Ingen fremmed kommer til København der jo ligesom indvånerne selv yttrer sin forundring over at Frederiksberggade hvor så stor en kørsel af vogne falder fra og til byens færdselsrigeste port, og hvor desuden så mange hørkræmmere bor, der gerne vil gøre deres fortov til et torv, er vedblevet at være lige så snæver efter ildebranden som før, mens så mange andre gader hvorigennem færdselen er meget mindre, er blevet en, to til tre alen bredere. Det hedder: Husejerne modsatte sig gadens udvidelse. Godt nok! men hvad om man beviste de gode mænd at deres modsigelse er af ingen gyldighed, da det er en af artiklerne i Københavns bys allerførste byret at borgerne ikke må modsætte sig at der til byens almindelige bedste borttages af deres grunde, ja hvad endnu mere er denne artiklen i byloven grunder sig på borgernes frie minde. Man efterlæser Arild Hvidtfeldts danske krønike s. 240 hvor artiklen lyder således:
"Borgerskabet haffver ocsaa loffvet, hvilcke som nye Huse og Grunde, at de ikke skal for deris Grundes Skyld, forhindre det almindelige Bedste, at Graffve og Veye (Gader, Stræder o.s.v.) jo skal gaae for sig, som nyttige sjunis, dog at derfor skeer tilbørlig Vederlag."
I kraft af denne Københavns borgeres frivillige antagne lov af året 1250 kan enhver forbedring der sigter til det almindelige vel foretages uden at husejerne har mindste ret til at modsætte sig samme. Jeg grunder også derpå adskillige forslag til forbedringer på vore gader som jeg i et andet nummer vil gøre, og som vist ville befindes at sigte til det almene bedste, skønt husejerne af egennytte skulle sige nej til det
-18-
(Politivennen. Hæfte 4, nr. 46, den 16. marts 1799, s 730-732)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar