05 marts 2025

Krig i Rantzausgade. (Efterskrift til Politivennen)

Politiets 4. Afdeling, hvis Chef er Inspektor Buch og hvis Arbe|de, som ligeledes bekendt, væsentlig er Bil-, Paternitets-, Skilsmisse og andre "indvendige" Affærer, har i disse Dage faaet en Sag af en ganske ekstraodinær og usædvanlig Natur til Behandling.

Forskellige Næringsdrivende ude i Rantzausgade paa Nørrebro, saaledes Indehaveren af Kafeen i Nr. 8, Restauratør I. C. Andersen, Mejeriejer J. Thomsen i Nr. 43 og Indehaveren Af Varehuset paa Hjørnet af Brohusgade, er bleven indklarede for Øvrigheden, fordi de som Navnebetegnelse for og Skilt over deres Forretninger har benyttet Navnet "Rantzau": "Kafé Rantzau", "Mejeriet Rantzau" osv.

Klageren er, som man kan tænke sig, ikke den for mange Aarhundreder siden afdøde berømte Feltherre Daniel Rantzau der vandt sit Ry og en fremtrædende Plads i Fædrelandshistorien ved sine bloddryppende Sejre over Svenskerne, efter hvem Gaden blev kaldt op, da man i sin Tid kasserede dens gamle, romantiske men maaske nok lidt for meget om Rhabarberkvarterets Bøller mindende Navn, Nordvestvej.

Nej - Klageren i Sagen er en Ætling, en af de sidste, efter Daniel, nemlig Oberstløjtnant O. Rantzau fra Sølvgadens Kaserne, der forleden, efter endt Ridetur ude ved Ladegaardsaaens Kilder Nordvest for København, kom travende gennem Rantzausgade da gjorde den forfærdende Opdagelse, at hans Navn, hans, hans højadelige Slægts Navn prangede i grelt skrigende Farver, ikke alene over et Manufakturbutik og en Mælkeforretning, men - o, Himmel! - ogsaa over en Beværtning, ved hvis umalede Egetræsbord, der serveredes Øl, Whisky og "smaa Sorte" for al Kvarterets jævne Borgerskab.

OberstIøjtnanten holdt sin Hest an, kaldte paa sin Oppasser og beordrede ham til at trænge ind selve Fjenden Lejr, sondere Terrænet, d. v. s. Beværtningen med det Maal for Øje at skaffe oplyst, hvem der var Fæstningens Øverstkommanderende.

Ikke fordi Oberstløjtnanten noget Øjeblik troede paa den Mulighed, at Beværteren virkelig skulde hedde Rantzau - dertil kender han sin Slægts Historie og dens Stamtavle alt for godt - men han vilde som klog Feltherre vide, hvem og hvordan hans Modstander var, for ret at kunne vurdere ham under den forestaaende Kamp.

"Melder Hr. Oberstløjtnanten" kom Oppasseren lidt efter hæsblæsende tilbage og traadte an med Ølskummet hængende endnu i Skægget: Melder Hr. Oberstløjnanten, at Øverstkommanderende, Beværterens Navn er J. C Andersen, slet og ret og lige ud! Han sidder i øjeblikket og spiller "Idiotseksogtres" med en Bryggerknægt fra Carlsberg om to Sorte. Og han er lige ved at vinde, saa ethvert Barn kan gaa til ham! - Befaler Oberstløjtnanten, at jeg afhører ham og fritter ham ud?

- Nej, nej, svarede Oberstløjtnanten. Dette vilde han dog ikke. En kamp mellem ham og en hel københavner-Bataillon paa den ene Side og en arm Værtshusholder med to smaa Sorte og en Bryggerknægt paa den anden forekom ham dog for ulige og upassende. Han løftede sin Sabel mod Himlen ligervis som Stamfader Daniel før Slaget ved Svarteaa (1569), svingede den i en Hvirvel over sit Hoved, hvorefter han med sin Oppaser i Ilmarscb drog hjem til den gamle Kaserne ved Østervold og satte sig til at udarbejde Klageskrivelsen til Politiet over det formentligt ulovlige Misbrug af Navnet Rantzau.

Og i Gaar fik Rantzausgade Besøg af to Opdagere, der aflagde Visit baade i Varemagasinet, i Mejeriet og - i Synderlighed - i "Kafé Rantzau" i Gadens Nr. 8, hvor de rettede  den direkte Forespørgsel til Værten, Hr. J. C. Andersen, om han, saafremt han fik en Anmodning derom fra Oberstløjtnanten, maatte være villig til fredeligt og uden Protest at aflægge Navnet Rantzau og omdøbe sin Beværtning.

-Gu' vil jeg nikke Nej, lød Værtshusholderen djærve Svar: Jeg viger kun for Bajonetterne! - Enten for hele Sølvgadens Kaserne med Faner og fuld Musik eller ogsaa for en Dom af den allerhøjeste Ret, vi har her i Kongens Riger og Lande!

Med denne Besked maatte Politimændene gaa igen. Og herpaa staar Sagen nu, uden at det i Øjeblikket er muligt at forudse dens videre Udvikling, endsige dens endelige Udfald.

Et synes imidlertid givet. Oberstløjtnant Rantzau vil søge at føre sin Krig igennem, om ikke med Militærmagt saa med Loven i Haand og Politiet ved Haanden!

Svip

(Aftenbladet (København 23. februar 1927).

Om det var denne sag, eller noget andet, der rystede oberstløjtnant så meget at han døde, er uvist. Han afgik ved døden i november 1929. Nordvestvej var indtil 1904-1905 Borups Alle.

Rantzausgade hvor oberstløjtnanten førte et forgæves felttog mod butikker der bar Rantzaus navn. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Cyklet op i Rundetaarn. (Efterskrift til Politivennen)

 København.

Den kendte cykelrytter Charles Nielsen kørte i går op i Rundetårn på cykel (gear 22). Det varede 2 minutter at komme op og ½ minut at køre ned.

(Herning Avis, 15. februar 1927).


På cykletur i Rundetårn.

En ung mand, Carlo Nielsen, cyklede i går op i Rundetårn. Han var to minutter om at komme op og 2½ om at komme ned.

Den første cykletur i Rundetårn blev allerede foretaget i firserne på en af de gammeldags høje maskiner. Det var den senere New York sagfører Fischer-Hansen der dengang foretog køreturen.

(Klokken 5 (København), 15. februar 1927).

Byen i sne set fra Rundetårn. Foto fra Social-Demokraten 28. december 1927.

Husrækken forrest i billedet (Pilestræde) er for længst revet ned og erstattet af en etagebygning. Den store bygning i midten af billedet er Belysningsvæsnet hvor tidligere Brøndstræderne var.

Dagens vers.
En ung mand har kørt op til toppen af Rundetårn på cykel

At køre på cykel er slet ikke let,
og navnlig på Købmagergade,
der skal man skam være forfærd'lig adræt,
ikke i mængdens ens lemmer komplet
bli'r knækked' og masede flade.

Men nu har en mand haft en pragtful ide:
ifald der på gaden er mange,
så blæser han på, hvad der kan ske
og kører på cykel afsted, en-to-tre,

Ja, sikken færdsel nu Rundetårn får.
Betjenten kan ikke os tøjre.
Og når vi med cyklen på platformen står,
vi si'r til os selv, at trafikken i år
kan ikke så let komme høj're

Passe-partout.

(Folkets Avis - København, 16. februar 1927).

04 marts 2025

Når Magistraten smykker en Plads. (Efterskrift til Politivennen)

Et ældre Nødtørftshus opstilledes paa Pladsen ved Linje 10's Endestation ved Trekronergade.

Der var Røre i Gaar blandt Beboerne ude paa den Plads ved Trekronersgade, hvor Linje 10s Vogne vender om.

Magistraten havde aabenbart pludselig faaet Øje paa Pladsen og vilde sørge for dens Udsmykning.

Om Formiddagen kom nogle Tømrere kørende med et gammelt, halvraadddent Nødtørftshus, som de havde hentet omme i Vigerslev Alle, hvor det havde staaet i adskillige Aar. Nu skulde det rigtignok på sine gamle Dage faa en bedre Plads, hvor alle kunde beundre dets Skønhed og fine, rene Linjer.

Og saa gik Tømrerne i Gang med at opstille og afstive dette arkitektonisk skønne Værk. der staar saa godt til Omgivelserne, og som maa give Beboerne høje Begreber om Magistratens Skønhedsans.

Men om dens Begreber i saa Henseende falder sammen med Forskønnelsesforeningens er et stort Spørgsmaal, eller rettere sagt: Det behøver man ikke at spørge om.

Og for øvrigt heller ikke med Borgernes.

De vil nemlig sige:

Væk med det Monstrum!

(Aftenbladet (København), 8. februar 1927).

Skuret stod i hvert fald i 1917 hvor Trekronergade 1-3 blev opført i 1924 (det ses på ældre fotoer). 

Kolonihaverne ved Enghavevej ryddes. (Efterskrift til Politivennen)

 

En Kolonihaveejer flytter.

Der skal, som bekendt, anlægges en Park ude ved Enghavevej mellem denne og Vester Fælledvej. 

Terrænet har i mange Aar været lejet af Det københavnske Haveselskab, som igen lejede det ud til Kolonihaver.

Da Borgerrepræsentationen havde vedtaget Anlæget af Parken, blev Haveselskabet naturligvis sagt op, og Lejerne maatte forberede sig paa inden Udgangen af 1921 at rydde deres Haver,

Selvfølgelig var det kun med Sorg, at de gik til dette Arbejde. Her havde de nu skabt dem hyggelige Haver, som de havde plejet og hæget om, og hvor de havde brugt saa mange gode Timer. Intet Under derfor, at det gaar smaat med Rydningen. Fristen er for længst overskredet, men endnu kan man se en Kolonihaveejer være i Gang med at flytte Møbler ud af og nedrive det Lysthus, hvis Opførelse han har lagt baade Penge og mange Fritimers Arbejde. 

Naa, Magistraten tager det ikke saa nøje med Redningen - endnu. Men til 1. April skal alt være væk thi den Dag dukker Stadsgartneren og hans Folk ind og begynder paa Anlæget af Parken, hvori der bl. a skal være en Musikpavillon. Det eneste, der bliver staaende under Arbejdet, er Plankeværket, som Kommunen har lejet af Haveselskabet for 700 Kr. Den skulde jo alligevel sætte et Plankeværk op. Saa kunde den jo lige saa godt bruge det gamle. Men saa snart Parken er færdig erstatte det med et let Gitter.

Men hvor faar Kolonihaveejerne nye Haver?

Kolonihaveforbundet for Danmark har tilbudt dem Jord ude i Enghaven ved Køgelandevej, men foreløbig har de ikke akcepteret. Det ligger for langt ude, mener de, naar de bor omkring paa Vesterbro.

Det er selvfølgelig rigtigt, men jo mere Storbyen breder sig, jo længere ude maa Kolonihaverne ligge.

(Aftenbladet (København), 5. februar 1927).


Den nye Park ved Enghavevej

Den store Plæne tilsaas, og Frugttræerne staar hvide af Blomster.

Der var Taarer i Øjnene paa Ejerne af de mange gamle Haver ved Enghavevej, da Magistratens Folk kom og lagde Øksen til Rødderne af de frodige Træer og Buske, som flittige og nænsomme Hænder Aar efter Aar havde plejet, og som hver Vaar og Sommer havde dannet en herlig Ramme om de smaa Fristeder, hvortil Familierne tyede efter Dagens Slid. Men allerede nu er Sorgen antagelig ved at blive glemt, eftersom det jo viser sig, at den gamle Havekoloni, som kun var for de enkelte Lykkelige, er i Færd med at opstaa af sin Ruin som den "Fugl Fønix", under hvis Vinger alle Københavnere, men naturligvis først og fremmest Vesterbros travle Befolkning, kan søge Ly, Skygge og Skønhed, naar Livet i de store Stenørkner i Nærheden bliver altfor trist. 

Allerede i dette foraar kan man danne sig et Billede af den nye Park, i hvilken Arkitekten har bevaret alle de gamle skønne Træer, som paa nogen Maade kunde passe i Rammen.

(Aftenbladet (København) 25 maj 1928).

Udsigt over kolonihaverne på nuværende Enghaveplads. Grunden tilhørte staten. Foto fra Aftenbladet (København) 20 marts 1925.

03 marts 2025

Kvindehjemmet i Læssøesgade jubilerer. (Efterskrift til Politivennen)

Vuggestuens mindste. I Forgrunden Plejemoderen, Frk. Louise Jørgensen (x).

Det kendte Kvindehjem i Læssøesgade Nr. 8 har paa Tirsdag d. 1. Februar bestaaet i 25 Aar.

Det har jo faaet adskilligt mere ind under sin Virksomhed end den Gang, Fru Vibeke Salicath og "Hjemmet"s Redaktør, Frk. Valborg Andersen første Gang aabnede "Herberget for hjemløse Kvinder" i en gammel Bindingsværksbygning paa Graabrødretorv.

Lokalerne her viste sig hurtigt at være for smaa, og allerede Aaret efter flyttede man til Ejendommen i Læssøesgade og forandrede samtidig Navnet til "Kvindehjemmet".

Senere har det med Støtte baade fra Stat og Kommune udviklet sig til en stor Institution, der foruden det oprindelige "Herberg" omfatter Vuggestue, Folkekøkken, Systue og Optagelseshjem.

Sidste Aar fik henved 700 Kvinder her billigt Nattelogi, og Vuggestuen har Plads til 66 Børn i Alderen fra 14 Dage til 7 Aar. Naar Forældrene gaar paa Arbejde, kan de aflevere deres Børn her og vide dem under et godt og aarvaagent Opsyn. De mindste Tuller under 2 Aar kravler paa Gulv og i Senge, de lidt større samles i en stor Legestue med lave Stole og Borde, og de ældste endelig beskæftiges i en nydelig indrettet Børnehave Samtidig faar Børnene Maaltider Mad om Dagen, og for det hele betales kun 70 Øre pr. Dag. Er der flere Børn fra samme Hjem, gaar Prisen ned til 55 Øre pr. Barn

Endvidere kan der paa et særligt Optagelseshjem modtages yderligere 12 Børn, hvis Mødre er syge. Maaske kan der endda knibes Plads til et Par Stykker til, thi Plejemoderen, Frk. Louise Jørgensen har et stort Hjerte, og saa véd man jo, hvordan det gaar med Husrummet.

Det havde ogsaa Stifterinden, Fru Salicath, der utrætteligt arbejdede for Kvindehjemmet. Hendes Efterfølgerske som Hovedleder og Formand, Fru Nyrop, følger energisk i hendes Fodspor.

(Aftenbladet (København) 29. januar 1927).

Vibeke Salicath. Foto Julie Laurberg & Gad, Dagbladet (København) 23. januar 1927.

En betyden Side af Kvindehjemmets Virksomhed. Her afleveres Barnet, mens Moderen gaar paa Arbejde. Foto fra Dagbladet (København) 23. januar 1927.