Det som ses hele tiden, holder op med at være påfaldende. Denne erfaring finder daglig sted ved de over al måde og til latterlighed usle læs af brænde, tørv, kul og lignende som vi daglig ser komme til torvs, og hvorover den fremmede der første gang i sit liv ser denne abderitstreg, med rette udstøder en latter sammenblandet af forundring og foragt.
En bonde tror og påstår at have bragt et forsvarligt læs som han kalder det, til torvs når det indeholder 30 snese tørv. Haverne af den korte vogn er stillet næsten lodrette og ovenpå består endog en del af det synlige læs af kviste, forder, tørre bregner eller lignende. For dette læs går to ofte tre heste, og et menneske må være med hvert læs. Beregner man nu når føreren af sådant læs om aftenen afgår fra fx egnen ved Frederiksborg, for om morgenen at være på Kultorvet som han forlader om middagen, for om aftenen at være hjemme - beregner man nu udgifterne så knapt som muligt: på indfarten 2 små måltider og 1 glas øl, aksissen, et morgenmåltid i København 1 dito ved bortrejsen, atter to ditto på hjemrejsen bompenge frem og tilbage, slid på vogn, tøj og hestesko på en kørsel af 10 mil, 3 hestes arbejde for 2 dage og 2 dage forsømt for føreren, for den bortvågede nat kræver sin ret - lægges hertil udgifterne ved tørvens frembringelse, ved dens stikning, tørring og hjemkørsel - og fradrages nu denne sum fra de 10 til 12 mark for et helt læs, dyrt nok, sælges for, hvor meget bliver da tilbage?
Forholder man en bonde den dårlige økonomi ved de små læs, så svarer han blot at det er umuligt at komme frem med større da vejene er så dårlige. Men da læssene aldrig bliver større når vejene om sommeren eller vinteren er allerbedst og da man på selv samme tid ser 6 til 8 gange så store læs indbragt ved samme hestetal, men NB kun fra landmænd over bondestanden og fra nogle få klogere bønder, så ser man nok at dette enten må være dumhed eller blot forevending.
Den rette grund er foruden ukyndighed i at gøre et rigtigt overslag over tab og vinding, lyst til sværm og hjemmelede. Så mange læs som han kan pine ud af sine tørv, så mange glade københavnsrejser.
For københavneren har denne tåbelige adfærd imidlertid den skadelige følge at den desuden dyre brændsel sælges ham endnu dyrere da nu det lilleputtiske læs står sælgeren for en del lige så højt som det store.
Dersom jeg foreslog at det blev forbudt at indføre mindre tørvelæs til København end på 100 snese, og mindre brændelæs end på en halv favn, så ville man vel kalde mig en rådgiver til despotiske forholdsregler. En beskyldning der skulle være mig den hårdeste af alle hvis den var fortjent. Men det er den ikke, eller også det er despotisk at forbyde borgeren at bage og brygge, at forbyde højere huse end 18 alen, at forbyde ædelstene i dragt og guld i værelser, ja selv disse forbuds nytte er mindre indlysende for dem de gælder for end mit.
(Politivennen. Hæfte 6, nr. 88, den 28 December 1799, s 1397-1400)
En bonde tror og påstår at have bragt et forsvarligt læs som han kalder det, til torvs når det indeholder 30 snese tørv. Haverne af den korte vogn er stillet næsten lodrette og ovenpå består endog en del af det synlige læs af kviste, forder, tørre bregner eller lignende. For dette læs går to ofte tre heste, og et menneske må være med hvert læs. Beregner man nu når føreren af sådant læs om aftenen afgår fra fx egnen ved Frederiksborg, for om morgenen at være på Kultorvet som han forlader om middagen, for om aftenen at være hjemme - beregner man nu udgifterne så knapt som muligt: på indfarten 2 små måltider og 1 glas øl, aksissen, et morgenmåltid i København 1 dito ved bortrejsen, atter to ditto på hjemrejsen bompenge frem og tilbage, slid på vogn, tøj og hestesko på en kørsel af 10 mil, 3 hestes arbejde for 2 dage og 2 dage forsømt for føreren, for den bortvågede nat kræver sin ret - lægges hertil udgifterne ved tørvens frembringelse, ved dens stikning, tørring og hjemkørsel - og fradrages nu denne sum fra de 10 til 12 mark for et helt læs, dyrt nok, sælges for, hvor meget bliver da tilbage?
Forholder man en bonde den dårlige økonomi ved de små læs, så svarer han blot at det er umuligt at komme frem med større da vejene er så dårlige. Men da læssene aldrig bliver større når vejene om sommeren eller vinteren er allerbedst og da man på selv samme tid ser 6 til 8 gange så store læs indbragt ved samme hestetal, men NB kun fra landmænd over bondestanden og fra nogle få klogere bønder, så ser man nok at dette enten må være dumhed eller blot forevending.
Den rette grund er foruden ukyndighed i at gøre et rigtigt overslag over tab og vinding, lyst til sværm og hjemmelede. Så mange læs som han kan pine ud af sine tørv, så mange glade københavnsrejser.
For københavneren har denne tåbelige adfærd imidlertid den skadelige følge at den desuden dyre brændsel sælges ham endnu dyrere da nu det lilleputtiske læs står sælgeren for en del lige så højt som det store.
Dersom jeg foreslog at det blev forbudt at indføre mindre tørvelæs til København end på 100 snese, og mindre brændelæs end på en halv favn, så ville man vel kalde mig en rådgiver til despotiske forholdsregler. En beskyldning der skulle være mig den hårdeste af alle hvis den var fortjent. Men det er den ikke, eller også det er despotisk at forbyde borgeren at bage og brygge, at forbyde højere huse end 18 alen, at forbyde ædelstene i dragt og guld i værelser, ja selv disse forbuds nytte er mindre indlysende for dem de gælder for end mit.
(Politivennen. Hæfte 6, nr. 88, den 28 December 1799, s 1397-1400)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar