Politivennens tidligere angivne tip vedrørende kørsel på sidevejene til og fra Charlottenlund Skov har udvirket så meget at anmelderen fx søndag den 15. i denne måned på sin vandring til og fra skoven kun har bemærket en eneste køresvend som med sin bondebefordring tillod sig den uartighed at lunte til byen ad bemeldte sideveje og hermed at forstyrre fodgængernes fred, samt at give et dårligt eksempel for andre.
Da køresvenden såvel som det til befordring indehavede personale fandt sig i at de forspændte heste ved tøjlen blev ført op på den brolagt vej som egentlig er bestemt for det kørende personale, efter på samme tid at blive mindet om det utilladelige i at køre på jordvejene og at han burde holde den midterste rette vej på så lang distance som øjnes kunne i tusmørket, så kan i henseende til dette tilfælde vel ingen egentlig klage føres.
Men når et lignende tilfælde indtræffer i den korte tid, som til at nyde sommerens glæder er levnet for dette år, opstår rimeligvis det spørgsmål: Om ikke vedkommende fortjener tak som er modige og mandstærke nok til at anholde og efter fornøden oplysning vil angive kusken til behørig afstraffelse som med eller uden sit herskabs samtykke tillader sig at foretage kørsel til foruroligelse for fodgængere. Det være sig enten af kappelyst eller for at unde sit herskab en mindre skrumplende og mageligere kørsel end den som den rette kørevej frembyder.
(Politivennen nr. 38, Løverdagen den 21. september 1816, s. 581-583)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar