Børns Ferie. (Efterskrift til Politivennen).

I Morges oprandt den store Dag!

Da det første Ferietog rullede ud fra Hovedbanegaarden.

I Morges Kl. 5 rullede det første Ferietog ud fra Hovedbanegaarden for at sprede de jublende glade Københavnerbørn ud over det danske Land, ud til det herlige Sommereventyr, som de glæder sig til hele Aaret.

I Aar har Børnene maattet vente et Par Dage længere end sædvanlig. Ferien begyndte i Lørdags, men det er en uheldig Dag - Lørdag, Søndag og Mandag er saa travle Dage for Statsbanerne, at de umulig kan ekspedere de store Ekstratog - men endelig i Dag var Ventetiden endt, og Hovedbanegaarden genlød af den glade Jubel, som kun den, der selv har hørt den, gør sig et virkeligt Begreb om.

Københavnere, der vil se et af vor Bys allersmukkeste og mest rørende Folkelivsbilleder, burde gaa ned paa Banegaarden en saadan Morgen. Det er lidt af en Oplevelse at se den Livsglæde, de smaa Københavnerbørn lægger for Dagen, og det er maaske endnu mere rørende at se Forældrenes Glæde ved at sende Børnene ud til det store Sommereventyr, en Glæde, der dog er saa tydelig blandet med Afskedsvemod, at det virker helt gribende.

Et Blik hen over den tætpakkede Række taarevædede Moderansigter fæster sig maaske endnu smukkere i erindringen end de glade Barneansigter, der fylder alle Kupévinduer.

(Aftenbladet (København) 3. juli 1928). 

De, der ikke kom paa Landet

Øverst: Børnene laver Lejr ved Amager Strandvej. Nederst: Ved en Sandbunke i Ingerslevgade.

Det er jo desværre ikke alle Københavnerbørn, der opnaar den Lykke at faa Sommerferie ude paa det rigtig "Bondeland", og der er jo adskillige, der med et lille Stik i Barnehjertet ser de mere heldige Kammerater drage af Sted. Men en rigtig Københavner giver ikke ret længe Plads for Mismod, han forstaar at trøste sig, og den Tid er heldigvis forbi, da vor By karakteriseredes ved skumle Baggaarde og luftfattige Gader. Nu har vi heldigvis "Lufthuller" nok, og Byens Børn skal nok vide at udnytte dem. Vore i to Billeder viser, at Københavnerbørnene har Initiativ; paa det ene ser man en interimistisk Teltlejr ude ved den friske og smukke Amager Strandvej; paa det andet giver en Sandbunke i Ingerslevgade Kvarterets Børn fuld Beskæftigelse. De har foreløbig "nok at gøre" og tænker ikke paa land og Strand, Skov og Sø.

Det er netop det gode ved Hovedstadens Ungdom, den er foretagsom og forstaar altid at udfylde sin Tid - et Københavnerbarn keder sig aldrig.

(Aftenbladet (København) 4. juli 1928).

En Børnedag paa "Bakken"

To Situationer fra Afrejsen i Havnegade.

Der er jo desværre mange, altfor mange Københavnerbørn, som ikke kommer ud i Sommerferien, men saa er der jo heldigvis forskellige Institutioner, som sørger for, at saa mange som muligt i hvert Fald én Dag kommer bort fra Brostenene og tid i Skov og Mark.

I Gaar havde saaledes "Børnenes Kontor" arrangeret en Udflugt til Dyrehaven for ca. 300 Kommuneskolebørn, der om Formiddagen sejlede ud til Bellevue. Under Ledelse af Hr. Ivar Svendsen fra "B. K." tilbragte de nu nogle fornøjelige Timer i Skoven og paa Bakken, hvor Teltholderforeningen var en gavmild Vært.

Børnene var henrykte over alle de Herligheder, som den gamle Bakke bød dem, Pjerrot og Mester Jakel og de andre Bakkefolk gjorde alle deres Bedste for at more Børnene, og det lykkedes dem da ogsaa fuldstændig

(Aftenbladet (København) 5. juli 1928).

Tivolidagen blev storslaaet, trods Regnen.

Øverst til venstre: Børnetoget med Tivoligarden i Spidsen, til Højre: Fire Børn, der har forsynet sig med Boller og Sodavand. - I Ovalen: Cirkus Schumanns Klovner, Brødrene Brunnett. Til venstre: Pjerrot og Børn, der lytter til hans Or. Yderst til højre: Sandor ras Luftgymnastik.

Børn er et tappert Folkefærd, tappert indtil Ukuelighed. De gaar med oprejst Pande lige gennem Ild og Vand. Naa, de 1000 Børn, som Tivoli og Aftenbladet i Gaar havde budt til Fest, maatte nu navnlig gaa gennem Vand. Thi Vejrguderne var i det drilagtige Humør. Lige ved 2-Tiden, da Indmarchen fandt Sted, begyndte de første Regndraaber at falde, og saa blev Væden ved at hæIde ned over os til Aftentimerne.

Og mangen lys Pigekjole og mangen Drengebluse blev vaade, saa de "klaskede", og som Sko og Strømper saa ud! Men Humøret holdt. I den lune Luft straalede Øjnene, rødmede Kinderne. Jublen over Friluftsfornøjelserne har aldrig været stærkere. Pjerrot har saamænd aldrig faaet en mere stormende Hilsen end den, han fik i Gaar. Men uforglemmelig blev de Timer, da der spilledes for Børnene i Koncertsalen. Aldrig før har Tivolis Koncertsal frembudt et saadant Billede som det i Gaar, da de 2500 af Børnene var kommet i Hus derinde, da Salen var besat af en hel By af Ungdom. Og aldrig vil vel nogen Sinde Koncertsalen komme til at se saadan ud. Det skulde da lige være paa en anden Regnvejrsdag ved en af Aftenbladets fremtidige Tivolifester. Om Dagens Forløb bringer vi iøvrigt en lille Artikel andet Sted i Bladet, her bringer vi en Tak til alle dem, der var med i Arbejdet, og som netop paa denne Dag, hvor Forholdene var saa vanskelige, udrettede et dobbelt paaskønnelsesværdigt Arbejde.

Fra Tivolis Direktør til den lille Rengøringspige, der deltog i det store Arbejde, det var at pudse Tivoli op igen efter de stærke Spor, Børnenes Festdag havde sat sig - Læserne skulde blot have set Dansesalonen - har de alle Krav paa vor Hengivenhed, vor hjerteligste Tak, fordi de gjorde ogsaa Dagen i Gaar til den Oplevelse for de smaa Københavnere, den plejer at være.

Nor bedste Tak for Tivolidagen i Gaar.

Den har givet os Troen paa, at den kan gennemføres, selv om vi skulde faa baade Jordskælv og Vulkanudbrud.

Børnene udenfor Pantomineteatret under Forestillingen. Harlekin mekanisk Statue.

Tivolidagen.

Den gennemførtes straalende - trods Regnvejret.

Aldrig nogen Sinde har Koncert salen frembudt et Billede som det i Gaar.

Kilen Gollschalck, "Vor egen Nitouche", den muntre Frue, der i Gaar med sit Smil og sin glade Sangkunst hensatte 2500 unge Tilskuere i Tilstand af fuldstændig Henrykkelse.

I straalende Solskin stillede de først ankomne Børn sig op ved Gitteret langs Vester Boulevard, men efterhaanden som Opstillingen blev længere og længere, blev ogsaa Himlen mørkere og mørkere. Og da Tivoligardens Orkester mødte frem og paa Slaget to satte i med en March, var Skyerne blevet saa tunge, at de væltede ned som Regn.

Men glade og forventningsfulde marcherede Børnene ind i Tivoli, hvor de føret samledes om 

Kunstnerplænen.

Her viste den stadig tiltagende Regn sin første Virkning. 

Reckkunstnerne Scamp and Scamp maatte opgive at arbejde. Reckerne var for vaade. Da 3 Sandorras kunde dog gennemføre deres Nummer under almindelig Glæde, og da de bronce farvede Abdulla'er under Hylen og Skrigen valtede ind, tumlede sig i de mærkeligste Spring og Koldbøtter, lød der et Hyl af Begejstring. Børnene glemte Regnen og stirrede betagne paa de gulbrune om hinanden tumlende Legemer

Derfra stævnede alle ned fil

Pantomimeteatret,

hvor en mægtig Vifte hurtigt dannede sig trod den mere og mere nedvæltende Regn.

Paafuglen sænkede sig hurtigt - et Kvarter før Tiden - for "Harlekins mekanisk Statue", hvis vjdunderlige Begivenheder fængslede de ungdommelige Tilskuere saa stærkt, at de glemte Væden og trofast holdt ud til det Øjeblik. da Pjerrot traadte frem foran Tæppet og viste sig som et talende Menneske.

Da Jublen over den evigt populære Mand var stilnet af - Regnen gjorde det desværre ikke - stormede Børnene ned til

Koncertsalen,

hvor der blev en Fest uden lige. Tæt pakket sad de flere Tusinde Børn og frydede sig over den evig unge Troldmand Georg Kjeldsen, som saa ofte har glædet baade Voksne og Børn med sine vidunderlige kunster. Knap var Hurraerne for Tryllemanden forstummet, saa stod den elskede og populære Frk. Nitouche - Fru Ellen Gottschalck - paa Tribunen og sang til Holck Stillings sikre Akkompagnement under mægtig Jubel sine smaa Sange, og da Fruen til Slut under Udfoldelse af alt sit Skælmen og Luna sang Trommevisen af "Frk. Nitouche", var Hurraraabene og Jublen endeløs.

Sidste Nummer var de folkekære Klowner Bronnetts. Jo højere de tumlede og larmede, jo højere steg de Tusinder af Børns skrigende Jubel, og da til Slut den fra Cirkus kendte Vidunderhest trampede ind paa Tribunen, kendte Børnenes Jubel ingen Grænser. Jo mere det mærkelige Dyr væltede sig rundt, jo mere stormende blev Tilskuernes Glæde. Saadan et Dyr havde de aldrig set før. Et øredøvende Jubelskrig fulgte de opfindsomme Klovner til Dørs

Men samtidig havde

andre Glæder

samlet andre Tusinder af vore smaa Gæster. Biografteatret viste muntre Billeder, afpasset efter Børnene, Karusellen hvirvlede ustandseligt rundt med frydeskrigende Børn, Lilleputbanen sendte Tusinder og atter Tusinder - mange var ganske vist Gengangere - ind i Eventyrlandet, Rutcherbanen var ustandselig fuld af hvinende og skrigende Børn, der, naar de kunde naa det, mange Gange gennemkørte de stejle og mørke Veje, og paa "Det muntre Hjuls" glatte, svigefulde Flade tumlede Masser af Børn sig glædesdrukne rundt.

For alle dem var Regnen en ligegyldig Faktor, og da de til Slut alle samledes i Dansehallen, nød de veltilfredse Sodavandet og Bollerne for derefter at tage sig en lille Svingom til Vald. Larsens og hans Orkesters indsmigrende Toner.

Men saa slog Raadhusuret Seks. Festen var slut, den trods Vejret vellykkede Fest.

De Assisterende og alle de, der hjalp os, kunde bogstavelig talt tørre Sveden af Panderne - det havde saa sandt ogsaa været en streng Dag - og ind over Lokalerne rykkede en Skare af Rengøringsmænd og dito Kvinder, som nu tog fat paa at bringe det i Orden igen, efter at den glade Børneskare var svirret bort som en Fugleflok.

De lykkelige Vindere at Tivolidagens Børnedragter.

Ved Lodtrækningen blev Indehaverne af følgende Numre de heldige Vindere: 967 - 2083 - 2206 - 2388 - 3321 - 4038.

De heldige Vindere bedes snarest melde sig paa "Aftenbladet"s Ekspedition, Købmagergade nr. 9 medhavende Nummerbilletten.

(Aftenbladet (København) 6. juli 1928).

Gabr. Jensens Feriebørn paa Feltfod.

Middagen nydes af Børnene i det grønne. - Feltkøkkenet i Arbejde.

Man har, som meddelt, indenfor Ledelsen af Gabriel Jensens Ferieudflugter i Aar paabegyndt et Arbejde, der egentlig er lidt nyt indenfor de gamle Rammer. Paa det gamle Fæstningsterræn ved Husum har man faaet Plads til Børnene; fra Hæren har man laant et Par rullende Feltkøkkener, og saaledes har man alt parat til en Feriedag for Byens Børn, der ikke naaede at komme paa Landet. De kommer derud om Formiddagen, spiser straks den medbragte Frokost og tumler sig saa i Leg og Dans til Middagen er parat. Naar Solen daler, tager de atter tilbage til Byen. Men netop dette smukke Arbejde er desværre truet af Mangel paa Penge. Kommunelærer Johansen for Foretagendet, bor i Amalie Skrams Allé 6 i Valby, hvilket meddeles i Haab om, at en eller anden blandt vore Læsere vilde føle Trang til at hjælpe med en Skærv.

(Aftenbladet (København) 21. juli 1928).

Hjem fra Ferie-Eventyret.

Ved Banegaarden, da de første Børn i Gaar eftermiddag kom hjem fra Fyn.

Ak, nu er Børnenes Ferie-Eventyr tilende. I Gaar gik den første Strøm indad, ind mod Byens trange Mure.

En Maanedstid har de tilbragt ude i Landet, nydende Friluftslivets Herligheder, i Gaard og Mark, i Vand og Luft. Solen - ja den har jo været karrig ogsa< i Aar, men alligevel var Børnene brunet af det hærdende Vejrlig, velsignet sunde at se, med blanke Øjne og Smil om Munden, Smil, der blev dobbelt straalende, da man opdagede Mor og store Søster vinkende paa Perronen.

Og næppe var Kupédøren slaaet op og den første Omfavnelse overstaaet, før de smaa Rejsende tog fat paa at berette om al Dejligheden derovre paa Fyns flade, fede Land; det var nemlig Fynbogæsteme, der kom i Gaar. Der var nok at fortælle om og Minder at tære paa gennem hele den lange og trange Vinter.

I Dag til Morgen begyndte Strømmen fra Jylland, og den vil vare ved i flere Dage. Der er jo over en Snes Tusind Børn, som skal hjem, en Hær paa 20,000 smaa Københavnere, som Landboerne har vist Gæstfrihed.

Det er den Slags Ting, der i langt højere Grad end de Voksnes Stræben knytter Baandet mellem Land og By, fordi det ikke ses som en Samfundsnødvendighed, men udelukkende er Hjertet, der er med i Spillet.

(Aftenbladet (København) 8. august 1928).

Husassistenternes Fagskole. (Efterskrift til Politivennen)

Husassistenternes Fagskole lå i Rosengården indtil den flyttede til Fensmarksgade 65, hvor den 23. september 1927 blev indviet ved en stor højtidelighed. Skolen i Fensmarksgade var tegnet af arkitekt Ingrid Møller-Dyggve. Indvielsen skete ved borgmester Petersen, og der blev afsunget en kantate af A. C. Meyer. Blandt talerne var overpræsident Jens Jensen, handelsminister Slebsager, forstanderinde Marie Christensen. Dansk Kvindesamfund var desuden repræsenteret.

Før skolen flyttede til Fensmarksgade. Lærerinde Marie Christensen med x. Aftenbladet (København) 13. oktober 1922.

Husassistenternes egen Højskole.

Hvor unge Piger opdrages i huslig Gerning. - Fremtidens Husmødre maa vide Besked om Penge, Vitaminer og Kalorier.

Husassistenternes Fagskole, der har Lokale i sin egen store og smukke Bygning i Fensmarksgade paa Nørrebro i København, afslutter i disse Dage sit halvaarlige Kursus for Begyndere. Et nyt Kursus begynder 1. August.

Det er 15 unge Piger, der nu forlader Skolen efter at have gennemgaaet et alsidigt Kursus i det Arbejde, der forefalder i en almindelig Husholdning, og som Afslutning afholdes Prøver i de forskellige Fag. Vor Korrespondent aflagde i Gaar efter Indbydelse Besøg paa Skolen og traf Husmoderforeningens Formand, Fru Carla Meyer, fuldt optaget af at bedømme Vask og Strygning, Rengøring, Bagning og Madlavning.

Der dufter renligt og appetitligt overalt i den store Bygning, og de unge Piger, man møder i Køkken og Vaskelokale, Gange og Spisestue, er sirlige, fornøjede og fixt klædt paa. De befinder sig aabenbart i deres Es her paa Skolen, hvor der hersker Orden Disciplin og Arbejdsflid, men hvor der er lyst, venligt og lærerigt at være.

Husassistenternes Fagskole er opført efter Frk. Marie Christensens Initiativ. Husassistenternes Forbund drev i adskillige Aar en Fagskole for Husassistenterne i lejede Lokaler i Rosengaarden. Der var kun Plads til en halv Snes Elever, og der var stadig forgæves Efterspørgsel efter Optagelse. Selv for det lille Antal Elever var Pladsforholdene smaa. Den ny Bygning, der indviedes i Fjor, har Plads til 70 Elever, der bor paa Skolen, og alle Plader er stadig optaget.

Fagskolen i Rosengaarden havde opsparet en Kapital paa godt 100,000 Kr. som Byggefond. KøbenhavnsKommune gav Grunden, der vurderedes til 70,000 Kr., og Staten ydede et rentefrit Laan paa samme Beløb. Gennem Prioriteter skaffedes Resten af de ca. 600,000 Kr., som Bygningen kostede.

Til Forskel fra andre Husholdningsskoler, hvis Udgifter maa bestrides i det væsentlige af Elevernes Skolepenge, driver Husassistenternes Fagskole en betydelig Virksomhed som Pensionat og Restaurant, hvorved adskillige Penge indvindes, og Husholdningsarbejdet bliver mere alsidigt, end det ellers kunde blive. Desuden modtages Vasketøj ude fra Byen, hvilket ogsaa giver Indtægter. Som Følge heraf og et Tilskud fra Stat og Kommuner har Skolen kunnet sætte Betalingen for Ophold, Kost, Bolig og Vask saa forholdsvis lavt som 40 Kr. pr. Maaned pr. Elev for det halvaarlige Begynderkursus.

Dette omfatter flere Afdelinger, Stueafdelingen med Undervisning i Borddækning m. v.. Syning, Reparation og Rengøring af Værelser, Køkkenafdelingen med al Slags Madlavning og Bagning, Ernæringslære, Husholdningsregnskab m. v., Vaskeafdelingen med alt til dette Fag henhørende og endelig Bageafdelingen, hvor der undervises i al finere Bagning, selv de lækreste Konditorkager.

De Prøver, som Køkkenafdelingen ved Afslutningen af det 6 Maaneders Kursus giver paa Mad, er i enhver Henseende fortrinlige, og den Mand, der faar en Kone med Uddannelse fra denne Skole, er aabenbart sikker paa, at i hvert Fald denne Side af Ægteskabets Dagligliv ikke vil give Grund til Klage.

(Horsens Social-Demokrat 26. juli 1928).

Flyulykke Juli 1928. (Efterskrift til Politivennen).

De tre forulykkede flyvere. Fra venstre til højre: Kadet Poetzold, dækskonstabel Balsgaard og kadet Gudmundsson.

Efter ulykken.

Militær flyvning over byen forbydes!

Det er for sent at kaste brønden til. Ja, det er ingenlunde militærets skyld, at katastrofen i forgårs ikke fik et endnu langt frygteligere omfang. En nedstyrtning som denne måtte komme en gang, og træffes der ikke nu virkelige effektive foranstaltninger, vil det vel før eller senere komme til en lignende katastrofe, eller rettere en katastrofe af langt frygteligere virkninger.

Endelig synes de høje militære nu at være blevet betænkelige, hvilket fremgår af forskellige fremsatte udtalelser. Direktør i Krigsministeriet, Glærst Wilkenschildt, erklærer således, at der nu vil komme et forbud mod militære flyvninger over København, hvilket vil sige, at mititære flyvninger over København skal være forbudt, når de ikke er absolut nødvendige. Et sådant forbud vil komme til at gælde såvel land- som vandflyvemaskiner.

Han udtaler endvidere, at den militære flyveplads ved Kløvermarksvej vil blive flyttet så snart som muligt. Man har besigtiget 5 forskellige steder på Sjælland, men endnu er der ikke truffet nogen afgørelse. Det vil dog også tage tid at anlægge en ny militær lufthavn. Foreløbig har hærens Flyvere som bekendt fået lov til at benytte en del af Kastrup Lufthavn. Endnu er dette arrangement dog ikke gået helt i orden.

- I går eftermiddags blev de to forulykkede kadetters bårer ført fra Retsmedicinsk Institut til Holmens Kirkes kapel. Den ene af kisterne var svøbt i dannebrog, den anden i det islandske flag. I dag føres Dalsgaards kiste til Holmens Kirkes kapel. Alle tre dræbte vil antagelig tirsdag blive jordet på Holmens Kirkegård

(Vestjyllands Social-Demokrat - Esbjerg, 15. juli 1928).

Var det en skypumpe?

Fra den svenske kyst observerede man en skypumpe som muligvis har forårsaget flyveulykken.

København.

Den svenske skuespiller Anders de Wahl, som i aftes kom hertil fra et besøg i Skåne, udtaler til "Pol." den formodning at den store flyveulykke skyldes en skypumpe. Han havde på det pågældende tidspunkt opholdt sig hos nogle venner i Saltvik ved Barsebäk og bemærkede dér en skypumpe, som fra den danske kyst trak over mod den svenske, hvor den anrettede forskellig småravage.

Forbud med militære flyvninger over byen.

Om ulykken i øvrigt meddeles, at forsvarsminister Brorsen og trafikminister Stensballe i går har haft en konference med lederne af vort militære flyvevæsen, og denne konference førte til det resultat, at der allerede i dag vil blive udstedt forbud mod, at militære flyvemaskiner går ind over byen, når det ikke er strengt nødvendigt.

Direktør i krigsministeriet, oberst Wilkenchildt, udtaler, at den militære flyveplads ved Kløvermarksvej vil blive flyttet så snart som mulig. Man har besigtiget 5 forskellige steder på Sjælland, men endnu er der ikke truffet nogen afgørelse. Det vil dog også tage tid at anlægge en ny militær lufthavn. Foreløbig har hærens flyvere som bekendt fået lov til at benytte en del af Kastrup Lufthavn. Endnu er dette arrangement dog ikke gået helt i orden.

De forulykkedes begravelse.

I går eftermiddags blev de to fordykkede kadetters bårer ført fra Retsmedicinsk Institut til Holmens Kirkes kapel. Den ene af kisterne var svøbt i dannebrog, den anden i det islandske flag. I dag føres Balsgaards kiste til Holmens Kirkes kapel. Alle tre dræbte vil antagelig tirsdag blive jordet på Holmens Kirkegård.

(Bornholms Social-Demokrat, 15. juni 1928).

Børnemishandlingssag på Valbygaardsvej. (Efterskrift til Politivennen)

En moder sigtet for barnemishandling.

Hun nægter; men beboernes forklaring går hende imod.

Det er sjældent at en moder sigtes for mishandling af sine børn, men i går var en sådan sag til behandling i byretten hos dommer Scharling.

Den 30. maj henvendte beboerne i ejendommen Valbygårdsvej 58 sig til værgerådet og sagde at fru Mary Petra Caroline Pedersen mishandlede sin lille søn Preben, som havde store blodunderløbne pletter rundt om på kroppen. Barnet blev anbragt på et optagelseshjem, og sagen blev anmeldt til politiet.

Fru Petersen nægtes overfor dommeren, at hun havde gjort barnet noget. Det var meget vanskeligt at have med at gøre, så hun var nødt til at tugte det, men hun havde aldrig brugt stok. De blodunderløbne mærker var fremkommet ved at drengen der var platfodet, var faldet.
Vidneforklaringerne gik hende imod. Beboerne forklarede at barnet ikke havde haft nogen mærker om formiddagen som værgerådsdamen kom om eftermiddagen, og drengen havde fortalt at han var blevet slået af sin mor. Værgerådsdamen havde bemærket at han skælvede så snart han hørte sin moders stemme. Efter et kort ophold på optagelseshjemmet var han blevet en helt anden dreng.

Sagen blev udsat for at man kunne afhøre flere vidner.

(Morgenbladet (København), 4. juli 1928.)

Det gennempryglede og mishandlede barn

Dr. Hall mindes ikke at have set et barn så mishandlet. Huslægens syn på dagen er et andet.

I går kom barnemishandlingssagen fra Valbygaardsvej til behandling i Byretten. Fru Petersen fra nr. 58 på nævnte vej var af beboerne blevet anmeldt til politiet den 30. maj, sigtet for at have mishandlet sin 3-årige dreng Preben. Denne blev ved borgerrepræsentant, Fru Karoline Jensens indskriden fjernet fra hjemmet samme dag og sendt ud til børnehjemmet på Peder Bangsvej. Her viste det sig, at barnets krop var ligefrem overbroderet med sår og mærker af slag. Fru Petersen forklarede, at barnet havde fået alle disse skrammer ved at falde og støde sig. Han gik så dårligt.

Som Vidner mødte hos dommer Scharling lægerne Hembel-Jørgensen og Einar Hall. Den førstnævnte, der gennem flere år har været familiens huslæge, forklarede, at han flere gange i 1927 havde tilset lille Preben, og efter hans opfattelse var mærkerne fremkommet på den af Moderen forklarede Måde. Han mente aldrig at have set noget, der kunne tyde på Mishandling. Efter at barnet i januar var faldet ned fra divanen og havde brækket den ene
Arm, havde lægen overhovedet ikke set  noget mistænkeligt. 

Dr. Hall, som er vant til Værgeraadsssager.

Derpå blev dr. Hall afhørt, og hans vidneudsagn gik stik imod hans kollegas. Der havde ikke været mange dele på barnets krop, som ikke havde et eller andet mærke, en bule eller et sår. På arme, ryg og lår var der store blodunderløbne kontusioner, som kun kunne skyldes Afstraffelse.

Dr. Hall erklærede, at han kendte så meget til Værgerådssager, at han straks kunne se, at disse mærker skyldtes prygl.

Jeg mindes ikke som læge at have set et  barn så mishandlet før, sluttede han.
Der blev oplæst en erklæring fra børnehjemmets læge, som gik ud på, at barnet muligvis var mere modtageligt for mærker efter slag end andre Børn. Denne erklæring havde dr. Hall haft lejlighed til at gøre sig bekendt med, og han havde foretaget en undersøgelse, som dog
ikke havde ændret hans Opfattelse.

Dr. Hembel-Jørgensen kom med en bemærkning om, at barnet havde en lille tilbøjelighed til blødersygdom.

Af rapporterne fremgik, at barnets moder i den pågældende periode, da hun var gravid, havde været meget nervøs. Forsvareren, overretssagfører Kalko, ønskede sagen for nævningeretten; men hertil bemærkede dommeren, at det ville der næppe blive anledning til. Tiltalen vil altså ikke komme til at lyde på de alvorligste paragraffer.

(Morgenbladet (København), 31. august 1928).

Et besøg hos barnemishandlersken

"Det hele er ondskab og had mod mig!" "Det kan ikke blive ved at gå på den måde"

At barnemishandlingsaffæren i allerhøjeste grad har vakt opsigt blandt vore læsere, fik vi i går utallige beviser for, og for at undersøge sagen på nærmere hold, aflagde vi i går aftes besøg hos den lille, 4-årige Prebens moder, fru Merry Pedersen, mod hvem der for vanrøgt og mishandling af sit barn er rejst denne frygtelige anklage.

Fru Merry Pedersen og hendes mand bor i et moderne hus på Valbygårdsvej, og da vi ringer
på, lukker Fru Pedersen selv op.

- Aa -a - svarer hun fortrydeligt på vor anmodning om at fortælle os, hvad der efter hendes mening er sket - er det virkelig nødvendigt?

Det hele er ikke andet end pjat fra øverst til nederst . . .

Ondskab - og had mod mig.

- De har ikke slået drengen?

- Nej, det ved Gud jeg ikke har! Han er faldet ned ad trappen! Ikke andet!

Dr. Einer Hall mener at have konstateret 46 mærker efter slag og spark!

Da vi nævner dr. Halls navn, kniber Fru Pedersen øjnene sammen og bider sig i læben, og det koster hende åbenlys møje at svare så behersket, som hun gør!

- Den mand vil mig til Livs! Ser De, min læge, min huslæge ... han har dog også undersøgt drengen, og han kan bevidne, at Drengen er langt tilbage, både legemligt og åndeligt! Da han var to år kunne han knap tale, læg mærke til det! Den gang - det er et år siden da var der en anden ballade! Ganske det samme! drengen har engelsk syge og støtter dårligt på benene og falder derfor ret ofte, derfra stammer mærkerne.

Fru Pedersen gør et lille Ophold og fortsætter:

- Ved De, 

hvem der står bag det hele?

Det gør min mands moder! Ser De, jeg har været gift en gang før - med maleren Gitz-Johansen ... det varede kun 5 uger, og det - det glemmer hun aldrig ... hun er hellig - at De ved det! Nå, her i ejendommen bor en af samme tønde - et fruentimmer, der ikke på nogen måde kan lade mine børn være i fred, skønt jeg indtrængende har forbudt hende at tage børnene ind ... hun gør'et alligevel!!! Fylder ungerne med slik, og derfor spiser børnene aldrig ordentlig madl Men sådan skal mine børn ikke opdrages! Det manglede bare denne havgasse fik fat på drengen en dag da han var faldet og havde slået sig og så stak hun og min elskelige svigermoder Hovederne sammen ...... ligeså nu sidste maj! Drengen var faldet! Jeg har ikke slået ham! Og så henvendte de sig til borgerrepræsentant Caroline Jensen, som vistnok også er af samme tønde som min svigermoder - De ved: stramtandet og religiøs!

Det næste, der skete var, at dr. Hall kom farende - om jeg vær's'go' straks ville tage børnenes tøj af! Det hele! -Ja ja", svarede jeg, - ta den nu bare med Ro!"

Nej, hvor han bandede og skældte, og det var ganske ligegyldigt, hvor meget jeg benægtede at have tilføjet Preben overlast! Det skulle med vold og magt gøres til, at jeg havde mishandlet barnet.

Nu var jeg i omstændigheder - det var den 30. maj alt det skete - og jeg sagde det til dr. Hall, for at han ikke skulle tage sådan på veje, mine nerver var jo godt medtagne!

- De gravid? snerrede han - fortæl mig noget andet! Der er mindst 4 måneder til!

Læg mærke til det! Fire måneder! Nå, han gik - og min sandten om der ikke om aftenen stillede to opdagere, der ville have mig med på stationen - først nægtede jeg.

- Hvis De ikke går godvilligt - sagde de - så bliver De hentet i Politibilen!

Ved 8-tiden kom jeg til politistationen, og den behandling, jeg der blev genstand for, himmel og jord!!! Opdagerne var udsøgt uartige mod mig, de røg mig lige op i ansigtet - jeg bad om at få et vindu op og henviste til, at jeg var højt frugtsommelig men igen blev jeg hånet:

- De gravid? Dr. Hall siger, at der er mindst fire måneder til!

Først kl. 11.30 var forhøret forbi, så besvimede jeg

Næste Dag fødte jeg!!!

Men politiets råhed er større endnu: Kl. 11.30 hentede de Preben - de tog ham ud af sengen og kørte af sted med ham, uden at klæde ham på - uden så meget som at give ham strømper eller sko på. Hvis han nu havde fået lungebetændelse, hvadbehager? Så var det vel også min Skyld?

- De er blevet bitter? spørger vi.

- Er det så sært? Nu er jeg i et par år blevet sjoflet og generet på enhver måde ... og nu
har de sat kronen på værket!!! Min sagfører, Johannes Kalko, viste mig forleden straffelovens prgf. 202 det er den, jeg skal tiltales efter indtil 2 års forbedringshus - - jeg ved ikke, hvad De føler? For ingenting at have gjort! Næ-h, min mands moder har systematisk forfulgt mig. Jeg har ikke været efter hendes ønske! Før mit ægteskab med min mand har jeg været journalist ved "Forsikringskongressen" ... jeg har tegnet filmsplakater - ja, alle disse billeder her på væggen har jeg selv malet og tegnet ... 

Næ-h, hvis jeg som en anden sutte|okke var gået med Spånkurven på Armen og med Bomuldsforklæder,

så var jeg nok faldet i hendes smag. Hun har villet skille os, har hun! Forsøget mislykkedes for et år siden! Nu gentages det.

- Hvad siger Deres mand?

Fru Pedersen trækker opgivende på skuldrene:

- Hvad siger han? Helledusse? Ingentig ... men ... aa-r-h nej! Det kan heller ikke blive ved med at gå på denne måde. Jeg havde det dog meget bedre før ... sådan noget holder kun til en tid - selvfølgelig.

- Hvor er Preben nu?

- Han er anbragt hos min mands yngre broder og hans kone ... yndigt familiekomsammen - der har drengen det såmænd godt! Men er det ikke hårrejsende, at alt dette er muligt i 1928, blot fordi et par kvindemennesker af ondskab, nid og nag rotter sig sammen mod en anden?

- Hvad mener De, der vil ske?

- Ja, jeg ved sandelig ikke ... det er muligt, at dr. Hall vil få lov til at aflægge ed - 

og hvad så? Er jeg så hjemfalden til 2 års forbedringshus? 

Skal den mand, som hader mig - for det gør han af sit ganske hjerte! - skal han have Lov til at føre sin krig igennem?

- Krig?

- Ja, tror De, jeg er dum??? Tror De ikke, at jeg meget godt ved, hvad det gælder for ham i hans egenskab af værgerådslæge? Ved De, hvad han sagde, da han bebrejdede mig, at jeg lod drengen gå ned i gården og lege? Jeg skulle gå tur med ham i tre timer hver dag! Det havde jeg dog ikke tid til, svarede jeg. Så må De have en husassistent til! skreg han  - forøvrigt kan det pjalt hjem vel ikke give Dem så meget at bestille? tilføjede han ... fin Mand ... dannet mand, ikke sandt?

- Rønn

(Folket Avis, 3. september 1928.)

Maleren Gitz Johansen kan være Aage Gitz-Johansen (1897-1977). Han var i 1932 medstifter at Koloristerne og formand samme år. I Grønland kaldtes han "den store maler".

Børnemishandlingsaffæren fra Valby.

Sagen sluttes uden tiltale.

Som omtalt blev der for nogen Tid siden rettet Sigtelse mod Fru Marie Petersen i Valby for at have mishandlet sin lille Dreng. Under et Par meget dramatiske Forhør blev der afgivet to forskellige Lægeerklæringer, der stod i absolut Strid med hinanden, idet den ene Læge hævdede, at der havde fundet en betydelig Mishandling Sted, medens den anden Læge mente, at der ikke forelaa Tegn paa Mishandling, men at Mærkerne lige saa godt - som paastaaet af Moderen - kunde stamme fra, at Drengen var faldet.

Fru Petersens Forsvarer, Overretssagfører Johs. Kalko meddeler nu i Følge "Berl. Tid.", at Sagen er sluttet uden Tiltale, da Statsadvokaten ikke har fundet at der er nogensomhelst Beviser for, at Drengen er blevet mishandlet.

(Demokraten (Århus), 8. november 1928)

Sløret løftes for Rundetaarns-Mystiken. (Efterskrift til Politivennen)

Motiveringen for Kirkebestyrelsens protest til ministeriet - Protesten er sendt til overtilsynets d.v.s. Magistratens erklæring.

Sløret, der de første dage har tilhyllet motiverne til den overraskende protest i Rundetårnssagen, begynder nu at lettes. Det første  skridt hertil har den afgåede kirkeværge ved Trinitatis Kirke, rigsdagsstenograf Worms, foretaget ved i går at udsende en erklæring. Han oplyser heri, at han har deltaget i de to første forhandlinger om Rundetårnsplanerne, fordi han som kirkeværge anså sig berettiget dertil, men han har ikke haft noget mandat fra kirkens bestyrelse. Han har heller ikke givet kirkebestyrelsen meddelelser om forhandlingerne og de derunder fremsatte forslag, fordi han til en vis grad følte sig bundet af et af deltagerne afgivet tavshedsløfte. Videre oplyser han, at han var vidende om, at kirkebestyrelsen allerede i februar gjorde skridt til at undersøge, med hvilken hjemmel ministeriets resolution om overgangen til Magistraten af Rundetårns administration er truffet, en undersøgelse med det formål at klare, om der forelå retligt grundlag for nedlæggelse af en protest. Undersøgelsen var ikke afsluttet, da hr. Worms deltog i forhandlingerne om tårnets fremtid. 

Sluttelig meddeler hr. Worms, at han har medunderskrevet protesten til Kirkeministeriet, fordi det er hans overbevisning, at ministeriets resolution ikke er berettiget, samt at nedlæggelsen af hvervet som kirkeværge ikke rummer nogen afstandtagen til protesten, men alene skyldes sagens hele udvikling, derunder også at de i Magistraten førte forhandlinger den 13. maj uden forudgående meddelelse til kirkebestyrelsen eller hr. Worms er meddelt offentligheden.

HVAD KIRKEMINISTERIET SIGER

Næste led i opklaringen af mystikken opstår gennem en samtale, vi i aftes havde med departementschef Holbøll i Kirkeministeriet. Departementschefen havde da sat sig ind i kirkebestyrelsens protest.

- Protesten rettes som bekendt imod den afgørelse, ministeriet har truffet, hvorefter administrationen af Rundetårn og vedligeholdelsen er overdraget til Magistraten for et tidsrum af 30 år, siger departementschefen. Protesten motiveres med, at overdragelsen går kirkebestyrelsen for nær med hensyn til indtægterne af tårnet. Dernæst ved, at afgørelser, som man ikke kan blive enig med Magistraten om, skal forelægges ministeriet til beslutning. Endelig frygter man for, at overdragelsen skal føre til vanskeligheder i fremtiden, og man betragter den som et angreb på kirkens ret til tårnet.

- Hvad er ministeriets resolution baseret på?

INGEN PROTEST

- Der kom en indstilling fra Magistraten, som har overtilsynet med kirken. Magistraten havde selv ført forhandlinger med kirkebestyrelsen og kirkeværgen. Indstillingen gik ud på, at tårnet helt skulle adskilles fra kirken og overgå til kommunen. Da ministeriet sendte forslaget til erklæring hos kirkebestyrelsen, protesterede denne ikke, men udtalte kun, at den nærede betænkeligheder ved ordningen af frygt for de fremtidige følger. Derefter traf ministeriet sin afgørelse, idet man hævdede tårnet som kirkens, men overlod Magistraten den økonomiske administration, en direkte fortsættelse af den ordning, der har været gældende siden 1921, da tårnets regnskab blev adskilt fra kirkens.

Når kirkebestyrelsen nu som protestmotivering anfører økonomiske grunde, er det ikke ganske rigtigt. Den anden grund, at ministeriet skulle komme til at træffe afgørelsen, hvis kirkebestyrelsen og Magistraten ikke kan enes, er ikke vægtig, da det er en almindelig regel i lovgivningen, at ministeriet som øverste myndighed træffer afgørelse i sådanne tilfælde. Den frygt for fremtiden, kirkebestyrel/ret, da man stadig har fuld rådighed over tårnet.

Skønt der ikke tidligere er protesteret fra kirkebestyrelsen, men kun udtalt betænkelighed ved ordningen, har ministeriet dog ved denne på flere væsentlige punkter sikret kirken. Der er i resolutionen givet regler for, at brugen at tårnet ikke må genere kirken, og ministeriet har forbeholdt sig at approbere de planer, der fremsættes. Ministeriet mener at have varetaget kirkens interesser ved det, der er sket

Man kan heller ikke se bort fra, at Rundetårn er bygget som andet end kirketårn. Den almindelige mening i befolkningen vil vist være, at Rundetårn ikke er kirketårn. Rundetårn er noget andet end frelserens kirkes tårn fx. Det er ikke unaturligt, at Københavns Kommune interesserer sig for Rundetårn som et led i bybilledet. Jeg er temmelig overbevist om, at ministeriet har befolkningen bag sig, når det har lagt tårnets administration i hænderne på kommunen. Jeg tror også, kirken kan stå sig ved det. Der er en betydelig risiko forbundet med vedligeholdelsen af en så stor bygning. Desuden har Magistraten ofret betydelige midler på omordning af kirkepladsen og bygget præstebolig. At det har været til kirkens fordel, mener menighedsrådet dog vist også.

Men nu er protesten sendt til Magistraten til erklæring, ikke i egenskab af Magistrat, men i sin anden funktion som kirkens overtilsyn. Når den erklæring foreligger, vil ministeriet træffe sin afgørelse med hensyn til protesten.

W-r.

(Morgenbladet (København), 17. maj 1928).