Strejke paa Carlsberg. (Efterskrift til Politivennen).

Fra ølstrejken 1924:

Der er Øl i Byen til flere Uger.

Alt tyder paa at Strejken skal blive langvarig. Den omfatter 4.600 Mand,

Morgensituation fra Tuborg. De opmagasinerede Vogne

Da B. T. i Lørdags meddelte, at Bryggeristrejken vilde komme Mandag, kom det i høj Grad overraskende for det almindelige Publikum. Kun de færreste havde troet paa en omfattende Strejke i dette Foraar.

Ikke destomindre er Strejken en Kendsgerning idag, og 4600 Mand er blevne ledige ved denne store Arbejdsnedlæggelse.

Strejken omfatter de fleste store Bryggerier i København og Provinsen, undtagen "Hafnia" og saadanne Provinsbryggerier som Ringsted, Sønderborg og Tønder.

Dog er en Del større Hovedstadsbryggerier som "Hafnia", Glostrup, Vanløse og Husum udenfor Strejken, medens De forenede Bryggerier i Følge Samarbejdet med "Tuborg" ogsaa er indbefattet i Strejken.

Endelig er der en Kreds af Sodavandsfabrikanter med en særlig Organisation, som staar udenfor Strejken.

Ogsaa Krystalisværket paa Frederiksberg har indstillet Driften men der er sikret Hospitalerne Is til flere Uger, og det almindelige Publikum kan jo nok undvære Is lige i de første Dage.

Bliver Strejken langvarig?

Paa Fagforeningskontoret erklærer man, at man gør Regning paa, at det bliver en langvarig Konflikt. Man har selv Midler til at understøtte de 4600 Mand, som Strejken omfatter, i mindst 3 Maaneder og desuden har man Gensidighedsoverenskomet med Sveriges Bryggerifagforbund. Der er idag begyndt paa Strejkekontrolmøderne og der er udstillet Strejkevagter ved alle Bryggerier.

løvrigt mener man, at Strejkevagterne faar det let, thi man gaar ud fra, at Bryggerierne ikke vil udlevere Øl til Forretningerne, selv om disse vil afhente det selv. Kun Hospitaleme menes at ville faa udleveret Øl. og det vil de Strejkende ikke modsætte sig.

Et Kig ind i den standsede Virksomheds Mineralvandsafdeling.

Bryggeriernes Stilling.

Paa Carlsberg bekræfter man, at der ikke vil blive udleveret Øl til Folk, som selv vil hente det. Kun Hospitalerne kan hente deres Forsyning selv.

Hvorvidt Konflikten kan blive langvarig, har man ikke nogen Mening om, men Parterne er jo ret langt fra hinanden.

Bryggerierne har tilbudt en Lønforhøjelse paa 3 Kr. om Ugen, men Arbejderne forlangte oprindelig mindst 10 Kr. ud over denne Forhøjelse.

Forligsmanden vil ikke gribe ind foreløbig.

I Forligsmandsinstitutionen erklærer man at man ikke agter at gribe ind foreløbig. Det forkastede Forslag var ganske vist ikke et egentligt Mæglingsforslag, men et Resultat af Forhandlinger mellem Parterne selv ved Forligsmandens Medvirkning, men da Forslaget er forkastet med saa stor Majoritet, mener Forligsmændene ikke, at det kan nytte at stille et egentligt Mæglingsforslag i dette Øjeblik.

Hvornaar bliver Ølmanglen følelig?

Der er delte Meninger om, hvorlænge Restauratorernes og de Handlendes Iagre kan strække til. Nogle Restauratorer erklærer at have Øl nok til flere Uger, medens de Handlende hævder, at de kun har til en halv Snes Dage.

Paa Carlsberg erklærer man, der ikke er udleveret til saa særlig mange Dage forud.

Der har i den sidste Tid været et dagligt Forbrug af ca. 1½ Mill. Flasker om Dagen af Carlsberg, og stort mere har Carlsberg Bryggerierne ikke kunnet præstere.

E. n,

(B. T. 5. maj 1924)

Den tavse By

Øverst: Gamle Carlsbergs Bryggerier. Nederst: Ny Carlsbergs tomme Ølvogne.

Carlsberg Bryggerierne danner en By for sig i den store By, men nu ligger denne lille By tavs og død, medens den store By lever og larmer rundt om den.

Strejken har standset Livet paa Carlsberg og paa de andre Bryggerier. Deres Skorstene ryger ikke, de varme Dampe vælder ikke ud fra Bygningerne. Øllet flyder ikke fra den ene Bygning til den anden, Fadene fyldes ikke, Aftapningsmaskinerne er stumme, og i Gaarde, paa Pladser og i Garager staar Vogne og Automobiler tomme og urørlige, medens Hestene faar en uvant Ferie.

Og for hver Bajer, der drikkes ude i Byen, nærmer den Stund sig mere og mere, da en halv Bajer ikke kan vejes op med Guld.

Hvis ikke Parterne forinden faar sig talt til Rette.

Foreløbig er Udsigterne dertil lig Nul.

(Aftenbladet 7. maj 1924).

Ølstrejkens Afslutning.

I Dag er der taget fat med fuld Kraft for at forsyne Byen med Øl

Øverst: Kuskene møder op ved Kontrolporten. - I Midten: Arbejdssøgende ved Kontoret. - Nederst: Det første Hold Vogne parat til at køre ud.

Ikke mindre end 63 af de 100 Deltagere i Bryggeriforbundets Kongres udtalte sig i Gaar om Folketingsmand Andreasens Mæglingsforslag, saa man forstaar, at Mødet, der, som meddelt, begyndte Kl. 11. ikke kunde afsluttes før Kl. 5. Resultatet af Afstemningen blev, at Forslaget vedtoges med alle Stemmer mod 3. Saa snart Resultatet forelaa, blev der afsendt Meddelelse fil Bryggeriforeningen, hvis Forhandlingsudvalg, der jo var forsynet med Mandat til at slutte Forlig straks accepterede Mæglingsforslaget. Hermed var Strejken altsaa forbi, og det vedtoges at Arbejdet straks fra Dags Morgen skulde genoptages i fuld Udstrækning. Ølstrejken varede altsaa i 30 Dage, hvilket ganske sikkert var de 25 for mange.

Den nu afsluttede Overenskomst gælder for 2 Aar, nemlig til 1. Maj 1926. Arbejderne faar straks 1 Kr mere om Ugen i Minimalløn - de havde her i Byen før Strejken 62 Kr. 18 Øre - fra 1 Mai 1925 forhøjes Ugelønnen yderligere med 1 Kr. Til Gengæld faar Arbejderne i Fremtiden kun Ret til 5 Bajere pr. Dag i Stedet for de 6, de tidligere maatte faa.

Naturligvis er der til Morgen sat fuld Kraft paa for saa hurtigt som muligt at skaffe den tørstende By den saa længselsfuldt ventede Læskedrik.

De første morgentimer paa Carlsberg

Da Portene til Carlsberg-Bryggerierne i Morges ved 5-Tiden var slaaet op, varede det ikke mange Minutter, før Livet derinde paa det mægtige Terræn pulserede paa fuld Kraft.

Og Humøret var højt overalt. Man mærkede tydeligt Glæden hos de mange Menesker over igen al kunne komme til at tage fat. Det eneste Sted, hvor der herskede Alvor, var blandt mange Hundrede Arbejdssøgende, der straks strømmede til, men for hvis Hænder der endnu ikke var Brug.

Ude paa Pladsen traf vi Arbejdsinspektør Jensen, der øjensynlig var lige saa glad som Arbejderne over Kampens Afslutning

- Hvorledes vi! De nu forsyne den tørstende By? spurgte vi.

- Naturligvis faar Restauratørne Første-Grøden. Den bestaar i Hektoliter Fad-Øl, der køres ud i Morgen. Opad Dagen følger der mere efter. Øl har vi selvfølgelig nok af, men det er jo ikke tappet. Men nu er der 800 Kvinder i Gang med det Arbejde, og jeg tænker der kommer et lignende Antal il! od paa Formiddagen.

Vi kører hele Dagen i Dag og i Morgen med, saa at Restaurationerne kan være forsynede til Søndagens Rykind. Derimod maa Byens Handlende vente til Mandag Morgen, for vi kan ikke have Flaskeøl nok til Disposition. Men saa er vi ogsaa over det værste.

- - -

Oppe ved Depoterne begyndte Vognene at køre frem. De staldkande Heste var næsten ikke til at styre efter den tre Uger lange Ferie. Vogn paa Vogn fik læsset Smaatønderne paa og strøg af Sted ud gennem Gitterportene.

Livet pulserede atter.

(Aftenbladet (København) 31. maj 1924).

Fra den nøgne Mark til det færdige Hus. (Efterskrift til Politivennen)

En Menneskealders Udvikling af Kolonihavebevægelsen.

Der bygges endnu en Stue til Lysthuset.

Kolonihavebevægelsen er ikke gammel, og den er for så vidt et barn af fagforeningsbevægelsen, som denne skabte betinger for den. Lønningerne blev forbedrede, således at de københavnske arbejdere opdagede, at de nok kunne afse det forholdsvis ringe årlige beløb, der skulle betales i leje af et stykke jord. Og arbejdstiden forkortedes, således at det blev bedre fritid til dyrkning af de i begyndelsen meget små stykker jord.

Til at begynde med var det vel som regel folk fra landet der var kommet ind til den store by for at arbejde, og som nu så lejlighed til at dyrke en lille have. Men efterhånden smittede det givne eksempel også vaskeægte københavnere, og allerede ved århundredskiftet, talte man kolonihaver i tusindvis, så godt som alle på lejet jord, og de fleste af dem på kommunens jord, som da var at få til leje for sådan noget som 150 kr. pr. tønde land, eller godt en øre pr. kvadratalen.

Omkring århundredskiftet satte kolonihavebevægelsen imidlertid en ny udløber, der i årenes løb skulle blive langt større og kraftigere end moderen.

Haven graves.

Der var noget truende og usikkert ved besiddelsen af kolonihaver på lejet jord. Kolonihaveejeren kunne befrygte, at han på en hvilken som helst og altid ubelejlig tid kunne få lejemålet opsagt og meddelelse om at ryddeliggøre det lejede, da jorden skulle udnyttes på anden måde. 

Med tungt hjerte måtte han da forlade den have, som han gennem nogle år havde fået gjort pyntelig og hyggelig, og hvor han og hans familie havde tilbragt så mange sommerdage og sommeraftener, for atter at begynde på en åben mark, hvor måske den samme skæbne efter endnu nogle års forløb atter ramte ham. 

Disse usikre forhold medførte, at kolonihavelejerne gik over til at købe jord. Netop ved århundredskiftet begyndte grundspekulanter at opkøbe jord i Københavns periferi, udstykke den og sælge den på afbetaling gennem en årrække mod forholdsvis små månedlige afdrag, afpassede efter arbejdernes økonomiske ydeevne. I de første år holdt denne bevægelse sig indenfor beskedne rammer. Men efterhånden som arbejdernes lønninger steg, samtidig med at middelstandsfolk også blev opmærksom på de nye muligheder for et sundt fritidslev voksede bevægelsen, og særlig stærk blev den i årene 1917-18-19, da der foretoges en tusinder og atter tusinder købte jord, og hvor København blev omgivet af en bred bræmme af parcelforeninger med udløbere hist og her længere ud mod det åbne land.

Vejene anlægges, kloakrørene tildækkes og kloakken gøres færdig.

Den efterfølgende erhvervskrise, de dalende lønninger og den vældige arbejdsløshed standsede som i et ryk bevægelsen i efteråret 1920, og siden da har der ikke været efterspørgsel efter parceller, mens mange arbejdere har måttet opgive de parceller, som de havde købt, fordi de ikke formåede at betale renter og afdrag.

Men den mægtige bræmme af parceller, omkring 20.000 i tal på 2-3.000 tønder land, ligger der nu som haver med lysthuse eller sommerhuse og høje flagstænger hvor flaget hver en sommersøndag når til tops som et vidnesbyrd om, hvor familien tilbringer sin søndag. Og til dem slutter sig de mange tusinde små kolonihaver, også med lysthuse og simmerhuse, flagstænger og flag. Hundredtusinde mænd, kvinder og børn henter her solskin og frisk luft hver en sommer dag, og tusinder af familier lever tilmed her sommeren igennem, herude på småmandens landsteder.

Udgået som parcelbevægelsen er af kolonihavebevægelsen, havde parcelkøberne oprindelig gennemgående kun det for øje, at de her fik en ejendomshave, som de ikke en skøn dag kunne jages bort fra, og de indrettede sig derfor under mere faste former end kolonihaveejerne. I årenes løb ofredes der mere på haveanlægget, lysthuset udvidedes og forbedredes, så det blev en hel lille lejlighed med værelse og køkken, hvor primusapparatet måtte erstatte gasapparatet, og hvor man udmærket godt kunne bo, så længe der var varme i luften.

Derfor hæftede man sig ikke ved Spørgsmaal som Afvanding og Vejanlæg, og derfor kunde Jordspekulanterne sælge Jord uden Hensyn til disse Spørgsmaal, noget, der i mange Tilfælde har vist sig at berede Parcelejerne Vanskeligheder, som de kunde have undgaaet, hvis der fra først af havde været taget Hensyn dertil.

Forholdene har imidlertid ført med sig, at disse Forhold nu er i høj Grad aktuelle. 

Det gik jo saaledes, at mange Parcelejere efterhaanden fik Ønske om at kunne bygge deres Hus paa deres Parcel, og den Bolignød, der indtraadte under Krigsaarene, og som stadig er kronisk, føjede Trang til at faa eget Hus til Ønsket og forstærkede det. 

Men der var Ikke nogen Mulighed derfor, dels paa Grund af de manglende Vej-, Kloak- og Vandanlæg og dels fordi Byggepriserne var saa bøje, at en Arbejder og en Tjenestemand overhovedet Ikke kunde magte at bygge et hus.

Et solidt træhus til helårsbebyggelse.

Saa blev Sommerhuset Helaarsbeboelse for en Mængde Familier. En Mængde af dem er ikke egnede for Vinterbeboelse. De er for usolidt byggede. Bræddevæggene er for tynde til at holde Kulden ude. Petroleumsovnen sluger en urimelig Mængde Petroleum, og endda bliver der ikke tilstrækkeligt varmt. Der er ikke hyggeligt i saadanne Sommerhuse om Vinteren, og den mest fremherskende Følelse er vel nok Længslen efter Sommeren, - men de har dog alligevel Tag over Hovedet.

I hver eneste Parcelforening omkring København bor der mange Familier i saadanne Huse, og hvis det ikke var saa, vilde Manglen paa Lejligheder være endnu langt større, end den er. Man kan sikkert trygt regne med, at der bor ca. 3000 Familier i sommerhuse paa deres Parceller Aaret igennem.

Adskillige Familier bor dog i Sommerhuse, der er fuldtud egnede til Vinterbolig. Sagen er, at et Træhus, solidt og godt bygget og med Hulrum mellem Yder- og Indervæg, er fuldt saa lunt som de almindelige Stenhuse og staar ikke tilbage for dem i anden Henseende, end at de kræver forholdsvis mere til Vedligeholdelse, og at de ikke er saa holdbare, hvilket dog ikke betyder stort for Ejeren, da det, forsvarligt vedligeholdt, nok kan staa de første 50 Aar.

Vort Billede viser et saadant Træhus, der beboes af en Statstjenestemand, hans Hustru og lille Barn. De to sidste ses paa Billedet.

De, der faar et saadant godt og solidt Træhus, der tilmed er langt billigere end et muret Hus af tilsvarende Størrelse, er ude over Bolignøden og sidder for en billig aarlig Afgift. De med de mindre egnede Sommerhuse og med de smaa Lysthuse haaber paa den Dag, da de kan rykke ind i deres eget Hus.

Hidtil har de været afskaaret fra at faa det. Det kostede for meget til, at de kunde magte det økonomisk. Der kunde vel opnaas Statslaan i tredie Prioritet, men de blev kun givet til boligforeninger, der var organiseret saaledes, at de ejede hele Foreningens Jord og derefter de opførte Huse, medens Medlemmerne kun blev Brugere. men i Parcelforeningerne ejede hver Mand sin Parcel, og der var uovervindelige praktiske Vanskeligheder for at danne saadanne Boligforeninger dér, at de kunde faa Adgang til Statslaan til deres Byggeri.

Desuden ejede Parcelforeningerne ikke Midler til at kunne anlægge de Veje og Arealer, der af Myndighederne stillede som Betingelse for, at man overhovedet kunde faa lov til at bygge varige Huse paa Parcellerne.

For tre-fire Aar siden vedtoges der imidlertid en Lov, hvorefter man under visse Betingelser kunde faa Lov til at bygge Huse paa Parceller, selv om der ikke forud var anlagt Vej og Kloak, men denne Lov fik saa godt som ingen praktisk Betydning, fordi den, der ønskede at bygge, skulde raade over mindst Halvdelen af, hvad Huset vilde koste at bygge, idet man kun kunde regne med at faa 40 pCt. i Laan i første og anden prioritet.

Endelig kom Loven om Statslaan i tredje Prioritet i Fjor. Derved skabtes der større Mulighed for at kunne bygge, men dog ikke saa stor Mulighed, som man straks troede, idet Kurserne paa Obligationerne faldt saaledes, at den, der nu vil bygge sit eget Hus, selv maa raade over mellem en trediedel og en Fjerdel af det Beløb, som Husets Anskaffelsessum andrager, og dette Forhold hindrer selvfølgelig en Mængde Mennesker fra at bygger, hvor gærne de end vilde.

Forhaabentlig lykkes det at løse Boligspørgsmaalet for disse Mennesker paa en saadan Maade, at de kan faa eget hus og Hjem, naar blot de selv formaar at yde etnogenlunde rimeligt økonomisk Bidrag dertil.

Der ligger som sagt 20,000 Parceller uden for København. En saa virksom Støtte, at den fjernede de økonomiske Vanskeligheder, der nu stiller sig hindrende for Bebyggelsen af dem, vil skabe Tusinder af egne Hjem i Københavns Periferi.

Der bliver fra forskellig Side hævdet, at det er en uøkonomisk Bebyggelse, og at Lejlighederne i disse Huse bliver dyrere at fremstille og bebo end i de store Boligkaserner. Hvad den dyre Fremstilling angaar, passer det maaske nok, men Forskellen er dog ikke stor. Man vil i en Boligkaserne næppe kunne fremstille en Treværelsens Lejlighed under 15,000 Kr. og en toværelses Lejlighed under 10 a 11,000 Kr., men man kan ogsaa fremstille et Hus med en Treværelses Lejlighed i Stuen og en Toværelses Lejlighed og med større Udenomsbekvemmeligheder og med Have for et lignende Beløb.

Men selv om Lejlighederne i et saadant Hus endogsaa bliver noget dyrere end i tilsvarende Lejligheder i en Lejekaserne, er der noget meget væsentligt, som man maa tage i Betragtning. For det første er der Adgang til Udbytte ved Hønsehold, Kaninhold og ved Dyrkning af Haven, der alle kan yde et pænt Bidrag til Husholdningen, og for det andet kommer Familien til at leve under bedre og sundere Forhold baade i legemlig og aandelig Henseende, Forhold, der vel ikke an vurderes i Penge, men faar deres uhyre Betydning deri, at de skaber en sundere Slægt.

*

Vinteren vil stadig ikke slippe sit Tag i Aar, men snart bliver vi dog Vidne til Foraarets endelige Sejr. Først nu, længe efter sædvanlig Tid, kan man begynde at grave i Haverne, men længe varer det ikke, før Arbejdet er i fuld Gang om Søndagene og Flaget vajer højt over Lysthuset. Manden graver og Børnene leger eller pusler med deres egen private lille Have, medens Moderen gør rent i Lysthuset eller Sommerhuset, og naar tiden er dertil, faar Fyr paa Primusapparet for at lave Familien en Kaffetaar.

Og hist og her ser man et Hus under Opførelse. Her er Grunden støbt, der er Kransen hejst, og et enkelt Sted staar det færdige Hus. Og ved Kaffetaaren drøfter Mand og Hustru de Muligheder, der er, for at de ogsaa selv kan komme til at bygge.

(Social-Demokraten, 4. maj 1924)

Byens Husvilde. (Efterskrift til Politivennen)

Det rigtige Billede af Bolignøden.

De, der ikke betaler Leje.

Magistraten har tilstillet Borgerrepræsentationen en Oversigt vedrørende Kommunens Husvildeafdeling, og i Mødet paa Torsdag vil Borgmester Christensen yderligere omtale Spørgsmaalet. Af Oversigten fremgaar, at Kommunen den 1ste April i Fjor maatte huse 2187 boligløse Familier, bestaaende af ialt 8688 Personer. I Aaret til 31. Marts i Aar afgik 733 Familier paa ialt 2875 Personer men der meldte sig til Gengæld 691 Familier med 2712 Personer saaledes at, Slutresultatet kun er bleven en Nedgang paa 42 Familier, og, naar der regnes med Personer, kun paa 33.

575 Familier, som pr 1. April i Fjor var under Kommunens Boligforsorg, betalte ikke I Aarets Løb har Situationen udviklet sig saa ugunstigt, at Husvildeafdelingen den 31. Marts i Aar havde 852 Familier, som ikke betalte; 204 Familier havde overhovedet ikke betalt Leje i hele det forløbne Aar.

Tidligere er Lejen bleven opkrævet en Gang ugentlig og dette finder endnu Sted for de Betalendes Vedkommende. Men paa Grund af den stærke Stigning at Antallet paa ikke-Betalende, maa disse nu møde paa Inspektørens Kontor og gøre udførligt Rede for deres Forhold. 131 Familier var næsten ikke til at faa til af møde hos Inspektøren; de maatte tilsiges gennem Overpræsidiet og trues med Mulkter, dersom de udeblev.

Med en vis Vemod tænker man tilbage paa Tider, vi oplevede for 8-10 Aar siden, da der næsten ingen Husvilde var, 1ste April 1910 for Eksempel husede Kommunen kun 14 Familier med ialt 71 Personer.

(Aftenbladet 3. maj 1924)

Dyrekliniken i Nansensgade. (Efterskrift til Politivennen)

Dyrekliniken i Nansensgade holder Jubilæum

Overdyrlæge Svend Larsen mellem Dagens Patienter.

I Dag er det 25 Aar siden "Foreningen til Dyrenes Beskyttelse" oprettede sin kendte Poliklinik i Nansensgade 49.

Det er en omfattende og uhyre nyttig Virksomhed der er blevet udfoldet her i de forløbne Aar. Nogle Tal siger mere end Ord: Her er blevet behandlet 2392 Heste, 13.112 Hunde. 905 Katte og 616 andre Dyr. Desuden er der blevet aflivet 5273 Hunde, 12.681 Katte og 103 andre Dyr, der viste sig uhelbredelige eller var indbragt som tilskadekomne. Ialt er der i de 25 Aar foretaget

19.291 Behandlinger.

- Hvad indbefattes under Begrebet "andre Dyr" - spørger vi den populære Overdyrlæge Svend

Larsen, der har forestaaet Klinikken lige fra dens Begyndelse.

- Ja det er en meget broget Flok, snart sagt alle Dyr, der kan tænkes at optræde som Husdyr, lige fra Høns. Kaniner, Kanariefugle og Papegøjer til Marsvin, Aber og Maager. Vi har saamænd ogsaa haft Skildpadder til Behandling. Vi har i det hele taget ikke afvist nogen Patient, selv om den var nok saa mærkelig

Klinikken kan altsaa jubilere med en udmærket god Samvittighed.

(Aftenbladet (København) 1. maj 1924).

Paa Dyrepolikliniken i Nansensgade møder Folk op med deres syge Hunde og Katte for at faa dem gratis kureret af Dyredoktoren, Overdyrlæge Svend Larsen. Foto fra Social-Demokraten, 4. maj 1924.

Dyrepoliklinikken blev behandlet i Klokken 5 (København) 17. februar 1927 i en helsides artikel. 

De Gamle fra Dybbølskanserne. (Efterskrift til Politivennen)

Øverst til venstre: Veteranen, Løjtnant, kgl. Skuespiller Jerndorff. I Midten: Veteran-Vogntoget kører over Raadhuspladsen. Til højre: Batataillonsfanerne føres ud fra Kastelskirken. Herren yderst til højre bærer den eneste at Fanerne, der var med ved Dybbøl. Nederst til venstre: Veteranerne udenfor Kastelskirken.

Man kon ikke sige, Vejret begunstigede de danske Soldaterforeningers Fest for Veteranerne

i Gaar paa 60- Aarsdagen for de sidste Kampe ved Dybbøl. Kulde, Regn og Blæst satte sit Præg paa Dagen, og godt var det derfor, at det udendørs Arrangement kun omfattede Køreturen fra Garderkasernen til Paladsteatret.

Dagen begyndte Kl. 10  formiddag med en stemningsfuld Gudstjeneste i Kastelskirken, hvor Batailions og Soldaterforeningernes Faner var opstillet.

De ca. 100 Veteraner sad i Koret, hvor de dybt bevæget hørte paa Pastor Storms jævne Ord og Taktil dem, for hvad de havde ydet. Kl. 3 havde Forsvarsbrødrene arrangeret en smuk Mindefest for Veteranerne. Den afholdtes i Odd Fellow Palæet, hvor Sang, Taler og Musik vekslede Kl 4½ gik Vogntoget fra Rosenborg Eksercerplads gennem Byen til Paladsteatret Men som Følge af det uheldige Vejr foretoges Turen i lukkede Vogne, og derfor fik Københavnerne ikke rigtig Lejlighed til at hylde de Gamle.

Til Gengæld mærkede de klart den Bølge af Sympati, der slog mod dem ved Ankomsten til Paladsteatret.

Medens hele Publikum rejste sig, marscherede de ind til Tonerne af "Den Gang jeg drog af Sted", samtidig med at Blomster dalede ned over dem fra Loftet, og hver Afdeling var flankeret af militære Fanekommandoer.

Paa Baggrund af Dybbølmøllen, en Dekoration malet af Carl Lund, holdtes der Taler af Pastor Olfert Ricard, Generalløjtnant Ellis Wolff Generalmajor Nyholm og Viceadmiral Konow. Desuden reciterede gamle Jerndorff, der selv  er Veteran, og som var Genstand for langvarig Hyldest, da han viste sig. Ind imellem sang Fru Leth-Rasmussen og Hr. Per Bjørn, og desuden vistes der Lysbilleder fra Dybbøl og et Par smukke Tableauer. Alt i alt en smuk og stemningsfuld Fest.

(Aftenbladet (København) 19. april 1924).

Ca. 1800 indsamlere samlede ind på Dybbøldagen 1929. Her på Amagertorv. Foto fra Nationaltidende 18. april 1929, 2. udgave