Om Karnapper

(Efter indsendt)

Karnapper er egentlig et stykke gotisk bygningskunst, og brugtes på alle fortidens pragtbygninger i disse lande, hvorpå Rosenborg stadig er et talende bevis. Efterhånden som den bedre bygningskunst naturaliseredes hos os, bortfaldt karnapperne, som denne på ingen måde vedkender sig.

Rosenborg er et talende bevis på at karnapper blev brugt på alle fortidens pragtbygninger. Men den bedre bygningskunst vedkender sig ikke karnapperne, nu hvor den indfinder sig i Danmark.

Nu synes disse vanskabninger igen at ville tage overhånd til skade for vores gader og pladser, og til vanære for vores bygningskunst og smag. Man ser allerede huse, der har to og flere sådanne glasskabe. Ja de begynder endog at stige fra underste etage op i 2. sals højde, og vil måske stige endnu højere.

Det er et stort ønske, at man får dette uvæsen standset. Det bliver næppe den gode smag der gør det. For hvordan den er hos os, fremgår af at den latterlige grille med at male forhuset på et og samme hus i flere forskellige og stærk afstikkende farver har taget overhånd. Det ser derfor ud som om man har bygget et stykke af blå, et andet af brune, et tredje af gule, et fjerde af røde sten, osv. Kun bygningskommissionen eller Politiet kan standse det.

Det er ubestrideligt at enhver der sætter karnap på sit hus, skader udsigten for en stribe huse til begge sider. Og der er nok ingen tvivl om, at lovene ville forpligte ham til at fjerne det, hvis naboer klagede over det inden der vandtes hævd på det.

(Politivennen nr. 353, 26. januar 1805, s 5614-5615)

Aversionen - eller måske lige så meget angsten for brand - giver sig udslag i at man stort set ikke (eller måske endda: slet ikke) kan finde bygninger fra Politivennens tid med karnapper i den indre by. Denne beskedne karnap - hvis den kan kaldes det - på Skt. Petri Skole i Larslejstræde er fra et langt senere byggeri, 1899.

Redakteurens bemærkninger

Karnapper og etageejendomme

Man kan lede længe efter bygninger med karnapper i City fra Politivennens tid. Så skribenten må repræsentere et generelt synspunkt hos bygherrer. København fik den 4. juli 1795 en Rådstue-Plakat  "Angående de regler som ved bygningers gørelse i København for eftertiden bliver at iagttage". Karnapper, kviste, gavle og tårne blev populære et århundrede senere. Dog ikke i city, men i brokvartererne.

Karnapper fandtes allerede i middelalderen og barokken, og blev specielt i gotikken (ca. 1200 til 1600-tallet) mere udbredt. Samt igen i 1870'erne. Først I England, senere USA, Canada og Australien.

På Politivennens tid stod de mest almindelige etagebygninger fra 1700-tallet og til slutningen af 1890'erne i tætbebyggede byer som fx København på fundamenter af murværk eventuelt iblandet natursten. Ydervæggene var massive, indervægge normalt af udmuret bindingsværk, (grundmur i nederste etage og kælder) eller dobbelte bræddevægge. Etagerne var adskilt af træbjælkelag, og trapper er af træ. Taget af tegl, skifer eller metal på en trækonstruktion.

Bygningskommissionen

Siden 1728 blev der i København nedsat adskillige bygningskommissioner og -direktioners fortrinsvis for at genopbygge de offentlige bygninger efter brandene 1728 og 1790'erne. I 1803 skulle en kommission koncentrere sig om slottet, rådhuset og domhuset. Så med mindre skribenten kunne godtgøre (hvad han ikke gør) at karnapperne var brandfarlige, har det formentlig ikke gjort det store indtryk.