22 juli 2014

Om Frihedsstøtten.

P. M.
Ved at passere forbi Frihedsstøtten udenfor Vesterport, har jeg bemærket at der indenfor gitteret er begroet med høje borrer, kanuller og andet ukrudt. Foruden at dette ser slemt ud, vil disse planters rødder med tiden løsne og fordærve broen og ukrudtet vil skjule indskrifterne. Det var derfor at ønske at man nu og da lugede på dette sted. Gitteret behøver nok også at males for ikke for hastigt at ruste. Det var også godt om statuerne om vinteren blev dækket med et overtræk af groft klæde og beget sejldug ovenover. For den italienske marmor forvittrer i streng og langvarig frost, og uden sådan forsynlighed vil dette kunststykke ikke holde sig i mange år.

(Politivennen. Hæfte 6, nr. 75, den 28 September 1799, s 1198-1199)


Redacteurens Anmærkning

Frihedsstøtten på Vesterbrogade stod (og står) til minde om stavnsbåndets ophævelse ved landboreformerne fra 1788. Kronprinsen havde nedlagt grundstenen 1792, og monumentet stod færdigt i september 1797. Det kan selvfølgelig være et tilfælde at den kun to år efter var ved at forfalde. Men det er påfaldende at artiklen er publiceret næsten på samme tidspunkt som Trykkefrihedsforordningen af 27. september 1799. Artiklen kan også ses som en besk kommentar til denne. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar