04 marts 2025

Når Magistraten smykker en Plads. (Efterskrift til Politivennen)

Et ældre Nødtørftshus opstilledes paa Pladsen ved Linje 10's Endestation ved Trekronergade.

Der var Røre i Gaar blandt Beboerne ude paa den Plads ved Trekronersgade, hvor Linje 10s Vogne vender om.

Magistraten havde aabenbart pludselig faaet Øje paa Pladsen og vilde sørge for dens Udsmykning.

Om Formiddagen kom nogle Tømrere kørende med et gammelt, halvraadddent Nødtørftshus, som de havde hentet omme i Vigerslev Alle, hvor det havde staaet i adskillige Aar. Nu skulde det rigtignok på sine gamle Dage faa en bedre Plads, hvor alle kunde beundre dets Skønhed og fine, rene Linjer.

Og saa gik Tømrerne i Gang med at opstille og afstive dette arkitektonisk skønne Værk. der staar saa godt til Omgivelserne, og som maa give Beboerne høje Begreber om Magistratens Skønhedsans.

Men om dens Begreber i saa Henseende falder sammen med Forskønnelsesforeningens er et stort Spørgsmaal, eller rettere sagt: Det behøver man ikke at spørge om.

Og for øvrigt heller ikke med Borgernes.

De vil nemlig sige:

Væk med det Monstrum!

(Aftenbladet (København), 8. februar 1927).

Skuret stod i hvert fald i 1917 hvor Trekronergade 1-3 blev opført i 1924 (det ses på ældre fotoer). 

Kolonihaverne ved Enghavevej ryddes. (Efterskrift til Politivennen)

 

En Kolonihaveejer flytter.

Der skal, som bekendt, anlægges en Park ude ved Enghavevej mellem denne og Vester Fælledvej. 

Terrænet har i mange Aar været lejet af Det københavnske Haveselskab, som igen lejede det ud til Kolonihaver.

Da Borgerrepræsentationen havde vedtaget Anlæget af Parken, blev Haveselskabet naturligvis sagt op, og Lejerne maatte forberede sig paa inden Udgangen af 1921 at rydde deres Haver,

Selvfølgelig var det kun med Sorg, at de gik til dette Arbejde. Her havde de nu skabt dem hyggelige Haver, som de havde plejet og hæget om, og hvor de havde brugt saa mange gode Timer. Intet Under derfor, at det gaar smaat med Rydningen. Fristen er for længst overskredet, men endnu kan man se en Kolonihaveejer være i Gang med at flytte Møbler ud af og nedrive det Lysthus, hvis Opførelse han har lagt baade Penge og mange Fritimers Arbejde. 

Naa, Magistraten tager det ikke saa nøje med Redningen - endnu. Men til 1. April skal alt være væk thi den Dag dukker Stadsgartneren og hans Folk ind og begynder paa Anlæget af Parken, hvori der bl. a skal være en Musikpavillon. Det eneste, der bliver staaende under Arbejdet, er Plankeværket, som Kommunen har lejet af Haveselskabet for 700 Kr. Den skulde jo alligevel sætte et Plankeværk op. Saa kunde den jo lige saa godt bruge det gamle. Men saa snart Parken er færdig erstatte det med et let Gitter.

Men hvor faar Kolonihaveejerne nye Haver?

Kolonihaveforbundet for Danmark har tilbudt dem Jord ude i Enghaven ved Køgelandevej, men foreløbig har de ikke akcepteret. Det ligger for langt ude, mener de, naar de bor omkring paa Vesterbro.

Det er selvfølgelig rigtigt, men jo mere Storbyen breder sig, jo længere ude maa Kolonihaverne ligge.

(Aftenbladet (København), 5. februar 1927).


Den nye Park ved Enghavevej

Den store Plæne tilsaas, og Frugttræerne staar hvide af Blomster.

Der var Taarer i Øjnene paa Ejerne af de mange gamle Haver ved Enghavevej, da Magistratens Folk kom og lagde Øksen til Rødderne af de frodige Træer og Buske, som flittige og nænsomme Hænder Aar efter Aar havde plejet, og som hver Vaar og Sommer havde dannet en herlig Ramme om de smaa Fristeder, hvortil Familierne tyede efter Dagens Slid. Men allerede nu er Sorgen antagelig ved at blive glemt, eftersom det jo viser sig, at den gamle Havekoloni, som kun var for de enkelte Lykkelige, er i Færd med at opstaa af sin Ruin som den "Fugl Fønix", under hvis Vinger alle Københavnere, men naturligvis først og fremmest Vesterbros travle Befolkning, kan søge Ly, Skygge og Skønhed, naar Livet i de store Stenørkner i Nærheden bliver altfor trist. 

Allerede i dette foraar kan man danne sig et Billede af den nye Park, i hvilken Arkitekten har bevaret alle de gamle skønne Træer, som paa nogen Maade kunde passe i Rammen.

(Aftenbladet (København) 25 maj 1928).

Udsigt over kolonihaverne på nuværende Enghaveplads. Grunden tilhørte staten. Foto fra Aftenbladet (København) 20 marts 1925.

03 marts 2025

Kvindehjemmet i Læssøesgade jubilerer. (Efterskrift til Politivennen)

Vuggestuens mindste. I Forgrunden Plejemoderen, Frk. Louise Jørgensen (x).

Det kendte Kvindehjem i Læssøesgade Nr. 8 har paa Tirsdag d. 1. Februar bestaaet i 25 Aar.

Det har jo faaet adskilligt mere ind under sin Virksomhed end den Gang, Fru Vibeke Salicath og "Hjemmet"s Redaktør, Frk. Valborg Andersen første Gang aabnede "Herberget for hjemløse Kvinder" i en gammel Bindingsværksbygning paa Graabrødretorv.

Lokalerne her viste sig hurtigt at være for smaa, og allerede Aaret efter flyttede man til Ejendommen i Læssøesgade og forandrede samtidig Navnet til "Kvindehjemmet".

Senere har det med Støtte baade fra Stat og Kommune udviklet sig til en stor Institution, der foruden det oprindelige "Herberg" omfatter Vuggestue, Folkekøkken, Systue og Optagelseshjem.

Sidste Aar fik henved 700 Kvinder her billigt Nattelogi, og Vuggestuen har Plads til 66 Børn i Alderen fra 14 Dage til 7 Aar. Naar Forældrene gaar paa Arbejde, kan de aflevere deres Børn her og vide dem under et godt og aarvaagent Opsyn. De mindste Tuller under 2 Aar kravler paa Gulv og i Senge, de lidt større samles i en stor Legestue med lave Stole og Borde, og de ældste endelig beskæftiges i en nydelig indrettet Børnehave Samtidig faar Børnene Maaltider Mad om Dagen, og for det hele betales kun 70 Øre pr. Dag. Er der flere Børn fra samme Hjem, gaar Prisen ned til 55 Øre pr. Barn

Endvidere kan der paa et særligt Optagelseshjem modtages yderligere 12 Børn, hvis Mødre er syge. Maaske kan der endda knibes Plads til et Par Stykker til, thi Plejemoderen, Frk. Louise Jørgensen har et stort Hjerte, og saa véd man jo, hvordan det gaar med Husrummet.

Det havde ogsaa Stifterinden, Fru Salicath, der utrætteligt arbejdede for Kvindehjemmet. Hendes Efterfølgerske som Hovedleder og Formand, Fru Nyrop, følger energisk i hendes Fodspor.

(Aftenbladet (København) 29. januar 1927).

Vibeke Salicath. Foto Julie Laurberg & Gad, Dagbladet (København) 23. januar 1927.

En betyden Side af Kvindehjemmets Virksomhed. Her afleveres Barnet, mens Moderen gaar paa Arbejde. Foto fra Dagbladet (København) 23. januar 1927.

02 marts 2025

Et moderne Garageanlæg. (Efterskrift til Politivennen)

 

Efterhaanden har der jo omkring i Byens ydre Dele rejst sig store Garagekomplekser. Et af de største er i disse Dage blevet fuldført ude paa Hjørnet af Enghavevej og Matthæusgade, hvor en Række lave Butiker danner Rammen om et helt lille Garage-Gadeanlæg.

Indkørslen sker lige paa Hjørnet gennem et stort Benzintankanlæg, og inde i Gaarden straaler der 3 brede Gader ud med Garager paa begge Sider. For Enden af Gaderne ligger en meget stor Vaskehal med Vaskemaskiner, hvor 20 Automobiler paa én Gang kan renses. Garagerne har Plads til ca. 100 Autoer. 

Naturligvis er der ogsaa et Reparationsværksted, og overhovedet findes der overalt de mest moderne Indretninger og Bekvemmeligheder. 

Komplekset er opført af Murmestrene Kr. Kristensen og Martin Olsen efter Tegninger af Arkitekt Jens Jørgensen.

(Aftenbladet (København) 19. januar 1927).

01 marts 2025

Kvindernes Handelshøjskole. (Efterskrift til Politivennen).

 

Højskolen paa Julius Thomsens Plads.

Medens de unge Mænd, der gik I Handelsvejen, i snart 25 Aar har haft deres egen Højskole ved Nørre Boulevard, har de unge Kvinder haft deres Skole i lejede Lokaler, nemlig i tysk Skole i Larslejstræde.

Lokalerne var store og gode, men bedst er det jo altid at have Foden under eget Bord. Det faar de nu. Tirsdag den 11. Januar - lige 25 Aar efter Købmandsskolens Indvielse - indvies nemlig Kvindernes Højskole paa Julius Thomsens Plads ved Markus Kirken og ligeoverfor Kæmpehallen.

Her blev den 8. November 1925 Grundstenen lagt til den store, røde Bygning med den smukke, monumentale Granitportal, der saa heldigt bryder den lange, ensartede Facade.

Her er rigelig Plads til de 1100 unge Kvinder, der i Øjeblikket søger Højskolen, og som foreløbig om Dagen maa afgive den øverste Etage til de unge Mænd.

Foruden Skolelokalerne er der Bolig til Portner og en smuk Gymnastik- og Festsal, hvor Skolens dygtige Forstanderinde, Frk. Rosengaard, paa Tirsdag med Stolthed og Glæde kan byde de mange Elever Velkommen i deres eget Hus

(Aftenbladet (København) 4. januar 1927).

Bibliotekssalen. Ved den ene side en af de nydelige marskaller. Foto fra indvielsen i Aftenbladet (København) 12. januar 1927.

Handelshøjskolen på Julius Thomsens Plads 6 var tegnet af arkitekt Jesper Tvede. Grundstenen var lagt 3. november 1925. Skolen havde 24 klasseværelser, et bibliotek og et auditorium for 75 elever. Aftenskolen var beregnet til 12-1400 elever. Den officielle titel var "Den handelsvidenskabelige Læreanstalt".