Allerede i en del år har man i Paris haft to anstalter hvis menneskekærlige hensigt og skønne følger må glæde enhver sand menneskeven.
Jeg mener læreanstalten for døvstumme hvor disse lærer at læse og skrive, og altså gøres nyttige for samfundet, og institutionen for blinde hvori disse lære at læse, regne skrive, spinde, strikke, spille på instrumenter, sætte (i bogtrykkeri) o. a. m. til stor fuldkommenhed.
Og mens denne sande broderkærlighed øves i en hovedstad hos et folk der nu på tiende år sukker under en mageløs krig, hvad gør imens det religiøse, det sædelige, det lykkelige Danmark, det Danmark der ved halvfjerds års fred har kunnet samle sig kraft til al god gerning - hvad gør det for sine døvstumme, sine blinde børn der så meget trænger, så meget mere er berettigede til moderens hjælp.
I Kiel har hr. Pfingsten i hele 13 år under det derværende skolelærerseminarium virket til nytte i sit institut for døvstumme. Og kongen har understøttet ham. Tør man da ikke håbe at den samme konge vil udstrække den samme ømme hånd til de stakkels døvstumme der er danskbårne som han?
En sådan anstalt kunne allerbedst forenes med Blågårds Instituttet da de vordende skolelærere tillige blev kyndige i at gavne de i deres landsbyer forekommende døvstumme unge.
Et institut for blinde ville herligt kunne forenes med det.
Fattigvæsenets virksomme bestyrelse der formodentlig har truffet et ikke ubetydeligt antal af døvstumme og blinde mellem stadens fattige, forene sin stemme med min!
(Politivennen. Hæfte 8, nr. 93, den 1 Februar 1800, s 1485-1487)
I 1807 oprettedes det Kongelige Døvstumme-Institut i Sølvgade med Peter Atke Castberg (1779-1823).
Jeg mener læreanstalten for døvstumme hvor disse lærer at læse og skrive, og altså gøres nyttige for samfundet, og institutionen for blinde hvori disse lære at læse, regne skrive, spinde, strikke, spille på instrumenter, sætte (i bogtrykkeri) o. a. m. til stor fuldkommenhed.
Og mens denne sande broderkærlighed øves i en hovedstad hos et folk der nu på tiende år sukker under en mageløs krig, hvad gør imens det religiøse, det sædelige, det lykkelige Danmark, det Danmark der ved halvfjerds års fred har kunnet samle sig kraft til al god gerning - hvad gør det for sine døvstumme, sine blinde børn der så meget trænger, så meget mere er berettigede til moderens hjælp.
I Kiel har hr. Pfingsten i hele 13 år under det derværende skolelærerseminarium virket til nytte i sit institut for døvstumme. Og kongen har understøttet ham. Tør man da ikke håbe at den samme konge vil udstrække den samme ømme hånd til de stakkels døvstumme der er danskbårne som han?
En sådan anstalt kunne allerbedst forenes med Blågårds Instituttet da de vordende skolelærere tillige blev kyndige i at gavne de i deres landsbyer forekommende døvstumme unge.
Et institut for blinde ville herligt kunne forenes med det.
Fattigvæsenets virksomme bestyrelse der formodentlig har truffet et ikke ubetydeligt antal af døvstumme og blinde mellem stadens fattige, forene sin stemme med min!
(Politivennen. Hæfte 8, nr. 93, den 1 Februar 1800, s 1485-1487)
Redacteurens Anmærkning
Georg Wilhelm Pfingsten (1746-1827) var søn af en tambour, og oprindelig parykmager. Men da parykker gik af mode, slog han sig i stedet ned som musik- og danselærer. Kombinationen af militær opvækst og musik, samt en barndom med to døvstumme børn kan have inspireret ham til at opfinde militære signalsystemer med flag og trommehvirvler. I hvert fald opsøgte han døvstumme og fik erfaring med dem. Han udarbejdede et tegnsprog der vakte offentlig interesse. Fra 1787 også med Lübecks Magistrats opbakning. Han blev ansat i 1791 som lærer og organist. Fra 1799 betalt af kronprins Frederik til i Kiel at virke som døvstummelærer. Han udgav lærebøger og artikler om døvstummes behandling i forskellige holstenske tidsskrifter. Se i øvrigt den opfølgende artikel i Politivennen om ham.I 1807 oprettedes det Kongelige Døvstumme-Institut i Sølvgade med Peter Atke Castberg (1779-1823).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar