I forbindelse med biskop Bast-sagen havde dennes svigersøn Olaf Fønss den 21. marts 1926 truet med at anlægge sag mod de aviser som havde skrevet om at han havde modtaget pengegaver af Anton Bast. sagsanlægget blev dog ikke til noget. Året efter, i 1927, havde biskop Bast købt en ejendom, matr. nr. 39b i Løkken på det der senere kom til at hedde Anton Bastvej. Ejendommen blev i 1936 solgt til datteren Else Dorthea Fønss som var gift med skuespilleren Olaf Fønss. Nedenfor artikler om Olaf Fønss.
Fønss debuterede 1903 på Dagmarteatret i København. Han optrådte senere på Kasino-Teatret i Aarhus og Betty Nansen Teatret. Det var dog som filmskuespiller han blev kendt. Han debuterede i 1912 og spillede hovedrollen i den klassiske danske stumfilm "Atlantis" (1913). For den blev han også kendt i Tyskland hvor han spillede skør videnskabsmand og monster "Homunculus".
Danske Kustnere i tyske Films.
Olaf Fønss' Stierne er fremdeles høj i Tyskland, og Holger-Madsen er en fremragende Instruktør,To smaa Samtaler.
Interviews med Filmsfolk og alt, hvad der skrives om Film, staar mig snart ud af Halsen, siger Holger Madsen, som jeg opsøger i "National-Film" i Anledning af, at han for dette Selskab har fuldført "Spitzen" efter Paul Lindaus Roman, en Film, som af mange Grunde imødeses med megen Interesse; Holger-Madsen har et godt Savn i den tyske Filmsverden, Olaf Fønss skal atter vise sig efter mange Aars Pause, og Handlingen, som i den berømte Roman foregaar i 80erne, er henlagt til vore Dage.
- Jeg har sat Filmen iscene i Løbet af 24 Dage, 18 i Atelieret og 6 i Marken. Og da man nu indretter sig praktisk, er Omkostningerne eventyrlig smaa.
- Og hvordan blev saa Resultatet?
- Udmærket! Filmen bliver skam god. Olaf Fønss er her i en helt ny Genre, med et diskret Fipskæg, som klæder ham overmaade godt. Han spiller Udenrigsminister, Grev Weeneck, Stykkets mandlige Hovedrolle. Filmen vil forøvrigt komme til at hedde "Fyrst Ulrich" i Danmark.
Saa har vi Arne WeeL Han spiller en stor og glimrende komisk Rolle som en Bajads ved Navn Julius Heydel, ogsaa kaldel "Nattergalen".
Videre en tredie dansk Agerende, som hedder Jesta Berg. Hun har i 20 Aar spillet paa tyske Teatre og i Filmen, men man vil endnu huske hende i Danmark, særlig fra hendes mange aarige Virksomhed ved Aarhus Teater.
Saa er der en helt ny tysk Stjerne Evelin Holt, en Nyopdagelse. Hun spiller her for første Gang, men hun er skam god nok.
Videre forekommer der i Filmen Navne som Elisabeth Pinajef, Egon von Jordan, Leopold von Ledebur, Heinrich Peer og en hel Del andre.
- Men nu skal De høre det morsomste. Romanen handler om en virkelig Begivenhed, og det gamle Palæ, hvor Handlingen foregik, staar endnu midt i Berlin, henne i Wilhelmstrasse, hvor Kochstrasse løber ud. Jeg kunde derfor benytte Palæet som sandhedstro Baggrund for denne Del af Filmen.
- De er gaaet over til at spille den ældre, distingverede Herre? spørger jeg Hr. Olaf Fønss, som jeg træffer i Hotel Bristols Hal.
- Oprigtig talt er jeg lidt ængstelig for selv denne Smule Skæg, det kan saa let ødelægge Helhedsindtrykket ved Mimiken, svarer Udenrigsminister-Greven.
- Véd De, fortsætter Grev Weeneck-Fønss, man sagde mig under Indspilningen, at jeg var kommet til at kopiere Walter Rathenau. Og Skægget er virkelig det samme, men Næsen er slankere - og saa er der Haaret, naturligvis, den myrdede Udenrigsminister Walter Rathenau havde jo en sparsommere Hovedpryd end jeg. Forresten er denne Udenrigsminister-Greve, som jeg spiller i "Spitzen", kun en Etape, om kort Tid bliver jeg Lord....
Olaf Fønss med Fip.
- Det er saa mærkeligt, at naar jeg nu efter en saa lang Pause atter sætter mine Fødder ind i Filmsverdenen, bliver jeg der en Tid. Der kom Engagementstilbud fra mange Sider, og jeg valgte da at spille Lord Rochester i det berømte Stykke "Waisenhusbarnet" af den engelske Forfatter Cure Bell.
- Kommer De overens med Berlin?
- Berlin er skam udmærket! Og mig er det forsaavidt det samme, hvor jeg er, naar jeg kun faar Opgaver, som interesserer mig. Det faar man her. Og Arbejdet frygter jeg ikke, det adler som bekendt, hvad De jo fonstaar af mit Repertoire, siger den vordende Lord Rochester.
.... Man siger ofte, at Filmskuespillere saa hurtig gaar i Glemmebogen - ude af Øje, ude af Sind, Olaf Fønss har man i flere Aar ikke set paa det hvide Lærred, som han engang dominerede fra øverst til ned ret. Men her i Hof el Bristols Hall, hvor Verden om Eftermiddagen mødes, dukker den ene Skikkelse efter den anden op for at hilse paa Olaf Fønss, mens der rundtom ved Bordene hviskes "Aalaf Fønssss". Der hvisler ligefrem stivbenede tyske der gennem Luften, da den vordende Lord følger mig til Døren
(B. T. 6. september 1926).
"Spitzen" eller "Der Eid des Fürsten Ulrich", engelsk "Lace" dansk "Fyrst Ulrichs Ed" havde premiere i Tyskland 10. September 1926 og frigivet i Danmark 15. November 1926. Filmen var tidstypisk for tysk film i Weimar-tiden, men i dag ret ukendt da den ikke findes i en komplet udgave.
Olaf Holger Axel Fønss (1882-1949 på Frederiksberg) var en dansk skuespiller, filminstruktør, filmproducer, filmcensor og en af Danmarks og Tysklands største stumfilmstjerner. Han var storebror til Johannes og Aage Fønss.
I hans senere år engagerede Fønss sig i politik hvilket bl.a. udmøntede sig i at han instruerede to film for Socialdemokratiet. Han var præsident for Dansk Skuespillerforbund fra 1933-1947 og var censor ved Statens Filmcensur i 14 år.
Som forfatter udgav han i årene 1928-1949 en roman, en digtsamling og flere teaterbøger med erindringer, karakteristikker og interviews, samt bindet, Filmserindringer gennem 20 Aar, fra 1930 efterfulgt af erindringerne fra hans tyske filmkarriere, Krig, Sult og Film (Filmserindringer gennem 20 Aar. II Bind) fra 1932.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar