(Efter indsendt)
Tirsdag eftermiddag den 23. juli fandt to unge herrer, hvoraf den ene endog bar en kjole der plejer at love opdragelse, deres fornøjelse i at forurolige et fruentimmer der var i et badeværelse på badehuset ved Langebro. Dels ved at gå ud på den bjælke som huset hviler på, og se gennem vinduet ind til hende. Og da hun gentagne gange alvorligt frabad sig denne drengeagtige uartighed, begyndte den ene at kigge ind gennem dørsprækken, så hun måtte anmode madame Kjær om bistand. Personens undskyldning, at han kendte jomfruen, var noget dum, for det gav ham dog vel ikke ret til at falde hende besværlig.
Hvor meget må sådan en lumpen opførsel afskrække fruentimmer fra at nyde denne for deres sundhed så gavnende indretning. Der var mange til stede som hørte og så denne opførsel, iblandt andre erindrer man en artilleriofficer og en mand, som madam Kjær nævnte Rådmand Lunning. Formodentlig kendte hun også den person som mest udmærkede sig ved denne lumpenhed. Kunne sådan uartighed ikke forebygges? Måske ville det hjælpe noget om en trykt advarsel, forfattet i værdig stil, opsat ved overgangen til badehusene. Dog allerbedst var det, om enhver der så ulykkelig mangler agtelse for kønnet og for sig selv for fremtiden nægtedes adgang til badehusene.
(Politivennen nr. 431, 26. juli 1806, side 6847-6849)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar