Om Vandet i Karrene på Gaderne

(Efter indsendt)

Dels vandets egen natur, dels beskaffenheden af de kar man har taget til dette brug, forenet med luftens hede, må nødvendigvis før eller senere bringe vandet i karrene i forrådnelse eller i en stinkende tilstand.

Det var derfor at ønske, at det måtte blive befalet husejerne efter visse dages mellemrum at tømmer deres vandkar, for at fylde dem med frisk vand.

Gammeltorv og Nytorv 1805 mens alt endnu var fredeligt. Her var såvel springvand som pumpe. Man ser også Vor Frue Kirkes spir og det mindre på Sankt Petri Kirke. Mens en kvik person for rundt og slukkede ildebrand i det sidste, satte en brandpil sig fast i toppen på Vor Frues spir og nedbrændte. Området bagest i billedet skulle blive hårdt ramt af bomberne. (Før og Nu 1917). 

For at hermed kunne holdes fornøden orden og opsigt, var det bedst at denne udstyrtning skete i et kvarters gader ad gangen, således at alle karrene i samme på den befalede dag skulle være tomme i to timer, for at det kunne efterses om de også rigtig var udstyrtede.

For at spare ferskvandet, kunne fyldningen igen ske med saltvand af kanalpumperne, og da dette ville måske være mangen husejer for bekosteligt og møjsommeligt, fyldningen også trængte til opsyn, at den ikke skulle ske på halv, foreslås at brandvæsnet påtog sig den ved at udkommandere skufferne og karrerne samt pumpemandskabet, da nogle af brandkorpsets officerer eller underofficerer derved kunne føre kommando og opsigt.

(Politivennen nr. 487, 22. august 1807, s. 7844-7845)