24 juni 2015

En Efterretning fra Brønshøj

(Indsendt)

Kirken i Brønshøj, som der for nogen tid siden er klaget over i dette blad, er nu sat i sådan stand at den uden fare og forargelse kan besøges af menigheden. Men skolebygningen er endnu i en ynkelig forfatning da den så at sige næsten hverken har vinduer eller døre. Det var ønskeligt om også denne bygning inden vinteren måtte få en alvorlig reparation  så skolelæreren og hans familie hvori der er små børn, kunne ligge varmt inden for væggene.


(Politivennen nr. 90, Løverdagen den 20de September 1817, s. 1505-1506)

"Kirken i Brønshøj, som der for nogen tid siden er klaget over i dette blad, er nu sat i sådan stand at den uden fare og forargelse kan besøges af menigheden."

Et Forslag til Bagerne

For en rejsende fremmed der kommer hertil staden, må det være et påfaldende syn at se de mange brødkurve som i flere gader findes opstillet i porte og døre, fx lige fra Frederiksberggade til Kongens Nytorv. Han kunne let komme på den tanke at Københavns indbyggere var forfaldne til en egen art af grådighed. Men betragter han nøjere en del af disse udsælgeres og udsælgerinders udseende kunne der endnu måske hos ham opstå en endnu mere ufordelagtig tanke om de der køber brød hos disse. Den tanke nemlig at man her ikke regnede så synderligt på renlighed selv i de ting der nydes til livets ophold. 

Underligt er det virkelig hvorledes den skik er blevet så almindelig at bagerne ikke selv sælger deres brød ligesom slagterne og andre handlende sælger deres varer. Den fortjeneste som sælgerne får når de tager brød hos bagerne kunne denne sidste jo selv beholde som en lovlig fortjeneste, eller brødet kunne bages større, hvorved almenheden og de fattige ville vinde. Imidlertid er det en bekendt sandhed at man ofte allerede om formiddagen ikke kan få frisk brød hos bageren, mens det i stor mængde findes indtil langt ud på aftenen hos tilfældige på gaderne, hvor det udsættes for støv og skarn og vel mange gange går gennem hænder der ikke alene er urene, men ofte endog ikke fri for en vis hudsygdom som let kan forplantes ved nydelsen af brødet. 

Man kan fornuftigvis ikke have noget imod at en renlig gammel mand eller kone der ikke kan ernære sig ved andet arbejde, på denne måde søger at erhverve sig livets ophold. Men nu synes virkelig denne handel at være i for mange hænder, da endog unge, raske bønderpiger beskæftiger sig med det og sidder ørkesløse hele dage ved en brødkurv. At de som løber omkring i husene med brød, om morgenen banker på folks døre og derved forstyrrer disses ro eller arbejde er ikke den eneste ubehagelighed. For man tør vel formode at der kunne findes en iblandt som ikke ville forsømme at gribe en gunstig lejlighed til at føre en fangst. 

Anmelderen tror derfor det var ønskeligt om tallet på disse unyttige handlende måtte indskrænkes ved at bagerne enedes om selv at sælge deres brød. For han synes at øjne en dobbelt nytte af dette forslag. For det første ville bageren vinde en lovlig fordel , som nu så at sige klattes bort til en mængde tærende personer, og for det andet ville almenheden vinde ved at få bedre brød. For der er vel intet spørgsmål om at man ville søge den bager der havde godt og velbagt brød, og at altså bageren for at få næring måtte beflitte sig på at levere det forsvarligt. Nu derimod kan bageren være temmelig ligegyldig da udsælgerne straks skiller ham af med brødet lige meget hvordan det er behandlet.

(Politivennen nr. 90, Løverdagen den 20de September 1817, s. 1499-1502)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen besvares i Politivennen 92, 4. oktober 1817.

23 juni 2015

En Bekjendtgjørelse fra Teglgaardsstrædet.

Da der i Politivennen nr. 84 er ført anke over en utilladelig morgenstøj i Teglgårdsstræde, så kan man nu melde at denne banken er aftaget meget siden, og kun finder sted på et par steder i gaden om morgenen kl. 4. Ønskeligt var det om denne banken helt måtte ophøre, at den ikke med tiden skal udarte og stige til sin fuldkommenhed igen som før. For at forebygge sådan utidig støj, blev det jo befalet at ethvert hus skal være forsynet med ringetøj. Og hvorfor bruger man da ikke dette? Desuden er der i samme stræde støj nok af to store sorte puddelhunde der på gaden og ved portene bjæffer og gør af alle mennesker som passerer forbi. Det var derfor også godt om ejerne af disse hunde pålagde dem mundkurv når de lukker dem ud på gaden, man da var sikker for ikke at blive bidt af dem, hvilket vel kunne hænde sig da de lader til at være meget bistre.

(Politivennen nr. 89, Løverdagen den 13de September 1817, s. 1494)

To patriotiske Ønsker fra Nestved

(Indsendt)

1). Købstaden Næstved har behov for et almindeligt ølbryggerianlæg. Indsenderen tror at en driftig og honet mand kunne leve af det og glæde sig ved tanken om at have gavnet almenheden. Hos konditor Hansen på torvet kan der fås lejlighed til sådant ølbryggeri da der er rummelige kældre som er tørre og har 5½ alen i højde. Vand haves i overflødighed i gården. Nævnte mand vil mod en tålelig afgift vindes ville til at bortleje samme, ja måske endog entrere i samme almennyttige ide.


2). Vedkommende som har opsyn med kanalen ville glæde de gående meget når det vandhul neden for blegmandens lod ved lille Næstved på trælgangen blev dækket med grus for at afværge det uheld der kunne indtræffe når det er mørkt.


(Politivennen nr. 89, Løverdagen den 13de September 1817, s. 1493)

Spørgsmaal af en ikke Bygningskyndig.

Man har anmeldt et vansirende vindue på Rundetårn der ved ringmurens borttagelse er kommet til syne. Mon det ikke var muligt at borttage den gamle portal, gøre portåbningen bredere og forlænge ziraterne på hver side af tårnets runding hvorved det omtalte vindue ville forsvinde, fortovet blive bredere, og det hele få et smukkere udseende. Ifald man ikke vil forgribe sig på Christian 4.s anlæg.

(Politivennen nr. 89, Løverdagen den 13de September 1817, s. 1492)