Motto: Man doktor kaldte ham, skønt han var kun barber
Holberg
(Indsendt)
I en af stadens boglader er indlagt til salg en pjece med titlen: Hvad er mennesket i sammenligning med dyrene? af Dr. C. F. Simonsen, Aalborg 1815, trykt hos Albert Borch. Da anmelderen anset denne visk for en skamplet på vores litteratur og da dens forfatter tillige har begået den synd at tilegne sig en titel der ikke tilkommer ham, tror han det ikke upassende at omtale dette utidige foster i Politivennen for at gøre en eller anden recensent opmærksom på det, der om han finder det umage værd, kan drøfte det efter fortjeneste.
Pjecen er med titlen iberegnet 12 sider i 8 vo og koster 2 mark. Forfatteren opregner noget som han kalder menneskets og dyrenes egenskaber, udsmykket med latinske benævnelser, hvilke synes lånt af professor Callisens system og Skjelderups andropologi. Hvor han går på egen hånd forekommer noget underligt stads. Som fx hvor han taler om dyrenes egenskaber, har han:
"Intet dyr frembyder samme skønne ydre som mennesket. Det eneste dyr som skulle komme mennesket nærmest i henseende til den ydre form er orangutang".
Efter således at have nævnt menneskets og dyrenes egenskaber samt sanserne kommer han uden videre ræsonnement eller slutning til følgende resultat:
"Jeg har nu i korthed skildret (?) menneskenes fuldkommenheder og dyrenes mangler. Resultatet vil derfor blive at mennesket er det mest fuldkomne.
O! Dersom vi kunne gøre os en ide om de store naturanlæg som er nedlagt hos os, og når disse fra den tidligste ungdom bliver ret udviklede, desto mere fuldkomment bliver mennesket. Måtte enhver derfor ikke altid søge at bruge sin tænkekraft rigtig, for om muligt i sin korte levetid at kunne virke på bedste måde, da ville det blive for ham et himmerig på jorden"
Ved at anføre denne prøve på forfatterens skrivemåde, tror anmelderen at have retfærdiggjort sin nys ytrede mening om denne pjece. Nemlig at den ville geråde vores litteratur til skam om den blev læst af udlændinge, da de måske kunne tro at vi havde virkelige doktorer der skrev sådanne lærde afhandlinger til almennyttig oplysning. Ligesom han også mener deri at have grund nok til at opfordre hr. dr. C. F. Simonsen til offentligt at bekendtgøre når og ved hvilket universitet han er kreeret til doktor, samt hvorom hans disputats handler og i hvilket sprog den er trykt.
Denne opfordring bør hr. C. G. Simonsen af en dobbelt grund besvare, dels for hans egen skyld, at han ikke skal anses for, lig alliken i fablen at ville pryde sig med lånte fjer, dels også for at han ikke skal forveksles med en mand af samme navn og karakter, der såvel ved sin vandel som menneske og videnskabsmand har vundet sine medborgeres agtelse og som vel ikke kan være ligegyldig ved en sådan forveksling, eller ved at anses som forfatter til sådanne usle smørerier.
(Politivennen nr. 36, Løverdagen den 7. september 1816, s. 545-548)
Artiklen følges op i Politivennen 66, 25. januar 1817.
Holberg
(Indsendt)
I en af stadens boglader er indlagt til salg en pjece med titlen: Hvad er mennesket i sammenligning med dyrene? af Dr. C. F. Simonsen, Aalborg 1815, trykt hos Albert Borch. Da anmelderen anset denne visk for en skamplet på vores litteratur og da dens forfatter tillige har begået den synd at tilegne sig en titel der ikke tilkommer ham, tror han det ikke upassende at omtale dette utidige foster i Politivennen for at gøre en eller anden recensent opmærksom på det, der om han finder det umage værd, kan drøfte det efter fortjeneste.
Pjecen er med titlen iberegnet 12 sider i 8 vo og koster 2 mark. Forfatteren opregner noget som han kalder menneskets og dyrenes egenskaber, udsmykket med latinske benævnelser, hvilke synes lånt af professor Callisens system og Skjelderups andropologi. Hvor han går på egen hånd forekommer noget underligt stads. Som fx hvor han taler om dyrenes egenskaber, har han:
"Intet dyr frembyder samme skønne ydre som mennesket. Det eneste dyr som skulle komme mennesket nærmest i henseende til den ydre form er orangutang".
Efter således at have nævnt menneskets og dyrenes egenskaber samt sanserne kommer han uden videre ræsonnement eller slutning til følgende resultat:
"Jeg har nu i korthed skildret (?) menneskenes fuldkommenheder og dyrenes mangler. Resultatet vil derfor blive at mennesket er det mest fuldkomne.
O! Dersom vi kunne gøre os en ide om de store naturanlæg som er nedlagt hos os, og når disse fra den tidligste ungdom bliver ret udviklede, desto mere fuldkomment bliver mennesket. Måtte enhver derfor ikke altid søge at bruge sin tænkekraft rigtig, for om muligt i sin korte levetid at kunne virke på bedste måde, da ville det blive for ham et himmerig på jorden"
Ved at anføre denne prøve på forfatterens skrivemåde, tror anmelderen at have retfærdiggjort sin nys ytrede mening om denne pjece. Nemlig at den ville geråde vores litteratur til skam om den blev læst af udlændinge, da de måske kunne tro at vi havde virkelige doktorer der skrev sådanne lærde afhandlinger til almennyttig oplysning. Ligesom han også mener deri at have grund nok til at opfordre hr. dr. C. F. Simonsen til offentligt at bekendtgøre når og ved hvilket universitet han er kreeret til doktor, samt hvorom hans disputats handler og i hvilket sprog den er trykt.
Denne opfordring bør hr. C. G. Simonsen af en dobbelt grund besvare, dels for hans egen skyld, at han ikke skal anses for, lig alliken i fablen at ville pryde sig med lånte fjer, dels også for at han ikke skal forveksles med en mand af samme navn og karakter, der såvel ved sin vandel som menneske og videnskabsmand har vundet sine medborgeres agtelse og som vel ikke kan være ligegyldig ved en sådan forveksling, eller ved at anses som forfatter til sådanne usle smørerier.
(Politivennen nr. 36, Løverdagen den 7. september 1816, s. 545-548)
Redaktørens Anmærkning
Tilsyneladende havde artiklen ingen umiddelbar effekt, men at der er noget mere i sagen fremgår af at Simonsen blev fradømt embedet og jus practicandi ved Højesteret 12. januar 1820 pga misligt embedsforhold. Han søgte siden mange gange forgæves om licens. (Se særtryk af Ugeskrift for Læger nr. 34, 1905). Hans karriere så ellers lovende ud. I følge Almindeligt Forfatterlexikon 1814-1840 blev Christian Ferdinand Simonsen født i København, søn af fjerhandler (bemærk artiklens hentydning til lånte fjer) og opsynsmand (portner) ved Rundetårn (1769-1805) Christen Simonsen (1740-1805) og Cathrine Marie Næstved. Bror til læge og institutbestyrer på Fødselsstiftelsen Niels Simonsen og overkrigskommissær Frederik Wilhelm Simonsen. Privat indtegnet ved universitetet i maj 1802. Juridisk præliminæreksamen september 1802. Lægevidenskabsstuderende. Kompagnikirurg. Konstitueret underkirurg ved marineregimentet 1808. Eksamen ved det Kirurgiske Akademi 1809. Distriktskirurg i Skagen 1812, i Hjørring 1813.Artiklen følges op i Politivennen 66, 25. januar 1817.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar