I anledning af det i Politivennen anførte om hr. Beautains Benefice, vil jeg nedskrive hele den begivenhed, og det jeg skriver er grundet på sandhed.
Mandag den 1. april om morgenen mellem 8 og 9 kom jeg til hr. Beautain for at købe en logebillet til en mand, som havde givet mig det i kommission. Hr. Beautain kom frem med et sirligt skrevet papir, hvorunder stod hans navn. Dette var en indbydelse til de respektive abonnenter, om de ville disponere over deres abonnerede loger, og i så fald tegne deres navne på indbydelsen. Da jeg ikke havde nægtet andre af teaterpersonalet denne tjeneste, at ombringe et sådant cirkulære, kunne jeg ikke heller, uden at udmærke hr. Beautain, nægte ham det. Jeg gjorde ham kun opmærksom på, at det var for sent at lade indbydelse cirkulere, da han samme dag ville begynde at sælge billetter, og dette allerede var anmeldt i Adresse-kontorens Efterretninger lørdag den 30. marts. Måske endog nogle billetter da allerede samme dag var solgte. Men hr. Beautain ønskede hans indbydelse skulle cirkulere og jeg ville ikke være ham imod.
Denne samtale passerede under fire øjne mellem hr. Beautain og mig. Mine pligter tillod mig ikke at komme til mange abonnenter om formiddagen. Om middagen sendte jeg min datter til nogle abonnenter, hvoraf to agtværdige mænd havde tegnet sig for hele loger. Før kl. 2 havde jeg indbydelse og ilede både glad og bekymret til hr. Beautain: Glad over at nogle havde tegnet sig - bekymret over en tanke, som opstod i mig: Om hr. Beautain nu fristes til at sælge de loger, som var antegnede? Men jeg blev både forandret og skamfuld da jeg så hvor velgrundet min frygt var. Jeg stod som forstenet, da han sagde mig, at de loger, hvorfor abonnenterne havde tegnet sig, var alle borte, og jeg erindrede tillige at det var den første april.
Måske kunne en kompensation formilde de fornærmede, tænkte jeg, og bad hr. Beautain at han ville overlade andre loger, der var ligeså gode som de abonnenterne havde ønsket sig. Men han var så beskæftiget med at sælge billetter at han næppe hørte hvad jeg bad ham om, men råbte: Alle borte - alle borte! Nu beklagede jeg mig over hr. Beautains forhold, og henvendte mig til en mand, som sad hos ham, og skrev på nogle blanketter. Jeg fortalte ham om denne begivenhed, og sagde: At jeg ikke ville gå til flere af abonnenterne, og med det samme lagde jeg de papirer på bordet hos denne mand, som jeg havde modtaget om morgenen af hr. Beautain. Nemlig en liste over logerne og invitationen. Manden, som sad ved bordet svarede mig, at jeg havde fuldkommen ret. Jeg anså ham for at være en retskaffen, ærekær og pålidelig franskmand. I ham har jeg et vidne, når jeg kun vidste hans navn og adresse.
I det forreste værelse stod der to af politiet. Men det er troligt at disse ikke har bemærket noget af denne sag. Mere ved jeg ikke desangående. I Politivennen læses: "En liste på loger", men det var den allerede nævnte indbydelse og "inge liste" som blev abonnenterne tilstillet. Ligeledes stor der: At manden tegnede sig for en 18 mark loge som blev betalt med 10 rigsdaler. Her vil den flygtige læser tro, at jeg eller min datter *) havde modtaget samme til hr. Beautain, hvilket ikke er sket. Mit forhold, såvel i begivenheden med indbydelsen til beneficen som i andre forretninger, har ikke givet anledning til at nogen mistanke kan hvile på mig.
P. Øegaard
*) Manden sendte sin karl til Beautain med de 10 rigsdaler for den tiltegnede loge, men fik derfor en urigtig. udg. anm.
(Politivennen nr. 364, 13. april 1805, s. 5783-5787)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar