Om Opvartningspiger

Skønt en stats politi ikke kan beskæftige sig med menneskers moralske væsen, så er det dog ikke uvigtigt at gøre vedkommende opmærksomme på hvad man i henseende til den menneskelige forædling kunne ønske når vedkommende kan bidrage til det. Man har på flere spisesteder i hovedstaden opvartningspiger hvis pligt det virkelig er at forholde sig anstændige og sædelige, i det mindste så længe man nyder Herrens gaver. Men det synes næsten at være en umulighed for disse selvom de endog ville. Store og små lapse sætter en ære i at kramme og beføle dem. Og for at undgå grovheder må de vel finde sig i det. Det er just intet godt eksempel for den ufordærvede yngling som ikke kan se noget uanstændigt i at mætte sig på et spisesteder besøges af honette folk. Det undergraver i bund og grund de arme ofres moral, og vi har desværre nok af den slags. Det opvækker den største ækelhed hos det spisende personale der agter anstændighed og medmennesker mere end umælende bæster. Ja selv gamle narre hoverer der offentligt af deres turpis senilis amor. Man kunne undgå alle disse blufærdighedens skampletter ved at have opvartere af det mandlige køn .

(Politivennen nr. 68, Løverdagen den 19de April 1817, s. 1056-1057)