14 januar 2025

De flydende Butiker. (Efterskrift til Politivennen)

Der sælges Ost og  Fisk ved Børsgade.

Børsgade er efterhaanden bleven et helt Forretningsstrøg. Her ligger Byens flydende Butiker. Det begyndte med, at nogle smarte Fiskere fik den Tanke selv af sælge deres Fangst her en detail, hvad der selvfølgelig betalte sig bedre, end naar Mellemhandlerne bød paa Lasten. Flere fulgte eller, og i Løbet af de sidste tre-fire Aar har Gammel Strand faktisk faaet slem Konkurrence.

Nu er Osteskuden ogsaa kommen til. Københavnerne er ved at faa Smag for de fede, fynske Oste, og derfor er her ogsaa paa det Omraade kommen god Gang i Forretninger.

Der handles og tinges dernede, saa det er en ren Underholdning baade for Tilskuere, Købere og Sælgere. Der kæmpes og skændes om en Toøre, som drejede det sig om virkelige Summer, men det skal øjensynlig til. Det er lidt af Handelens Charme, som vistnok ingen af Parterne vil undvære.

(Aftenbladet (København) 5. juni 1925).

13 januar 2025

Susses Portvin. (Efterskrift til Politivennen)

En lille Vesterbro-Historie.

Paa Vesterbro bor en lille, letlevende Dame, Susanne Johanne Nielsen, der gaar under det ikke ualmindelige Navn "Susse. En Aften i forrige Maaned var hun kommen i Selskab med to Herrer, som hun ud paa Natten inviterede med hjem i sit Boudoir, hvor hun serverede to Flasker Portvin for dem.

Men da Betalingsøjeblikket kom og "Susse" frækt forlangte 25 Kr pr. Flaske, blev de to Herrer arrige. De betalte ganske vist de to Flasker, men lovede Susse, at der skulde blive sat en Stopper for hendes lille ulovlige Vinstue.

Noget efter at de to Herrer var gaaet, bankede det paa Susses Dør, og Susse, der troede, det var nye Gæster, lukkede troskyldigt op. Men det var to Betjente, der skulde optage Rapport, over hendes ulovlige Spiritusudskænkning.

- Naa, saa er det altsaa de to Løjsere, der har været paa Spil, men det skal de ikke have gjort for ingenting.

Nogle Nætter senere mødte Susse den ene af de to Herrer. Handelsrejsende S. paa Vesterbro. Susse lod som ingenting, gik hen til ham og inviterede ham hjem paa et Glas. Men S. betakkede sig.

- Det var dyrt nok sidst, sagde han.

Sludder, sagde Susse, lad nu det gamle Had være glemt. Jeg kan ikke lide at være Uvenner med Folk. Det er mig, der trakterer i Aften. Men vil du ikke med op, kan vi gaa op til min Veninde, saa giver jeg en Flaske "Skum" hos hende. 

S. lod sig overtale og fulgte med Susse, der førte ham ind I en Ejendom i en af Sidegaderne. Men da de var kommen ind i Porten sagde Susse.

- Saa, min Dreng, nu trakterer jeg. Og dermed susede der en halv Snes smaa raske Lussinger ind i Ansigtet paa S., saa han helt fortumlet for ud paa Gaden og stak af i vild Flugt, med Susses skingrende Haanlatter i ørene.

Han fandt dog paany Vej til Politistationen, og nu har Susse rnaattet møde i Byretten, hvor begge Sagerne blev slaaet sammen til en Bøde paa 150 kroner, som Susse betalte, idet hun sagde:

- Enhver Næringsdrivende løber jo en Risiko.

(København 22. maj 1925).

11 januar 2025

Hvor Børnehavens Smaa kan tumle sig. (Efterskrift til Politivennen)

Paa Legepladsen i Guldbergsgade. Inspektør Hedemark og Bestyrerinden Fru Ledemark omgivet af de Smaa.

Den kommunale Børnehave i Sjællandsgade, der ellers er særdeles godt indrettet, har i de 5 Aar, den har eksisteret, savnet en god Legeplads for de godt 100 Smaabørn, der under Fru Ledemarks og hendes Assistenters kyndige Ledelse tilbringer Dagen her fra 7 Morgen til 5 Eftermiddag.

Imidlertid - Almindelig Hospitals Inspektør Hedemark, under hvem de kommunale Børnehaver sorterer, er ikke den Mand, der giver op, naar han vil noget. En ordentlig Legeplads vilde han have, og han fandt den endelig 10 Minutter fra Børnehaven, nemlig i Guldbergsgade. Kommunen bevilgede 6000 Kr. til at indrette den for, og dér ligger nu - skjult bag Plankeværk, delvis omgivet af Kolonihaver og uden høje Kaserner op ad - den herligste Legeplads med Vippe og Sandkasse og hvad Smaabørn mellem 3 og 7 Aar ellers morer sig med.

Og det kan nok være, de morer sig her, naar de tumler rundt eller danser og leger paa den gruslagte Plads, men Glæden stiger dog nogle Grader, naar den børneelskende Inspektør viser sig. Han er baade deres Legekammerat og deres Fader.

(Aftenbladet (København) 1. maj 1925).

Sjællandsgade 15 var indrettet med børnehave i stuen og spædbørnsafdeling på 1. sal. Legepladsen var i gården, men ejendommen blev benyttet af husvilde med mange børn. Disse fortrængte børnehavens børn, og Magistraten fandt derefter legeplads i haveforeningen "Fælleseje" i Guldbergsgade. 

10 januar 2025

Frederik Lindam Godfred de Jonquieres. (Efterskrift til Politivennen)

Overpræsident Frederik Lindam Godefroi de Dompierre de Jonquières (1854-1925. Ansat i overformynderiet 1879 og indenrigsministeriet 1881. 1893 fuldmægtig og 1894 departementschef. 1898 stiftamtmand over Fyns stift og 1909 over Sjællands stift. Overpræsident 1911 i København. 1892–94 var han medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg. Opmand i den svensk-norske rengræsningssag 1910–19 og formand for komiteen vedrørende len og stamhuse 1909–10.


Fotograf Jens Petersen (1829-1905. Fotograf Charles Bendix Petersen (1860-1927): Frederik Lindam Godefroi de Dompierre de Jonquières (6.10.1854-30.4.1925) overpræsident, stiftamtmand, kammerherre. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.


Overpræsident Jonquiéres.

Født 5/10 1854. - Død 30/4 1925.
København sidste Overpræsident af gammel Æt og Art er død

Frederik de Jonquiére, som var født her i København den 5te Oktober 1854, som Søn af Bureauchef i det slesvigske Ministerium de Dompierre de Jonquiéres; han blev Student fra Metropolitanskolen 1872 og juridisk Kandidat 1878; gennemløb den fintuddannede Embedsjurist Kariére indtil dens højeste Top. Over Assistent, Fuldmætig, Kontorchef og Departementschef i Indenrigsministeriet (1894), steg han til Stiftamtmand i Odense (1898-1909), til Stiftamtmand over Københavns Amt (1909-11) og endelig til Overpræsident i København (1911-1924).

En ham tilbudt Portefeuille som Medlem af Ministeriet Friis (1920), afslog han som liggende udenfor hans Livslinje.

Stillingen som Medlem af eller Formand for en Række betydningsfulde Regeringskommissioner supplerer Billedet af den ansete Embedsmand; særligt betroede Hverv var Formandsskabet for den danske Komité for Udstillingen i Stockholm 1897, og end mere Stillingen som Opmand i den svensk-norske Rengræsningsaffære (1910-1919). 1892-94 havde han været Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse. I det private Forretningsliv indtog han (fra 1910) Formandspladsen i Handelsbankens Raad, hvorimod han unddrog sig en ham tilbudt højtlønnet Formandsplads i en af vore store industrielle Virksomheder, som fremmed for hans Erfaringsomraade. Endelig indtog han ledende Pladser i Velgørenhedsarbejdet; han var saaledes indtil sin Død Formand for Julemærkekomitéen.

Naar jeg yderligere anfører, at han var Kammerherre og Storkors af Dannebrog, af Nordstjernen, af Skt. Olaf, af Æres-Legionen m. m., er den ydre Ramme ridset.

Men for den, der har haft den Lykke at arbejde med eller under ham, er Billedet langt rigere. For at kunne sige de sikre Ord herom, maa jeg tale om ham som Overpræsident i København.

Da jeg i 1917 som valgt Borgmester for 8 Aar var paa Vej for at forestille mig for Overpræsidenten, sagde en indsigtsfuld Mand til mig, at jeg vilde træffe en yderst behagelig og forekommende Personlighed, men at jeg vilde kende lige saa meget og lige saa lidt til ham, naar de 8 Aar var forløbne. Medlemmerne af den første politisk farvede Magistrat i København, Magistraten af 1917, vil alle ganske kunne afvise denne Karakteristik. Selv om Overpræsident Jonquiéres fra Stiftamtmandstiden paa Fyn havde faaet Vane i at omgaas Bønderne af det da herskende Venstre, har han vel nok set os an, de fem Socialister, de fire Borgerlige og den ene Radikale. Men den alvorlige Krigssituation, der holdt de principielle Forandrere borte fra Ekstremerne og paa den anden Side tvang os Konservative til ekstraordinære Skridt, afskaaret som Byen var fra udenlandske Tilførsler paa vitale Omraader, maatte afdæmpe Kamptonen, og Overpræsidenten, der af Princip holdt sig ude af politiske Afgørelser, var et toneangivende Bindeled, ligesom han ved vort magistrale Samvær mellem Slagene i behagelig Alvor og Spøg var vor primus inter pares. Netop paa Baggrund af denne principmæssige Reserve, han havde paalagt sig, var den Vægt, hvormed han i ganske enkelte Tilfælde lagde sig i Vejen for, hvad han ansaa for Overilelse, Uberegnethed eller Uoverskuelse, af afgørende Betydning. Under denne Synsvinkel maa ogsaa hans Indgriben i Begivenhederne i Paasken 1920 ses, og først en historisk Betragtning med Udredning af den specielle Viden, den almindelige Indsigt og det situationsbedømmende Fremsyn, der laa bag den vil rykke den i det rette Lys.

Artiklens foto i dårlig kvalitet er her erstattet: Jonquières, Frederik Lindam Godefroi de Dompierre de (6.10.1854-30.4.1925) overpræsident, stiftamtmand, kammerherre. Det kongelige Bibliotek. Muligvis beskyttet af ophavsret.

Sine mangfoldige Repræsentationspligter i Indlandet og i og overfor Udlandet, havde han altid forberedt sig til med Flid og Overvejelser, saa at Udførelsen laa indenfor ethvert Takthensyns fineste Grænser. Hans smukke Person, som han holdt slank og i Træning ved daglige Løbeture rundt om Søerne, tidlig om Morgenen før Folk var paa Benene, var en rent æstetisk Tilfredsstillelse for Øjet. Ved en Køretur ud til en udenlandsk farvet Festlighed, hvor Overpræsidentens hvide Fjerhat var til Besvær i Vognen, og hvor han derfor under Kørslen benyttede en Uniformskasket af noget ældre Faijon, maatte hans Ydre paafaldende minde hans Kørefæller om den gamle smukke danske Officerstype fra Christian den IX's unge Dage.

Paa hans Embedsvirksomheds sidste Dag, den 31te Oktober 1924, gav den samlede Kommunalbestyrelse en Banket paa Raadhuset til Ære for den afgaaende Overpræsident. Kort før Midnatstimen trak Hr Jonquiéres sig tilbage med sine Sønner, ledsaget af den vordende Overpræsident, hidtilværende Borgmester Jensen. Da han med sit Følge skred ind over den store Hals Fliser, over mod Raadhusporten, havde hele Kommunalbestyrelsen samlet sig paa Galerierne rundt om Hallen, og ledsagede ham til Dørs med Hurraraab og Haandklap. Det har da altsaa kunnet ske, at en Skikkelse som Jonquiéres, Typen paa en høj Embedsmand af den gamle Skole, af pinlig Korrekthed og afbalanceret Reserve, fjern fra den Bejlen til Publiums Gunst, der næsten naturnødvendigt vil være en Politiker svage Punkt, og som let forleder denne til som Skuespilleren at slutte af med et plaudite spectatores! - at en saadan Mand, ganske fri af dette, endnu saa sent som i 1924 ved sin Embedskarriéres Afslutning, er traadt tilbage under taknemlig Hyldest fra samtlige kommunalpolitiske Repræsentanter for Danmarks Hovedstad.

Til denne almindelige Hyldest vil hans Kolleger i snævrere Betydning. Magistratens Medlemmer, føje, hvad der gaar dybere i Sindet; Overpræsidentens personlige Hjertelighed gav os en rig Følelse af Hengivenhed for ham.

Ernst Kaper.
Dr. phil., Borgmester

Noter.

Forhenværende Overpræsident, Kammerherre Frederik de Jonquiéres blev for nogen Tid tilbage syg af Lungebetændelse. Da Sygdommen syntes at faa en alvorlig Vending, indlagdes han paa Kommunehospitalet paa Professor, Dr. med. S. Bangs Afdeling. Her forværredes Tilstanden til en septisk Affektion paa Hjernen, og den syge har i flere Dage været meget uklar og tilsidst helt bevidstløs. Sent i aftes afgik han ved Døden.

*

Overpræsident de Jonquiéres. der tilhørte en ældgammel fransk, aristokratisk Familie, var født den 6te Oktober 1864 her I Byen. Søn af Bureauchef i det slesvigske Ministerium G. C. de Dompierre de Jonquiéres og Hustru, født Lindam.

*

I 1872 blev de Jonquiéres Student fra Metropolitanskolen og juridisk Kandidat seks Aar senere. Et Par Aar efter ansattes han som Assistent i Indenrigsministeriet, hvor hans glimrende karriére afsluttedes med Departementschefposten. I 1898 udnævntes han til Stiftamtmand over Fyens Stift og Odense Amt, forflyttedes i 1909 til Hovedstaden som Stiftamtmand over Sjællands Stift, men allerede et Par Aar senere blev han ved Overpræsident V. Oldenburgs Afgang dennes Efterfølger. I Oktober Maaned ifjor modtog han paa Grund af Alder sin Afsked.

*

Blandt de mange Tillidshverv og Æresposter, Kammerherre de Jonquiéres beklædte i Aarenes Løb, kan nævnes, at han i sin Tid var Medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse, Formand for Kommissionen vedrørende Len og Stamhuse, Opmand i den svensk-norske Bengræsningssag og var ved sin Død Formand for Handelsbankens Bankraad, Formand for Julemærkekomitéen og i Repræsentantskabet for Friskolebørnsasylerne, Formand i Bestyrelsen for Kronprinsesse Louises praktiske Tjenestepigeskole og Medlem af Bestyrelsen for Københavns Understøttelsesforening,

*

I 1882 ægtede Kammerherre de Jonquiéres Baronesse Jeanina Stampe, yngste Datter af Lensbaron, Kammerherre Henrik Stampe til Baroniet Stampenborg og Hustru, Baronesse Jonna Stampe, født Drewsen. Hun døde i 1911. Det højtansete Ægtepar har to Sønner, Fuldmægtig i Ordenskapitalets Kontor, cand. jur. Erik de Jonquiéres og Fuldmægtig i Socialministeriet, cand. jur. Henrik Stampe de Jonquiéres, samt en Datter Elisabeth, gift med Kaptajn i Generalstaben. Baron Erik Bille-Brahe.

*

Forhenværende Overpræsident, Kammerherre de Jonquiéres var dekoreret med Dannebrogordenens Storkors og Sølvkorset samt med Storkorsene af den franske Æreslegion, den italienske Kroneorden, den nederlandske Oranje-Nassauske Orden, den norske St. Olafs og den svenske Vasa Orden.


(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 1. maj 1925)

I 1917 fik Socialdemokratiet flertal i Københavns styrelse. Det er dette som Kaper opfattede som "politisk". Det kunne lidt sat på spidsen fortolkes som "ikke-konservativ" eller "ikke-Højre".

Ministeriet M. P. Friis bestod 5. april 1920-5. maj 1920. Den blev indsat efter at Christian 10. havde afskediget ministeriet Liebe under Påskekrisen 1920. Det fungerede som et "upolitisk" overgangsministerium til ministeriet Neergaard.

Ernst Christian Kaper (1874-1940) var 1905–1908 lærer ved Metropolitanskolen, 1908–17 rektor ved Ordrup gymnasium. I 1917 blev han konservativ borgmester for magistratens 1. afdeling (det kommunale skolevæsen og forskellige juridiske områder). Kaper blev under påskekrisen 1920 opmærksom på den truende generalstrejke. Han skal have formået overpræsidenten og borgmester Jens Jensen til følge ham til til kongen, råde denne til at afvikle konflikten og arbejde på en kompromisløsning. 


Elfelt, Peter (Lars Peter f. Petersen) (1.1.1866-18.2.1931) hoffotograf, filminstruktør: Bestiller: Jonquieres de Stiftamtmand : Nørre Farimagsg 3 ³. Det kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.


En lignende artikel blev bragt i København 2. maj 1925.


Fhv. Overpræsident Jonquieres Bisættelse.

Magistratens Medlemmer bærer Kisten ud af Kirken.

Den tidligere Overpræsident, Kammerherre de Jonquiéres, bisattes i Gaar fra St. Andreas-Kirken under mægtig Deltagelse. I Følget, der næsten fyldte Kirken, saas Statsminister Stauning, Indenrigsminister Hauge, Udenrigsminister Moltke, Socialminister Borgbjerg, Kabinetssekretær Krieger, den svenske Gesandt Friherre Beck-Friis, den amerikanske Minister Dr. Prince, den samlede Magistrat, bestaaende af Overpræsident Jensen, samtlige Borgmestre og Raadmænd, Politidirektør Dybdal, Direktør i Udenrigsministeriet Grev Reventlow, Biskop Ostenfeld, en Række Borgerrepræsentanter, deriblandt C. F. Sørensen og O. Andersen, Overpræsidiets Personale med Kontorchef Paulson i Spidsen, flere ministerielle og kommunale Embedsmænd. Repræsentanter for Raadhusets Tjenestemænd o. 11. a.

Den i sort Kæde indhyllede Kiste var anbragt foran Alteret, og et Væld af Kranse og Blomster dækkede Baaren og Kirkens Midtergang. Der var sendt Kranse bl. a. fra Kongen, Enkedronningen, Indenrigsministeriet, Trafikministeriet, Overpræsidiets Sekretariat, Magistraten, Borgerrepræsentationen, Skolevæsenet, den socialdemokratiske Gruppe i Borgerrepræsentationen, Frederiksberg Kommunalbestyrelse, Havnevæsenet, Friskolebørneasylerne, Funktionærerne og Tjenestemændene paa Raadhuset, Teknologisk Institut, Julemærkekomitééen, Foreningen "Norden" o. s. v.

Højtideligheden indlededes med et pompøst Præludium. Efter Salmen: "Udrundne er de gamle Dage" talte Sognepræsterne Busch, Vallensbæk, og Steen, Andreaskirken, smukt og personligt over den afdøde Embedsmand. De to Præster fremhævede navnlig Jonquierés' klare Forstand, hans Sagkundskab og smidige Forhandlingsævne og paaviste, at han vilde blive savnet stærkt indenfor Administrationen. Han var en Mand, der ikke gjorde Forskel paa Rig og Fattig. Bag hans noget reserverede Væsen boede en Varme, Hjærtelighed og Ridderlighed, som særlig kom til Udtryk i hans Hjem overfor hans Hustru, som han viede en sjælden Kærlighedens Hengivenhed og Ærbødighed.

Til Tonerne af "Dejlig er Jorden" bar Medlemmerne af Magistraten Kisten ud af Kirken, udenfor hvilken en talrig Menneskemængde havde samlet sig.

Jordfæstelsen foregik paa Vestre Kirkegaard.

(Social-Demokraten 7. maj 1925)


Frederik Lindam Godfred de Jonquieres gravsted på Vestre Kirkegård Afd C, rk. 4, nr. 18. Indskriften på stenen lyder: Jeanina Emilie de Jonquieres / f. Stampe. 14 septbr 1861-22 juni 1911 og ægtefælle overpræsident Frederik Lindam Godfred de Jonquieres 6. okt. 1854-30. april 1925. Salige er de rene af hjertet. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Første Flyvetur til Berlin. (Efterskrift til Politivennen)

Ferniseringen af lufthavnen ved Kastrup fandt sted 18. april 1925. Der gik får rundt i området, så der blev givet signal til fårehyrden ved landing så han kunne nå at drive dem til siden. Flyvningerne startede den 20. april 1925. Den 20. april 1925 kom der maskiner fra Rotterdam, Hamborg og Bremen, mens flyet fra Berlin fik motorstop og nødlandede på en mark ved Kringelborg Mark ved Nykøbing.

Det Danske Luftfartsselskab blev stiftet 29. oktober 1918  af Willie Wulff (1881-1962), der blev selskabets første direktør. DDL indkøbte 1919 tre britiske Avro 504-skolefly, og den 31. oktober 1919 fandt selskabets første flyvning sted. For at komme i gang med rigtig passagerflyvning indkøbtes i Tyskland et Friedrichshafen pontonfly, som ud over pilot og mekaniker dog kun rummede en enkelt passager. I England købtes fire de Havilland DH9-fly, der hver kunne medtage tre passagerer.

I 1920 noteredes DDL på Københavns Fondsbørs, og den 20. august 1920 fandt den første passagerflyvning sted; den gik fra marineflyvestationen Margretheholm til Warnemünde. En måned senere indledtes også ruten til Hamburg, der udgik fra Kløvermarken. De næste to år var det af politiske grunde ikke muligt at gennemføre flyvninger udenrigs. I 1924 indkøbtes nogle Fokker Grulich-passagerfly. Da selskabet ikke kunne opnå statsstøtte, var det svært at klare sig i konkurrencen fra bl.a Deutsche Lufthansa.

Efter åbningen af Københavns Lufthavn Kastrup i foråret 1925 flyttede selskabet hertil, og året efter anskaffedes de første "rigtige" passagerfly i form af fire Farman Jabiru, der hver kunne medtage syv passagerer. Samme år fandt en økonomisk rekonstruktion sted, idet selskabet ellers var gået konkurs. Herefter modtog selskabet en årlig økonomisk støtte på 350.000 kr. 


De internationale Flyveruter aabnet i Gaar.

Berlinekspressen klar til Start

I straalende Sol og med første Klasses høj Himmel aabnedes i Gaar fra Kastrups nye Lufthavn den danske Forbindelse gennem Æteren til det store Udland.

En bedre Begyndelse kunde vanskelig tænkes, og Luftfartsselskabets Direktion smilede omkap med Passagererne, som tilsyneladende uden Frygt klappede Benzinens Pegasusser, de fikse og stærke "Fokkere", paa hvilke de skulde ride i jagende Fart mod Europas forskellige Lande.

Under Iagttagelse af de autoriserede Former, som Toldvæsen og Statspoliti  kræver respekterede, steg Passagererne op l Maskinerne, en Postmand i en skinnende rød Frakke afleverede sin Luftpost, og Kl. 8,30 hævede Berliner-Luftekspressen sig ved sin Propels Kraft, og ført af Trafikflyver Noach fløj Flyvemaskinen i et Par sikre "Æresrunder" omkring den ny Lufthavn, for derefter højtbrummende at stile mod sit Maal, Tysklands Hovedstad, som Flyveren naaede efter 2½ Times Luftfart.

Kl. 10,15 gik "Amsterdammeren", ført af Hollænderen Geyssendorter, til Vejr med alle Pladser besatte, og Kl. 12,22 kom der Melding fra Hamborg, at den første Station paa Vejen til Holland var naaet.

Kl. 2,25 ankom den tyske Trafikflyver Petersen med sin Maskine fra Bremen-Hamborg, og landsatte de første, tyske Passagerer efter en vellykket Flugt, som kun var bleven generet af lidt Taage over Bremen og Omegn. 

Flyveren startede Kl. 4 for Hamborg og var næppe ude af Syne, før Luftekspressen fra Rotterdam viste sig for at lande glat paa Kastrups Jordbund Kl. 4,30.

Senere ankom Flyveren fra Berlin, og dermed var Dagens smukke Trafik-Problemer løst paa den smukkeste Maade.

En vellykket Tur til Berlin.
Telegram fra vor udsendte Medarbejder.

Berlin. Mandag.

Da Berlinerflyveren løsrev sig fra Forbindeisen med Amagers prosaiske Grunde og Flyvepladsens mange Høvlspaaner, var Klokken 8,34.

Flyverne er overtroiske, og vor Fører Noach foretog da ogsaa adskillige Ceremonier, da vi endelig kom i Luften og rumlede Banen 3 Gange - saa først sattes Kursen Syd paa. Vi flyver i ca. 600 m Højde og følger Kysten indtil Stevns.

Her sætter vi Kursen ind over Land. Kl. 9 passerer vi Køge. Dybt under os ligger Sjælland i Foraarssolen, iklædt de skønneste Farver. Hvem skulde tro, at det danske Foraar kunde præstere slig Farverigdom?

Videre gaar Turen ind over Falster Vi er nu saa højt oppe, at vi kan øjne baade Lolland og Falster i hele deres Udstrækning - et kæmpemæssigt Landkort.

Kl. 9,54 passeres Gedser i ca. 200 m Højde. Vi er nu saa højt oppe at vi, hvis vi fik Maskinskade, vilde være istand til at lande i Glideflugt i Nordtyskland.

Saa glider vi ind over Nordtyskland. Mens Farten over Danmark og Østersøen er foregaaet fuldkomment glat, bliver der nu nogen Uro i Luften.

KL 9 3/4. har vi Berlin i Sigte. Vi flyver ind over Centrum, hilser Rigsdagen. Unter den Linden og Brandenburger Thor.

I Berlin Syd findes den store Tempelhofer Flyveplads med utallige Hangarer. Vi gaar ned. Klokken er præcis 10,8, da vi lander i Berlin, ca. 2½ Time efter Afgangen fra København.

R.

Hjemturen.

At kunne drikke Morgenkaffe i København, spise sin Frokost i Berlin og igen sætte sig til Middagsborde: i København vilde i gamle Dage være blevet betragtet som et Æventyr

I Gaar blev det nøgtern Virkelighed, men trods alt det nøgterne alligevel en Virkelighed med en Smule af Æventyrets Glans over sig.

Efter et Par Timers Ophold i Berlin bragte Aerolloyds Bil os atter ud til Flyvepladsen, hvor vi gennemgik et lignende Antal Rejseceremonier: Pas, Told osv. som i København. Snart efter hang vi paany i en hyggelig Kupé mellem Himmel og Jord, og Berlins Røgtaager svandt bort mod Syd. Over den blaa og solblinkende Østersø hoppede vi saa let som i Leg, medens Færgen tilsyneladende laa stille under os. Over Gedser, paa den lange Led af Falster og videre Nord paa, over Sydsjællands vaargærende Skove, som snart vil lyse som et Hav af grønt mod Flypassagerne, over den lille, rødtagede Legetøjsby, der hedder Køge, gik frem mod de kære, kendte Taarne og Spir der fremme i Horisonten.

Kl. 6½ landede vi i København, to Timer efter, at Maskinen fra Amsterdam var kommet. Alt var gaaet programmæssigt, og naar nogen spurgte

- Hvor har Du været hende i Formiddag? kunne man ligegyldigt henkaste et:

- Aah, bare en lille Tur i Berlin!

(Social-Demokraten 21. april 1925).


Ruteflyveren Berlin-København nødlander paa Falster.

En Motorskade bevirker Kalamiteten.
(Fra vor udsendte Korrespondent.)

Nykøbing F.. Tirsdag Aften.

Den tyske Ruteflyver Berlin -København, er i Eftermiddag Kl. 5,45, grundet paa Maskinskade, nødlandet i Nærheden af Stationen Idstrup, 3 km syd for Nykøbing.

- - -

Vi startede Kl. 8,15 - et Kvarter over planmæssig Tid - fra Tempelhofer flyvepladsen ved Berlin. Aeoroplanet er en Fokkermaskine og førtes af Flyveren Paul Grosschmidt.

Allerede ved Starten mærkedes en ubetydelig uregelmæssighed ved Motoren og føreren bealuttede at lande for at tage en ny Maskine i Brug. Da Motoren imidlertid, mens man fløj nogle Omgange omkring Flyvepladsen ikke viste yderligere Tegn paa Uorden, fortsattes Farten. Luften paa hele Strækningen gennem Tyskland meget urolig, taaget og usigtbar, og over Warnemünde mødte vi tykke Regnskyer. Som følge heraf kunde vi ikke gaa op i de ca. 2000 m. Højde, som Maskinen helst skulde holde under Farten over Østersøen, men maatte gaa ned i ca. 600 m. Højde. I Løbet af 18 Minutter havde vi passeret Østersøen og da vi var over Gedser, brød Solen igennem glad og smilende og gav os klart var.

Vi havde netop faaet Nykøbing i Sigte, da Motoren begyndte at sætte ud, for pludselig at gaa helt i staa. I Løbet af 2-3 Minutter var Maskinen landet i Glideflugt uden at der skete nogen som helst Skade, hverken paa Passagerer eller Materiel.

Landingen fandt Sted Kl. 5,45 og foregik i en Kornmark paa Kringlegaard, en Forpagtergaard under Kammerherre Tesdorph.

Fra hele Omegnen strømmede en Mængde Mennesker hurtigt sammen, og da først Sognefogden kom til Stede lykkedes det at oprette en Afspærring og derigennem beskytte Maskinen for altfor paatrængende Nysgerrighed.

Der var 8 Passagerer med Maskinen, nemlig den svenske Filminstruktør Mauritz Steller og Direktøren for Aktiobolaget Svensk Films-Industri, Charles Magnusson af Social-Demokratens Medarbejder.

Flyveren Grosschmidt er en af Tysklands ældste og dygtigste Flyvere. Han har fløjet siden 1913, og tilhørte under Krigen Hærens Flyvekorps. Grosschmidt udtaler til Deres Korrespondent, at han ikke kan begribe, hvad der kan være i Vejen med Motoren, men mener, at det drejer sig om en Kaburatorskade.

R

- - - -

Paa Flyvepladsen udtaler Stationschefen. Hr. Leo Sørensen, i Aftes, at Mekaniker Schultze allerede i Aftes pr. Bil er afrejst til Falster. I Løbet af Formiddagen mener man at Maskinen vil være i Orden, saa vidt at den kan flyves til København. Selve Maskinen har ikke tage den fjerneste Skade under den ufrivillige Landing. Heller ikke har Passagererne haft andre Ubehageligheder end de, der fulgte af Forsinkelsen.

(Social-Demokraten 22. april 1925).


Tåge tvang også et fly ned to gange den 7. maj 1925: På turen fra Berlin til København satte det passagerer og post af ved Vordingborg som sendtes videre i biler.  På returrejsen nødlandede det i Havdrup. 

Den 11. maj 1925 ansøgte Junker-selskabet om koncession på flyveruten mellem Berlin og København. Det var meningen at den skulle drives af Junker og Dansk Lufttransport. Ruterne København-Berlin, København-Hamborg, Amsterdam og Rotterdam var Dansk Luftfartsselskabs første ruter som åbnede i løbet af maj 1925.

Fra 1928 gik DDL over til at anvende fire af de langt bedre Fokker F.VII-fly. Fra 1930 gennemførtes også flyvninger om natten. Udviklingen krævede fortsat større fly, hvorfor selskabet i 1933 desuden anskaffede to tremotorede Fokker F. XII. Man var nu oppe på et årligt passsagertal på knap 10.000.

I sidste halvdel af 1930'erne anskaffedes en tremotoret Junkers Ju 52 med plads til 16 passagerer og to firemotorede Focke-Wulf Condor med optrækkeligt understel og plads til 26 passagerer. Det muliggjorde udvidelse af rutenettet til bl.a. London, Oslo og Stockholm. Hvor selskabet i 1920 befordrede 809 passagerer, var antallet steget til 45.000 i 1939. Den tyske besættelse betød en begrænsning til indenrigsflyvning samt flyvning til Tyskland og Østrig. Ved dannelsen af SAS i sommeren 1946 skete der over de nærmeste år en hurtig afvikling af et selvstændigt DDL. En ny konsortialoverenskomst blev 1951 indgået mellem Det Danske Luftfartsselskab, AB Aerotransport og Det Norske Luftfartsselskap A/S. Se også SAS.

Det Danske Luftfartsselskab var et af Europas første luftfartsselskabet. Det hollandske selskab KLM (1919) var det første europæiske selskab, der var aktiv med regelmæssig lufttrafik. Selskabet og var medstifter af det oprindelige SAS-konsortium fra 1946 hvor det ejede to syvendedele heraf som dansk moderselskab. I 1996 tog Det Danske Luftfartsselskab navneforandring til SAS Danmark. Selskabet fusionerede med SAS i 2001. 


Den store, nye Hangar ude i den nye Lufthavn i Kastrup, nærmer sig nu sin Fuldførelse, idet der er kommet Beklædning over det vældige Staalskelet. Mere sjælden end smuk. Foto fra B. T. 8. juli 1925.


Man faar en Forestilling om den nye Hangars Størrelse ved at se hvor lidt de to store Flyvemaskiner fylder i den. Hangaren er forøvrigt allerede delvis taget i Brug. Foto fra B. T. 8. juli 1925.