Søndag den 9. juni om aftenen kl. omtrent 10 eller lidt over, kom jeg tillige med så mange andre på Nørrebro for at gå hjemefter at have muntret sindet, og fået lidt sund og frisk luft i naturens skød. Da jeg kom inden for Peblingesøen, hørtes et ynkeligt skrig der lignede en fruentimmerstemme som skreg om hjælp mod overfald. Da vi kom til stedet,løb alle de forreste personer efter en underofficer som sablen var frataget. Rygtet sagde han havde trukket blank og mishandlet hende. Da der blev fortalt så forskellige ting om denne tildragelse, så opfordres disse to personer herved til at give en nøjagtig forklaring over den skete tildragelse således som den er passeret, så det sande kan skelnes fra det falske. De vil herved gøre en stor del af dem der kom til på samme tid og hørte denne fortælling på så forskellige måder, sig meget forbunden. *)
*) Formodentlig angår denne anmeldelse den samme tildragelse som den foregående. Udg.
(Politivennen. Hæfte 5, nr. 60, den 15 Junii 1799, s 951-952)
*) Formodentlig angår denne anmeldelse den samme tildragelse som den foregående. Udg.
(Politivennen. Hæfte 5, nr. 60, den 15 Junii 1799, s 951-952)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar