Et ej uvigtigt Spørgsmaal

(Indsendt)

Bør den yngling eller pige der ikke ½ time kan føre en samtale med tyske folk på tysk sprog konfirmeres på tysk? Kan en 3 til 4 timer erstatte det heri total manglende? Og hvis sag er det at påse at hermed gås ordentlig til værks og uvidenhed af denne art for de uberegnelige følgers skyld forebygges?

Skulle desuden ikke også tyske konfirmander skrive det sprog fejlfrit hvori de skal konfirmeres, eller tilsagn ligesom de danske skulle skrive deres?

(Politivennen nr. 82, Løverdagen den 26de juli 1817, s. 1376)

Redacteurens Anmærkning

Artiklen og dens svar kan måske være interessant set i lyset af vore dages debat om tosprogsundervisning. Men på Politivennens tid var det kongen, ikke sproget som man anså et samlende element for Danmark. At være dansk betød ikke nødvendigvis at man talte dansk, men at man boede inden for Danmarks grænser. Det skal ses i forhold til at 40% af befolkningen inden for Danmarks grænser talte tysk efter at Norge siden 1814 ikke længere var en del af Danmark. Se også Redacteurens Anmærkning til nogle artikler om dette emne i Politivennen fra 1809.