Uorden med Slaver

På hjørnet af Store Kongensgade og Toldbodvej har der i denne uge gået en slave fra om morgenen indtil efter middag. Han har uophørligt tryglet og trængt sig på de forbigående for at få noget. Da denne uorden vel kunne give den ufordelagtig opfattelse af den orden, som gælder for disse statens og menneskehedens udskud, så var det at ønske at de ansvarlige alvorligt ville henstille til slavefogederne at de under ingen omstændigheder tillod slaverne at gå fra deres arbejde. Og endnu strengere forbød slavefogden i selskab med slaven at opsøge brændevinsmanden, for sammen at drikke det tiltryglede op, således som det er sket både ved denne og tidligere lejligheder.

(Politivennen nr. 362, 30. marts 1805, side 5758-5759)

Det er meget sandsynligt at den omtalte slave kom fra Kastellets Arrest, som man lige kan ane (den røde bygning) bag Kastelskirkens gule bygning. Det var netop i denne nordlige fløj at slaverne var indsat. Arresthuset er bogstavelig talt bygget sammen med kirkens bagside.

Redakteurens Anmærkninger

Toldbodvej

Hedder nu Esplanaden. På Politivennens tid havde området en berygtet fortid som sump, dernæst opfyldt med dagrenovation. Da affaldet havde tørlagt området, havde kommandanten på Kastellet køer gående. Indtil omkring 1800 blev desertører hængt i en galge, der stod på stedet. Først da man fik plantet træer, begyndte området at blive mere mondænt.

Slaver

Der er ikke tale om slaver i nutidig betydning, men fanger som var idømt særlig hårde straffe. Dem var der formentlig omkring 1.000 af på dette tidspunkt. ODS skriver ( i uddrag): 

... forbryder, der er idømt strengt strafarbejde ..; spec. (jf. Fæstningsslave samt Jærnfange) m. h. t. danske forhold fra beg. af 18. til midten af 19. aarh. ..., om person, der var dømt til at arbejde i jærn ... Tugthusfangerne, Slaverne, som man saa ofte saae i deres halvbrune og halvgraa Dragt med Bøiler om Foden drage gjennem Gaderne til forskjelligt Arbeide paa Fæstningen under Anførsel af en Slavesergent. Davids.​KK.23. 

Kastellets Venner beskriver de kummerlige forhold for slaverne. Straffen med at blive slave blev først afskaffet efter grundlovens indførelse i 1851. Allerede dømte skulle dog først udstå deres straf. En beskrivelse af deres forhold og holdningen til dem stod at læse i Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, Tredie Aargang, No. 85, tirsdag den 5. august 1806, spalte 1341-1348.