Forlig i en faglig strid. (Efterskrift til Politivennen)

Arbejderne på Garnisons Kirkegård.

Gartneriarbejder Christensen har ved Landsretten sagsøgt gartneriarbejdernes afdeling under Dansk Gartneriarbejderforbund til at anerkende hans ret til at arbejde på Garnisons Kirkegård samt til at betale ham en erstatning på 735 kr. for tabt arbejdsfortjeneste.

Årsagen til sagsanlægget er at Christensen der har arbejdet på Holmens Kirkegård, havde fået arbejde på Garnisons Kirkegård, men han kom ikke i arbejde, da foreningen nedlagde indsigelse med den motivering at fire gamle arbejdere der havde været på kirkegården fra 17 til 30 år, var arbejdsløse, og de måtte have første ret.

Afdelingen hævder at den ikke har hindret Christensen i at gå i arbejde, men kun henstillet at man også ansatte de gamle arbejdere.

Efter en meget lang procedure enedes man om et forlig gående ud på at Christensen får en erstatning på 400 kr., og sagens omkostninger. På den anden side forbeholdt forbundet sig ret til at indbringe sagen om ansættelse af arbejdere ved kirkegårdene efter anciennitet for den faste voldgiftsret.

(Social-Demokraten, 19. oktober 1927).

Det København, der forsvinder. (Efterskrift til Politivennen)

 

Den gamle Kafé "Bauer"

Endelig falder den gamle Café "Bauer" for Aldersgrænsen. Den lille og lave Bygning paa Hjørnet af Studiestræde og Vesterfarimagsgade er saa at sige smuldret hen med Aarene, og af og til faldt temmelig store Stykker fra Taget og ned paa Gaden.

Café "Bauer" stammer fra National-Perioden og Dagmarteatrets, "Hellig-Hansen"s Glansperiode, og i mange Aar var den en søgt Restaurant, hvor især Journalister og Artister fra det nærliggende Cirkus samledes. De forskellige Ejere har forgæves søgt at slaa Forretningen op, men kun et yderst faatalligt og renttilfældigt Publikum fandt Vej til det lille Hjørne mod de mange kulørte Smaalamper og de skiftende Orkestre, i Reglen to-tre unge Musikanter, som ved Klangen af sære Instrumenter søgte at lokke Gæsterne til.

Om faa Dage er den gamle Café forsvunden, og noget saa moderne som en Benzintank vil blive opført paa Grunden.

(Social-Demokraten, 18. oktober 1927).

Vidunderfabriken i Haraldsgade. (Efterskrift til Politivennen)

Hvor Elektrik og Radio mødes.

I den fra Byens Centrum fjerntliggende Haraldsgade ses Laur. Knudsens Kæmpefabrik, hvori ca. 700 Arbejdere - deraf de ca. 400 kvindelige - udretter et Stykke Arbejde, som i alle Henseender staar paa Højde med det bedste udenlandske. Indenfor de vældige Mure, i store, lyse Lokaler, tilvirkes den fine Mekanik, som anvendes i elektriske Artikler og til Radioapparater.

Vi aflagde i Gaar efter Indbydelse et Besøg i den fire Etager høje Bygning og flk et levende Indtryk al dansk Snille og danske Arbejderes fremragende Præstationer.

I et Utal af Lokaler sad eller stod her kvindelige og mandlige Arbejdere og fremstillede de Tusinder af Detailler, som fordres for at f. Eks. et elektrisk Maaleapparat kan virke præcist og følsomt, og interessant var det at betragte den omfattende mekaniske Proces et Radioapparat gennemgaar fra den første Plade lægges, til det moderne Vidunder stod fuldfærdigt til at gengive Æterens Toner.

Radioen har revolutioneret den mekaniske Fabriksvirksomhed, der maatte tilføres nye Maskiner, nyt Materiale og hidtil ukendt Værktøj til Frembringelse af Lav- og Højfrekvenstransformatorer, Drejckoadensatorer, Mikroskalaer, Støjkompensatorer og Kegle- og andre Højttalere

Her findes i denne Fabrik blandt mange andre mærkelige Laboratorier et Rum, hvor Tonen i Højttalere afstemmes og prøves pr. Elektricitet. Hele Skalaen fra det dybeste Brum til den højeste Råben aflæses paa en Tonegenerator samtidig med, at Øret opdager Tonens Renhed og Styrke. I andre og større Lokaler sidder unge Damer og samler Radioapparaternes Hundreder af mærkelige Detailer. Her er Sliberier og Lokaler for

elektrisk Nitning,

der ganske lader den gammeldags Form med Hul, Nitte og Slag ude af Betragtning, og i Drejebænkværkstedet staar store Revolverbænke, hvoraf Halvdelen ganske paa egen Haand og uden fjerneste Hjælp af Menneskehænder leverer flere Tusind smaa Møtrikker i Timen.

Fabrikationen af Maaleapparater, der viser Hjemmenes Forbrug af Elektricitet, er et Vidunder af teknisk Behændighed, et fuldkommen mekanisk Eventyr. Inde i Maaleren cirkulerer et Hjul, hvis Tænder driver Tallene, der viser Forbruget. Dette Hjul gaar i 

kunstige Diamanter,

der er indkapslede i en Tap, hvis yderste Spids, der er fln som en Synaal, glider i en Skaal, der er lille som et udhulet Knappenaalshoved og denne Spids og denne Skaal er lavet I af lilla Safirer, de kunstige Diamanter, der ikke kan sildes.

Overordentlig lærerigt er et Besøg l denne højmoderne Fabrik for Elektricitet og Lydmaskiner, og som et sidste Eksempel paa Fabrikens sælsomme Liv ser vi en Spændingsprøve paa en mægtig Porcelæns-Isolator, der ved en Ledning er sat i Forbindelse med en diabolsk stærk Akkumulator.

Vi bliver lukket lod i et bælgmørkt Rum og Prøvemesteren slipper alle Akkumulatorens fantastisk mange Hestekræfter løs. Det syder, rasler og hyler, og lidt efter lidt oplyses Rummet af et gulligt Lys, der kommer fra Isolatoren og som i Løbet af et Minut bliver til et kunstigt Uvejr med rasende Zig-zag-Lyn i sælsomt Nordlysskær.

- Hvor mange Volt er vi oppe paa? raaber vor Cicerone.

- 130,000! svarer Prøvemesteren gennem Lynildens Knitren.

Oehlenschlæger og Aladdin kan gaa hjem og lægge sig! 

Ave

(Social-Demokraten 14. oktober 1927).

Arbejdsløse til Kontrol. (Efterskrift til Politivennen)

 

Den frygtelige Arbejdsløshed som stadig hærger, sætter sit Præg paa mange Omraader. Ikke alene i Hjemmene, hvor Savn og Nød bliver en mere og mere hyppig Gæst, men ogsaa paa Gader og Stræder. Ovenstaaende Billeder hører ikke til de lyse Solstrejf fra Storbyen. - Øverst ser man ledige Arbejdsmænd til Kontrol i Suhmsgade. Nederst tilvenstre gengiver vi en Situation foran Smedenes Kontrolsted i Vester Søgade, og tilhøjre endnu et Billede fra Suhmsgade.

(Social-Demokraten, 12. oktober 1927).

"Valencia", Vesterbrogade 32. (Efterskrift til Politivennen)

Vesterbrogade 32 er en af Vesterbros ældre bygninger. Oprindelig opført som "Thors Ølhal" efter tysk forbillede 1861, tegnet af Tivolis arkitekt H. S. Stilling. Frederik den 8. var med til indvielsen. En tegning fra Illustreret Tidende nr. 428 fra 1867, side 82 betegnet som: "En Cafe Chantant udenfor Vesterport" ser ud til at kunne være fra dette sted. Senere blev det til Figaro og Palais de Dances. Og bl.a. brugt af prostituerede som "jagtmark"

"Palais de Dance" på Vesterbrogade 32 blev opkøbt af den tidliger tjener hos "Wivel", direktør Adler Petersen. Under 1. verdenskrig tjente han mange penge, og skal efter sigende være blevet tilbudt 2 millioner for det, men forlangte 3. Direktør Adler Petersen forsøgte uden stort held et par sæsoner (1925?-) at videreføre Palais de Dances som revyteater under navnet Folies Bergere. Radioen transmitterede en par gange jazz-orkestret herfra. 

"VALENCIA"

Københavnerne fik i Gaar et nyt Danselokale, et helt Stykke Paris a la "Florida", i det ombyggede og moderniserede "Palais de danse", der - heldigvis - ikke er til at kende igen, takket være Arkitekterne Rosenstand, Kühn og Galatius samt Firmaet Lyaberg og Hansen.

Lokalet er holdt i lyse og festlige Farver, og den før saa hæslige Balkon er omdannet til en Række hyggelige Loger, hvorfra man kan overvære Dansen og nyde Musiken.

Dans, Dans og Dans er det ny Etablissements Løsen. Der danses fra Kælder til Kvist, og to Orkestre skifter uafbrudt.

En morsom Nyhed er det argentinske "Morena Band", der er anbragt mellem Publikum. De 5 eksotiske Herrer spiller og synger aldeles bedaarende og vil blive et stort Trækplaster. Desuden er der i Aftenens Løb Optræden af forskellige Danse-Eksperter, bl. a. et Par meget livfulde engelske Damer, der samtidig er et Par glimrende Akrobater.

Lederen af Københavns nyeste og flotteste Danseetablissement er Hotelejer Chr. Larsen fra Hornbæk Kro, der synes at have haft en heldig Haand, da han udslettede det tidligere saa misrøgtede "Palais de dance".

(Klokken 5 (København) 16. september 1927).

Danselokalet Valencia. Foto Erik Nicolaisen Høy.

Byens nyeste Dansepalads.

"Valencia" i Stedet for Folies Bergéres.

Folies Bergéres paa Vesterbro er som bekendt brudt sammen. Af dens Ruiner opstod i Aftes et stort - og det skal siges - meget smukt Danselokale "Valencia". Af det gamle Palais de dance og Folies Bergéres er intet tilbage. Direktør Larsen fra Hornbæk Kro har i Stedet skabt et overordentlig stilfuldt Dansepalads i fine, behagelige Toner og med nogle yndige, smaa loger paa Balkonen.

Efter en Indvielse under mere private Former, aabnedes Dørene for Publikum, der festklædte og i aabenbart Festhumør tog det smukke Lokale i Besiddelse. Adskillige kendte Navne fra det lystige København saas mellem de "navnløse", men alle syntes at befinde sig udmærket. To Orkeste, Eibergs og Morena Band, besørgede sammen med et Par Danserinder Underholdningen og gav derigennem et godt Bidrag til Aftenens gode Forløb. 

Under Projektørernes Straaler i Guld og Rødt og Blaat fortsattes Dansen til henad Morgenstunden.

At dømme efter Modtagelsen i Aftes synes "Valencia" at ville faa en stor Sukces hos Byens muntre Børn.

(Folkets Avis (København) 16. september 1927).

Direktør Chr. Larsen havde haft en onkel Joakim-agtig karriere fra karl til kroejer i Fredensborg. Han havde købt Hornbæk Badehotel og omdannede det til et samlingssted for kystens landliggerpublikum. Han solgte hotellet og købte i stedet "Folies Bergere" ("Palais de Dances") og omdøbte det til "Valencia" i september 1927. 

Annonce i Folkets Avis - København 15. september 1927.

Larsen købte juni 1929 Sophienborg (Hillerød), Tietgens gamle gods for 387.000 kr. I 1930 solgte han det nu velkørende danseetablissement, men købte det kort tid efter tilbage igen.

Rulleskøjtevirtuoserne Loia og partner, foto fra Klokken 5 (København) 6. januar 1930. De optrådte på Valencia på daværende tidspunkt. I 1930 solgte Chr. Larsen Valencia til direktør C. Menton. Han købte det dog tilbage igen ret hurtigt efter.

"Valencia" var fra sidst i tyverne Skandinaviens største varieté. Eksklusiv underholdning af internationale kunstnere og artister. Efterhånden gik det ned ad bakke, og skiftede navn og ejere flere gange. I 1970’erne drev Simon Spies natklub i lokalerne, og under stedets sidste brogede år som natklub, lagde Valencia blandt andet hus til Dansk Melodi Grand Prix i 1981.

I nyere tid er det blevet gennemrestaureret af arkitekt Dorte Mandrup som advokatbranchens kursus- og mødecenter. Ejendommen blev bragt tilbage til sit oprindelige ydre. Den historiske facade kan igen ses fra gaden.