Ønske fra en Kjærkegjænger

Dersom de herrer kirkebetjente ved Helligåndskirken havde tabt deres nøgler som skal lukke stolene, da de gik om med tavlerne søndag den 2. marts, er de delvis undskyldt for den støj og alarm de forårsagede under prædikenen ved banken på dørene. En forstyrrelse der er så meget mere ubehagelig som man så sjældent får den gode taler hr. pastor Bull at høre til højmesse. 

"Kirkebetjente forårsagede under prædikenen megen ubehagelig forstyrrelse ved banken på dørene". (Aflåselige stolerækker i Trinitatis Kirke. De store beslag ved hver indgang har en lås. Eget foto). 

Indsenderen tager sig derfor den frihed at anmode de ansvarlige om at indskærpe kirkebetjentene at disse lukker stolene op med de tilhørende nøgler. Herved vil et dobbelt gode erholdes. For det første bliver tilhørernes opmærksomhed ikke forstyrret, og kirken sættes ikke i unødvendige omkostninger med at anskaffe nye låse der hastigere opslides eller ødelægges når dørene bliver slået i, i stedet for ordentligt at lukkes i med en nøgle.

(Politivennen nr. 63, Løverdagen den 15de Marts 1817, s. 989)

Redacteurens Anmærkning

Stolerækkerne i kirkerne på Politivennens tid var ikke tilgængelige for alle og enhver. Kun menighedsmedlemmer havde adgang, og det kun efter tilladelse fra kirkens styrelse. Den afgjorde også hvor folk skulle sidde. Som oftest efter værdighed, altså øverst de fineste og nederst de ringeste. 

Trinitatis Kirke havde siden Københavns Bombardement solgt stolepladser til kirkegængere fra den udbombede Vor Frue Kirke. Det fremgår af en artikel i Adresseavisen:

De som have Stole og Stader i Vor Frue Kirkee, ville behage at forevise deres Stolebreve for bemeldte Kirkes borgerlige Værge Urtekræmmer Friborg, boende paa store Kiøbmagergade lige over for Runde Kirkemuur, da han er villig at anvise Stole og Stader i Runde Kirke, mod at Vedkomende betalere et halv Aars Leie fra Michaeli til Paaske 1808, og isamme Forandring lader paategne Brevet. Kiøbenhavn den 29 Septbr. 1807. Friberg.

Kirkestyrelsen kunne også fratage folk en plads. Selskabet for Københavns Historie har et eksempel på noget sådant fra 1719 i Skt. Nikolaj Kirke. En kone havde 

"med uanstaaelig Skjænden og Ord, som har rejst sig og adskillinge Gange er forfalden imellem hende og en anden Kone, som havde Stade og sad i Stol hos hende, fordi at hun Supplikantens Hustru imod al Skik og Maner havde sat og hver Gang de kom i Kirken vilde sætte en hendes yngre Datter ovenfor den anden Kones ældre Datter".