Sælgersker i Klerkegaden. (Efterskrift til Politivennen)

 Dagsbegivenheder.

Politiet har i Klerkegade ladet Fliserne numerere og anvist forskjellige Frugthandlersker og Fiskerkoner Stade hver paa sin Flise, idet hver Kone er forpligtet til paa Brystet at bære en Plade hvorpaa Flisens Rumer tydelig er angivet, for at Betjenten kan paase, at ingen Uvedkommende indtager disse privilegerede Stader. I Torsdags skulle de privilegerede Koner for første Gang, ligesom Droskerne, indtage deres "Holdeplads", og denne Begivenhed besluttede man at feire paa en eklatant, høitidelig Maade. Hos Værtshusholderen i Gaden blev der indkjøbt et stort kvantum af det "Nationale", bestilt en umaadelig Mængde uforfalsket Mokka og en vældig Stabel af flækkede Hvedetvebakker med Smør og Ost. Da Retterne vare færdige, begav man sig i stort Optog fra Værtshusholderen til Fliserne hvor Sælgekone indtog sin Plads, og nu begyndte Libationen. Kaffe, Hvedetvebakker og Brændevin forsvandt i en foruroligende Grad, hvorimod Glæden og Tilfredsheden med Politiets nye Opfindelse steg med hvert Sekund og endelig ret brød løs, da Politiassistenten kom til for at undersøge, hvorvidt den nye Indretning var hensigtsmæssig eller ikke. Neppe havde Konerne faaet Øie paa Assistenten, før han blev modtagen med tre rungende Hurraraad. og skyndsomst ilede han bort. Festligheden fortsattes endnu i nogen Tid, men da Henrykkelse, endelig var paa det højeste Punkt, kom der et IIbud, der meldte, at en fjendtlig Trup Fiskerkoner fra Skovshoved var i Anmarsch. Raadvilde vare Konerne ikke, Over- og Underkopper, Snapseglas og Tvebakker lægges ned, og rolig oppebier man den sig nærmende Fjende, der neppe er kommen ind paa de numererede Flisers Omraade, før de Stadeberettigede fare løs paa Skovshovedinderne med en saa uimodstaaelig Kraft og et af Bevidstheden om deres gode Ret fremkaldt Mod, at hine flygtede i største Hui og Hast. Rolig vendte hver Kone hen til sit Numer, der raabtes 9 Gange Hurra, og hermed var Festen, saavel den alvorlige, som den muntre Del, tilende.

(Dags-Telegraphen 23. september 1865).

Zigeunere. (Efterskrift til Politivennen)

En Zigeunerbande, hjemmehørende i de ungarske Kronlande, ankom til Kjøbenhavn i Fredags Formiddags med Dampskibet "Stockholm" fra Malmø. Banden, hvis Høvding kalder sig "Borgemester" Kaldaras, og hvis ærværdigste Medlem er en hvidskjægget Olding paa 82 Aar, tæller 21 Medlemmer af begge Kjøn og alle Aldre lige til nøgne, diende Børn, nemlig 5 Mandfolk, 4 Fruentimmer og 12 Børn. Det sorte, stride Haar hænger i lange Krøller eller Pidske med indflettede simple Smykker ned over de brune Ansigter; Hovederne ere paa Mandene dækkede af Huer af Læder eller Faareskind, paa Qvinderne af smudsige Tørklæder; Mandene bære Faareskindstrøier eller snorebesatte Kapper samt paa Fødderne Sandaler, Qvinderne ere iførte spraglede Skjorter og have nøgne Fødder. Deres hele Udseende er i høieste Grad fattigt og smudsigt. De føre med sig tre smaa skrøbelige Vogne og fire lave magre Heste, der i Usselhed ikke give deres Besiddere noget efter. Som Tegn paa sin Værdighed fører "Høvdingen en høi sølvbeslagen Stok. Deres ifjor af de østerrigske Authoriteter udstedte Pas lyder paa Tydskland og Danmark, og det er vistnok den samme Bande, der for et Par Maaneder siden gjæstede Berlin, hvor den vakte endeel Opsigt, indtil den pludseligt forsvandt, efter at det østerrigske Gesandtskab havde fordret et Par af de mandlige Medlemmer af Banden sendte tilbage til Østerrig for at forrette Militairtjeneste. Deres Pas er gjældende for to Aar, og de have ønsket at tilbringe Vinteren her i Danmark for at øve deres Haandtering Kjedelflikkeri, der pleier at være forbunden med et omfattende Betleri. Efter Ankomsten til Qvæsthuusbroen blev hele Banden i Droschker kjørt til Politiekammeret, imedens dens Heste og Vogne bleve staaende ved Udskibningsstedet. I Raadhuusgaarden kunde man i Fredags see de vilde Skikkelser bivouaquere, medens Mandfolk, Fruentimmer og Børn lige tappert drak deres Øl og smøgede Tobak. Efter Dbl. vilde Banden allerede i Løverdags igjen forlade Landet.

 (Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 25. september 1865).

 

Zigeunerne opholdt sig i Løverdags i en Baggaard paa Raad- og Domhuset, i hvilken deres Kærrer med alle deres Pjalter vare blevne trukne ind. Her gjorde de sig det ret beqvemt, opslog deres Telt og lejrede sig deels i dette, deels omkring i Gaarden og paa Karrerne. En Mængde Mennesker strømmede til for at set dette for os aldeles nye Syn, og Tilstrømningen blev opad Dagen saa stor, at Politiet fandt det fornødent at foretage en Afspærring, saa at kun et ringere Antal Mennesker ad Gangen kom ind i Gaarden. Gjenstandene for alle disse Nysgjerriges Blikke lod sig imidlertid aldeles ikke genere; de syntes ikke at bemærke de Omstaaende, men spiste, drak, røg Tobak, diede Børnene osv., aldeles som om de vare alene paa Landevejen. Det er bestemt, at Banden paa Mandag (idag) skal reise derfra. (S. Bl.)

(Viborg Stiftstidende og Adresse-Avis 25. september 1865).

"Zigeunerne!" "Zigeunerne!" "Hvem der blot kunde faae Zigeunerne at see!" Dette var omtrent de Ord, der paa mangfoldige Maader varieredes paa Gammeltorv igaar. Thi Gammeltorv havde igaar faaet en sand Befolkning af Nysgjerrige, som formelig belejrede Raad- og Domhuset. Ved en Politistyrke lykkedes det dog at bringe nogenlunde god Orden tilstede. Tredive eller saa omtrent ad Gangen bleve slupne ind gjennem Raadhusets Port, thi at ville sige, at de gik ind, vilde kun daarligt betegne Situationen. Gjennem adskillige underjordiske Gange kom man endelig ind i en af de inderste Gaarde, hvor hele Banden havde leiret sig. Et Telt havde de slaaet op midt i Gaarden, og i dette saae man en gammel snavset Taterqvinde, som ganske ubevægelig stod og betragtede og lod sig betragte; endvidere en gammel hvidhaaret Mand, som med en graa Frakke, han havde faaet foræret her, over Skuldrene, sad midt i Teltet paa Jorden og varmede sine magre Hænder over en jævn Tørveild. Paa et Kjøretøi, der stod i Gaarden, og som var fyldt med alskens Pjalter, sad et sandt Billed paa en hæslig gammel Taterqvinde, et Studium for en Forfatter som Carit Etlar, der nok ogsaa ved en Tolk har sat sig godt ind i disse Folks Sædvaner. Deres Modersmaal er Ungarsk, og de nødvendige Samtaler med dem føres alle ved Hjælp af en herboende Ungarer. Dog ere de ikke aldeles ubekjendte med det tydske Sprog; navnlig igaar gjorde de Brug af deres Sprogkundskab, og havde god Fordeel deraf, thi deres evigt gjentagne "A Bisle Gelt" (Ein Bischen Geld) bleve besvarede med talrige Sølvmønter fra de Besøgendes Portemonnaier. De Fleste af dem havde igaar iført sig deres bedste Pjalter, og navnlig havde de anvendt betydelig Omhu paa at frisere deres lange Tjavser af Haar, som vare indsmurte i et meget stort Qvantum Olie. Tre af disse Tatere ere portraiterede af Portraitmaleren Gertner; Billederne ville sandsynligviis i Copier blive tilgængelige for et større Publikum. - Besøget i Raadhuusgaarden varede ved til ud paa Eftermiddagen,-  da blev Massen for stor; man vilde ikke vente til Touren engang kunde komme til En, - man oversaae Politiet og begyndte at storme Porten. Følgen Heraf blev, at Adgangen, efterat Orden var bragt tilveie, blev forbudt, hvorpaa Folket langsomt skiltes ad til alle Sider.

- Det var interessant i Løverdags at see Zigeunernes Færden; i Teltet havde en Familie, bestaaende af Mand, Kone, samt voxne og smaae Børn, leiret sig paa Steenbroen omkring en kogende Suppekjedel, Alle beredte til at hugge ind, saasnart den kostelige Ret var færdig. Hist badede en Kone sit næppe 4 Maaneder gamle Barn i et Trug fuldt af koldt Vand. Barnet blev, ligesom det kom op af Vandet, svøbt fast ind i nogle Pjalter og, da Vandet var heldt af Truget, lagt i dette, hvor det laa nok saa fornøiet og saae op imod Himlen med sine store sorte Øine. Den gamle Bedstefader sad paa Hug paa Steenbroen, lænet mod en Muur, og betragtede nysgjerrigt alle de fremmede Mennester. Ved hans Fødder legede nogle halvvoxne brune Børn, af hvilke Pigebørnene vare pyntede saavel i Ørerne som om Halsen med nogle simple Smykker. Alle Mændene røge Tobak af ganske smaae Piber, medens Qvinderne tumlede med de smaae Børn eller vaskede nogle usle Pjalter. Disse Mennesker, der formodentlig aldrig have kjendt bedre Kaar, saae alle veltilfredse ud og vilde vist være glade til, om det blev dem tilladt at færdes her i Landet, hvilken Tilladelse de imidlertid ikke faae, da Politiet træffer Anstalter til at sende dem tilbage til det Sted, hvorfra de ere komne. - (Flk. Av.) 

(Kongelig privilegeret Aarhuus Stifts-Tidende 26. september 1865).

Johan Vilhelm Gertner (1818-1871) var som nævnt kendt for sine portrætter, bl.a. af Thorvaldsen, Eckersberg, Steen Steensen Blicher og Christian 8. Han elev af C.W. Eckersberg 1831-1837. Han malede også genre-, historie- og arkitekturstykker.

Den 25. september 1865 blev de i drosker kørt til dampskibet "Aurora" hvor de skulle overføres til Kiel.

Sigøjnerne kom fra Donaulandene, Rumænien og Ungarn. Af ukendte årsager begyndte de at bryde op, bl.a. til Nordeuropa. I 1865 blev der meldt om en trup i Berleburg, senere Danzig. De fleste var Kelderari-sigøjenere som bl.a. var kobbersmede (rumænsk: caldarar - kedelsmed). Fra 1866 viste de sig bl.a. i Randbøl (Vejle Amt), Thy og Hobro. I de følgende år kom de over grænsen sydfra, men blev straks transporteret tilbage over grænsen til Tyskland. 15. maj 1875 udstedtes en fremmedlov, som bl.a. bestemte: "Udenlandske tatere, musikanter, forevisere af dyr og andet, udøvere af kraft- og behændighedskunster og lignende personer er, forsåvidt de vil søge erhverv ved omvandring, ikke tilladt at tage ophold her i landet." Det stoppede dog ikke, og 19. december 1879 mindede justitsministeren om at "taerselskaber ubetinget burde formenes adgang til landet". (Se Anders Enevig: Sigøjnere i Danmark. 1969).

Zigeunertrop paa Kjøbenhavns Gader. Illustreret Tidende nr. 604, 1871.

Tobaksavl i Danmark. (Efterskrift til Politivennen)

 Aalborg, den 1ste September

- - -

- Man har tidligere her ved Byen gjort Forsøg med Tobaksavl, men dengang kun i det Mindre og af en Enkelt. Iaar derimod have begge de herværende Tobaksfabricanter formaaet flere Avlsbrugere til at lægge sig efter Dyrkningen af Tobak, og uagtet den mindre heldige Sommer synes denne dog at være lykket ret godt. Som Exempel herpaa kan anføres, at der for nogle Dage siden, ved den første Høst eller Afknækning af Blade, af en Avlsbruger alene blev leveret imellem 4- og 5000 Pd. i raae Blade. Til disses Veiring eller Tørring er der af Tobaksfabr. Fr. Obel jun. tæt østen for Byen opført en aaben Bygning, hvor Mange finde Beskjæftigelse ved at trække de afplukkede Blade paa Snore, som da ophænges i Bygningen. Det er at haabe, at Dyrkningen af Tobak her ved Byen dennegang vil blive af længere Varighed og naae en større Fuldkommenhed end tidligere, hvilket er saa meget rimeligere, naar man veed, at der for hvert Pund af den indførte Tobak nu betales en Toldafgift af ikke mindre end ca. 7 sk., saa der altsaa finder en ganske anseelig Besparelse Sted ved Anvendelsen af den her dyrkede Tobak.

(Aalborg Stiftstidende og Adresse-Avis forsendes med Brevposten, ifølge Kongelig allernaadigst Bevilling 1. september 1865).

C. W. Obel havde en tobaksfabrik i Aalborg 1787-1971, Klostertorvet. Desuden fandtes Cohen og Kjær 1825-1885, Bispensgade 2-4. Frederik Christian Obel (1832-1913) var efterkommer til Winther Obel som lagde navn til fabrikken.

Tobaksavl i Danmark. Da Prisen paa Tobakker siden den amerikanske Krig er stegen omtrent til det Dobbelte, og Tolden her for Øieblikket er over det Firedobbelte af den tidligere, maa det vistnok undre Enhver, at vore Landmænd ikke forsøge sig i Tobaksavlen. Taler man til En og Anden derom, faaer man sædvanlig det Svar, at Jordbunden her ikke egner sig dertil; men dette er neppe Tilfældet, thi i Skaane, hvor Jordbunden paa ingen Maade er bedre end her, avles der en betydelig Mængde Tobak og paa de Steder, hvor den passes og pleies med den fornødne Omhu, en meget god Tobak. Ved Fredericia dyrkedes tidligere af den derværende reformeerte Menighed en stor Mængde Tobak, men denne Avling er i de senere Aaringer taget betydelig af. Paa de Marker omkring Byen, hvor man tidligere plantede Tobak, seer man nu Korn, uagtet det er en kjendt Sag, at Tobaksdyrkningen lønner sig udmærket. Rundt om i Holland og i Tydskland dyrkes Tobak med stor Fordeel, ja, der er i Tydskland, især i Pfalz, hele Landstrækninger, hvor Befolkningen ene og alene lever af Tobaksdyrkningen. Ifølge "Aalborg Stiftstidende" have Tobaksfabrikanterne i Aalborg iaar formaaet nogle Landmænd til at lægge sig efter Tobaksdyrkningen, hvilket skal være lykkedes saa godt, at en Enkelt af dem skal have høstet 4-5000 Pd. raae Blade, der nu ville blive lagte til Svedning og Tørring i et af Tobaksfabrikant Obel oprettet Etablissement tæt udenfor Aalborg. For at imidlertid Tobakken skal opnaae saa stor Godhed, som vor Jordbund og Klima tillade, saa den dyrkes med Kjendskab og stor Omhu. Især er det nødvendigt, at den dyrkes i større Partier, at Svedningen foregaaer paa selve Stedet, og at der indrettes de nødvendige Tørrehuse. Grunden til, at den svenske Tobak ikke er saa god, ligger ene og alene deri, at den dyrkes af mindre Ejendomsbesiddere, som bringe den paa Torvet som anden Sæd, og først saa underkastes den af Fabrikanterne den fornødne Behandling. Det glæder os derfor at erfare, at en Mand, der er kyndig i Faget, til Vinter agter at forsøge Dannelsen af et Aktieselskab for Dyrkning af Tobak hertillands.

(Folkets Avis - København 14. september 1865)

Tobaksavl. Fra Horsens skrives den 26de September i Byens Av.: Den høie Told paa Tobak, der nu omtrent er det Fiirdobbelte af den tidligere, har bevirket, at man paa flere Steder, hvor Tobak ikke før er bleven dyrket, nu har lagt sig derefter. Dette har saaledes været Tilfældet i Aalborg, hvorfra det fremhæves i Bladene, at en Enkelt har høstet 4-5000 Pd. raa Tobak. Dette er imidlertid for Intet at regne mod hvad der iaar er avlet her ved Horsens, hvor Tobakken lykkes særdeles godt, og hvor Tobaksavlen har været dreven i umindelige Tider af den herværende bekjendte Tobaksfabrik, der i mange Aar har drevet sine Forretninger under Firma "Bønnelyckes Enkes Tobaksfabrik". Denne har iaar avlet c. 566,666 Pd. raa Tobak eller i tørret Tilstand c. 40,000 Pd., og desuden er der af Andre ligeledes paa Byens Marker avlet et lignende Qvantum. Rigtignok har Tobakken ingensinde været dyrket her ved Byen i et saadant Omfang som iaar, men dog har i adskillige Aar ogsaa Andre, end netop selve Tobaksfabriken, lagt sig derefter, da det lønner sig ganske godt.

(Sjællands-Posten (Ringsted) 28. september 1865).

1869 blev der dyrket tobak ved Middelfart (Vejlby sogn). I 1872 havde toldvæsnet fået øjne for tobaksavlen, og ønskede en produktionsafgift for indenlandsk tobaksavl og roesukkerproduktion, bajersk øl m.m. 

I Horsens var Mads Bønnelycke startet 1793 som tobaksspinder. Efter 1843 hvor Hagemann havde købt fabrikken og kørt den i sænk 1848, blev den overtaget af lokale borgere under navnet M. Bønnelyckes Tobaksfabrik. I 1868 likviderede M. Bønnelyckes Tobaksfabrik der blev overtaget og fortsat af tobaksfabrikant C. Anderskou. under andre navne fortsatte fabrikken til 1894.

Tobaksdyrkningen i Danmark. Ifølge Oplysninger, der ere blevne indhentede af Finantsministeriet, var der i 1860 i Odense, Svendborg, Vejle og Aarhus Amter beplantet med Tobak et Areal af omtrent 261 Tdr. Land, som gav et Udbytte af henimod 400,000 Pd. Heraf falder den langt overvejende Del paa Fredericia og dennes Bymarker, idet der af hele det nævnte Areal kommer ca. 154 Tdr. Land med et Udbytte af ca. 250,000 Pd, paa denne Del af Landet. Derefter fandt den største Dyrkning Sted i Veilby Sogn i Odense Amt (ca. 58 Tdr. Land med et Udbytte af 70,000 Pr.) og paa Horsens Bymark, hvor ca. 90 Tdr. Land vare beplantede med Tobak og gav et Udbytte af ca. 54,000 Pd. Forøvrigt fandt Tobaksavl væsenlig kun Sted forsøgsvis eller til eget Brug paa Smaalodder, nærmest af Husmænd. Den Tobak, der dyrkes i Kjøbenhavn, er næsten udelukkende brasiliansk og brandenborgsk, og Prisen paa den har varieret fra 7 Rd. 48 sk til 10 Rd. pr. 100 Pd. Hvad det kvantitative Udbytte af Tobaksavlen i det nævnte Aar angaaer (i Gjennemsnit 1,520 Pd. pr. Td. Land), svarer det omtrent til Gjennemsnitsudbyttet i Baden og i Egnen omkring Magdeburg, men det maa herved bemærkes, al den hertillands dyrkede Tobak er af en overordenlig simpel Beskaffenhed, der staaer ikke lidt under de paa de nævnte Steder dyrkede Sorter cg langt under de simplere Sorter hollandsk Tobak, hvilket synes at have væsenlig Betydning med Hensyn til Udbyttemængden. Ved Forsøg, der ere blevne anstillede i 9 Aar paa Landbohøjskolen med Dyrkning af finere Tobak, har Udbyttet saaledes ikke været lidt ringere end Gjennemsnitsudbyttet af den simple Tobak paa de øvrige Steder her i Landet (kun ca. 1200 Pd. pr. Td. L.) Hvor ringe Beskaffenheden af den her almindelig dyrkede Tobak maa være, sees bedst, naar man sammenligner Prisen paa den 7 Rd 48 sk pr. 100 Pd.) med Tolden paa fremmed Tobak, som udgjør 7 Rd. 28 Sk. pr. 100 Pd., og den anvendes derfor ogsaa kun til de simpleste Sorter Røgtobak og Cigarer. Af det Anførte vil det fremgaa, at Tobaksdyrkningen ikke kan siges at have nogen stor Betydning hertillands for Øjeblikket - hele det i 1809 avlede Kvantum Tobak udgjorde kun ca. 7 pCt. af den i dette Aar her i Landet brugte Tobak - , og om den overhovedet nogensinde vil faa del, er vistnok meget tvivlsomt, da de finere og kostbarere Tobakssorter neppe ville kunne trives i vort Klima, men paa den anden Side kan det ikke nægtes, at denne Anvendelse af Jorden, der selv under de nuværende Forhold giver et ingenlunde daarligt Udbytte (Bruttoindtægten pr. Td. Land udgjorde saaledes i 1869 ca. 150 Rd.). egner sig særdeles godt for Smaalodder, der kunne underkastes en meget omhyggelig Behandling, og det vilde derfor næppe være rigtigt at forbyde Tobaksavl her i Landet og samtidig forhøje Tobakstolden, som man har gjort i England, hvorimod det selvfølgelig vilde være rigtigere at beskatte denne Produktion, paa hvilken der ellers vilde blive sat en altfor stor Præmie.

(Thisted Amtsavis 4. juni 1872).

Barnefødsel. (Efterskrift til Politivennen)

En Moders uforsvarlige Behandling af sit spæde Barn og Forsøg paa at unddrage sig sammes Forsørgelse. Et Bybud blev en Dag i sidstafvigte Mai Maaned paa Vesterbro af en velklædt Dame anmodet om at bringe en Torvekurv, som hun bar, hen til en navngiven Mand i Aabenraa idet kun bad ham om at bære Kurven forsigtigt. Efterat Bybudet havde fuldført dette Ærinde og bragt Kurven til den opgivne Mand i hans Butik i Gothersgaden, og Manden havde modtaget Kurven og ikke lagt Mærke til at der var Andet i den end Pjalter, oa derfor troede, at den ikke var til ham, eller at man drev Spas med ham, leverede han den tilbage med den Besked, at han ikke kunde modtage den. Bybudet bestemte sig derfor til at aflevere den til Politiet. Medens han var i Begreb hermed, hørte han pludselig et Barneskrig fra Kurven, hvorfor han, efterat have overbevist sig om at der virkelig laa et levende Barn i samme, hurtigst muligt bragte dette og Kurven til den nærmeste Politistation, hvorfra Barnet foranstaltedes anbragt paa Fødselsstiftelsens Ammestue. Det efter den herom anstillede Eftersøgelse opdagede Fruentimmer befandtes at være en forhenværende Tjenestepige, der ernærede sig ved Haandgjerning, under det optagne Forhør tilstod hun, at hun i Begyndelsen af Mai Maancd havde bragt et Pigebarn til Verden; men da hun frygtede for, at det Ægteskab, hun stod i Begreb med at indgaa med sin daværende Kjæreste, ikke skulde finde Sted, hvis denne, der ikke var Fader til bemeldte Barn, kom til Kundskab om dets Tilværelse, havde hun, for at skjule denne, og for at befri sig for den hende paahvilende Forsørgelsespligt, afhentet Barnet, der var 14 Dage gammelt, fra den Jordemoder, hos hvem det beroede, idet hun indbildte denne, at hun vilde bringe det til en Familie i Fredensborg og der sætte det i Pleie; men da Jordemoderen, der fulgte hende ud til Jernbanen, forlod hende, inden Toget afgik, vendte hun tilbage og gik ud paa Vesterbro, hvor hun, efterat have laant en Torvekurv af en hende bekjendt, der boende Kurvemager, gik ind i en Port, lagde Barnet indsvøbt i noget gammelt Tøi i Kurven og overleverede denne, som anført, til Bybudet for at bringes til den opgivne Mand. Da hun nemlig havde hørt, at denne Mands Hustru, der var barnløs, oftere skulde have ytret, at hun ønskede at tage et fremmed Barn til sig, ventede hun sikkert, at denne vilde antage Barnet som sit eget. Forsaavidt den Tiltalte under Sagen for dette Forhold var aktioneret for uforsvarlig Behandling af sit spæde Barn, fandtes der ikke tilstrækkelig Anledning til at paalægge hende Strafansvar, idet hendes Forklaring, at hun ikke har tilsigtet Noget til Skade for Barnet eller i saa Henseende næret nogen Frygt, bestyrkedes ved de Omstændigheder, at hun, da hun lagde Barnet i Kurven, omhyggelig havde sikret det imod Luftens Paavirkning, derhos, som anført, paalagt Bybudet at bære Kurven forsigtigt og var fulgt efter ham, saalænge hun turde, ligesom Barnet ikke heller har lidt nogen Skade ved den omhandlede Transport i Kurven. Derimod kunde den Tiltalte ikke undgaa Ansvar for hendes Forsøg paa at unddrage sig den hende paahvilende Forsørgelsespligt, hvorfor hun, der er 24 Aar gammel, ved Kriminal- og Politirettens Dom blev anseet med 14 Dages Fængsel.

(Dags-Telegraphen 23. august 1865).

Slagterierne paa Enghaveveien. (Efterskrift til Politivennen)

Slagterierne paa Enghaveveien. I den for vort Klima overordentlig høie Varme, der har hersket i denne Sommer, og som sikkert ikke har havt noget Tilsvarende siden Kolerasommeren 1853, er det en Nødvendighed saavel for det Offenllige som for Private at iagttage alle mulige Sundhedsforsigtighedsregler og at have et Øie paa hver Finger med Hensyn til, hvor for Sundheden farlige Forhold muligt maatte finde Sted. Jeg tillader mig derfor ad denne Vei - da jeg ikke veed nogen anden - at gjøre Vedkommende, det være sig nu private Personer eller en offentlig Autoritet, opmærksom paa det særdeles mistankelige Væsen, som Kongens Enghavevei paa Vesterbro i denne Tid har frembudt. Jeg er i det Tilfælde daglig et Par Gange at maatte passere denne Vei; men næsten hver Dag i den sidste Tid er jeg bleven modlagen af en Lugt, der ikke alene var i høieste Grad ubehagelig, men saa raadden, at man maatte sige sig selv, at her alle Betingelser maatte være tilstede for en Kolera eller anden Epidemi, forsaavidt en saadan skulde udbryde. Der er neppe nogen anden Gade hele Kjøbenhavn. som i den Grad i Forhold til sin Størrelse er forsynet med Slagterier (disse Etablissementer, der i det Mindste kunne være overordentlig farlige for Sundheden i en hed Aarstid); Gaden indbefatter nemlig høist kun 6-8 Huse, og der findes 5-6 Slagterier. At hin forpestende fugt kommer fra bemeldte Slagterier, er naturligvis udenfor al Tvivl. Hvorvidt imidlertid nogen Ulovlighed vedrørende de sanitære Forhold maatte finde Sted , stal jeg lade være usagt. Men hvis en forøget Agtpaagivenhed og eventuel Undersøgelse fra de paagjaldende Privates og vedkommende Autoritets Side kunde blive Frugten af disse Linier, vilde Hensigten hermed være opnaaet.

(Dags-Telegraphen 19. august 1865).