I.
Fra Københavns Raadhus har Biskop Absalon - dér hvor han staar - god Udsigt over Raadhuspladsens myldrende Liv. Hvis hans Højærværdigheds Bronceøjne pludseligt en Dag kunde se, vilde tusinde Reflekser brydes i dem: Fart, Mekanik, Kaos, Farver; hvilken Uorden! Hvilken Forskel fra den Tid, da han i 1167 "bygged en Borg ved Havn."
Først Boplads, derefter Landsby, laa Handels- og Havneby ("Mercatorum portus") Købmændenes Havn, kalder Saxo Stedet) og endelig Hovedstad - det er i store Træk Københavns Udvikling og tillige Havnens. For Havnens Vedkommende maaske nærmere betegnet saaledes: Fra Absalon til Christian IV, fra denne til Midten af forrige Aarhundrede og endelig vor Tid, hvor en ny Epoke trænger sig paa.
Forudsætningerne for denne er det, som i det følgende skal undersøges. Desværre havde de Folk, der i den ældre Tid beskæftigede sig med Havnens Anliggender, ikke egentlig Skrivekløe, og positive Oplysninger om Havnens Forhold i gamle Dage er meget faa. De spredte Fakta er imidlertid behandlede af den senere Tids Topografer og Historieskrivere. Saaledes foreligger et Tabelværk fra 1879, udgivet af Københavns Magistrat i Forening med Havnevæsenet, hvor Havnens Topografi gennem Aarene er Genstand for en sammentrængt Fremstilling. Dette Tabelværk er efterfulgt af periodisk udgivne statistiske Oplysninger. Endvidere har selve Byens Historie og Topografi naturligvis krævet Omtale af Havnen, som endnu mangler sin Historieskriver. I 1908 udkom i Anledning af 50 Aars Dagen for Udstedelsen af Lov af 30. December 1858 Gerhard L. Groves kortfattede Beskrivelse af Havnens Historie fra Christian IV's Tid, ligesom Æmnet har beskæftiget fhv. Havnedirektør H. C. V. Moller, Havnebygmester Lorenz m. fl. - dog nærmest i havneteknisk Retning.
Den Havn, vi nu kender, har omtrent kun det tilfælles med den oprindelige, at den er en Arm af Havet, der strækker sig mellem Sjælland og Amager og forbinder Østersøen med Øresund. Den af Naturen dannede oprindelige Havn paa Sjælilandssiden laa i Ly af en Række Smaaøer eller Holme - den senere Slotsholm, Bremerholm (nu Gammelholm) og flere. Gennem Aarhundreder blev Brygge lagt til Brygge, men Omraadet var snævert og Skibsfarten ikke tilnærmelsesvis af Omfang som f. Eks de daværende Hansestæder, hvis Konkurrence var saa kraftig, at de i 1368 foretog et Angreb paa København, der omtrent lagde Byen i Ruiner.
Af den gamle Havns Konturer er saa godt som intet tilbage. Skibsstørrelserne voksede og krævede mere Plads, Lilleputrammerne sprængtes, de altfor snævre Løb og Indhug maatte udfyldes. H. N. Rosenkjær fortæller i sin Bog om det underjordiske København, at den før-Absalonske By har ligget omkring Gadekæret, som har strakt sig fra Vestergade (omkring ved Nr. 10) og over paa den anden Side af Studiestræde. Vestergade har været Byens Gade, som har fortsat sig ned til en gammel Kystlinie langs Amagertorv og videre frem mod Øst ud til den egentlige gamle Havn, Holmens Kanal, hvor nu Landmandsbanken ligger.
Denne Beskrivelse giver et godt Indtryk af de betydelige Arealer, der efterhaanden er udfydte og bebyggede før København blev egentlig Havneby.
Til dette bidrog den Initiativrige Christian IV i væsentlig Grad. Dels i militært, men ogsaa i Handels- og Havneøjemed anlagde han Christianshavn og udvidede dermed Havnen mod Øst. Der opfyldtes da store Vandarealer paa Amagersiden og efterhaanden flk Christianshavn Form ud mod Havneløbet, Knippelsbro opførtes 1620 for Enden af "Nybørs". Broen bestod af Stendæmninger fra begge Sider med en Vindebro af Træ i Midten. Langebro er af nyere Dato, idet den først opførtes 1686 for Enden af den nuværende Vestervoldgade.
Knippelsbro bar iøvrigt ikke dette Navn i Christian IV's Tid. I lang Tid kaldtes Broen Amagerbro, Christianshavns Bro eller Langebro. Sit nuværende Navn har den formentlig hentet fra en senere Konstruktion med sammenlagte Træstammer eller Bjælker. En Bro af denne Konstruktion hed paa Tysk "Knippelsbrücke".
I Fortsættelse af Christianshavn - i en Bue mod Nord - laa en stor Grund, Revshalen, der paa naturlig Maade afgav Beskyttelse for Havnen. Dette udnyttedes af Christian V, der her anlagde Bastioner og Volde - en militær Havnebefæstning, ret enestaaende for sin Tid.
I 1624 fuldførte Christian IV Bygningen af Børsen, der den Gang rummede Pakhuse og Kældere, hvorfra Varer bekvemt kunde indlades i og losses fra de i Kanalen liggende Skibe, idet der netop ved Børsen var tilvejebragt Muligheder herfor ved Udgravning af Kanaler og Opfyldninger paa Slotsholmen.
I de følgende Aar havde den opblomstrende Handel da ogsaa sin væsentlige Andel i Havnens Udvikling. Christianshavn bærer endnu Minde om den Virksomhed, som f. Eks. udfoldedes af Ostindisk Kompagni, der indrettede sig med Bygninger og Havneplads, ligesom andre Handelskompagnier søgte til denne Del af Havnen, som da var den mest moderne. Denne Udvikling bevirkede, at Dybdeforholdene maatte revideres, saaledes at Ostindiefarerne kunde naa frem til Rederiernes Kajpladser.
*
Paa de Tider blev Havnens Administration varetaget af Magistraten, til hvem Havnens "Forstander" maatte aflægge Regnskab. Et Slags Tilsyn førtes formentlig af Stadens daværende Borgerrepræsentation, de 32 Mænd, der ikke kunde undslaa sig for Hvervet som "Havneherre". I 1692 blev paa Initiativ af Københavns Politimester af Kongen valgt en Kommission til at føre Tilsyn med Havnens og Kanalernes Tilstand, der - navnlig for de sidstes Vedkommende - efterhaanden var stærkt forurenede ved Afløb fra Husene og paa anden Maade. Mod dette maatte foretages Foranstaltninger og til Udførelsen af disse Arbejder var bl. a. foreslaaet den senere saa berømte Ole Rømer.
Havnekommissionen blev et fast Led i Havnens Administration, og Marinens Folk fik et betydeligt Ord med i Laget. Det skyldtes Kommissionen, at der ved en Forordning af 1744 blev tilvejebragt Regler for Skibenes Anlæg til Bolværkerne efter Ladningens Art, saaledes at bestemte Varekategorier fik anvist bestemte Pladser at lade og losse ved. Af et Kort over Havnen fra 1794 faar man at vide, at der paa den Tid fandtes et 200 Fod bredt Løb fra Toldbodbommen ned til et Punkt noget syd for Nyhavn. Denne Passage var farbar for Skibe af indtil 20 Fods Dybtgaaende. Herfra og til Knippelsbro kunde Skibe med 18 Fods Dybtgaaende passere. En Del af Løbet mellem Knippelsbro og Langebro havde en Dybde af 14 Fod med omkring 12 Fod Vand ved Bolværkerne paa Christianshavnssiden, men i den sydøstlige Del af Løbet mellem de to Broer - den saakaldte "Havfrugrund" - var kun 3-4 Fod Vand.
Navnet Havfrugrunden stammer fra det Vartegn for de Søfarende, som Christian IV anbragte her. Vartegnet bestod af en ,paa en høj Søjle staaende Statue, formentlig en mytologisk Kvindeskikkelse, men de fra Samtiden overleverede Afbildninger stemmer ikke overens med Hensyn til Statuens Udseende. Meningen med den var at advare Skibene mod den for Sejladsen farlige Grund. Dér hvor den stod - udfor Tøjhusbroen - har den uden Tvivl ikke taget sig ilde ud og fik da ogsaa med Aarene Betegnelsen "Københavns Vartegn". Efter en Strid mellem Magistraten og Staten om, hvem der havde Pligt til at vedligeholde Vartegnet, blev det sløjfet i Slutningen af det 18. Aarhundrede efter at have udført sin Mission i op imod 200 Aar.
Vest og syd om Havfrugrunden gik et 12 Fod dybt Løb, ikke alt for bredt, som strakte sig omtrent midtvejs ud mellem Langebro og de saakaldte "Estakader" ved Rysensteens Bastion. Herfra strakte sig et ca. 1 Mil langt smalt og bugtet Løb med 6 a 8 Fod Vand gennem Kalvebodstrand ud til Køge Bugt. Disse Forhold undergik ikke væsentlige Forandringer i den første Del af forrige Aarhundrede. Ved Toldbodens Bolværk blev udvidet til at kunne tage imod Skibe af indtil 14 Fods Dybtgaaende. I 1848- 50 blev Mangelen paa Bolværksplads saa følelig, at man maatte gaa til en Uddybning af Havnen ud for St. Annæplads og til Udførelsen af det derværende Havneanlæg i Forbindelse med Kvæsthusbroen.
Med Loven af 30. December 1858, der var en Følge af den Aaret i Forvejen vedtagne Lov om Bestyrelsen af Københavns kommunale Anliggender, fik Kommunalbestyrelsen Hovedindflydelsen paa Havnens Forhold. Der etableredes et Havneraad og en Havneforvaltning, og det varede ikke længe, før der blev trukket Veksler paa de nye Folks Initiativ og Arbejdskraft. Nogle Aar efter den nye Forfatnings Ikrafttræden, i selve det vanskelige Krigsaar 1864, vedtog Kommunalbestyrelsen en "Plan til Københavns Havns Forbedring". Denne Plan blev "modificeret" bl. a. ved Indenrigsministeriets Resolution af 1872 og gik ud paa en gennemgaaende Uddybning af Havnen fra Toldboden til Vestre Gasværk, Uddybning endvidere af de Kanaler, der skar sig ind i Byen, og endelig af den Del af Rheden, der laa nærmest Havnen. Den Fyldmasse, der herved fremkom, skulde anvendes paa hensigtsmæssige Steder paa Rheden og i Havnen. Yderligere skulde Toldbod- og Havnepladserne reguleres og forbedres.
De i 1872 vedtagne Ændringer tager Hensyn til Havnens Udvikling sydpaa, idet de bl. a. giver Anvisning paa Uddybning af ef Sejlløb mellem Langebro og Vestre Gasværk og tillige om et Bassin ved Gasværket for Kulskibe.
Man tog straks fat paa Realisationen af denne Plan. Uddybninger og Landdannelser fulgte Slag i Slag. Der optoges over 5 Millioner Kubikmeter Fyld ved Uddybningen, og man tilvejebragte ved Hjælp heraf Landarealer paa Refshalegrunden, ved Tøjhuset, ved Langebro og i Kalvebodterrænet, med andre Ord: de nuværende Konturer begyndte at vise sig. Hertil kom naturligvis en Række Bolværksarbejder.
I 1869 ombyggedes Knippelsbro, i 1870 Børnehusbroen paa Christianshavn, i 1875 Langebro, og i 1879 ombyggedes Holmensbro og Højbro. Nyhavnsbroen byggedes i 1874, Børsbroen og Frederiksholmsbroen i 1880. Ved Siden af disse Arbejder fandt i 1877-78 en Udvidelse af Kvæsthusbroen Sted. Fra samme Tid stammer Havnesporet, der førtes fra den daværende Banegaard til Nyhavn, hvilket bl. a. medførte Bygningen af Børsbroen.
Det kostede mange Penge at gennemføre denne Havneplan. Alene Uddybningen androg over 2% Million Kroner. Paa Havnevæsenets Regnskaber over ekstraordinære Udgifter (Udgifter til Havneplanens Gennemførelse) er ialt ved Slutningen af 1877 opført godt 5 1/4 Million Kroner.
Hvor nødvendig denne Reform af Havnens Struktur var, fremgaar bl. a. af, at Københavns samlede Omsætning med Udlandet i 1864-65 androg ca. 375,000 Tons ind og ud, medens Omsætningen i 1877 var noget over 1 Million Tons, ligeledes ind og ud. Heraf var 79.8 pCt. Indførsel, 12 pCt. Udførsel af indenlandske Varer og 8,3 pCt. Udførsel af fremmede Varer.
De følgende Aars Udvikling af Skibsfart og Skibsstørrelser nødvendiggjorde stadige Forbedringer af Forholdene baade i selve Havneløbet og i Land. Handelens Udvikling ligeledes. Fabriker og Pakhuse byggedes umiddelbart ved de dybe Havnebassiner, og Bolværkernes Længde forøgedes baade paa Sjællands- og Amagersiden. Man naaede en samlet Bolværkslængde af ca. 20 Kilometer, hvoraf de 9,6 tilhørte Havnen, medens Resten ejedes af Stat. Kommune eller Private.
Konkurencen blev stærkere. Porten til Byen og dens voksende Næringsliv maatte give Plads for en stadigt stigende Tonnagemængde, og da Forholdene i den Indre Havn nu omtrent var givne, maatte Udvidelsen finde Sted nord- og sydpaa. Anlæget af Frihavnen i Begyndelsen af Halvfemserne betegner et nyt Afsnit af Havnens Vækst. Herom i en følgende Artikel.
Peter Wraae.
II.
Havnen maa ligesom alt andet kæmpe for Tilværelsen. Dens Ledere maa byde den Vilkaar, der sætter den i Stand til at møde Konkurrencen, giver den Mulighed for at følge den Udvikling, der foregaar indenfor dens Interessesfære.
Besejlingen af et saa udpræget Kystland som Danmark maa naturligvis blive decentraliseret, og vore mange Havnebyer udfolder hver for si g megen Aktivitet for ved Skibsfart at bringe Liv og Arbejde til de større eller mindre lokale Zoner, Oplandet, som man ser sin Interesse i at erobre og betjene. Men i et Land med 3-4 Millioner Indbyggere, hvis Hovedstad rummer omkring en Sjettedel af Befolkningen, bliver Hovedstadens Havn det egentlige Knudepunkt for Samfærdselen til Søs.
Den bliver det simpelthen ved sin Størrelse, men desuden opfylder Københavns Frihavn en Mission, der gaar langt ud over Bygrænsen og bidrager til at gøre Hovedstadshavnen til en Landshavn - ganske ufortalt Købstadhavnenes overordentlig store Betydning for Handel og Omsætning.
Der knytter sig derfor omfattende Interesser til det københavnske Havnespørgsmaal, Interesser, hvor Hovedstaden maa gøre sig gældende, blandt andet af den Grund, at Havnen er en Del af Byen. Havnens Areal er jo ikke alene de blaa Bølger, der beskyller Skibssider og Bolværker, men Landarealer af stor Udstrækning, saa stor, at f. Eks. Byplanlægningen og Bysamkvemmet i høj Grad præges deraf.
Alt dette, hele den brogede Virksomhed, der hedder Havnen, tjener et Formaal, hvor Konkurrencen træder tydeligt frem. Hvad enten man har foretaget Landvinding eller mejslet ud af det faste Land, er Havnen et Aktiv i Befolkningens Anstrængelser for at hævde sig udadtil. Havnens Interessesfære er et udvideligt Begreb, dens Muligheder maa vurderes under Hensyn til dens Brugbarhed som Redskab for de mange og forskelligartede Kræfter, der tilvejebringer Samkvemmet mellem Landene.
Østersøen ligger lige udenfor Porten. Hvad dette alene betyder for de ovennævnte Kræfter fremgaar bl. a. af det uhyre bekostelige Anlæg - paabegyndt i 1888 - af Kielerkanalen, der i de senere Aar er uddybet til at kunne befares al dybtgaaende Skibe.
Det var bl. a. denne Konkurrence, men ogsaa Frihavnsanlægene i Hamborg og Bremen, der affødte Planen om en Frihavn i København. De naturlige Muligheder - dybt Vand og den egnede Plads - var til Stede. En Ordning af Frilagerspørgsmaalet havde længe trængt sig paa. Det gjaldt om at til vejebringe bedre Vilkaar for Transitvarer, d. v. s. Varer, som atter skulde udføres og som ved midlertidig Oplægning kunde undgaa Toldbehandling m. v. Endvidere sadanne Varer, som efterhaanden kom til Forbrug i Indlandet og for hvilke Havneafgifter og Told først kom til Betaling, naar Forbruget krævede det. Med andre Ord, man vilde skabe en Havn, som med Hensyn til Told og Produktion skulde betragtes som Udland, men tillige var en Del af Københavns Havn,
Dette skete ved Lov af 31. Marts 1891. Fra "Kalkbrænderiet" til Langelinie blev anlagt Moler, Kajer og Bassiner med saadanne Dybdeforhold, at store transatlantiske Dampere kunne gaa ind og tømme deres Indhold ud i Siloer og Pakhuse. Frihavnsanlæget omfattede et samlet Areal paa ca. 110 Tønder Land, hvoraf Vandarealet udgjorde ca. 44 Tønder og Landarealet ca. 66 Tønder Land, med en samlet Kajmurs- og Bolværksstrækning af ca. 3800 m.
Driften blev for et Tidsrum af 80 Aar overladt til et Aktieselskab med en Grundkapital af 4 Mill. Kr. I 1894 kunde Frihavnen aabnes for Trafik, dens Anlæg havde kostet ca. 18 Mill. Kr. Man naaede at faa den færdig et Par Aar før Fuldendelsen af Kielerkanalen.
Etableringen af Frihavnen gav iøvrigt Anledning til en Ændring Havnevæsenets Administrationsforhold, idet det ved Loven af 1891 bestemtes, at Havneraadet, der bestod af 8 Medlemmer - hvoraf 6 valgte af Københavns Borgerrepræsentation - med Overpræsidenten som Formand, skulde udvides med- 4 Medlemmer, 2 valgte af hver af Rigsdagens Thing.
I Aarene omkring Frihavnens Tilblivelse skete ogsaa Uddybninger og Landdannelse andre Steder i Havnen. Refshaleøen blev fuldført, der tilvejebragtes Uddybning gennem Inderrheden til den gamle Havns nordlige Del, ligesom et Løb gennem Inderrheden og Havnen til Larsens Plads blev uddybet. Disse Arbejder var en lille Del af en Række Planer om betydelige Omlægninger og Udbedringer, som man imidlertid af økonomiske Hensyn (hvor det klinger af vore Dage!) maatte lade ligge foreløbig.
Men Havnen var blevet større. Der fastsattes i 1899 nye Grænser: Mod Nord fra det Punkt paa Kysten, hvor Bygrænsen ligger og i en Vinkel øst- og sydpaa til det østlige Hjørne af Trekroner; mod Syd fra det Punkt, hvor Spærredæmningen møder Amagers Kyst og i en svag Vinkel over til Frederiksholm. Dermed var Havnens Længde ca. 10,600 m eller op imod halvanden Mil.
Hvor nødvendigt det var at udvide Rammerne fremgaar af den stærkt øgede Trafik fra Havnen. "Havets stolte Svaner" fik i stigende Antal Ærinde til København, hvis Handel og Omsætning tog et ikke ringe Opsving. Tempoet i en ca. 25-aarig Periode, fra 1874 til 1900, ses af nedenstaaende Tal, der viser den samlede Vægt for Ind- og Udførsel:
1874: 890 Millioner kg.
1887: 1580 Millioner kg.
1900: 2712 Millioner kg.
Anlæget af den nuværende Vestre Gasværkshavn havde fundet Sted i 1895-97, paa hvilket Tidspunkt ligeledes Godsbanegaarden blev anlagt ved Kalvebod Strand, man orienterede sig mod Syd. Strømregulerings- og Sluseanlæget i Kalvebod Strand blev tilvejebragt i Aarene 1900-04, Langebro blev ombygget i Aarene 1900-03 med en forøget Gennemsejlingsvidde fra 13,2 til 22 m. Knippelsbro ombyggedes i 1906-08 og fik Gennemsejlingsvidden forøget fra ca. 17 til 25 m.
Efter Færdiggørelsen af Dæmningen i Kalvebod Strand fandt en Række Uddybnings- og Opfyldningsarbejder Sted syd for Langebro. I Aarene 1903-1907 paabegyndte man den store Landvinding ved Islands Brygge, der gennem Aarene er fortsat Syd paa. Den lange Kajstrækning langs Bryggen blev bygget og det store, nu tæt befolkede, Kvarter rejste sig langs Kajen og over til Militærets Arealer, ligesom Industri og Handel benyttede sig af de her skabte Muligheder ved Fabriksanlæg, Kulpladser o. l. Den omfattende Virksomhed "Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger" har saaledes i en Aarrække haft til Huse her tilligemed en Række private Foretagender, Soyakagefabriken m. fl.
Ogsaa paa Byens Side ved Enghave Brygge blev indvundet betydelige Arealer Syd for Vestre Gasværkshavn. I 1911 tilvejebragtes en Overenskomst mellem Kommunen, Havnevæsenet og Statsbanerne om Landvinding for Kommunen Syd paa, bl.a. til Opførelse af det store Elektricitetsværk, H. V. Ørstedsværket.
Massive Kajmure har paa lange Strækninger fæstnet Havnens Konturer paa disse Kanter og en yderligere Udvikling er at imødese paa begge Sider af Havneløbet, hvor der i Aarenes Løb er groet Land frem, som er - og vil blive - god Basis for Virksomheder af forskellig Art. Set fra Langebro er den sydlige Del af Havnen nu et Billede paa Liv og Arbejde; Skorstene ryger og Kraner durer; Ø. Ks store Baade og bredbugede Kulskibe har i stigende Grad Ærinde herud.
Mod Nord er Frihavnen udvidet væsentligt. Kalkbrænderihavnen er udvidet ved en betydelig Landvinding og forsynet med Kaj, I Svanemøllebugten er ved Opfyldning tilvejebragt den smukke Strandpromenade, hvortil iøvrigt omtrent Halvdelen af Fylden blev hentet fra Statsbanernes Udgravning af Boulevardtunnellen.
Man vil af det foregaaende have set, at Havnespørgsmaalet er i rig Udvikling. Selv maalt med europæiske Øjne er Københavns Havn en Storhavn. Dens samlede Længde af Bolværker og Kajmure er omkring 35 km eller opimod 4 3/4 Mil - med gode Muligheder for de udvidelser, som Fremtiden utvivlsomt vil kræve.
Havnens Besejlingsforhold har i Tidens Løb sat mange Sind l Bevægelse. Det er da ogsaa en særdeles vigtig Ting at være klar over hvor Udviklingen bærer hen, idet Havneanlæg, Broforhold, Byplanlægning o. s. v. maa rette sig herefter. Saa tidligt som i 1740 var Planen fremme til Udgravning af en Rende gennem Kalvebodstrand, 7,5 m dyb og 81,4 m bred, som skulde forbinde de dybe Farvande Nord og Syd for København - naturligvis under Hensyn til Østersøtrafiken. Talrige Planer har senere set Lyset, idet Problemet paa naturlig Maade har beskæftiget Havnevæsenet, men ogsaa adskillig andre har givet deres Besyv med.
Forhaabentlig naar man til Enighed, inden det bliver for sent. Det er ikke Opgaven her at tage Stilling til , hvor fremtidige Udvidelser skal ske - om Nord, Øst eller Syd paa. Objektivt set vil Oplandet Nord paa dog formentlig medføre visse Vanskeligheder, og en Østhavn paa Amagers Nordøstkyst vil ikke lette det i Forvejen vanskelige Færdselsproblem mellem Amager og "Fastlandet". Begge disse Planer, saavelsom Planen om et Sydløb, har dog Tilhængere.
Netop Broforholdene griber stærkt ind i Havnespørgsmaalet. De nuværende Forbindelser, der er etablerede i Aarhundredets Begyndelse, er utilstrækkelige, ligesom Forholdene i Land fra Christianshavnssidens Vedkommende er uheldige ved Knippelsbro. Paa dette sidste er er man dog i Gang med at bøde ved Forarbejderne til Torvegades Udvidelse, der er en uomgængelig Nødvendighed for Løsningen af Færdselsproblemet her.
*
I det foregaaende er forsøgt en Skildring af Havnens Vækst under de forskellige Vilkaar, der gennem Tiderne er budt denne "Mercatorum portus". Den var Københavns Havn og er det endnu, men den udviklede sig tillige til at blive et Knudepunkt for alle de moderne Erhverv, hvoraf Landet søger sin Næring, Landbrug, Industri og Handel. Dansk Næringsliv - ikke alene Københavns - er dybt interesseret i Havnens gode Udvikling i Henseende til Konkurrencedygtighed og Kapacitet Dens Beliggenhed for Transithandel er god, og naar der bl. a. i denne Retning vil blive, trukket yderligere Veksler paa dens Ydeevne, vil disse Veksler kunne honoreres, idet man allerede paa det nuværende Stadium er naaet særdeles vidt.
I Biernes Samfund spiller Kuben en afgørende Rolle. Den er indrettet som Basis for de smaa Insekters Virketrang og er det Sted hvor Arbejdets Resultater aflejres. En saadan Kube er København og dens Havn. Skibe kommer og gaar - som bier, der hver for sig har en Mission at udføre til Gavn for Kuben.
Hvad angaar Havnens Forpligtelser overfor Byen er tidligere paa dette Sted gjort opmærksom paa disse. Saaledes som Administrationsforholdene er ordnede, er Havnen en selvejende Institution. Kommune og Havn er de to Faktorer, der maa forhandle sig til Rette Sm Vilkaarene, naar disse berører Byen - f. Eks. med Hensyn til færdselsproblemet. Da Byen iøvrigt for sit Vedkommende gennem Tiderne har budt Havnen gode Kaar at trives og vokse under, vil saadanne Forhandlinger uden Tvivl forløbe glat, saaledes at Fremtidens By og Fremtidens Havn gaar op i en harmonisk Enhed, til Fordel for begge Parter.
Thi Havnen er et Aktiv - tilvejebragt ved Arbejde i Byen.
Peter Wraae.
(Social-Demokraten, 2.-3. november 1927).
Enevold Peter Wraae (1881-1934) var fuldmægtig og borgerrepræsentant for Socialdemokratiet. Han var født i Gjøl. Uddannet som boghandlermedhjælper. Formand for Handels- og Kontormedhjælperforeningen i København 1913-14. 1916 sekretær i Hovedstadens Brugsforening. 1917 fuldmægtig i Kommunens Kulkontor. 1925 i Den danske Købstadsforening. I borgerrepræsentationen 1917.
Artiklen udgives på denne blog mere end 70 år efter forfatterens død.
