30 juli 2014

Advarsel for Komediegængere.

En god ven af mig som for nogen tid siden ville hente sig en billet i forsalen, fandt da han kom ind, slet ingen ved hullet. Men i samme øjeblik som han trådte derind, så han sig omringet og trykket på alle kanter af 7 til 8 personer som stod ledige i forsalen. Han måtte søge at skaffe sig nogen luft med albuerne, og mens hænderne havde forladt lommerne, gik hans guldur og tegnebog fløjten.

To af denne mands bekendte har i den sidste tid udstået lignende overfald og mistet betydeligt.

Det er altså sikkert at der er en bande af tyve som på denne måde bestjæler dem der tager billetter, når der enten ingen er, eller blot så få til stede som ikke hører til komplottet. Meget måtte man ønske at politiet ville tage disse personer i betragtning som man altid ser hænge i forsalen uden at ville se komedien. Vel er mange af disse blot til stede i lapseærinder. Men rimeligvis ville man dog deriblandt også træffe lommetyvene.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 87, den 22 December 1799, s 1381-1382)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar