En lille Vesterbro-Historie.
Paa Vesterbro bor en lille, letlevende Dame, Susanne Johanne Nielsen, der gaar under det ikke ualmindelige Navn "Susse. En Aften i forrige Maaned var hun kommen i Selskab med to Herrer, som hun ud paa Natten inviterede med hjem i sit Boudoir, hvor hun serverede to Flasker Portvin for dem.
Men da Betalingsøjeblikket kom og "Susse" frækt forlangte 25 Kr pr. Flaske, blev de to Herrer arrige. De betalte ganske vist de to Flasker, men lovede Susse, at der skulde blive sat en Stopper for hendes lille ulovlige Vinstue.
Noget efter at de to Herrer var gaaet, bankede det paa Susses Dør, og Susse, der troede, det var nye Gæster, lukkede troskyldigt op. Men det var to Betjente, der skulde optage Rapport, over hendes ulovlige Spiritusudskænkning.
- Naa, saa er det altsaa de to Løjsere, der har været paa Spil, men det skal de ikke have gjort for ingenting.
Nogle Nætter senere mødte Susse den ene af de to Herrer. Handelsrejsende S. paa Vesterbro. Susse lod som ingenting, gik hen til ham og inviterede ham hjem paa et Glas. Men S. betakkede sig.
- Det var dyrt nok sidst, sagde han.
Sludder, sagde Susse, lad nu det gamle Had være glemt. Jeg kan ikke lide at være Uvenner med Folk. Det er mig, der trakterer i Aften. Men vil du ikke med op, kan vi gaa op til min Veninde, saa giver jeg en Flaske "Skum" hos hende.
S. lod sig overtale og fulgte med Susse, der førte ham ind I en Ejendom i en af Sidegaderne. Men da de var kommen ind i Porten sagde Susse.
- Saa, min Dreng, nu trakterer jeg. Og dermed susede der en halv Snes smaa raske Lussinger ind i Ansigtet paa S., saa han helt fortumlet for ud paa Gaden og stak af i vild Flugt, med Susses skingrende Haanlatter i ørene.
Han fandt dog paany Vej til Politistationen, og nu har Susse rnaattet møde i Byretten, hvor begge Sagerne blev slaaet sammen til en Bøde paa 150 kroner, som Susse betalte, idet hun sagde:
- Enhver Næringsdrivende løber jo en Risiko.
(København 22. maj 1925).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar