Iblandt de beviser som Frue Skoles ny indretning afgiver på den sætnings sandhed at intet menneskeligt er fuldkomment, er valget af lære- og læsebøger ikke det mindst betydelige.
Jeg vil her for pladsens skyld blot nævne den nye tyske læsebog Die Bestimmung des Menschen af Spalding. Dersom det gælder om, til læsebog at vælge et skrift af et behageligt nyttigt indhold, af et tydeligt, i daglig tale anvendeligt sprog og som er frit for battologisk, tungskrevet tøj, så vil næppe nogen turde påstå at ovennævnte skrift er det mest passende af alle.
Jeg vil til bevis blot citere s. 61 som jeg på Veram har opslået og overlade læseren at afgøre om sådant er egnet til at give begyndere lyst til sproget:
An diesem habe ich also eine erste, mit uneingeschänckter Gültigkeit regierende Vorschrift in mir, die sich sehr bestimmt von meiner Selbstliebe unterscheidet und doch eben so innin und unabtrennlich zu meiner Natur gehöret. Etwas ist recht und gut und lebenswürdig, unabhängig von der Rücksicht auf eigenen Vortheil; und etwas ist das nicht. Diese Verschiedenheit und Entgegensetzung empfinde ich so klar, als jemal die zwischen Harmonie und Misklang in Tönen. Auch beweiset der Eindruck davon so viel Kraft an mir dass er sich [] meiner ganzen Seele bem¨chtiget, alle andere Empfindungen gleichsam verschlingt und allein mich entweder mit Lust oder mit Unmuth erfüllet. Wenn ich, bey einer ernstlichen Uebersicht meiner Neigungen und meines Verhaltens, gleichförmige gerade Rechtschaffenheit darin wahrnehme, wenn ich mich da der, noch immer herrschenden, und in jeder Freiheit des Willens treulich befolgten, Grundregeln moralischer Eure bewusst bin, so schaffet mir diese Selbstbeschauung ein Wohlbehagen und under Zufriedenheit, die jede Freude von anderer Art überwiegt oder erhöhet. Aber dagegen ist auch nichts vermögend, mich mit mir selbst auszusohnen, mich aufzubeitern und zur Ruhe zu bringen, wenn ich von dem Anblick einer innerlichen selbstbewirkten Zerruttung meines Herzens geschreckt, die ganze Marter der Selvstverdammung erfahren muss; ich mag dann auch noch so mühsam - aber doch immmer vergebens - mir selber entschliehen und mich, uner dem Schwarme auswärts gesuchter Zerstrenungen und Frohlichkeiten, vor den unausweichtlichen Verfolgungen einer einheimischen Anklage versteckten wollen.
Det ville være ønskeligt om skolekommissionen ved at anordne en for ungdommen bedre skikket bog, ville give den mere lyst til dette nyttige sprog. Vel måtte Spalding da sættes hen ved siden af logaritmetabellerne og Galettis lærebog. Men målet kom man dog stadig nærmere, og hvad ville da et lille pengetab sige.
Forvisset om at kommissionen ikke tror sig ufejlbarlig, men endog vil vide enhver medborger tak der vil gøre den opmærksom på en afvigelse fra den gienneste vej til målet, agter jeg efterhånden at fremsætte i dette blad hvad der i denne henseende måtte synes mig at fortjene en plads.
K. H. Seidelin.
(Politivennen. Hæfte 6, nr. 87, den 22 December 1799, s 1389-1391)
Om Frue Kirkeskole skrev Adresseavisen efter Københavns Bombardement 1807, følgende den 1. oktober 1807:
Jeg vil her for pladsens skyld blot nævne den nye tyske læsebog Die Bestimmung des Menschen af Spalding. Dersom det gælder om, til læsebog at vælge et skrift af et behageligt nyttigt indhold, af et tydeligt, i daglig tale anvendeligt sprog og som er frit for battologisk, tungskrevet tøj, så vil næppe nogen turde påstå at ovennævnte skrift er det mest passende af alle.
Jeg vil til bevis blot citere s. 61 som jeg på Veram har opslået og overlade læseren at afgøre om sådant er egnet til at give begyndere lyst til sproget:
An diesem habe ich also eine erste, mit uneingeschänckter Gültigkeit regierende Vorschrift in mir, die sich sehr bestimmt von meiner Selbstliebe unterscheidet und doch eben so innin und unabtrennlich zu meiner Natur gehöret. Etwas ist recht und gut und lebenswürdig, unabhängig von der Rücksicht auf eigenen Vortheil; und etwas ist das nicht. Diese Verschiedenheit und Entgegensetzung empfinde ich so klar, als jemal die zwischen Harmonie und Misklang in Tönen. Auch beweiset der Eindruck davon so viel Kraft an mir dass er sich [] meiner ganzen Seele bem¨chtiget, alle andere Empfindungen gleichsam verschlingt und allein mich entweder mit Lust oder mit Unmuth erfüllet. Wenn ich, bey einer ernstlichen Uebersicht meiner Neigungen und meines Verhaltens, gleichförmige gerade Rechtschaffenheit darin wahrnehme, wenn ich mich da der, noch immer herrschenden, und in jeder Freiheit des Willens treulich befolgten, Grundregeln moralischer Eure bewusst bin, so schaffet mir diese Selbstbeschauung ein Wohlbehagen und under Zufriedenheit, die jede Freude von anderer Art überwiegt oder erhöhet. Aber dagegen ist auch nichts vermögend, mich mit mir selbst auszusohnen, mich aufzubeitern und zur Ruhe zu bringen, wenn ich von dem Anblick einer innerlichen selbstbewirkten Zerruttung meines Herzens geschreckt, die ganze Marter der Selvstverdammung erfahren muss; ich mag dann auch noch so mühsam - aber doch immmer vergebens - mir selber entschliehen und mich, uner dem Schwarme auswärts gesuchter Zerstrenungen und Frohlichkeiten, vor den unausweichtlichen Verfolgungen einer einheimischen Anklage versteckten wollen.
Det ville være ønskeligt om skolekommissionen ved at anordne en for ungdommen bedre skikket bog, ville give den mere lyst til dette nyttige sprog. Vel måtte Spalding da sættes hen ved siden af logaritmetabellerne og Galettis lærebog. Men målet kom man dog stadig nærmere, og hvad ville da et lille pengetab sige.
Forvisset om at kommissionen ikke tror sig ufejlbarlig, men endog vil vide enhver medborger tak der vil gøre den opmærksom på en afvigelse fra den gienneste vej til målet, agter jeg efterhånden at fremsætte i dette blad hvad der i denne henseende måtte synes mig at fortjene en plads.
K. H. Seidelin.
(Politivennen. Hæfte 6, nr. 87, den 22 December 1799, s 1389-1391)
Redacteurens Anmærkning
Johann Joachim Spaldings hovedværk "Betrachtung über die Bestimmung des Menschen" (førsteudgave 1748, sidste oplag 1794) var et i samtiden meget populært værk som udkom i flere udgaver og oplag. Værket lå langt fra den ellers gængse teologi og dogmatik og er i stedet en dialog med sig selv om eksistensspørgsmål.Om Frue Kirkeskole skrev Adresseavisen efter Københavns Bombardement 1807, følgende den 1. oktober 1807:
Under de Bekymringer, hvorpaa min Embedsstilling i nærværende sørgelige Tidspunkt har været saa frugtbar, var det mig en opmuntrende Glæde, igaar at modtage 10 Rd. til Frue Kirkeskoles Reparation. Den ædle Mand, som leverede mig dem med Taarer iØinene, syntes ikke at ville nævnes offentlig. Jeg antegner Gaven i Skoleregnskabet til Anvendelse efter Hensigten, og haaber, at den ikke vil blive den eeneste. Skolen, hvis Bestemmelse er, at give fattige Borgerbørn frie Underviisning, og, om mueligt, frie Klædning, har ved Bombardementet lidt en Skade, som er vurderet til 1000 Rd. Dens egne Midler ere utilstrækkelige til Istandsættelsen. Dens sædvanlige Hielpemidler: Collecter, Legater af Sognet, kan ved saa mange Familiers Ødelægelse ikke andet end være forringede. Men de ere ikke alle udtømte. Frue Sogn er ved Branden forarmet og adspredt, men ikke tilintetgiort. - Mange af dets veltænkende Indvaanere have i disse Trængselsdage havt øiensynligt Beviis paa Forsynets Varetægt over deres Liv og Eiendomme. De ville ikke glemme at vise Taknemmelighedved at giøre Vel, og betænke, at Understøttelse til Armods Linding og christelig Børneopdragelses Befordring, er den ædleste Art af Velgiørenhed.
Plum.Og igen i Adresseavisen den 9. oktober 1807:
Den sædvanlige Efteraars-Collect for Frue Kirkeskole indsamles for Trinitatis Døttre til Høimesse og Aftensang Søndagen den 11 October. Det som indkommer, anvendes til den ved Bombardementet overmaade beskadigede Skolebygnings istandsættelse.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar