Inspektør Friis fortæller om Livet blandt de, der fandt en Solskinsplet paa de gamle Dage.
Solen kaste sine varme Straaler over De gamles By, da vi i Selskab med Institutionens Inspektør, Hr. Friis, vandrer gennem dette herlige Alderdoms-Fristed, der skærmer og hygger for dem, der maa søge Nødhavn paa Livets Sejlads. Og hvor er de høflige og rare, disse gamle Morliller med deres klare Øjne, og Mændene, der med deres uundværlige Piber slikker Solskin i det smukke Haveanlæg.
lnspektør Friis standser og siger:
- Alt dette kan vi takke Borgmester Viggo Christensen for. Han forvandlede det gamle Almindelig Hospital til et Hjem for de Gamle, og det er et Hjem for dem. Her er ingen Tvang, og det er ingen Almisse, men en Ret de Gamle har, naar de ikke kan klare den mere ude i Livet. Enker der er fyldt 65 Aar, og ikke har været straffet eller nydt Fattighjælp, og som ikke kan klare sig med Aldersrenten, de behøver blot at henvende sig til deres Kredsinspektør, som saa indstiller dem til Magistraten.
- Og hvad faar de saa?
- Ophold, Mad, Drikke, Klæder, Bygehjælp og 1 a 2 Kroner om Ugen i Lommepenge. Vi har 3 Afdelinger, 1 for de raske, 1 for de mindre raske og saa Sygeafdelingen.
- Hvornaar begynder Livet i "De Gamles By"?
- Kl. 8; men der er jo nogle, som ikke kan ligge længe, og de staar op ved 6-Tiden og sætter dem ned i Haven og ryger paa deres Piber. Ved 8-Tiden faar de saa deres Frokost, der bestaar af varm Mælk og Smørrebrød og bagefter Kaffe. Kl. 12 faar de to Retter borgerlig Middagsmed og Kaffe, og Kl. 5½ Smørrebrød og Te.
- Hvad er deres bedste?
- Det er Kaffen. De elsker deres Kaffe. Naar saa Klokken er 6-7 gaar de i Seng, og naar jeg ved 8-Tiden gaar min Ronde og Aftensolen gaar ned bag Kirken, for Resten et pragtfuldt Syn, høres der ikke en Lyd i hele Byen, hvor der dog, foruden Personalet, bor 1340 Mennesker.
- Det maa være en velsignelsesrig Gerning daglig at færdes mellem alle de Gamle.
- Det er det ogaaa, selv om man jo kan have sine Bryderier, hvor der er saa mange Mennesker; men jeg maa sige, at de Gamle er saa søde og saa hyggelige.
- Kender De dem alle sammen?
- Nej, det gør jeg ikke; men jeg kender de fleste af dem. De kommer jo til mig med alle deres Sorger, maa, smaa bitte Sorger, m jeg saa maa ordne. Det er jo store Børn, og gode Børn. Men jeg har gjort den Erfaring, at de, der i Livet har haft det godt, og som har kæmpet for at faa et Hjem, de sætter mest Pris paa alle de virkelige Goder, der bydes dem her, fordi de véd, hvad det vil sige at bo i lyse og propre Omgivelser. De kloge i Livet føler sig altid mest tilfredse.
- Hvor mange Mennesker er der ansat her for at holde dette Maskineri i Gang?
- Foruden mig selv er der 1 Overlæge, 1 Reservelæge, 3 Lægekandidater, 3 Kvartermestre, 3 Tilsynsdarmer, 43 Sygeplejersker. 60 Sygeplejeelever, 120 Husassistenter og en Stab af Nattevagter.
- Bor alle disse Mennesker her?
- Ja. Kom, skal De se Husassistenternes Bolig. De har et Hus for sig selv.
Husassistenterne har et 3 Etagers Hus med hver sit hyggelige Værelse, en stor, luftig Spisestue, fælles Dagligstue med Kurvemøbler og 3 Veranda-Konversationsstuer ud mod Haven. Vi kigger Ind i et Par af Husassistenternes Værelser, der er udstyret med Hygge og Komfort, som var det Herregaards-Gæsteværelser.
- Ja, er det ikke nydeligt, siger Inspektør Friis. Det er noget andet end de usle Hummer under Trappegange eller paa Lofter, som man i gamle Dage bød Husassistenterne. Vi giver dem en Seng, et Bord, en Kurvestol og en Kommode, og saa sørger de selv for Resten. Og det er saa morsomt at se, hvor de gode Eksempler smitter. De anskaffer sig selv Billeder paa Væggen, Tæpper, Bogskabe etc. eller faar Sengen byttet med en Hovedivan for at gøre Stuen hyggeligere, og der er en endel Kappestrid om at overtrumfe hinanden.
Nogle af de Gamle slikker Solskin.
Vi gaar ned i Baghaven,
- Her skal De se noget helt nyt De af de Gamle, der vil have deres Kolonihave og dyrke den, kan faa et Styjke Jord. Er det ikke smukt og morsomt? Se, der er én dér. Han har opdyrket en hel Blomsterhave.
Vi drejer om ad en Sideallé.
- Her har vi Kirken, siger Inspektør Friis. Det er et Kirkesogn for sig, med sin egen Præst, Pastor R. P, Rasmussen, og med sine egne Kirkebøger. Og den Bronceafstøbnlng af Michel Angelo, som staar dér, er en Gave fra Glyptoteket til Magistraten. Den store Broncehund af Louis Jensen, De saa før ved Frugthaven, har vi laant af Kunstmusæet, og jeg antager Ikke, at de kræver os for den igen.
- Saa har De en Festsal?
- Ja, den skal De se. Der laa tidligere et Vaskeri, dér hvor Festsalen nu ligger, og vi har bygget en Tilbygning til Filmsoptagelserne.
Vi træder ind i Festsalen, der rummer 300 Siddepladser. Den smukke Sal pryden af en Række Kunstværker.
- Hvor har de faaet de Kunstværker fra?
- Det skal jeg saamænd sige Dem. Tegneren og Maleren Djaluar Christoffersen blev saa begejstret over De Gamles By, at han nedsatte en Komité til Erhvervelse af Kunstværker. Denne Komité bestod bl. a. af Djalmar Christoffersen, Borgmester Viggo Christensen og undertegnede, og en Række Kunstnere med Henrik Jespersen, Professor Oscar Matthiesen og Elo i Spidsen sendte os det smukkeste, de ejede. Saa har vi ogsaa vort Bibliotek, der frekventeres meget.
- Faar De Bøger forærende?
- Det er forbavsende faa; men vi har en lille Bogkonto paa Budgettet.
Fra Festsalen gaar vi gennem Sygehuset, beundrer de lyse og luftige Værelser og Gange, og dem Properhed og Akkuratesse, der er til Stede. Man faar ikke Indtryk af at være paa et Hospital, snarere paa et venligt Rekreationshjem, hvor flinke Portører bærer de nogenlunde raske syge ned i Solen. Efter et Kig i det mægtige Køkken, der med sine Dampgryder, som rummer 900 Liter, bespiser en hel By, aflægger vi Besøg paa Kvindernes Afdeling for de raske. Den hjemlige Hygge er den herskende I de venlige Stuer
- De kan tro, et vi fejrer Juleaften her i De Gamles By. Hver Afdeling har sit Juletræ fra Loft til Gulv, og det kan ses fra lægge Sider af Gangen, naar man kommer op. Borgmester Viggo Christensen er her hver Juleaften og gaar alle Afdelingerne igennem for at hilse paa de Gamle og ønske hver enkelt: Glædelig Jul. Og saa skulde De se, naar de Gamle Haand i Haand danner omkring Juletræet. "Danser" er maaske et stærkt Ord; men det ser saa smukt og rørende ud.
- Saa glæder de Gamle sig vel til Julen?
- Om de gør! Saa kommer der Besøgende, og der veksles Gaver.
- Men Sommeren er vel den bedste Tid?
- Ja, de glæder sig som Børn til Foraaret, og de længes efter at komme ned i Solen. Blot det, at sidde i Sollyset, er et Himmerige for dem.
- Hvor stort et Areal raader De Gamles By over?
- 16½ Td. Land. ,
- Har De fuldt besat?
- Vi har Plads til et lille Hundrede Stykker endnu.
- Kommer der mange for at bese Byen?
- Ja, vi har haft Besøg af Amerikanere, Polakker, Englændere, Svenskere og Franskmænd, og bl. a. af Internationalt Kvindemøde og af 80 Læger fra Folkeforbundet.
- Og de var begejstrede?
- Det er ikke, Ordet!
Vort Besøg er slut, og vi takker den elskværdige Inspektør, fordi han fulgte os paa vor Vandring gennem De Gamles By, en Seværdighed i København, som enhver Københavner bør lære at kende.
Inspektør Friis.
(Klokken 5 (København) 30. august 1924).
De Gamles By blev opført 1885‑92, tegnet af Vilhelm Petersen. Indtil 1919 som Almindelig Hospital der blev slået sammen med det i 1901 opførte Københavns Alderdomshjem (alderdomshjemmet Salem - "Slottet"), tegnet af Gotfred Tvede. Det ligger ved Guldbergsgade. De 24 bygninger er bevaret, ligesom Vilhelm Petersens De Gamles Bys Kirke fra 1892. I dag er der børneinstitutioner, boliger mm.
Foto fra Aarhuus Stifts-Tidende 24. juni 1924 fra et besøg 3. juni 1924 af udenlandske læger. Borgmester Viggo Christensen ses på forreste række.
