Man ville ønske at ingen snor måtte være spændt længere tid end hvad behøvedes for arbejdets tarv ved de stykvise udbedringer i gadernes kørebro, når færdslen ikke er hæmmet, men vedvarer ligeså stærkt som før. Og at de ved enhver pause hvor dette ikke var tilfældet, måtte beordres at borttage den. Såsom når arbejderne sover, går fra arbejdet til spisning, eller foretager noget, hvorved snoren i et stykke tid er unødvendig, da fodgængerne ellers let kan falde derover.
Tirsdag den 9. denne måned blev brolagt på Østergade lige for
Pilestræde. I middagsstunden da brolæggeren som sædvanlig lå og sov på
en bunke, så man linen, hvorefter broen skal lægges, stående spændt,
uagtet ingen brugte den.
Man skulle godt nok tro, at en sådan ordre var unødvendig, og at brolægningsarbejderne, der forekommer at være i moden år og alder selv ville have den forstand at borttage en sådan fodfangende snor, når den ikke blev brugt. Men at dette var for mildt dømt, blev man overbevist om tirsdags den 9. denne måned da der blev brolagt på Østergade lige for Pilestræde. I middagsstunden, da brolæggeren som sædvanlig lå og sov på en bunke, så man linen hvorefter broen skal lægges stå spændt, uagtet ingen brugte den, da klokken ikke var 1. Ved denne lejlighed faldt adskillige, som ville gå over fra hr. guldsmed Rasmussens fortov til Pilestræde. Ligeledes de som ville gå fra Pilestræde og derover. Hvoriblandt hr. sejlmager Classen, som nær ikke havde rejst sig. Over alt dette stod en af arbejderne, en temmelig gammel af udsende karl og godtede sig rigtig hjertelig. Adskillige tilskuere, såsom hr. urtekræmmer kaptajn Schultz, hr. kaptajn Throtsen og flere så det og ærgrede sig over det. Men for at undgå sådanne grove menneskers uartigheder, kunne de ikke indlade sig i sagen.
Man håber imidlertid, at ikke alene ovenstående bøn bliver opfyldt, men at den karl, som der vel er taget kende på, og som har lagt en så lumpen og farlig tænkemåde for dagen, ikke mere beholder sit arbejde, hvor det er op til ham at kaste folk over ende eller ej.
(Politivennen nr. 438, 13. september 1806, side 6962-6964)
Man skulle godt nok tro, at en sådan ordre var unødvendig, og at brolægningsarbejderne, der forekommer at være i moden år og alder selv ville have den forstand at borttage en sådan fodfangende snor, når den ikke blev brugt. Men at dette var for mildt dømt, blev man overbevist om tirsdags den 9. denne måned da der blev brolagt på Østergade lige for Pilestræde. I middagsstunden, da brolæggeren som sædvanlig lå og sov på en bunke, så man linen hvorefter broen skal lægges stå spændt, uagtet ingen brugte den, da klokken ikke var 1. Ved denne lejlighed faldt adskillige, som ville gå over fra hr. guldsmed Rasmussens fortov til Pilestræde. Ligeledes de som ville gå fra Pilestræde og derover. Hvoriblandt hr. sejlmager Classen, som nær ikke havde rejst sig. Over alt dette stod en af arbejderne, en temmelig gammel af udsende karl og godtede sig rigtig hjertelig. Adskillige tilskuere, såsom hr. urtekræmmer kaptajn Schultz, hr. kaptajn Throtsen og flere så det og ærgrede sig over det. Men for at undgå sådanne grove menneskers uartigheder, kunne de ikke indlade sig i sagen.
Man håber imidlertid, at ikke alene ovenstående bøn bliver opfyldt, men at den karl, som der vel er taget kende på, og som har lagt en så lumpen og farlig tænkemåde for dagen, ikke mere beholder sit arbejde, hvor det er op til ham at kaste folk over ende eller ej.
(Politivennen nr. 438, 13. september 1806, side 6962-6964)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar