For omtrent 1 år siden har der i disse blade været talt om at der var rotter i Skuespilhuset og især i parterrelogerne. Om der er gjort noget for at udrydde disse slemme og vederstyggelige dyr er anmelderen ubekendt. Men han ved at der sammesteds endnu findes mængder af disse dyr. Han vil til bevis herpå anføre et eksempel, som man næsten skulle finde utroligt, dersom det ikke med flere vidner an bekræftes.
Mandag aften den 10. februar da Fanchon opførtes, kom anmelderen ved stykkets begyndelse ind i parterrelogen nr. 21. Ved at trække sine handsker af, tabte han den til højre hånd, og da han ikke ville ulejlige nogen af de tilstedeværende personer ved at søge efter samme, lod han den ligge på gulvet indtil stykket var forbi. Da det øvrige personale i logen havde forladt samme, gav anmelderen sig til at opsøge sin handske, og fandt den da liggende i en krog. Ved nøjere eftersyn fandtes handsken, som var ganske ny og endnu ikke havde været i vask helt ituskårent af rotterne således at et par af fingrene var ædt af.
Anmelderen tror at burde bekendtgøre dette for at gøre damerne opmærksomme på at de bør være forsigtige med deres sjaler, slør osv. for at de ved at tabe sådanne ting i logerne ikke skal risikere at få ødelagt af disse temmelig næsvise dyr. Regner man til dette onde den stærke træk man der bestandig er udsat for, samt den evige snakken af nogle højrøstede damer, såvel af den kristne som af den mosaiske tro, der ikke tillader at man kan høre noget af det der tales på scenen, så vil man vist ikke kunne rose sig af den fornøjelse man der nyder for sine penge.
(Politivennen nr. 59, Løverdagen den 15de Februarii 1817, s. 920-922)
Mandag aften den 10. februar da Fanchon opførtes, kom anmelderen ved stykkets begyndelse ind i parterrelogen nr. 21. Ved at trække sine handsker af, tabte han den til højre hånd, og da han ikke ville ulejlige nogen af de tilstedeværende personer ved at søge efter samme, lod han den ligge på gulvet indtil stykket var forbi. Da det øvrige personale i logen havde forladt samme, gav anmelderen sig til at opsøge sin handske, og fandt den da liggende i en krog. Ved nøjere eftersyn fandtes handsken, som var ganske ny og endnu ikke havde været i vask helt ituskårent af rotterne således at et par af fingrene var ædt af.
Anmelderen tror at burde bekendtgøre dette for at gøre damerne opmærksomme på at de bør være forsigtige med deres sjaler, slør osv. for at de ved at tabe sådanne ting i logerne ikke skal risikere at få ødelagt af disse temmelig næsvise dyr. Regner man til dette onde den stærke træk man der bestandig er udsat for, samt den evige snakken af nogle højrøstede damer, såvel af den kristne som af den mosaiske tro, der ikke tillader at man kan høre noget af det der tales på scenen, så vil man vist ikke kunne rose sig af den fornøjelse man der nyder for sine penge.
(Politivennen nr. 59, Løverdagen den 15de Februarii 1817, s. 920-922)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar