldersgrupperne 7, 11 og 15 år. Alle film blev tilladt for børn over syv år i følge med en voksen.

Om Anton Nicolaisen, se Historisk-topografisk selskab for Frederiksberg, Henrik Knudsen: Forbudt for Børn! (2007).

Ford eksporterer Vogne til Rusland fra Sydhavnen. (Efterskrift til Politivennen)

Fordfabriken i Sydhavnen skal forsyne Sovjet-Rusland med Fordvogne

Leverancen omfatter 18,000 Vogne om Aaret til en Værdi af ca. 50 Mili. Kr.

PARIS, Søndag

(R. B.)

Paa et Søndag afholdt Møde, hvori deltog Direktørerne Harrington og Carlsen, Ford-Fabrikerne, Dr. Hammer, Moskva, og Direktør Harald Langkjær, Aktieselskabet "Cyklone", København, blev det vedtaget, at hele Fordfabrikernes Eksport til Rusland fremtidig skal foregaa fra København

I Anledning af dette Telegram har vi haft en Samtale med Kontorchef Brøndum fra Fordfabriken i Heimdalsgade, og han gav os følgende yderligere Oplysninger om Sagen, der iøvrigt har været forberedt de sidste 4-5 Maaneder:

- Allerede i Sommer begyndte vi Forberedelserne til at oprette Salgscentraler i Rusland; men paa Grund af de politiske Forhold har der været mange Vanskeligheder at kæmpe med. 

Den nye, store Samlerfabrik 1 Sydhavnen er, som De véd, anlagt med det Formaal for Øje at kunne forsyne Norden, Østersøprovinserne, Tyskland og Stor-Rusland med vore forskellige Fabrikata, og da vi er klar til at begynde derude i April, kommer den i Paris nu afsluttede Kontrakt yderst kærkomment.

- Hvem er Mr. Harrington ?

- Det er Fords Generaldirektør i Europa, fortsætter Hr. Brøndum. Han kom hertil for ca. 4 Aar siden og har sit Hovedkvarter i Paris.

Dr. Hammer er en stor russisk Forretningsmand, som Direktør Harald Langkjær, der kom hjem fra sin Ruslandsrejse for 14 Dage siden, har plejet Forhandlinger med i Moskva.

Direktør Carlsen leder, som De véd, Fabriken her i København, og Direktør Langkjær fra Aktieselskabet "Cyklone" vil selvfølgelig blive knyttet til denne nye, mægtige Side af vor Virksomhed.

- Kan De tilfredsstille Efterspørgslen fra Rusland?

- Ja, det kan vi magelig! For Tiden laver vi her i Hejmdalsgade 100 nye Vogne om Dagen, og i Sydhavnen regner vi med at skulle kunne fabrikere 200 Vogne pr. Dag.

Men - faar vi travlt, kan vi bringe Fabrikationen i Sydhavnen op paa 600 Vogne pr. Døgn, idet vi saa vil arbejde med 3 Hold Arbejdere Døgnet rundt, hvert Hold i 8 Timer.

- Og Betalingen fra Rusland?

- Ja, med den har der hidtil været nogen Vanskelighed; men ogsaa dette Spørgsmaal maa have faaet sin løsning, siden der er udsendt et Telegram som det Ritzau har bragt, løvrigt, sluttede Hr. Brøndum, véd jeg jo intet om selve Enkelthederne. Forhandlingerne har nemlig været ført af Direktør Carlsen, og han vender først tilbage fra Paris i Aften

Rusland kan bruge 18,000 Vogne om Aaret.

Den nye Ruslands-Eksport af Fordvogne vil sikkert, om den virkelig kommer i Stand under tilfredsstillende Forhold, antage meget imponerende Former, skønt Rusland som Helhed vel ikke netop er anlagt for en Import af Fordvogne for Tiden.

Man regner imidlertid med en aarlig Eksport af 18,000 Vogne, der repræsenterer en Værdi af ca. 50 Mill. Kr.

Da den Arbejdsløn, som lægges her i Landet, andrager ca. 100 Kr. pr. Vogn, vil de 18,000 Vogne altsaa lægge 1,8 Mill. Kr. i Løn til de danske Arbejdere.

Motor-car.

(København 29. januar 1924)

Direktør Carlsen vendte tilbage fra Paris og bekræftede aftalen, men kunne ikke sige meget mere end det. Fabrikken beskæftigede ca. 600 og ville i tilfælde af aftalen komme op på 3.000 arbejdere. Fabrikken kunne lave 35 vogne daglig på 8 timer af samme arbejdsstyrke, mens andre steder højst 31 til 32 vogne. I februar 1924 cirkulerede rygter om at Ford lå i underhandlinger med tyske automobilfabrikker som skulle danne en automobiltrust omfattende Tyskland, Rusland og hele Østeuropa. Konkurrenterne, bl.a. Krupp og Stinnes skulle modarbejde en sådan trust. Fords nye monteringshal i Sydhavnen til 5 mill. kr. kunne producere 200 vogne dagligt til at forsyne Dannmark, Norge, Sverige, Tyskland, Polen, randstaterne og Rusland..

Fra en annonce i Fyns Venstreblad (Odense) 11. april 1924.

En net Herre! (Efterskrift til Politivennen)

Paa Howitzvej Nr. 18 i Kælderen bor en Hørkræmmer Hansen, som har den heldigvis ret enestaaende Opfattelse, at han mener at kunne byde sine Leverandørers Personale hvad som helst; det er jo kun Arbejdere, som der intet Hensyn bør tages til. Formentlig søger denne egenmægtige Hørkræmmer ikke sine Kunder blandt Arbejderklassen, da han i saa Fald vanskeligt kunne formene det foreneligt med sin Overklassestilling at fremsætte fuldstændig meningsløse og ubegrundede Beskyldninger for Tyveri mod disse.

Da saaledes en Carlsberg-Medhjælper for nogen Tid siden skulde have nogle tomme Flasker retur for leveret Øl, og disse har deres Plads i en mørk Kælder, hvor det er ganske umuligt at tælle Flaskerne, var der - da Hjælperen kom op i Forretningen, 4 Flasker for meget i Kassen. Dette foranledigede Hr. Hansen til at overfuse Medhjælperen med Beskyldninger for at ville stjæle de 4 Flasker, og som Motivering herfor kunne anføre, at der i Løbet af et Aar var forsvundet en hel Kasse Flasker, og hvem andre end Medhjælperne paa Bryggervognene skulde vel have stjaalet disse Flasker. Nu vil enhver, der har blot det mindste Kendskab til Ølhandel, straxs være klar over, at en Kasse Flasker er for intet at regne i Løbet af et Aar. hvorfor den fremsatte Beskyldning er saa meget mere meningsløs.

Da imidlertid Hr. Hansen ikke har været at formaa til at tilbagekalde sine gemene Beskyldninger, har vi ikke villet undlade at gøre Offentligheden, specielt Kunderne i bemeldte Forretning, opmærksom paa, hvad denne Hørkræmmer mener at kunne byde hæderlige Arbejdere, ligesom vi nu ad Rettens Vej vil kræve Oprejsning for de fremsatte Beskyldninger

Bryggeriarbejdernes Forbund for
København og Omegn.
Niels Hoppe

(Social-Demokraten, 21. januar 1924).

Der er tale om hørkræmmer Chr. Hansen.

Sult og Kulde. (Efterskrift til Politivennen)

Arbejdsmændene sulter, Hr. Kragh!

Medens Ekscellencen lader vente paa sig, fryser og sulter de arbejdsløse Arbejdsmænd og deres Familie.

Vi skrev for nogle Dage siden, at Formanden for Arbejdsmændenes Arbejdsløshedskasse, Hr. Johs. Nielsen, havde rettet en Henvendelse til Indenrigsminister Kragh om ekstra ordinær Hjælp til de marine frysende og sultende Arbejdsmænd og deres Familier.

De Tilstande, der hersker i mange Hjem, er saa forfærdelige, at man skulde have troet, at Ekscellencen straks vilde have sammenkaldt Rigsdagsudvalget, og der forelagt et Forslag om saa hurtigt som muligt at lukke op for Hjælpen til disse Mennesker, der uforskyldt er kommet i Nød. Men vi indrømmer nu. at vi havde forregnet os, thi endnu 14 Dage efter er der Intet sket for at stille disse Mænd, Kvinder og Børns Sult. Ganske vist har Ekscellencen indkaldt Rigsdagsudvalget til Møde den 24. Januar, altsaa paa Torsdag - ca. 3 Uger efter, at han fik den forfærdelige Statistik fra Arbejdsløshedskassen - men sultne Mennesker kan nu en Gang ikke blive mætte af, at man meddeler dem, at det Udvalg, der skal Afgørelsen, vil blive Indkaldt i Løbet af 3 Uger. Det er en blodig Haan mod disse Mennesker, en urimelig Maade at optræde paa, som ikke kan fordømmes stærkt nok.

Interview med Jobs. Nielsen.

Vi spurgte i Gaar Johs Nielsen om der var sket noget nyt med Hensyn til den Henvendelse, han havde rettet til Ministeren?

- Ikke ud over, at Udvalget er kaldt sammen til Møde den 24. Januar.

- Hvordan er Situationen blandt de Arbejdsløse?

- Nærmest forfærdelig. Jeg bliver saa bedrøvet, naar Jeg tænker paa al den Elendighed, disse Mennesker maa gennemgaa, men jeg staar magtesløs overfor Ministeren. Jeg kan jo desværre ikke selv træffe Afgørelse om Udbetaling af Hjælp, ellers kan De tro, at dette var sket for længe siden.

- Er det nødvendigt for Ministeren at have saa lang Betænkningstid?

- Det maa det jo være, ellers ved jeg ikke. hvorfor det trækker saa længe ud, men forfærdeligt er det for disse ulykkelige Mennesker - men jeg kan godt tilgive Ministeren han Langsommelighed, saafremt han vil gøre sit Forslag saa fyldigt som muligt, saaledes at alle de Arbejdsløse kommer ind under Lovens § 31.

- - -

Saaledes er Situationen I Dag. Vi skal blot gentage: Arbejdsmændene sulter, Hr. Kragh!

(Klokken 5 (København) 19. januar 1924).

En krisefond blev den 1. februar 1924 åbnet op for 30.000 arbejdsmænd og 2.500 landarbejdere. Den gav 80 øre, dertil 42 øre pr. barn, pr. dag. Dette var hvad der var blevet bedt om.

De uden Bolig. (Efterskrift til Politivennen)

En Familie med 5 smaa Børn i 10 Graders Kulde uden Kakkelovn.

Uhyggelige Boligforhold for de Husvilde paa Frederiksberg.

Forleden inviterede Frederiksberg Kommunes Administration Kommunens Beboere til nt aflægge et Besøg i det smukke nye Hjem, man nu har faaet indrettet for de Aldersstøttede

Og det maa siges, at alle, der efterkom Indbydelsen, gik hjem med det Indtryk, at. Frederiksberg for at skabe de bedst mulige Forhold for dem, Kommunen tager sig af.

Det var heldigt at Kommunens Ledere ikke samtidig inviterede paa Besøg de Steder, hvor de Husvilde er anbragt. I saa Fald vilde Kritiken over Kommunens Humanitet have meget Stof - uhyggelig meget Stof - at arbejde med.

Vi tænker navnlig paa det gamle fattighus, Stationsvej 19, som trods alt hvad der offentlig er fremført om denne Bygning, stadig af Kommunen anvendes til Bolig for Boligløse

"Aftenbladet" har Gang paa Gang medtaget Henvendelser fra de Familier, der er anbragt i Fattighuset, og vi har ved flere Lejligheder ved Selvsyn forvisset os om, at Forholdene der langtfra vil gode.

Igen i Gaar blev vi kaldt derud. Det var en familie med 5 smaa Bern. der nu ikke længers kunde holde ud at leve i

Loftsværelserne med utætte Vinduer og uden Kakkelovn.

Vor Medarbejdet fandt Bygningens Tagetage i ganske samme Tilstand som forrige Gang, Klagerne lød derude fra.

Endnu maa 8 Husmødre lave Mad i det Rum, der kaldes Køkken, men som ikke en Gang har Gas. Klods op ad hinanden maa de staa med deres Petroleumsapparater, og de kan ikke en Gang lukke Døren ud til Gangen, for Døren er nemlig taget af og fjernet -- den har manglet det sidste halve Aar, blev der sagt.

Vi lader Chauffør A. Jensens Hustru fortælle lidt om. hvorledes hun, hendes Mand og deres 5 smaa Børn befinder sig paa Fattighusloftet i 10 Graders Kulde uden Kakkelovnen.

Ulykken er, siger Fru Jensen, at vi er fra Provinsen. Derfor, siger de til os paa Kontoret, maa vi nøjes med det, man kan byde os. Men vi synes at rigtignok, man maatte kunne byde os lidt mere menneskelige Forhold at leve under. Vi vil gerne betale for en bedre Lejlighed, og vi kan betale, da min Mand her fast Arbejde ude paa Soyakagefabriken. Her er Lejen 6 Kr. 70 Øre om Ugen, ikke saa lidt i Betragtning af forholdene.

Vi har tidligere boet i Holstebro, men saa mistede min Mand sin Beskæftigelse, og hans Moder, der bor paa Folkvarsvej, tilbød da at han kunde komme over hos hende. Hun mente, at der maatte være noget for ham, som har kørt Automobil i 15 Aar, at faa fat paa i København og hun tilbød, at vi kunde bo hos hende, til vi fandt en Leilighed. For et Aar siden kom vi hertil og i 5 Maaneder boede vi hos min Svigermoder. Men saa vilde Værten Ikke finde sig i, at vi boede der længere, og da vi skulde sættes paa Gaden, maatte vi melde os til Husvildeafdelingen. Vi har boet her paa Loftet siden i Sommer og Gang paa Gang bedt om en anden Lejlighed, men altsaa ingen faaet. For at Børnene ikke skal bliv syge, maa vi fyre i vor lille Petroleumsovn bele Dagen, men den Fyring koster os op imod en Krone om Dagen, og Luften bliver saa daarlig. Min lille pige - 1½ Aar - er forkølet og har meget Slim i Brystet; det er slemt for hende.

Det har længe regnet igennem Tagbrædderne (Loftet bærer tydelige Mærker deraf), men nu er de værste Huller vistnok stoppet, men naar Sneen, der ligger deroppe, en Gang smelter, gaar Vandet formodentlig ned til os igen. 

Fru Jensen meddeleer, at Lejerforeningen har talt Familiens Sag overfor Kommunens Administration, men endnu har denne altsaa ikke set sig i Stand til at skaffe andet Opholdssted for de smaa Børn, hvis Forældre baade kan og vil betale for en menneskelig Lejlighed.

(Aftenbladet (København) 17. januar 1924)

Stationsvej hedder i dag Solbjergvej. På Stationsvej 19 er en villa der er opført i 1890. 

Nye Lejligheder til de frederiksbergske Husvilde.

Paa Onsdag begynder Indflytningen. - Samtidig rømmes Tagværelserne i det gamle Fattighus.

Øverst: Facaden mod Vejen. Nederst: Gaardinteriør med Haandværkerne, der lægger sidste Haand paa Værket.

Netop som Klageraabene fra de Husvilde lyder stærkest paa Frederiksberg, kommer ogsaa Meddelelsen om, at Forholdene er i Færd med at bedres.

Der er efterhaanden vokset en stor By frem paa Frederiksberg Kommunes udstrakte Grunde ude imellem Peder Bangsvej og Finsensvej; - de Husvildes By.

Husvikle-Byens sidste Udvidelse ses paa ovenstaaende Billede. Det er en enetages, grundmuret Bygning. indeholdende 28 Lejligheder, 14 Etværelses. 13 Toværelse og en Treværelses.

Del er udmærkede Lejligheder, og Frisen, Kommunen forlanger, kan ikke siges at være høj. To store Værelser, Kokken og et lille Kammer kostet 35 Kr om Maaneden, uden Kammer 33 Kr., og Etværelserne udlejes for 20 Kr. De sidste har Køkkener, der er sjælden smukt og praktisk indrettede. For Husmødre, der kommer fra de gamle Lejligheder ved Stationsvej, maa Forandringen være mere end glædelig.

Naturligvis er det de Familjer der længst har været husvilde, der nu rykker ind i de nye Lejligheder. Men deres Indflytning paa Onsdag vil bevirke, at den uhyggelige Tagetage i det gamle Fattighus nu vil kunne rømmes.

Det er for øvrigt nu udelukkende Kommunens Forsørgelsesvæsen, der har at gøre med Anbringelsen af de Husvilde. Det er denne Afdeling. der bestemmer, hvem der skal have Lejlighederne, og hvilke Lejligheder de forskellige Familjer skal have tildelt.

(Aftenbladet (København) 19. januar 1924).

Husvildeboligerne lå på en stor grund mellem Finsensvej, Sønderjyllands Allé, Chr. Paulsens Vej og Nis Lorenzens Vej. Se foto fra Kbhbilleder. Desuden findes en film om området fra Frederiksberg Stadsarkiv. Byggeriet var startet med syv blokke i december 1916 at opføre de første syv blokke. I 1919 kom tre tilsvarende blokke til på den anden side af Nis Lorenzens Vej, og det omtalte i 1924 opførtes (tre sammenbyggede fløje med forhaver og stuer).