(Efter indsendt)
Kirkegården uden for porten er virkelig den skønneste som byen har, og synes nu også mere og mere at blive foretrukket for enhver anden i byen. Så man kan ikke andet end inderligt harmes i sindet ved at se al den uorden, som hersker der ved de i mængden tilstimlede mennesker, når et lig af mere end lav klasse og med mere end sædvanlig ceremoni begraves der, og som indtraf den 20 september ved major Claesens ligfærd.
Folket sprang allevegne over gærdet. Dette blev adskillige steder revet ned, gravene nedtrådte, træerne proppet fulde af mennesker, hvorved grene blev brækket af, og selv mennesker drattede ned. En uorden som ved sådan lejlighed næppe kan forebygges ved få skønt nok så årvågne politibetjente, men kun ved stærk magt, hvorfor man ønskede at en passende kommando at militære ved sådanne lejligheder måtte rekvireres til opsyn og ordens vedligeholdelse på vedkommende sørgehusets bekostning. Men også før en sådan ligbegængelse indtraf igen, bekendtgørelse af en advarende anordning fra politiets eller den høje magistrats side, samt bestemmelse af mulkt at skulle betale i tilfælde af anordningens modvillige overtrædelse.
Desuden er det ikke noget smukt syn at se byens skønneste urtegård omgivet af et stengærde, over hvilket enhver som vil kan krybe eller stige, og kun til lille sikkerhed for de der med tiden kommende mindesmærker. En grundmur ville både pryde, nytte og sikre langt mere, og bekostningen kunne i det hele taget ikke være så betydelig, da begge kirker burde deltage deri. Og begge, især St. Olai, ejer ikke ubetydelige kapitaler. Ja og begge drager indkomster af de der nedsatte lig. Man tør håbe at dette her ærbødigst fremsatte måtte fortjene vedkommendes varme opmærksomhed. En graver burde vel også ønskes bosat der.
(Politivennen nr. 440, 27. september 1806, side 6994-6996)
Redacteurens Anmærkning
Mon ikke der er tale om Johan Jacob Claessen, der døde 20 september og begravet af Marie kirken?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar