Hver aften i mørkningen og senere i mørke holdes i den ende af Adelgade der er nær Nyboder, et af de besynderligste markeder. Og hvad der er endnu mere besynderligt, uden at mange mennesker i staden ved at et sådant marked findes.
Dette marked, der ikke findes noteret blandt almanakkens markeder, en unødvendighed da det holdes hverdag, kunne i en dobbelt forstand kaldes det stående marked. Først for den ovennævnte bestandigheds skyld, og dels for der hverken er boder eller stader, som på andre markeder. Men enhver sælger har sin vare i hånden eller på armen.
På Adelgades "Stående Marked" er der hverken boder eller stader, som her på Gråbrødretorv. Nej, sælgerne har varerne i hånden eller på armen.
Hvad køberne angår, består personerne mest af matroser, bønderkarle, arbejdsfolk og tjenestepiger. Sælgerne er derimod for størstedelen pjaltede kællinger. Man kan her få fruentimmer natkapper for 4 skilling, sko for 1 mark, støvler for 26 skilling og hele kjoler for 4 mark, osv.
Mørket gør at varerne tager sig ud til deres fordel, hvilket er en ny originalitet ved dette marked.
I fjor gik Holmens folk om aftenen patrulje gennem gaden. De splittede køberne og sælgerne, og så godt som tilintetgjorde markedet. Men i år, da dette ikke finder sted, har det opnået sin forrige velmagt.
Dersom det var afgjort, at det alene var ejendom, som her solgtes af trang, så måtte man, i stedet for at være mod dette væsen, snarere befordre det, da det sikkert ofte var bedre for den fattige om han på engang, skønt for en bagatel, solgte sin pjalt end at han sætter den i pant for en endnu langt mindre bagatel, svarer skammelige renter af lånet, og taber til sidst sin ret, når fornyelsen overstiger hans kræfter.
Men hvis, hvilket både er muligt og synes troligt, stjålet gods kan sælges her, så kan et sådant marked næppe være ønskeligt, men bør ønskes ophævet.
En anden grund til et sådant ønske er den at ved hjælp af [den?] marked selv, og under den støj som ofte er forbundet med den, udsættes de omkringboende folk i gaden for mere tyveri. De kan endog dårligt holde markedsgæsterne uden for døre, butikker og porte. Og undertiden må de tåle at tre-fire købere, med en sælger i hælene, springer ind for ved lyset at bese en eller anden genstand. Og hvor ubehageligt, besværligt, ja endog farligt noget sådant er for dem i husene, behøver her ingen vidtløftig forklaring.
(Politivennen nr. 363, 6. april 1805, s5777-5779)
Dette marked, der ikke findes noteret blandt almanakkens markeder, en unødvendighed da det holdes hverdag, kunne i en dobbelt forstand kaldes det stående marked. Først for den ovennævnte bestandigheds skyld, og dels for der hverken er boder eller stader, som på andre markeder. Men enhver sælger har sin vare i hånden eller på armen.
Hvad køberne angår, består personerne mest af matroser, bønderkarle, arbejdsfolk og tjenestepiger. Sælgerne er derimod for størstedelen pjaltede kællinger. Man kan her få fruentimmer natkapper for 4 skilling, sko for 1 mark, støvler for 26 skilling og hele kjoler for 4 mark, osv.
Mørket gør at varerne tager sig ud til deres fordel, hvilket er en ny originalitet ved dette marked.
I fjor gik Holmens folk om aftenen patrulje gennem gaden. De splittede køberne og sælgerne, og så godt som tilintetgjorde markedet. Men i år, da dette ikke finder sted, har det opnået sin forrige velmagt.
Dersom det var afgjort, at det alene var ejendom, som her solgtes af trang, så måtte man, i stedet for at være mod dette væsen, snarere befordre det, da det sikkert ofte var bedre for den fattige om han på engang, skønt for en bagatel, solgte sin pjalt end at han sætter den i pant for en endnu langt mindre bagatel, svarer skammelige renter af lånet, og taber til sidst sin ret, når fornyelsen overstiger hans kræfter.
Men hvis, hvilket både er muligt og synes troligt, stjålet gods kan sælges her, så kan et sådant marked næppe være ønskeligt, men bør ønskes ophævet.
En anden grund til et sådant ønske er den at ved hjælp af [den?] marked selv, og under den støj som ofte er forbundet med den, udsættes de omkringboende folk i gaden for mere tyveri. De kan endog dårligt holde markedsgæsterne uden for døre, butikker og porte. Og undertiden må de tåle at tre-fire købere, med en sælger i hælene, springer ind for ved lyset at bese en eller anden genstand. Og hvor ubehageligt, besværligt, ja endog farligt noget sådant er for dem i husene, behøver her ingen vidtløftig forklaring.
(Politivennen nr. 363, 6. april 1805, s5777-5779)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar