Næstveds og især Lille Næstveds gader, er i vådt vejr uendelig snavset. Dette er egentlig ikke noget særegent onde for Næstved. Man beskuer næsten enhver købstads gader, man erindrer hvad der i dette blad før er skrevet om Kalundborgs, man ser endelig til hovedstadens gader hvis tilstrækkelige renholdelse endnu ikke er opnået. Det ville altså kunne man sige, anses for en alt for stærk prætension om Næstved som en tredjerangsstad, ville have rene gader. Næstved har endog en undskyldning mere end mange andre stæder. Denne at ingen veje kan tænkes dårligere end de som leder til den, især dem fra Korsør og Ringsted der næppe er i bedre stand nu end i Christian I's tider. De vogne som kommer til Næstved og som på vejen er sunket i til akslen i dræk, medfører et betydeligt antal ditto til byen, som forøger stadens egne betydelige produkter.
Næstved ligger ved foden af et sandbjerg. På vejstrækningerne mangler det heller ikke på dette til vejbygning nødvendige emne. Men sandet bliver liggende hvor det ligger, og vejene bliver ved at være halsbrækkende og hestefordærvende i den højeste grad.
Danmark har en vejkommission som besidder nationens agt og tillid. En vejforordning som anses for et mesterstykke. Der er før og efter denne forordning årligt arbejdet på vejene. Men efter de fuldfærdige strækningers størrelse, såvelsom deres varighed (se Roskilde- og Hørsholmsvejen) at dømme, vil Christian den 20. endnu kunne vælte på sin kongevej, uagtet alt hvad Christian 7. har gjort for at forebygge det.
Det var måske muligt at indbyggerne i mange købstæder eller amter blev til sinds selv at anlægge (efter den anviste linje og plan) deres landevej dersom de vidste at turen ellers først om et hundrede år ville komme til dem, og dersom de havde den nødvendige kundskab såvel om bygningsmåden som især om dens omkostninger.
Dette såvel som det ovenfor sagte om de små strækninger som årligt bygges, giver mig føje til at gøre følgende anmodninger til generalvejkommissionen: 1) At den ved hvert års ende underrettede almenheden om hvad der i samme var anlagt af nyt og hvad der var forbedre. Intet kunne tænkes mere behageligt for folket som tager så stor del i disse nyttige arbejder og altså heller intet behageligere for vejkommissionen som må ønske den agt og tiltro den besidder, end mere bestyrket end en sådan meddelelse der sikkert vandt en regents bifald som selv så lidet ønsker kundskab om noget offentligt anliggende tilbageholdt fra folket, at han endog ofte offentlig meddeler sine tanker, hensigter og iagttagelser. *) 2) At den ville udgive en plan over hele kongerigets vejarbejde hvori følgen og tiden for ethvert steds vejes bygning bestemtes, for så vidt dette lader sig gøre når arbejdets gang hidtil lægges til grund. Endelig 3) At den ved trykken bekendtgjorde en kort og tydelig anvisning til grus- og stenvejes bedste anlæg, forsynet med beregninger over omkostningerne af de derved forekommende arbejder. Dette sidste ville tjene mest til at opmuntre til vejanlæg da man nu forestiller sig disse omkostninger som uhyre store og af mangel på sikker underretning ikke ved hvilket man skal holde sig til at de forskellige derom løbende rygter. **)
*) Denne priselige regentadfærd som så ofte har vist sig i indledninger til de kongelige forordninger osv. giver den mest frydende forhåbning at hans majestæt engang vil befale alle sine kollegier årligt ved trykken summarisk at bekendtgøre deres handlinger til det almenes tarv. Dette er mange gode patrioters ivrige ønske, og dets opfyldelse tror de vil have mange herlige følger, vil gøre skatterne mindre tunge, vil bestyrke kærligheden mellem folket og dets regent, vil stoppe munden på kritikere. Kort sagt, vil befordre landets lyksalighed, og give alle andre regeringer det mest glimrende eksempel at efterligne.
**) Disse rygter er så forskellige at milen mellem Roskilde og Korsør efter nogle skal have kostet 80.000 og efter andre 3.000 rigsdaler at anlægge.
(Politivennen. Hæfte 6, nr. 88, den 28 December 1799, s 1393-1397)
Næstved ligger ved foden af et sandbjerg. På vejstrækningerne mangler det heller ikke på dette til vejbygning nødvendige emne. Men sandet bliver liggende hvor det ligger, og vejene bliver ved at være halsbrækkende og hestefordærvende i den højeste grad.
Danmark har en vejkommission som besidder nationens agt og tillid. En vejforordning som anses for et mesterstykke. Der er før og efter denne forordning årligt arbejdet på vejene. Men efter de fuldfærdige strækningers størrelse, såvelsom deres varighed (se Roskilde- og Hørsholmsvejen) at dømme, vil Christian den 20. endnu kunne vælte på sin kongevej, uagtet alt hvad Christian 7. har gjort for at forebygge det.
Det var måske muligt at indbyggerne i mange købstæder eller amter blev til sinds selv at anlægge (efter den anviste linje og plan) deres landevej dersom de vidste at turen ellers først om et hundrede år ville komme til dem, og dersom de havde den nødvendige kundskab såvel om bygningsmåden som især om dens omkostninger.
Dette såvel som det ovenfor sagte om de små strækninger som årligt bygges, giver mig føje til at gøre følgende anmodninger til generalvejkommissionen: 1) At den ved hvert års ende underrettede almenheden om hvad der i samme var anlagt af nyt og hvad der var forbedre. Intet kunne tænkes mere behageligt for folket som tager så stor del i disse nyttige arbejder og altså heller intet behageligere for vejkommissionen som må ønske den agt og tiltro den besidder, end mere bestyrket end en sådan meddelelse der sikkert vandt en regents bifald som selv så lidet ønsker kundskab om noget offentligt anliggende tilbageholdt fra folket, at han endog ofte offentlig meddeler sine tanker, hensigter og iagttagelser. *) 2) At den ville udgive en plan over hele kongerigets vejarbejde hvori følgen og tiden for ethvert steds vejes bygning bestemtes, for så vidt dette lader sig gøre når arbejdets gang hidtil lægges til grund. Endelig 3) At den ved trykken bekendtgjorde en kort og tydelig anvisning til grus- og stenvejes bedste anlæg, forsynet med beregninger over omkostningerne af de derved forekommende arbejder. Dette sidste ville tjene mest til at opmuntre til vejanlæg da man nu forestiller sig disse omkostninger som uhyre store og af mangel på sikker underretning ikke ved hvilket man skal holde sig til at de forskellige derom løbende rygter. **)
*) Denne priselige regentadfærd som så ofte har vist sig i indledninger til de kongelige forordninger osv. giver den mest frydende forhåbning at hans majestæt engang vil befale alle sine kollegier årligt ved trykken summarisk at bekendtgøre deres handlinger til det almenes tarv. Dette er mange gode patrioters ivrige ønske, og dets opfyldelse tror de vil have mange herlige følger, vil gøre skatterne mindre tunge, vil bestyrke kærligheden mellem folket og dets regent, vil stoppe munden på kritikere. Kort sagt, vil befordre landets lyksalighed, og give alle andre regeringer det mest glimrende eksempel at efterligne.
**) Disse rygter er så forskellige at milen mellem Roskilde og Korsør efter nogle skal have kostet 80.000 og efter andre 3.000 rigsdaler at anlægge.
(Politivennen. Hæfte 6, nr. 88, den 28 December 1799, s 1393-1397)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar