Den prisværdige indretning i store byer at kunne læse gadernes og torvenes navne på husene, er vist ganske bekvem for ubekendte og fremmede. Men således som adskillige husejere her i København lader male navne på deres huse, vil den næppe give fremmede den tilsigtede nytte. På hjørnegårdene af Østergade og forrige Amagertorv har for eksempel major Wilster ladet sætte: Højbroplads på det hjørne som egentlig står på Østergade, og på det andet hjørne som vender til kirkestræde står også Højbroplads, i stedet for at disse navne skulle stå på den side af huset som virkelig ligger på pladsen. Ejeren af huset på hjørnet af Store Kirkestræde og St. Jørgensgade, har ladet St. Jørgen vise folk vejen over St. Nikolaj Kirkegård, og på to hjørnehuse af Ulke- og Hummergade står gadernes navne og på [overklattet] sted, og disse her opregnede er ikke de eneste.
Selvom disse uordener er af den beskaffenhed at de blot er latterlige, men ikke synderlig skadelige, og vedkommende kan ændre dem for få skillinger, så burde det dog påses, at gaders og torves navne blev sat på de rette steder og husene, således at de der på grund af ukendskab er nødt til at benytte sig af denne lekture ikke enten skal gå fejl eller bringes til at le over en indretning som har nytte til hensigt. Denne hensigt opnås kun derved at enhver hjørnehusejer lader bemeldte navne sætte på siderne og enderne af deres huse, såfremt begge dele vender mod gade eller torv. Men derimod bør disse navne aldrig sættes på skråhjørnerne, for der er de til ingen nytte og forårsager den latterligste misvisning.
For en ordens skyld anmoder man altså hr. major Wilster at lade Højbroplads flytte på sit rette sted. Og ejerne af ovennævnte huse på hjørnet af St. Jørgensgade og hjørnerne af Ulke- og Hummergaden at lade navnene fjerne fra skråhjørnerne og sætte samme på siderne af husene, i fald de skal gøre nogen nytte. For byens folk er det ligegyldigt om gadernes og torvenes navne endog blev malede på skorstenspiberne. Men fremmede har væsentlig fordel af at de står på rette sted. Og unægteligt er det at de ansvarlige viser en sær skødesløshed ved at betale en maler for at skrive en gades navn på et sted, hvor det slet ikke skulle stå.
(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 28, S. 433-435. [Estimeret dato: 3. november 1798])
Selvom disse uordener er af den beskaffenhed at de blot er latterlige, men ikke synderlig skadelige, og vedkommende kan ændre dem for få skillinger, så burde det dog påses, at gaders og torves navne blev sat på de rette steder og husene, således at de der på grund af ukendskab er nødt til at benytte sig af denne lekture ikke enten skal gå fejl eller bringes til at le over en indretning som har nytte til hensigt. Denne hensigt opnås kun derved at enhver hjørnehusejer lader bemeldte navne sætte på siderne og enderne af deres huse, såfremt begge dele vender mod gade eller torv. Men derimod bør disse navne aldrig sættes på skråhjørnerne, for der er de til ingen nytte og forårsager den latterligste misvisning.
For en ordens skyld anmoder man altså hr. major Wilster at lade Højbroplads flytte på sit rette sted. Og ejerne af ovennævnte huse på hjørnet af St. Jørgensgade og hjørnerne af Ulke- og Hummergaden at lade navnene fjerne fra skråhjørnerne og sætte samme på siderne af husene, i fald de skal gøre nogen nytte. For byens folk er det ligegyldigt om gadernes og torvenes navne endog blev malede på skorstenspiberne. Men fremmede har væsentlig fordel af at de står på rette sted. Og unægteligt er det at de ansvarlige viser en sær skødesløshed ved at betale en maler for at skrive en gades navn på et sted, hvor det slet ikke skulle stå.
(Politivennen 1798, Hæfte 3, nr. 28, S. 433-435. [Estimeret dato: 3. november 1798])
Ingen kommentarer:
Send en kommentar