Fosterfordrivelse. (Efterskrift til Politivennnen).

En uhyggelig Affære.

En Fosterfordrivelses-Klinik i St. Kongensgade.

To finske Damer arresterede.

Opdagelsespolitiet har i Gaar anholdt to finske Kvinder, Fru Hilma Jensen og Fru Caroline Ekling, der i en Lejlighed paa 1. Sal i Ejendommen St. kongensgade Nr.  44 gennem længere Tid har drevet en Slags "Privatklinik" til Hjælp for unge Kvinder, der har "kommen galt af Sted".

Anmeldelsen skyldes en Mand, der gennem en kvindelig Bekendt havde hørt om den mærkelige "Massageklinik" og de to Damers Tilbud, og som i Forstaaelsen af den Fare "Operationer" af denne Art jo altid rummer for "Patienterne", mente det bedst at faa sat en Stopper for Virksomheden

Sagen blev overgivet til Mordeksperterne. Og i Gaar Middag indfandt Overbetjent Ottosen og Kriminalbetjent Strømmen sig i Lejligheden i St. Kongensgade og anholdt Fru Jensen, der var Hjemme, parat til at give "Konsultation", og straks derefter Fru E k l i n g, der havde været ude i Byen og just kom hjem, da Politiet var i Færd med at føre hendes Kollega bort.

Begge Kvinderne blev i en Politibil kørt ud til Politigaarden, hvor Overvagtmester Liktner fik dem til Afhøring.

Fru Jensen indrømmede, at det i det enkelte Tilfælde, som foranledigede Anmeldelsen, havde været Hensigten at forsøge Fosterfordrivelse. Men hun hævdede, at hun hverken i dette eller i noget andet tidligere Tilfælde havde indladt sig paa nogen Operation.

Fru Ekling, der kaldte sig "Professorinde", og som vistnok ogsaa i sin Tid har været gift med en finsk Professor, nægtede pure at kende noget som helst til Fosterfordrivelse eller nogen Sinde at have gjort sig skyldig i noget ulovligt. Men Politiet fandt ved en Husundersøgelse i Lejligheden ikke alene to Sæt Instrumenter, som anvendtes til de kriminelle Operationer, men ogsaa en omfattende Korrespondance mellem de to Damer og en Række Kvinder, der har søgt deres Hjælp, saa Dommer Troels Lund, der fik de to Fruer til Grundlovsforhør, fandt det foreliggende Bevismateriale imod dem saa fældende, at han afsagde Fængslingkendelse over dem begge.

Naturligvis vil de stakkels unge Kvinder, der har været Patienter paa Kliniken i St Kongensgade, næppe kunne undgaa at blive implicerede i Sagen. Men det plejer jo i vor moderne Tid heldigvis at gaa saaledes. at Retfærdigheden nøjes med at straffe de egentlig skyldige, som har gjort sig en Levevej at den forbryderiske Virksomhed. medens deres ulykkelige Ofre, selv om de dømmes efter Loven, jo i Reglen bliver benaadede.

Sagen vil rimeligvis fortsat blive behandlet af Dommer Troels Lund.

(Aftenbladet (København), 4. september 1926).

I oktober 1926 indrømmede de to ved Byretten af de havde haft et fosterfordrivelsesbureau. Massøsen Hilma Jensen blev ved landsretten 20. december 1926 idømt 3 års forbedringshus. "Professorinden" var i mellemtiden død på kommunehospitalet. En impliceret dame fik 8 måneders forbedringshus.

En ny pinlig Affære.

En Massør anholdt for professionel Udnyttelse af unge Kvinders Ulykke ved Fosterfordrivelse.

Han udgav sig for Provinslæge for at faa de nødvendige Operations-Instrumenter.

Politiet har i dag til Morgen foretaget en Anholdelse, der, som det allerede kan ses, danner Indledning til en ny uhyggelig Fosterfordrivelses-Affære.

Den Anholdte er en midaldrende Mand, der i en årrække har drevet en slags massørvirksomhed

ude paa Vesterbro og Anholdelsen er foregaaet under helt ejendommelige Omstændigheder.

Fanget paa Hovedbanegaarden.

I en af den indre Bys større lntrunientførretninger fik man i Gaar besøg af en Herre, der kaldte sig Dr N N fra Aarhus, og som købte en hel Del forskellige Operations-lnstrumenter af dem, der specielt anvendes at Kvindelæger.

Manden forstod meget vel at anvende de rigtige tekniske Betegnelser for de forskellige Instrumenter. Men der var alligevel noget hos ham, der vakte Ekpedientens mistanke. Og da man ved et Gennemsyn af den Fortegnelse over de praktiserende Læger, som ethvert Apotek og enhver Instrmenthandler ligger inde med, ikke fandt det opgivne Navn opført under Aarhus,

bestyrkedes Mistanken yderligere, og der skete Anmeldelse til Politi idet man samtidig meddelte delte, at den mystiske "Doktor" havde beordret de bestilte Instrumenter sendt ud i Hovedbanegaardens garderobe ved Korsørtogets Afgang i Morges.

To Opdagere blev stillet paa Vagt ved Garderoben. Og da "Doktoren" ved 8-tiden mødte og forlangie sin pakke, traadte de frem og erklærede ham for anholdt.

Manden faldt fuldstændig sammen og maatte halvvejs bæres ud til Bilen, hvoii hun blev kørt til Politigaarden. 

Her kom han straks til en Afhøring, hvorunder han, efter at have opgivet sit Navn og en Adresse, tilstod, at han skulde have brugt de bestilte Instrumenter til den forbryderiske Virksomhed, han i længere tid havde drevet, mod for en klækkelig Betaling at hjælpe unge KVinder, der var "kommen galt afsted".

Den forræderiske Korrespondance.

Da Afhøringen af "Doktoren" var til Ende, blev han sendt over i Arresten og samtidig foretoges der en Husundersøgelse i hans Hjem, hvor Politiet fandt en omfattende Korrespondance, han havde ført med sine forskellige Klienter - de stakkels unge Kvinder, der har søgt hans Assistance i deres Nød, og som nu uundgaaeligt vil komme til at møde i Retten, selv om der naturligvis som altid nu i slige Affærer vil blive taget paa dem med aI mulig Diskretion og hensynsfuldhed. 

Særlig tragisk former Sagen sig i et enkelt tilfælde. hvor det drejer sig om en herværende Embedsmands unge Hustru, der, som den beslaglagte Korrespondance viser det, er bleven "behandlet" af Massøren med sin Mands Vidende og paa han Foranledning. Thi selv om Embedsmanden mulig vil slippe med en betinget Dom, vil han jo vel uundgaaeligt miste sin Stilling, naar han bliver dømt.

(Aftenbladet (København), 15. september 1926).

Det viste sig ved forhøret at massøren der havde brugt dæknavnet dr.Griff, hed Ingerslev, og desuden havde udført pengeafpresning mod nogle af kvinderne. I oktober blev Svend Lembcke Otto anholdt for at havde skaffet kunder til "Dr. Griff".

Olaf Holger Axel Fønss. (Efterskrift til Politivennen)

I forbindelse med biskop Bast-sagen havde dennes svigersøn Olaf Fønss den 21. marts 1926 truet med at anlægge sag mod de aviser som havde skrevet om at han havde modtaget pengegaver af Anton Bast. sagsanlægget blev dog ikke til noget. Året efter, i 1927, havde biskop Bast købt en ejendom, matr. nr. 39b i Løkken på det der senere kom til at hedde Anton Bastvej. Ejendommen blev i 1936 solgt til datteren Else Dorthea Fønss som var gift med skuespilleren Olaf Fønss. Nedenfor artikler om Olaf Fønss.

Fønss debuterede 1903 på Dagmarteatret i København. Han optrådte senere på Kasino-Teatret i Aarhus og Betty Nansen Teatret. Det var dog som filmskuespiller han blev kendt. Han debuterede i 1912 og spillede hovedrollen i den klassiske danske stumfilm "Atlantis" (1913). For den blev han også kendt i Tyskland hvor han spillede skør videnskabsmand og monster "Homunculus". 

Danske Kustnere i tyske Films.

Olaf Fønss' Stierne er fremdeles høj i Tyskland, og Holger-Madsen er en fremragende Instruktør,

To smaa Samtaler.

Interviews med Filmsfolk og alt, hvad der skrives om Film, staar mig snart ud af Halsen, siger Holger Madsen, som jeg opsøger i "National-Film" i Anledning af, at han for dette Selskab har fuldført "Spitzen" efter Paul Lindaus Roman, en Film, som af mange Grunde imødeses med megen Interesse; Holger-Madsen har et godt Savn i den tyske Filmsverden, Olaf Fønss skal atter vise sig efter mange Aars Pause, og Handlingen, som i den berømte Roman foregaar i 80erne, er henlagt til vore Dage.

- Jeg har sat Filmen iscene i Løbet af 24 Dage, 18 i Atelieret og 6 i Marken. Og da man nu indretter sig praktisk, er Omkostningerne eventyrlig smaa.

- Og hvordan blev saa Resultatet?

- Udmærket! Filmen bliver skam god. Olaf Fønss er her i en helt ny Genre, med et diskret Fipskæg, som klæder ham overmaade godt. Han spiller Udenrigsminister, Grev Weeneck, Stykkets mandlige Hovedrolle. Filmen vil forøvrigt komme til at hedde "Fyrst Ulrich" i Danmark.

Saa har vi Arne WeeL Han spiller en stor og glimrende komisk Rolle som en Bajads ved Navn Julius Heydel, ogsaa kaldel "Nattergalen".

Videre en tredie dansk Agerende, som hedder Jesta Berg. Hun har i 20 Aar spillet paa tyske Teatre og i Filmen, men man vil endnu huske hende i Danmark, særlig fra hendes mange aarige Virksomhed ved Aarhus Teater.

Saa er der en helt ny tysk Stjerne Evelin Holt, en Nyopdagelse. Hun spiller her for første Gang, men hun er skam god nok.

Videre forekommer der i Filmen Navne som Elisabeth Pinajef, Egon von Jordan, Leopold von Ledebur, Heinrich Peer og en hel Del andre.

Holger Madsen.

- Men nu skal De høre det morsomste. Romanen handler om en virkelig Begivenhed, og det gamle Palæ, hvor Handlingen foregik, staar endnu midt i Berlin, henne i Wilhelmstrasse, hvor Kochstrasse løber ud. Jeg kunde derfor benytte Palæet som sandhedstro Baggrund for denne Del af Filmen.

- De er gaaet over til at spille den ældre, distingverede Herre? spørger jeg Hr. Olaf Fønss, som jeg træffer i Hotel Bristols Hal.

- Oprigtig talt er jeg lidt ængstelig for selv denne Smule Skæg, det kan saa let ødelægge Helhedsindtrykket ved Mimiken, svarer Udenrigsminister-Greven.

- Véd De, fortsætter Grev Weeneck-Fønss, man sagde mig under Indspilningen, at jeg var kommet til at kopiere Walter Rathenau. Og Skægget er virkelig det samme, men Næsen er slankere - og saa er der Haaret, naturligvis, den myrdede Udenrigsminister Walter Rathenau havde jo en sparsommere Hovedpryd end jeg. Forresten er denne Udenrigsminister-Greve, som jeg spiller i "Spitzen", kun en Etape, om kort Tid bliver jeg Lord....

Olaf Fønss med Fip.

- Det er saa mærkeligt, at naar jeg nu efter en saa lang Pause atter sætter mine Fødder ind i Filmsverdenen, bliver jeg der en Tid. Der kom Engagementstilbud fra mange Sider, og jeg valgte da at spille Lord Rochester i det berømte Stykke "Waisenhusbarnet" af den engelske Forfatter Cure Bell.

- Kommer De overens med Berlin?

- Berlin er skam udmærket! Og mig er det forsaavidt det samme, hvor jeg er, naar jeg kun faar Opgaver, som interesserer mig. Det faar man her. Og Arbejdet frygter jeg ikke, det adler som bekendt, hvad De jo fonstaar af mit Repertoire, siger den vordende Lord Rochester.

.... Man siger ofte, at Filmskuespillere saa hurtig gaar i Glemmebogen - ude af Øje, ude af Sind, Olaf Fønss har man i flere Aar ikke set paa det hvide Lærred, som han engang dominerede fra øverst til ned ret. Men her i Hof el Bristols Hall, hvor Verden om Eftermiddagen mødes, dukker den ene Skikkelse efter den anden op for at hilse paa Olaf Fønss, mens der rundtom ved Bordene hviskes "Aalaf Fønssss". Der hvisler ligefrem stivbenede tyske der gennem Luften, da den vordende Lord følger mig til Døren

(B. T. 6. september 1926).

"Spitzen" eller "Der Eid des Fürsten Ulrich", engelsk "Lace" dansk "Fyrst Ulrichs Ed" havde premiere i Tyskland 10. September 1926 og frigivet i Danmark 15. November 1926. Filmen var tidstypisk for tysk film i Weimar-tiden, men i dag ret ukendt da den ikke findes i en komplet udgave. 

Olaf Holger Axel Fønss (1882-1949 på Frederiksberg) var en dansk skuespiller, filminstruktør, filmproducer, filmcensor og en af Danmarks og Tysklands største stumfilmstjerner. Han var storebror til Johannes og Aage Fønss.

I hans senere år engagerede Fønss sig i politik hvilket bl.a. udmøntede sig i at han instruerede to film for Socialdemokratiet. Han var præsident for Dansk Skuespillerforbund fra 1933-1947 og var censor ved Statens Filmcensur i 14 år.

Som forfatter udgav han i årene 1928-1949 en roman, en digtsamling og flere teaterbøger med erindringer, karakteristikker og interviews, samt bindet, Filmserindringer gennem 20 Aar, fra 1930 efterfulgt af erindringerne fra hans tyske filmkarriere, Krig, Sult og Film (Filmserindringer gennem 20 Aar. II Bind) fra 1932.

Optagelseshjemmet paa Valbygaardsvej. (Efterskrift til Politivennen)

Et par frække fyre.

København (R. B.)

To københavnske drenge der i lørdags forsvandt fra et optagelseshjem på Valbygårdsvej, stjal om aftenen et automobil på Frue Plads og skønt de ikke havde videre forstand på automobilkørsel, lykkedes det dem at komme ud af byen. De overnattede i Fredensborg, og turede rundt hele søndagen. Da de om aftenen vendte tilbage til København, tørnede de i Nørrebrogade, hvor de kørte i den forkerte side af gade, mod et andet automobil. Begge køretøjer ramponeredes stærkt, men ingen af passagererne kom til skade.

(Roskilde Avis 1. februar 1926)

Ifølge Dansk Politi Efterretninger 1930 lå optagelseshjemmet på Valbygårdsvej 8

Drengen der flygter.

For en måneds tid siden blev en 15-årig dreng, Fritz Mogensen, anholdt på Christianshavn sigtet for at have stjålet fem cykler. Han var anbragt på optagelseshjemmet på Valbygårdsvej, men flygtede herfra dagen efter. Sammen med en anden dreng stjal han en jolle og sejlede sydpå og landede på Møn, hvor de efterlod jollen. Ad landevejene fægtede de dig frem til Korsør hvor de blev anholdt i færd med et nyt tyveri. Fritz blev igen anbragt på Valbygårdsvej, men allerede dagen efter stak han af på ny og blev anholdt ved Vridsløse, hvor han havde stjålet et ur. Han kom tilbage til optagelseshjemmet, men natten efter sprang han ud af vinduet og forsvandt. Han slog sig ned i en nybygning i Guldbergsgade og levede af tyveri. I går blev han anholdt for fjerde gang og er nu anbragt på "Stengaarden" hvorfra flugt skal være en del vanskeligere.

(Klokken 5, 3. september 1926)

Hellere i arrest - end under værgerådet.

For nogen tid tilbage blev en ung fyr, Carlo Petersen, arresteret for forskellige smårapserier. Han blev af værgerådet anbragt på opdragelseshjemmet på Valbygårdsvej og undgik på denne måde at blive straffet. Han stak af fra optagelseshjemmmet, men blev straks pågrebet og lovede ikke at lave flere flugtforsøg. Efter at have været der i nogen tid, løb han igen.

I går blev han anholdt og fremstillet i dommervagten, hvor han blev foreholdt en lang række tyverier som han havde begået, mens han var flakket om i byens periferi. Han havde væsentlig stjålet fødevarer for at opretholde livet.

Han sagde til dommeren at han hellere ville straffe for tyverierne end at være på optagelseshjemmet, ikke fordi han ikke havde det godt der, men fordi han ikke kunne holde ud at være under tvang.

Han blev arresteret.

(Dagbladet (København), 5. juli 1927)

En lille Mindefest i "Alderstrøst". (Efterskrift til Politivennen)

Øverst: Tilhørerne i Gaarden. Nederst: Bestyrelsen lytter til Musiken

Den Mand, der egentlig gav Stødet til Oprettelse af den store Haandværkerstiftelse "Alderstrøst", var forlængst afdøde Murermester og Borgerrepræsentant Carl Ette, som fødtes i Gaar for 100 Aar siden.

I den Anledning var hans Buste i "Alderstrøst"s Gaard paa Nørrebrogade smykket med Kranse og Blomstrer, medens et lille Hornorkester fra 2 til 3 glædede Stiftelsens Beboere med kendte Melodier.

Koncerten, der havde lokket mange af Beboerne ned i Gaarden, medens andre nød den i de aabne Vinduer, overværedes af hele Bestyrelsen.

I Møllegade var der ogsaa musikalsk Underholdning, der ligesom paa Nørrebrogade skyldtes Ettes Søn, Forfatteren Henry Ette, men her var den lille Fest henlagt til om Aftenen og afholdtes i Festsalen.

Her talte Tømrermester P. Petersen som den sidste af dem, der havde siddet i Bestyrelsen sammen med Ette, om ham og hans Gerning, hvorefter Sangeren Poul Knudsen og Operasangerinden Fru Benedicte Knudsen glædede de Gamle med deres smukke Sang.

(Aftenbladet (København 2. september 1926).

Murermeter Carl Ette døde 76 år gammel 30. august 1902. Han stod bag en el byggevirksomhed og havde flere tillidshverv, bl.a. medlem af Haanværkerforeningens bestyrelse og Borgerrepræsentationen for Højre. På sine ældre dage administrerede han "Aldertrøst"

Sygeplejerskerne 50 Aar. (Efterskrift til Politivennen)

Sygeplejerskerne gennem 50 Aar.

Hvad de har opnaaet, og hvad de endnu ønsker!

Formanden for dansk Sygepiejeraad, Fru Henny Tscherning, udtaler sig:

Idag er det 60 Aar siden, at den første Sygeplejerske rykkede ind paa Kommunehospitalet og dér afløste de gængse Koner.

Fru Henny Tscherning. 

Vi beder en af vore Sygeplejestands ypperste. Dansk Sygeplejeraads energiske Formand, Fru Henny Tscherning, fortælle os lidt om, hvad der er naaet siden den Gang og til nu - og hvad der endnu er tilbage?

Forskellen paa Stuekoner og Sygeplejersker.

- Ja. se allerførst maa vi jo naturligvis sige, at der var mange dygtige og udmærkede Stuekoner; men naar Sygeplejerskerne alligevel betød et saa stort Fremskridt, saa var det, fordi Sygeplelejerskerne først og fremmest indsaa Nødvendigheden af at udføre Lægernes Ordrer til Punkt og Prikke, mens det ofte kunde hænde, at en Stuekone gik Lægen under Øjnene - maaske for Drikkepenge fra Patientens Paarørende. Jeg selv, der ogsaa rykkede op som Stuekone men med 3 Aar som Elev og 2 Aar som Assistent bag mig, husker saaledes det Indtryk, det gjorde paa mig at se en Stuekone befri et Barn for en Pose, som Lægen havde ordineret det skulde ligge med paa Kinden, fordi Moderen syntes, det var Synd med den Tyngde.

Sygeplejersker til Mænd.

- Saa afløste uddannede Sygeplejersker ikke Konerne over det hele paa een Gang?

- Nej, det gik gradvis - lidt efter lidt. Afdeling efter Afdeling - først Kvindesiden, og saa lidt efter lidt ogsaa Mandssiden.

Det troede jo ingen rigtigt paa dette, at Kvinder skulde kunne passe Mænd - Lægerne heller ikke. Og saa gik det jo saa udmærket, ligeledes paa 4de Afdeling,

- altsaa for Hud- og Kønssygdomme - var der megen Modstand mod at faa Sygeplejersker.

Ja, nu forstaar man det jo ikke. Men se, vi faa, der den Gang maatte tage hele Skalaen, Elev - Assistent - Stuekone - Plejemor, paa 11 Maaneder, vi følte jo, hvor meget der paahvilede os. og hvor vi maatte bruge Øjne og Ører for at lære alt. Vi vidste, hvor Skoen trykkede, og det blev derfor vor vigtigste Opgave, da Dansk Sygeplejeraad var stiftet 1899, at arbejde for en

alsidig Uddannelse i alle Grene af Syge-Plejen,

saa det ikke blot var med een Afdelings Sygepleje en Sygeplejerske blev fortrolig. 

- Hvor lang Uddannelsestid har en Sygeplejerske nu?

- Tre Aar plus Sindssyge- og Barselpleje, som er frivillig, men tages med af alle.

- Hvad ønsker De endnu for danske Sygeplejersker?

- Statsanerkendelse - kommer Svaret, uden et Sekunds Betænkning - og saa ogsaa nogen mere Forstaaelse af Nødvendigheden af en teoretisk Uddannelse med Eksamen paa alle Hospitaler, saa Sygeplejerskerne endnu bedre vil kunne følge Lægen i hele hans Gang.

Gunver.

(B. T. 1. september 1926).

Sygeplejerskefesten paa Kommunehospitalet.

I Vinterhaven: Forrest ses Hospitalsdirekter Nielsen, Overpræsident Jensen og Forstanderinden Frk. Herfurth.

I Gaar var det 50 Aar siden, at de rigtige Sygeplejersker begyndte deres Gerning paa Kommunehospitalet, og i den Anledning afholdtes der om Formiddagen en smuk Fest i Vinterhaven i Hospitalets Bolig for Sygeplejersker.

Foruden Lægerne og Sygeplejerskerne var til Stede Overpræsidenten, Hospitalsdirektøren og flere tidligere Sygeplejersker.

Eller at man havde afsunget en "Hilsen til Sygeplejerskerne", talte Borgmester Hedebol og takkede Sygeplejerskerne - denne ansete og skattede Stand - for deres betydningsfulde Gerning, som har medvirket til, at den gennemsnitlige Levealder i København i de forløbne 50 Aar er forøget med 11-12 Aar.

Overlæge P. N. Hansen takkede Sygeplejerskerne for deres Arbejde, og som Bevis paa, hvorledes det store Publikum saa paa dem, oplæste han et Brev fra "en Kvinde af Folket", der ønskede, at den Sygeplejerske, der havde passet hende under hendes Ophold paa Hospitalet, maatte faa Fortjenstmedaljen i Guld.

Til Slut takkede Forstanderinden, Frk. Herfurth, som i Dagens Anledning havde faaet Fortjenstmedaillen i Guld, for alt, hvad der var sagt af smukt og godt om Sygeplejerskerne.

Derpaa gik hele Forsamlingen ind til en lille Frokost, hvor der atter taltes mange smukke og vel fortjente Ord om Sygeplejegerningens Udøversker.

(Aftenbladet (København 2. september 1926).