En Tanke om de skarpe Patroner fra 2. April

(Efter Indsendt)

Den ulykke som skete og blev udført af guldsmed, nu delinkvent Hertslein, var måske ikke sket, hvis de kugler og det krudt som blev udleveret ved 2. april krigen til alle borgere, efter vedkommendes pligt var blevet afleveret igen på de behørige steder. Man kan således anse det som en medvirken til gerningen. Og da det kunne give anledning til flere sådanne, mon ikke det var det mest rigtige at disse skadelige dele blev frataget enhver uden forskel, og af vedkommende modtaget og afleveret på behørige steder til bedre og mere anvendeligt brug.

(Politivennen nr. 362, 30. marts 1805, sides. 5760-5761)

Redacteurens Anmærkninger.

2. april krigen

Hentyder til Slaget på Reden, som fandt sted 2. april 1801. Næsten 4 år efter har der åbenbart stadig været krudt, kugler og våben blandt forsvarerne.

Ragnvald Johan Hertzlein

Var kendt i samtiden. Født ca. 1755 i Sverige, gift ca. 1780, 3 børn. Rejste til København 1787, borgerskab 1800. Fik 3 børn (som døde som spæde) med sin husholderske, selv om han ikke kunne blive skilt fra sin svenske kone. Boede 1801 i Købmagerkvarteret. Skød kæresten den 24.11.1804 tilsyneladende ved et jalousimord. Først Hof- og Stadsretten (28. januar), senere stadfæstet af Højesteret (20. februar 1805) blev han dømt til døden og halshugget. Dommen stod i Arkiv for retsvidenskab og dens anvendelse, bind 1, s. 423-425 (her i uddrag):

--- antages, at den foranførte Handling er foretaget i et af Jalousie, ophidset ved Nydelsen af stærk Drik, frembragte Forsæt at skade og dræbe ovenmeldte Witta Bjerring. Derimod har Arrestanten nægtet, at han førend bemeldte Dag har havt Tanke til at ville gjøre den Afdøde Skade paa Live eller Lemmer, eller at han engang under Gjerningens Udøvelse, og medens Midlerne til sammes Iværksættelse bleve forberedede, har havt nogen tydelig Forestilling om, hvad det var, han foretog sig,, ligesom de af ovennævnte Vidner omforklarede Omstændigheder heller ikke give Vished om, at Arrestanten har handlet med Overlæg.

Så han havde måske et problem med drikkeri, men var en dygtig guldsmed. Boet blev opgjort til 800 rigsdaler. Henrettelsen blev annonceret i Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis, 5. april 1805:

Guldsmed Heertzlein skal henrettes næstkommende Torsdag. Det til den Ende Eschafoute ere saaledes indrettet at det kan nedtages og igien opsættes naar deraf skulle giøres Brug.

Det blev lakonisk beskrevet i Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis, 9. april 1805:

Skafottet, som Delinqvienten Hertzlein skulle henrettes paa den 4de d. M. om Morgenen tidlig, er 8 Fod høi, forsynet med en Trappe og et lidet Rækværk og kan beqvemt rumme 12 eller 16 Personer.

Henrettelsen den 4. april 1805 blev beskrevet i Kongelig allernaadigst privilegerte Ribe Stifts Adresse-Avis, 12. april 1805:

Guldsmed Hertzlein blev da i Torsdags Morges Kl. 8 henrettet paa øster Fælled, paa det Dagen forhen dertil opreiste Skaffot. En utallig Mængde Mennesker omringede Stedet uagtet den bidende Kulde, og den dertil udvalgte tidlige Morgenstund. Med Forundring fandtes imellem Tilskuerne ikke blot en Hob Damer, men endog en Mængde smaae Børn. Hertzlein viste langt mere Fatning end man havde ventet. Efter at have hørt en kort Tiltale af Hr. Brorson, med et Kys taget Afsked med ham, og herpaa hørt sin Dom oplæse, aftrak han selv sine Klæder og lagde sig paa Blokken, hvor Hovedet strax med et Hug afhuggedes. De ærlige Slaver lagde derpaa Liget i Kiste, hvorpaa det blev begravet paa Kirkegaarden uden Østerport. Skafottet var kørt efter igien nedtaget. 

Opgørelsen af dødsboet blev annonceret bl. a. i De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender, 18. oktober 1805:

5/356 1804&5 I Følge Kongelig allernaadigst Bevilling af 27de September sidstleden, læst i den Kongelige Lands Overret samt Hof- og Stadsret i København Dags Dato, bliver herved med Aar og Dags Varsel, sub poena pæclusi et perpetui silentii, indkaldede alle de, som formener sig at have noget at fordre i afg. Guldsmedemester Ragvald Johan Hertzleins Stervboe, med deres Paastand at fremkomme og deres formeentlige Krav inden foreskrevne Tids Forløb, for os at anmelde og beviisliggiøre. Den Kongelige Lands Overret samt Kiøbenhavns Hof- og Stadsrets Skiftekommission den 7de October 1805. Carstens. Dall.

Ifølge Det Skandinaviske Litteraturselskabs Skrifter, 1814, s. 434-435 blev en dugmagersvend, Søren Dam henrettet i april 1805 for drab. Efter sigende fordi han overværede henrettelsen af Hetzlein. Han blev tungsindig, bl.a slog han sin elskede kanariefugl ihjel med ordene "da du bærer dig således ad, så skal du dø den samme død som Hertzlein". Senere slog han så tilsyneladende uden grund en gammel kone ihjel med en kniv, som han fandt på bordet.