Smedemester Svedstrup 1825-1827. 2/2. (Efterskrift til Politivennen)

101 Aar gammel.

Mørdrup er en lille stilfærdig Landsby oppe bag Espergærde. Der er ikke noget Særpræg over den. men den har det frem for de fleste andre Landsbyer, at her lever en af Landets Ældste, fhv. Smedemester Svedstrup, der i Dag fylder 101 Aar.

Den 101-aarige Smedemester Svestrup.

I den Anledning aflagde vi ham i Guar et Besøg i hans hyggelige Hjem, hvor en Datter og Søn nu plejer ham paa det omhyggeligste. Glæden over den forestaaende Fødselsdag er imidlertid slaaet lidt ned. Gamle Svedstrup maa nemlig fejre Dagen i Sengen. En stærk Forkølelse har faaet et alvorligt Tag i ham og derfor gaar Samtalen ogsaa kun med stor Varsomhed.

Se os kan han ikke. For en halv Snes Aar siden blev han blind, men ellers har han alle sine Sanser i Behold, og hans Erindring spænder over Epoken helt tilbage fra Frederik den Sjettes Tid til Døgnets sidste Nyt. Og han fortæller: - Jeg er født i Helsingør, hvor Far var Kommandersergent og Skoleholder. Vi var mange Børn og der skulde noget til at mætte deres Munde. Jeg levede altsaa en hel Del af min Barndom paa Kronborg, hvor Frederik den Sjettes Moder, Caroline Mathilde havde siddet som Fange. Det kunde Kongen aldrig glemme, og derfor satte han aldrig sine Ben paa Slottet. Dets Sale blev brugt som Oplagsplads for ult muligt Skrammel. Det var rent sørgeligt at se paa. Men saa kom Christian d. Ottende paa Tronen, og det kan nok være, Piben fik en anden Lyd.

Man ventede ham kort efter Tronbestigelsen paa Besøg Helsingør, og De kan tro, det gik med Fart at faa ryddet op og gjort i Stand i Salene til hans Ankomst.

Alle vi maatte tage en Haand med. Ja, hvad er der saa at fortælle? Jeg saa Rye og Schleppegrel rykke ud, da Krigen kom. De havde begge Garnison i Helsingør. Det var en bevæget Afsked. Den gjorde et dybt Indtryk, selv paa os Børn, Saa dybt, at det aldrig er gaaet mig af Minde.

I 1850 nedsatte jeg mig saa som Smedemester hernede i Mørdrup. Ja, og siden er Livet gledet stille hen for mig. Nu er jeg gammel og blind og min Datter maa læse Aviserne for mig. Man vil jo gerne følge med, saa længe man kan. Ak ja - den Gang man var ung, var det ingen Sag. Saa regnede man ikke en Fodtur fra Helsingør til København for noget. Det Svip har jeg gjort mange Gange.

Men sig mig for Resten, hvorledes gaar det med den store Udstillingshal med det vældige Tag uden Støttebjælker? Som gammel Smed kunde jeg godt have ønsket at se det Stykke Arbejde.

Og saa den Historie nede i Ungarn med de falske Penge. Det maa være nogle fæle Karle.

Ja. Tiderne har forandret sig. Jeg kan jo nok tale med om det.

Saadan snakker den gamle Mand løs springende fra Fortid til Nutid. Men saa er han ogsaa træt. Han lægger sig tilbage i Puderne, og Fotografen tager en Plade af den Gamle, der har levet i et Tidsrum. der spænder over mere end et Aarhundrede

(Aftenbladet (København) 3. februar 1926).

Arbejdsløses Demonstrationer 1926. (Efterskrift til Politivennen)

 Til Hovedstadens organiserede Arbejdere!

Fællesorganisationen fraraader Deltagelse i Demonstrationen i Dag.

Fra Forretningsudvalget for Arb. Fællesorganisation har, vi modtaget følgende:

Paa Foranledning af en Henvendelse til Arbejdernes Fællesorganisation om Deltagelse i en Demonstration, som et Møde af Arbejdsløse har vedtaget at afholde Onsdag den 3. Februar, afholdt Arbejdernes Fællesorganisations Forretningsudvalg. som allerede meddelt. Møde i Gaar. Forretningsudvalget vedtog at fraraade Deltagelse i den af dette tilfældige Udvalg planlagte Demonstration.

Arbejdernes Fællesorganisation har. som det er meddelt gennem Social-Demokraten, allerede den 23. November ved en Deputation rettet Henvendelse til Landsthingets Udvalg vedrørende Foranstaltninger mod Arbejdsløsheden, hvor man paa 325.000 organiserede Arbejderes Vegne rettede Opfordring til de forskellige Partier om at samles paa Grundlag af Folkethingets daværende Lovforslag til Fremme af offentlige Arbejder, og hvor man pegede paa den stadig stigende Arbejdsloshed og den heraf følgende Nød, der kræver ekstraordinære Foranstaltninger gennemført.

I Henhold hertil maa Forretningsudvalget understrege den samlede Arbejderklasses Tilslutning til de Foranstaltninger med Hensyn til Fremme af Arbejders Iværksættelse, samt med Hensyn til Forbedringer af Understøttelserne, som det socialdemokratiske Ministerium og vore øvrige Repræsentanter i Rigsdagen alt har gennemført eller forelagt som Lovforslag.

- Endvidere har Fællesorganisationens Forretningsudvalg paa et Møde den 25. Januar behandlet en fra de københavnske Byggefagsorganisationer fremsendt Skrivelse, omhandlende en Række Punkter, der dels tager Sigte paa Ændringer af Arbejdsløshedslovens uheldige Bestemmelser i Lighed med det af Socialministeren den 15. December fremsatte Forslag og dels paa andre herhenhørende Spørgsmaal.

Til nærmere Bearbejdelse er Sagen henvist til Organisationernes samlede Arbejdsløshedsudvaig. der paa samtlige organiserede Arbejderes Vegne snarest muligt vil fremsende Kravene til Rigsdagen.

Vi maa derfor kraftigt tilbagevise de Forsøg, der fra anden Side geres paa at iværksætte Demonstrationer, idet snadanne tilfældige og hovedkulds arrangerede Demonstrationer kun kan virke ødelæggende for Arbejderklassens samlede Optræden. 

Forretningsudvalget for Arbejdernes Fællesorganisation henstiller derfor til alle organiserede Arbejdere i København Ikke at deltage I den paatrnkte Demonstration i Dag. 

Forretningsudvalget for Arbejdernes Fællesorganisation i København.

(Social-Demokraten 3. februar 1926).

De Arbejdsløses Demonstration: Demonstrationen igaar havde samlet ca. 3000 Mand. Her ses Politiet holde Demonstranterne tilbage udenfor Rigsdagen. Foto fra B. T. 4. februar 1926.

Thøgersen taler: Thøger Thøgersen taler fra Rigsdagstrappen til Mængden. Foto fra B. T. 4. februar 1926.

Vald. Larsen, Formand for Kuskenes Fællesforbund, taler. Foto fra B. T. 4. februar 1926.

Internationale: Med opplantede Faner og Plakater og med blottede Hoveder synes "Internationale". Foto fra B. T. 4. februar 1926.

Ernst Christiansen taler fra Rigsdagstrappen. Foto fra B. T. 4. februar 1926.

Faar de Vognen over Bakken?

De Arbejdsløses Demonstrationstog til Rigsdagen.

I et Antal af over 10,000 bevægede de af "Arbejdernes Fællesorganisation" med kortest muligt Varsel sammenkaldte Demonstranter sig i Gaar Eftermiddags I et faneprydet Optog fra Grønttorvet til Christiansborg, i hvis ydre Slotsgaard var arrangeret et Fællesmøde med forskellige Talere til at korte Tiden, medens den Deputation, der ses paa ovenstaaende Billede, forhandlede med Folketingets Finansudvalg om nye Bevillinger til Byggeriet og med Landstingets Kriseværnsudvalg om den ekstraordinære Hjælp til de uunderstøttede Arbejdsløse og om Foranstaltninger til Støtte for den nødstedte Industri.

Der faldt hvasse Ord i Slotsgaarden. "Gamle Nisser" og "Forbrydere" blev af kommunistiske Talere anvendt som Betegnelse for Landstingets Medlemmer, og der blev hentydet til Midler som "den brutale Magt". "Blodsudgydelse' og "Barrikaden", Men det Hele var aabenbart ikke var slemt ment.

Da Deputationen vendte tilbage med den Besked fra en af Socialdemokratiets egne Rigsdagsmænd (J. A. Hansen), at antagelig vilde Demonstrationen være "tilstrækkelig til at bringe Vognen over Bakken', opløste Forsamlingen sig, efter at den med blottede Hoveder havde sunget Internationale, og dens Deltagere gik i Ro hver til sit.

Deputationens Medlemmer. Fra venstre: Erik Jacobsen, Robert Niel￾sen, Johs. Hansen, Johanne Jensen, Rassow og Walther.

(Aftenbladet (København) 4. marts 1926).

Den gamle Livfange fra Horsens Tugthus. (Efterskrift til Politivennen)

Han var benaadet, men bad om at komme tilbage.

Den gamle Fange fra Horsens Tugthus Søren Mathiassen, om hvis benaadning vi i Gaar fortalte havde efter hvad der nu oplyses, været benaadet en Gang før. Det var ved Aarhundredskiftet at han blev løsladt, men efter faa Dages Forløb meldte han sig igen i Tugthuset og bad om at blive "optaget" Igen. Slægt havde han ikke, og han kunde slet ikke klare sig paa egen Haand. Han fik sit Ønske opfyldt, og har siden gaaet "udenfor Nummer" og nydt delvis Frihed, betragtet som en lidt aandssløv , men ganske uskadelig Original. Han beskæftigede sig med lidt Arbejde i Have og Mark, men skønt ingen lagde ham Hindringer i Vejen, gik han aldrig udenfor Tugthusets Omraade. Der vil derfor ikke blive stor Forandring i hans Livsvilkaar, efter at han nu bliver overført til Aarhus Sindssygehospital

Hvorfor Søren Mathiassen blev dømt.

Mordet paa den gamle Pengeudlaaner i Saaderup.

Sven Langes "En Forbryder" i det virkelige Liv.

Den Forbrydelse, for hvilke Søren Mathiasen blev idømt livsvarigt Strafarbejde, forøvede han i landsbyen Saaderup ved Nyborg. Natten til den 17. September 1875.

Mathiassen var den Gang 24 Aar gammel og Boelsmand. Den Myrdede var Gaardejer og Hestehandler Niels Rasmussen, Bøgelund ved Odense. Søren skyldte ham nogle Penge, fordi han et Par Aar i Forvejen havde bedt Rasmussen skaffe ham en velstaaende Pige til Kone.

Rasmussen, der drev forskellige lyssky Forretninger, havde i den Anledning faaet et Gældsbevis af Søren, lydende paa et temmelig betydeligt Beløb, et Beløb, der snart ved høje Renter og Laan blev bragt op til en saadan Højde, at den arme Boelsmand ikke saa sig i Stand til at betale.

Det gik ham saa, som det gaar den ulykkelige Bogholder i Sven Langes gribende Drama "En forbryder": I sin Fortvivlelse over Udsigten til at blive drevret fra Hus og Hjem, besluttede han at ryste sin Plageaand af sig og aflagde ham i den Anledning et Besøg.

De fulgtes ud fra Niels Rasmussens Hjem. Men - Hestehandleren vendte ikke tilbage. Familien henvendte sig næste Dag hos Søren Mathiassen, og da han ikke gav nogen Oplysning - til Sognefogden.

Faa Dage senere blev Søren Anholdt og ført til Vindinge Herredskontor.

Under Afhøringen her saa han Lejlighed til at flygte. Han blev forfulgt og anholdt, men slap gentagne Gange fri igen, indtil det dog tilsidst lykkedes ham helt at slippe væk fra sine Forfølgere.

Sent om Aftenen kom han tilbage til sit Hjem, hvor han forsynede sig med Penge, aabenbart i den Hensigt at flygte ud af Landet. Men han naaede ikke længere end til Kerteminde, hvor han endnu samme Aften blev anholdt i et Værtshus.

Samtidigt fandt Politiet Liget af den myrdede Hestehandler paa en Brakmark i Saaderup, hvor Morderen havde henkastet det.

Et Par Dage efter gik Niels Mathiassen til Bekendelse. Han fortalte, at han havde købt en Revolver inde i Odense og med den havde affyret fem skud mod sit Offer, medens de i Aftenens Mørke gik sammen over Brakmarken.

De fem Revolverkugler havde imidlertid ikke mægtet at tage Livet af Niels Rasmussen, og Søren havde kvalt ham ved at holde ham for Næse og Mund.

- - -

Søren Mathiassen blev, som nævnt dømt til livsvarigt Tugthus. Og først nu, over 49 Aar efter, aabnes Porten for Alvor for ham og endda kun for Vejen ind bag Sindssygehospitalets Mure.

(Aftenbladet (København) 12. januar 1926).

Søren Mathiasen blev straffet internt 7 gange i tugthuset bl.a. pga. adfærd overfor fængselsbetjentene og fængselsinspektøren. Han var tit til læge og fik ekstra forplejning (sigtebrød, mælk og øl). Han blev indlagt to gange på Vordingborg sindssygeanstalt. Hver gang mellem 1 og 2 år. Den første i 1884. Den anden i 1891-1892 hvor han blev udskrevet med diagnose: Vanvid. Han blev den 23. december 1925 indlagt på Statshospitalet i Risskov med diagnosen Paranoia. 

Herefter blev han sendt tilbage til Horsens hvor han den 20. november 1926 ved kongelig resolution blev løsladt. Han blev indstillet til en plads på Dalstrup Plejecentral ved Grenå. Han havde da den opfattelse at det var ham der styrede Horsens Tugthus, men blev overtalt til at tage til Dalstrup af en funktionær som fortalte at han nu skulle lede en meget større anstalt. Han døde her i maj 1931. Hans gravsten er stadig bevaret på den mindelund der er tilknyttet Dalstrup.

Rædselsfuld Familie-Tragedie i Eckersberggade. (Efterskrift til Politivennen)

En Grossererfrue død i Gaar af Fosterfordrivelse.

Grossereren har begaaet Selvmord i Nat.

I Ejendommen Eckersberggade Nr. 38 ude i de smaa Byggeforeningshuse mellem Øster Farimagsgade og Sortedamssøen er der i Gaar og i Nat udspillet et rædselsfuldt Familiedrama af en saa uhyggelig Natur, at der vil staa Gny om det over den hele By og det ganske Land.

I Lejligheden paa 1. Sal har der i en Aarrække boet en 44-aarig Grosserer ved Navn T. Henriksen sammen med sin 39-aarige Hustru. Ægteparret, der sad i nogenlunde gode Kaar, idet Fruen, der var Russerinde af Fødsel, supplerede Mandens Indtægter ved at give Undervisning i Fransk og Russisk, havde kun et Barn, en lille 4-aarig Pige, der var anbragt i Pleje hos nogle Slægtninge. Nu havde det imidlertid vist sig, at Fru Henriksen paany skulde bringe et Barn til Verden. Og hun har i den sidste Tid - uvist egentlig hvorfor - været meget nedtrykt derover.

I Forgaars Aftes blev hun pludselig syg, uden at der blev tilkaldt nogen Læge. Denne

blev først tilkaldt i Gaar Eftermiddags, og

da Lægen kom var Fruen død!

Lægen fandt ved en Undersøgelse Dødsfaldet saa mystisk og mistænkeligt, at han nægtede at udstede nogen Dødsattest og i Stedet for sendte en Meddelelse til Politiet.

Det blev Opdagelse-politiets Mordeksperter, der fik Sagen til Undersøgelse. Og det første, der skete, var, at Fru Henriksens Lig blev beslaglagt og kørt ud paa Retsmedicinsk Institut for at blive underkastet legal Obduktion.

Denne skulde have fundet Sted i Formiddag. Men forinden har Dramaet udviklet sig videre paa en endnu mere tragisk og uhyggelig Maade, idet Ægtemanden, der i Gaar kun havde været Genstand for en ganske kort Afhøring, men i Dag skulde være mødt paa Politigaarden, har

unddraget sig enhver Opgørelse

af sit mulige Ansvar for eller Meddelagtighed i Hustruens Død, idet har har begaet Selvmord!

I Morges tidligt fandt nogle af Huset andre Beboere, der kom ind for at se til ham og trøste ham i hans Sorg over Hustruens Død, ham siddende eller rettere liggende i en Stol inde i sin Dagligstue, hvor han havde skudt sig i Baghovedet med en Revolver af svær Kaliber.

Døden er sikkert indtraadt øjeblikkelig.

Tæppet er saaledes allerede faldet for denne Tragedie, hvis Udvikling ellers næppe havde været til at overse. Der kan jo vel næppe være Tvivl om, at Fru Henriksens Død skyldes et mislykket Forsøg paa Fosterfordrivelse, og at Grossereren har været saa stærkt meddelagtig heri og derigennem i Hustruens Død, at han ikke har turdet tage Ansvaret ved et retsligt Opgør men har valgt at gaa i Døden for egen Haand.

(Aftenbladet (København) 9. januar 1926).

Obduktionen af fru Henriksens lig viste at der ikke var foretaget nogen forbryderisk operation. Hun var blevet såret under en almindelig udskylning. Udskylning blev på daværende tidspunkt bl. a benyttet efter samleje (fx med antiseptisk opløsning) for at undgå graviditet. I dag ved vi at det ingen effekt havde på sædcellerne og at effekten er meget lav.

Grosserer Henriksen havde ikke nogen andel i konens død, og selvmordet skyldtes formentlig sorgen over hustruens død. Så vidt jeg kan se var der ikke noget dementi i Aftenbladet over den uberettigede beskyldning.

Fred Cox (?-1925). (Efterskrift til Politivennen)

Jordefærd.

Direktør F. Cox.

Direktør Fred. Cox, United Shoe Machinery Co., blev i Formidlings under stor Deltagelse begravet fra St. Alban Church i Grønningen.

Lila Syrener og Rhododendron smykkede den hvide Kiste, der henstod Koret omgivet med et Væld af Kranse, og i hele Kirkens længde strakte der sig et Tæppe af skønne, dekorerede Blomsterdekorationer fra det store Firmas forskellige Afdelinger, baade her i Landet og i Norge, Sverige og Finland. Der var bl. a. ogsaa en signeret Krans fra Deutscher Vereinigter Schuhmashinen Gesellschaft i Frankfurt a/m.

I det store Følge sans bl. n. Overretssagfører Repsdorph, Skotøjsfabrikant Jørgen Petersen, Direktørerne Gardener, Andreasen, Kihlstrøm og Seibert fra Firmaets Afdelinger henholdsvis i Leicester, Oslo, Tammerfors og Ørebro. Hele Firmaets københavnske Personale var ogsaa mødt op med Disponenterne H. J. Haakonson og A. Almborg i Spidsen, og videre bemærkedes Direktør Carl Duus m. fl.

Sørgehøjtideligheden, der helt igennem var liturgisk, lededes af den herværende engelske Præst, Reverend Kennedy.

Efter Salmen "Peace perfect peace" blev Kisten baaret ud af Direktører af Medarbejdere 1 Firmaet.

Begravelsen foregik paa Vestre Kirkegaard

(Berlingske Politiske og Avertissementstidende, Aften 2. januar 1926).

Fred Cox døde december 1925. Fred Cox var 1910 med til at etablere  Alfelder Schuhleistenfabriken for Carl Behrens, grundlæggeren af Fagus. Fabriksanlægget blev 2011 erklæret for UNESCO verdenskulturarv.

United Shoe Machinery Co havde siden 1. januar 1909 en fabrik i Tordenskjoldsgade 10. I hvert fald fra maj 1919 havde firmaet et lager i Store Kongensgade 59. I januar 1914 blev en 28-årig forvalter arresteret efter at have spillet 2.000 kr. op i en spillebule. Han havde bedraget firmaet for ca. 3.000 kr.

Hvordan et Regnskab kan stilles op.

En Proces om 286.000 Kr.

(Specialtelegram).

København.

I to Dage har Sø- og Handelsretten været optaget af en Proces, hvis Akter vejer mange Kilogram.

Grosserer Ernst Enna blev t 1912 antaget som administrerende Direktør for United Shoe Machinery Company i København, der er en Afdeling af et Verdensselskab, som ejes af Amerikanere. Gagen skulde være 30,000 Kr. aarlig. Umiddelbart forinden havde Enna erhvervet en Femtedel af Selskabets Aktiekapital eller Aktier for 320,000 Kr. Naar han fratraadte, skulde Selskabet være forpligtet til, hvis han ønskede det, at købe Aktierne tilbage til en nærmere fastsat Kurs.

Da Enna fratraadte den 31. December 1913 opstod der Uenighed om Afviklingen med Hensyn til Aktierne, men efter nogle Forhandlinger blev man enig om, at Selskabet skulde overtage Aktierne til Kurs 122 samt yderligere betale Enna en Femtedel af Nettofortjenesten for 1916.

Hvor stor var denne? Herom er det, Processen drejer sig. Selskabet har opgjort den til 33,000 Kr., men Højesteretssagfører Steglich Petersen, der mødte for Hr. Enna. opgjorde den i Overensstemmelse med Selskabets tidligere Opgørelser til 1.431,733 Kr, saaledes at Hr. Enna herefter skulde have udbetalt 236,307 Kr. som sit Aktieudbytte før 1916. At Selskabet iøvrigt havde vedtaget ikke at udbetale Udbytte for 1916, kom ikke Hr. Enna ved.

For Selskabet mødte Overretssagfører Arnstedt ved Overretssagfører Schiørring, der hævdede, at de af Hr. Enna opgjorte Værdier slet ikke eksisterede i Selskabet, og at dettes egen Opgørelse var fuldt forsvarligt. Hr. Enna forlangte 90 pCt. i Udbytte for 1916, det var da højst mærkeligt, at han havde villet sælge sine Aktier tik Kurs 1221

Dommen vil senere blive afsagt.

(Aarhus Stifts-Tidende 26. juni 1918).

Dommen faldt den 2. august 1918, og lød på at firmaet skulle betale direktør Enna 156.862 kr. med renter 5 % årligt fra 1. juli 1917. Beløbet fremkom ved at retten nedskrev indtægten fra 1.431.788 kr. til 784.310 kr., hvoraf Enna tilkendtes en femtedel. Firmaet frifandtes iøvrigt for hans tiltale. Det var Enna ikke tilfreds med, og anlagde en ny sag hvori han gjorde gældende at firmaet ikke havde udret de beløb som ved hans fratræden blev henlagt til at betale skatter med. Handelsretten afgjorde i 1923 at sagen allerede var afgjort og Enna fik en bøde på 50 kr. for unødig trætte.

United Shoe Machinery Company

er et Datterselskab af det bekendte Firma United Shoe Machinery Corporation, Boston. Mass., som tillige med sine Underafdelinger konstruerer de Maskiner, der anvendes ti! Fremstilling af Fodtøi, lige fra den fineste Damestøvle til de groveste, langskaftede Støvler - nogle enkelte Maskiner til Syning af Overlæderet undtagen.

Det er det ovennævnte Selskab, der ved sine sindrigt konstruerede Maskiner har muliggjort Fremstillingen af de bekendte randsyede Goodyear-Sko, til hvis Fabrikation der udkræves over 150 Maskiner. Good year-Fodtøjet har naaet en saadan Fuldkommenhed, at det næsten har fortrængt den gamle, haandsyede Randsko, og Maskinerne har mangedoblet Fremstillingen af Fodtøiet. En dygtig Haandskomager kan - Syning af Skafterne Ikke medregnet - fremstille 1-1½ Par Sko om Dagen; Maskinerne fremstiller 3-4 Par af det fineste Goodyear-Fodtøi pr. Mand daglig; af det saakaldte gennemsyede Skotøi (Mc Kay) eller af pløkket Arbeide kan den gennemsnitlige daglige Produktion pr. Mand udføre 5-6 Par.

United Shoe Machinery Company er Foregangsfirmaet paa Skotøismaskinomraadet, og Firmaet har i forholdsvis kort Tid foraarsaget en Omvæltning paa Skotøisfabrikationens Omraade hele Jorden over. Bistaaet af Opfindere og Specialister ser Firmaet sig i Stand til altid at kunne tilbyde de bedste Maskiner.

Selskabet kan altid levere komplet de Maskin-lndretninger til Skotøisfabriker, store og smaa, og stiller en Stab af fuldt uddannede Montører til Fabrikernes Raadighed til Opstilling af Maskinerne og Folk til Oplæring af Arbeiderne i sammes Brug.

Hovedfabriken ligger i Beverly, Mass., hvor der er beskæftiget ca. 5000 Mand. Der er Filialfabrlker i Leicester (England), Frankfurt (Tyskland) og i Paris, og disse Fabriker beskæftiger tilsammen Tusinder af Arbejdere samt mange Teknikere. Efter Sigende fremstilles ca. 80 pCt. af alt maskinsyet Fodtøi hele Jorden over paa Selskabets Maskiner.

Alle Dele til Selskabets Maskiner fremstilles efter Præcisionssystemet, saaledes at Reservedele kan sendes fra den ene Filial tit den anden og de vil altid passe til den Maskine. Delene skal anvendes til. For Brugerne af Maskinerne er dette Forhold af stor Betydning, saa meget mere som Maskinerne er meget komplicerede, men ikke destomindre meget driftsikre og lette at betjene.

Det danske Selskab stiftedes i Begynde!sen af Anret 1909, og det har Datterselskaber i Ørebro, Christiania, Petrograd og Tammerfors. Før Krigens Udbrud beskæftigede de fem nordiske Selskaber ca. 400 Personer - paa Grund af Forholdene i Rusland er Personalet midlertidigt blevet reduceret.

Selskabet har Kontor i St. Kongensgade her i Byen og i Frihavnen Lagerbygnlnger, hvoraf det oven staaende ses et Billede. Fra dette Lager fordeles Maskiner, Maskindele og Materialer til forskellige Selskaber i Skandinavien, Finland og Rusland.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 29. marts 1920).

United Shoe Machinery Corporation (USMC) var oprettet 1899 af de tre skomaskinefirmaer Goodyear Shoe Machinery Company, Consolidated McKay Lasting Machine Company og McKay Shoe Machinery Company. Det leverede under og mellem de to verdenskrige og den kolde krig varer til regeringen. Det var oprindelig grundlagt i Beverly, Massachusetts, senere flyttet til Boston. I 1910 stod det for 80% af skomaskineproduktionen i USA. I 1917 opkøbte det United Shoe Machinery Company. I 1916 producerede det 24.000 maskiner om året.

I 1947 anklagede USAs regering firmaet for brud på Sherman Antirust Act pga. dets monopol siden 1912. Det blev afvist af Højesteret i 1954. Det skete i stedet i en fornyet proces i 1967. I 1987 blev det opkøbt af British United Shoe Machinery.