(Indsendt)
Ikke blot udlændingen som kommer hertil, men også de som kommer fra landet eller provinserne, må når de om dagen går omkring på Københavns gader og ser de mange lygtepæle som pranger med glaskugler og de mange lysearme af jern med samme, vist tænke sig at belysningen om aftenen er noget skønt. Men de finder sig forskrækkeligt bedraget. Sjældent er nogen af disse lygter tændt om aftenen, undtagen hvor der bor en hyrekusk, eller hvor noget højt eller lavt herskab er enten på maskerade, bal eller komedie. Og dog ikke længere indtil de er kommet hjem, eller har selskab eller bal hos sig selv, som et sandt varselstegn på at denne eller hin fornøjelse som hver anden har fået ende.
Men der er dog en politilov som befaler: At de der har lygtepæle uden for sin port og ikke tænder lamperne i samme om aftenen, når de på byens bekostning bekostede lygter tændes, skal borttage samme. Hvorfor efterleves denne lov ikke bedre? Dette være nok for de ansvarlige som af skånsomhed ikke nævnes. Men de som af efterladenhed, gerrighed og ringeagt for loven enten ikke tænder deres lamper om aftenen, som de stadser med om dagen, eller tager dem bort skal ved benævnelse af gade, nummer og ejer offentligt blive bekendtgjort i dette blad, og der tvivles ingenlunde om at vor driftige politidirektør nok vil vise at holde også dette lovbud i agt.
(Politivennen nr. 15, Løverdagen den 13. april 1816, s. 225-226)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar