Musikerne erklærer Krig mod Tonefilmen
Danske Musikeres Landsforbund forbyder sine Medlemmer at medvirke ved Tonefilms-Optagelser.
Skønt Talefilmen endnu ikke har vist sig i sin sande Skikkelse i København. begynder den allerede at afstedkomme Spektakel - adskilligt værre end det, vi antageligt i Løbet af et Par Uger vil høre oppe fra det hvide Lærred
De første Skud i Fjendtlighederne er allerede affyrede: "Danske Musikeres Landsforbund" har forbudt sine Medlemmer under enhver Form al medvirke i Biografteatre og lignende, hvor der indføres mekanisk Musik og medvirke ved Optagelserne af Tonefilm.
Musikerne kastes paa gaden.
I Amerika har Tonefilmen gjort 12.000 Musikere arbejdsløse, og her hjemme vil Musikerne i Hundredvis blive kastet paa Gaden, naar de mekaniske Orkestre spiller oppe paa lærredet. Men selvfølgelig er man her inde paa ganske det samme som Skotøjs-Arbejderen og de fleste andre Haandens Arbejdere har været ude for: Maskinkraften har faaet en lille Finger i Arbejdet og har til Slut taget hele Haanden.
Spørgsmaalet er dog, om det er den rette Fremgangsmaade, og endnu mere problematisk er vel Resultatet. Der er ikke alene Kraft i Stemmerne - Filmsstemmerne - men der er ogsaa Guld. Masser af Guld.
Biografkongressen i Aalborg.
Problemet vil forøvrigt komme frem paa den store Biografkongres der i Dag aabnes i Aalborg; men Løsningen vil vist være mere vanskelig at naa til Alt, hvad der tæller af Filmsnavne - stumme og talende - er mødt op i Aalborg, og Tiden vil komme til at gaa livligt med Forhandlinger og Talefilm Demonstrationer. Man forstaar del godt. hvis der bliver mange Tilfælde af ondartet Ørelune i Aalborg i disse Dage.
Halvdelen af Biografteatrene giver Underskud.
En Ting. som Kongressen særligt beskæftiger sig med, er Nedsættelsen af Forlystelses-Skatten. Man vil rette en Henvendelse til Regeringen om en Nedsættelse paa mindst 10 pCt. Og saa er man utilfreds med, at der uddeles for mange Biografbevillinger. Halvdelen af Provinsens Billedteatre giver Underskud. De er blevet for talrige.
Som man ser, gaar det livligt til. Lydfilmen burde allerede nu døbes Larm-Filmen.
(Aftenbladet (København) 9. juli 1929).
Danske Musikeres Landsforbund blev stiftet 1911 af 26 mindre lokale foreninger. Udover militærmusikere og medlemmer af Det Kgl. Kapel var markedet ikke organiseret. Der startede med at være cirka 2.000 medlemmer.
Også på en kongres i Århus i april 1930 så forbundet med stor bekymring over konkurrencen fra tonefilmen, der lagde sig ovenpå den fra grammofonen og radioen. Som efter forbundets mening havde skabt storarbejdsløshed blandt musikere. Endnu i 1934 forhandlede forbundet med Statsradiofonien, tonefilmsselskaber og restaurationer og forlystelsesetablissementer.
Det danske Talefilm-Apparat.
Fra "Nordisk Tonefilm"s store Fabrik i Haraldsgade.
Ingeniør Chr. Thomsen og hans Medhjælper ved Arbejdet med at gennemprøve et af de nye danske Talefilm-Apparater. Det hvide Punkt bagpaa Fremføringsmaskinen er den blanke Messingskal, der dækker omkring den lysfølsomme Selén-Celle, og tilhøjre derfor ses det lille Svinghjul, der er et af de vigtigste Punkter i de danske Patenter. Det Hjul sikrer, at Filmen gaar absolut jævnt og med bestemt Hastighed gennem Maskinen.
Der er Travlhed ude i "Nordisk Tonefilm"s store Maskinfabrik i Haraldsgade. Der ude bygges de danske Talefilm Apparater, som skal bringe de store Lys-Films ud til de Hundreder af mindre Billedteatret, som slet ikke kan betale de kostbare amerikanske Fremførngsmaskiner - det danske System koster næppe en Fjerdedel.
Alle Etagerne igennem snurrer Maskinerne for fuld Kraft, og de ca. 65 Mand, slider i det af alle Kræfter.
- Vi har saa mange Bestillinger, fortæller Ingeniør Knud Jepsen os, at vi slet ikke har Tid til at beskæftige os med det danske Marked. Foreløbigt bliver alle Kræfter sat ind paa at forsyne de svenske Biografer. Vi har 50 Talefilm-Maskiner klar til Afsendelse - de staar i Kasser nede i Lagerbygningerne - og vi har 50 andre staaende parat her oppe i Fabriken - de skal dog først gennemprøves - og saa har vi endelig endnu et par Hundrede Apparater under Arbejde.
Talefilmen i fuldt Dagslys og Sangen paa Trappegangen.
Helt oppe i den øverste Etage al Fabriksbygningen ligger Prøveværkstederne, hvor vi finder Ingeniør Chr. Thomsen, der har travlt med at "køre" de nye Maskiner til.
Han viser os Filmsstrimler, der paa en Spole er sat ind i Apparatet, og udpeger, hvorledes "Lyd-Banen" her i det danske System kun er to Millimeter bred - altsaa kun som en bred Blyantsstreg.
Filmen i sig selv interesserer man sig ikke for her oppe, det er kun Lyden, det gælder.
Ingeniøren lader Filmsstrimlen "køre" igennem Apparatet, og ude paa Trappegangen, hvor Højttalerne er opstillet, lyder der en klar og ren Stemme, som paa Klingende Svensk beskriver alle Fordelene ved det danske Talefilm System. Der er ikke Spor af Bilyde at høre. Stemmen lyder aldeles storartet.
"Nordisk Tonefilm Selskab" arbejder for fuld Kraft; mange af de svenske Byer er allerede forsynede med de danske Lyd-Maskiner og stadig flere bliver det. Og om en Maaned haaber man at begynde med selve Optagelserne ude i Valby.
Maatte det føre til, at dansk Film kunde vinde sin tabte Herskerstilling tilbage.
(Aftenbladet (København) 5. november 1929).
Kan "Nordisk Tonefilm"s Apparater ikke fungere?
En kraftig svensk Kritik og Svaret paa den.
Morgensamtale med Direktør Selmer Trane.
Det svenske Filmsblad "Svensk Filmtidning" har i sit sidste Nummer en skarp Kritik rettet mod Lederne af det danske Tonefilmapparat-Firma "Nordisk Tonefilm" og paataler det ganske unødvendige Hastværk, man har haft med at opstille de danske Apparater i Sverige.
Blandt andet paastaas det i Artiklen, at "den Dag i Dag har intet Apparat kunnet træde i Funktion i Stockholm, uagtet Installationerne er foretaget paa to forskellige Biografer".
Videre skriver Bladet: "Ved Prøverne har de forskellige Apparater i lang Tid præsteret udmærket Lyd - men ligesaa tit ogsaa længe givet fuldkomment hæslige Toner fra sig. Apparatet kan altsaa fungere upaaklageligt, men at det ikke altid gør det, maa enten bero paa Fabrikationsfejl eller utilstrækkelig omsorgsfuld Montering."
Artiklen slutter med en Klage over, at der er altfor faa danske Lydfilm-Eksperter, der rejser fra Sted til Sted uden at overtyde sig om, at de lader et godt Arbejde bag sig.
"Det er Usandhed", siger Direktør Selmer Thranø.
Vi har nu til Morgen haft en Samtale med "Nordisk Tonefilm"s Direktør Vald. Selmer Trane.
- Jeg har ikke set den Artikel, udtaler Direktøren, da vi har læst den op for ham. Men jeg kan kun sige, at det er Usandhed, maaske et nyt Forsøg paa at spænde Ben for os i Konkurrence-Kampen med Amerikanerne og Tyskerne.
- Har De haft mange Vanskeligheder med Apparaterne?
- Paa en Maade. Vi har været længe om Installationerne paa Grund af de forskellige Typer paa Fremførings-Maskiner, som vi har stødt paa oppe i Sverige. Mange Gange har vi helt maattet bygge Apparaterne om, for at de kunde anvendes til Lydfilm.
Megen Modstand.
I Løbet af en Uge har vi 12 Apparater opstillet i Sverige, fortsætter Direktøren. Den Dag i Dag spilles der paa 7 Teatre i Sverige, og i "Kinografen" her i København har vi dog nu "kørt" et Par Maaneders Tid uden noget som helst Uheld.
- Og Lydfilm-Eksperterne?
- Ja, det kniber selvfølgelig med at skaffe færdigt-uddannede Teknikere; vi maa uddanne dem fra Grunden her i Byen, og saa følger de med Apparaterne til Opstillingsstedet, men vi har megen Modstand. De store Selskaber sender os saakaldte "Lyd-Eksperter" paa Halsen, og det kan være nogle meget vanskelige Herrer, og i andre Tilfælde kan det knibe med at skaffe Films som Følge af Konkurrence-Krigen.
Jeg har netop været oppe i Jønkøping og Landskrona og overværet Lydfilm-Premiérerne med vore Apparater i et Par Teatre paa 5-600 Pladser, og de blev en meget stor Sukces. Og ligesaa godt er det gaaet i Helsingborg og Gøteborg.
Men jeg er glad for at være blevet gjort opmærksom paa den Artikel, slutter Direktør Trane. Og jeg skal ikke blive Kritiken Svar skyldig.
(Aftenbladet (København) 9. november 1929).
Filmsbyen i Valby vaager af Dvalen.
Nordisk Tonefilm rykker ind i Atelierne. - Træet som Psilander plantede.
Billede fra Filmsbyen i Valby. - Til venstre: Inspektør Ransy udenfor den beskedne Bygning, der for Aar tilbage tjente til Garderobe for den Gang Verdens største Filmstjerne Valdemar Psilander. Den store Charmør har selv plantet Træet, som nu næsten er groet ind under Huset. - Øverst i Midten: Et blik over Optagelsesteatrene, Nr. 3 og Nr. 5. - Nederst i Midten: Regissør Bjarne ved den lydtætte Boks, hvori det snurrende Filmskamera maa anbringes under Talefilm-Optagelserne, for at ikke Støjen fra det skal blive opfanget af Mikrofonerne. - Til højre: Det indiske Gudebillede, som her holdes i Hænderne af Belysningsmesteren og Tømmermesteren, men ellers udmærket kan "gaa" selv - takket være nogle smaa Hjul i Soklen.
(Aftenbladet (København) 21. november 1929)
