Undertegnede, hvis datter søger en friskole, henvendte sig omtrent for en måneds til siden, til distriktets forstander med en skriftlig anmodning fra skolens lærer om at anvise hende en læge, da hun pludselig var blevet angrebet af et tilfælde, der forekom mig og andre at være begyndelsen til en hidsig sygdom. Lægen indfandt sig da også og foreskrev nogle midler, men blev borte i en 10-12 dage. Imidlertid tog sygdommen til med sådan heftighed, at der kun var lidt eller intet håb om barnets liv.
I min sorg og forlegenhed henvendte jeg mig igen til min datters lærer og fortalte ham, at lægen ikke havde været mere end den ene gang hos hende. Efter hans råd anmeldte jeg det for forstanderen, som lovede at foranstalte det fornødne. Men selv efter at barnet dog begynder at komme sig en smule, har jeg ingen læge set.
Denne gang har naturen og omhyggelig pleje, næst Guds hjælp, og ikke lægemidler, reddet mit barns liv. Men det bør dog vel ikke altid være tilrådeligt at stole på god natur, mindst på passende pleje, især hos fattige folk.
Forsømmelse i sygdomstilfældet kan fra lægens side så let have et menneskelivs tab til følge. Og et menneskeliv, hvad enten det tilhører en kejser eller en stodder, bør være lægen lige helligt og dyrebart.
Ovenstående har jeg bekendtgjort for at vedkommende læge, der dog skal være en lærd mand, herefter vil udvise større nøjagtighed med sine fattige patienter end i dette tilfælde. Og for det tilfælde at hvis sådant skulle ske igen, at direktionen for fattigvæsnet ville råde bod på sådan utilgivelig forsømmelse.
Rasmus Pedersen
Værtshusholder
* * *
Udgiveren kan ikke tillade sig at tro, at en læge frivillig skulle forsømme en syg fordi denne er fattig. Men anser det for muligt, at lægen enten har forudset, hvad der jo blev tilfældet, at naturen her ville hjælpe, eller troet at hvis sygdommen virkelig tog til, ville faderen vel komme til ham for at minde ham om at komme.
Måske var det ikke af vejen, om der var flere reservedistriktslæger, der i tilfælde af lægens eget forfald kunne overvåge den del af hans dont, der kunne komme til at forsømmes.
Endelig burde klageren, hvis hans barns liv var ham kært, og han ikke ville minde den samme læge, ikke have stolet på læreren, men selv gået til forstanderen, eller endog til en direktør.
(Politivennen nr. 359, 9. marts 1805, side 5704-5707).
Sygdom er et regelmæssigt tema i Politivennen. Det er svært at forestille sig lægekunsten på Politivennens tid. Man havde ikke engang kendskab til hvordan man helbredte banale sygdomme som halsbetændelse. En udbredt opfattelse var at sygdom skyldtes en ubalance i kroppens væsker. Snot kunne derfor opfattes som kroppens eget forsøg på at bekæmpe sygdommen, og behandlingen bestod stort set i at hjælpe kroppen på vej og bringe balance i dens væsker. Mange læger lod sygdommen gå sin gang, sådan som det er beskrevet i Politivennens artikel. Andre brugte kviksølvholdige midler, vanddrivende midler, omslag eller åreladning. Det var ikke ualmindeligt at lade sig årelade et par gange om året for at holde sig rask. Set med vore dages kundskaber havde disse midler i bedste fald ingen virkning, i værste fald kunne de være med til at slå patienterne ihjel.
Kraks Vejviser 1811 har en liste over praktiserende læger i København
I min sorg og forlegenhed henvendte jeg mig igen til min datters lærer og fortalte ham, at lægen ikke havde været mere end den ene gang hos hende. Efter hans råd anmeldte jeg det for forstanderen, som lovede at foranstalte det fornødne. Men selv efter at barnet dog begynder at komme sig en smule, har jeg ingen læge set.
Denne gang har naturen og omhyggelig pleje, næst Guds hjælp, og ikke lægemidler, reddet mit barns liv. Men det bør dog vel ikke altid være tilrådeligt at stole på god natur, mindst på passende pleje, især hos fattige folk.
Forsømmelse i sygdomstilfældet kan fra lægens side så let have et menneskelivs tab til følge. Og et menneskeliv, hvad enten det tilhører en kejser eller en stodder, bør være lægen lige helligt og dyrebart.
Ovenstående har jeg bekendtgjort for at vedkommende læge, der dog skal være en lærd mand, herefter vil udvise større nøjagtighed med sine fattige patienter end i dette tilfælde. Og for det tilfælde at hvis sådant skulle ske igen, at direktionen for fattigvæsnet ville råde bod på sådan utilgivelig forsømmelse.
Rasmus Pedersen
Værtshusholder
* * *
Udgiveren kan ikke tillade sig at tro, at en læge frivillig skulle forsømme en syg fordi denne er fattig. Men anser det for muligt, at lægen enten har forudset, hvad der jo blev tilfældet, at naturen her ville hjælpe, eller troet at hvis sygdommen virkelig tog til, ville faderen vel komme til ham for at minde ham om at komme.
Måske var det ikke af vejen, om der var flere reservedistriktslæger, der i tilfælde af lægens eget forfald kunne overvåge den del af hans dont, der kunne komme til at forsømmes.
Endelig burde klageren, hvis hans barns liv var ham kært, og han ikke ville minde den samme læge, ikke have stolet på læreren, men selv gået til forstanderen, eller endog til en direktør.
(Politivennen nr. 359, 9. marts 1805, side 5704-5707).
Redacteurens Anmærkning
Artiklen besvaredes i Politivennen nr. 360, 16. marts 1805, side 5724.Sygdom er et regelmæssigt tema i Politivennen. Det er svært at forestille sig lægekunsten på Politivennens tid. Man havde ikke engang kendskab til hvordan man helbredte banale sygdomme som halsbetændelse. En udbredt opfattelse var at sygdom skyldtes en ubalance i kroppens væsker. Snot kunne derfor opfattes som kroppens eget forsøg på at bekæmpe sygdommen, og behandlingen bestod stort set i at hjælpe kroppen på vej og bringe balance i dens væsker. Mange læger lod sygdommen gå sin gang, sådan som det er beskrevet i Politivennens artikel. Andre brugte kviksølvholdige midler, vanddrivende midler, omslag eller åreladning. Det var ikke ualmindeligt at lade sig årelade et par gange om året for at holde sig rask. Set med vore dages kundskaber havde disse midler i bedste fald ingen virkning, i værste fald kunne de være med til at slå patienterne ihjel.
Kraks Vejviser 1811 har en liste over praktiserende læger i København
Ingen kommentarer:
Send en kommentar