Blandt stadens talrige brændevinsbrændere er der en stor del som holder køer. Også mange andre gårdejere holder køer for enten at udnytte mælken til husholdningen eller for at handle med det. Og således findes et betydeligt antal af disse nyttige dyr her i staden.
Men det hænder det sig vist ikke sjældent at de bliver syge fordi disse kreaturer som oftest står indespærrede i stalde der er opfyldt med usunde dunster og hvortil den friske luft ikke har adgang, aldrig nyder nogen bevægelse og for det meste næres ved en føde der er ganske forskellig fra den deres art nyder i dens naturlige tilstand.
I sådant tilfælde henvender man sig til en kvaksalver for at få bugt med sygdommen, eller som dog nogle af de klogere gør, til vores gode veterinæranstalt. Den ene eller anden anvender sine lægemidler, men når kuren hvad der oftest sker mislykkes når kreaturet uagtet al anvendt umage og omkostning nærmer sig sit endeligt, er det sidste resultat at lade hente en slagter til hvem det sælges for hvad denne da finder for godt at give for det.
Kostald, dog ikke i byen, men på landet hvor dyrene formentlig har haft betydelig bedre forhold end i en brændevinsbrænders kælder. (Lundbye o. 1843)
Det er vist også bevist at kødet af et sådant sygt og medicinsk behandlet kreatur kan være farligt at nyde og at dette kan udbrede farlige sygdomme. Men det er nok også lige så sikkert at egennytten uden at bryde sig om det sælger og afhænder sådant kød for godt. Især da man ikke uden en særdeles kyndighed i slagterfaget kan se om kreaturet har nydt medicin eller ikke.
Anmelderen har den tiltro til vores reelle slagtere at ingen af dem vil befatte sig med en sådan handel, hvor stor end fordelen kunne være, og heller ikke ville det, eftersom kødet er udhængt til offentlig skue i deres butikker, så let lader sig skjule, da en eller anden kyndig person i forbigående bliver opmærksom på det. Men snarere vil han tro at en sådan handel drives af de personer der udøver slagteri i smug og siden løber omkring i husene for at sælge kødet udskåret i småstykker. Man vil derfor ikke handle urigtigt i når man køber af sådanne personer at undersøge om de med øvrigheden samtykke er berettigede til at sælge kød eller ej.
I øvrigt var det ønskeligt om der af øvrigheden blev bestemt en klækkelig mulkt for den slagter der overbevistes om at have købt et sygt kreatur eller at have solgt kød af det. At ejeren eller sælgeren af et sådant kreatur heller ikke burde forglemmes er en selvfølge. For den der for en ringe fordels skyld udsætter sine medmennesker for farlige sygdomme fortjener ikke skånsel.
(Politivennen nr. 56, Løverdagen den 25de Januarii 1817, s. 868-869)
Men det hænder det sig vist ikke sjældent at de bliver syge fordi disse kreaturer som oftest står indespærrede i stalde der er opfyldt med usunde dunster og hvortil den friske luft ikke har adgang, aldrig nyder nogen bevægelse og for det meste næres ved en føde der er ganske forskellig fra den deres art nyder i dens naturlige tilstand.
I sådant tilfælde henvender man sig til en kvaksalver for at få bugt med sygdommen, eller som dog nogle af de klogere gør, til vores gode veterinæranstalt. Den ene eller anden anvender sine lægemidler, men når kuren hvad der oftest sker mislykkes når kreaturet uagtet al anvendt umage og omkostning nærmer sig sit endeligt, er det sidste resultat at lade hente en slagter til hvem det sælges for hvad denne da finder for godt at give for det.
Det er vist også bevist at kødet af et sådant sygt og medicinsk behandlet kreatur kan være farligt at nyde og at dette kan udbrede farlige sygdomme. Men det er nok også lige så sikkert at egennytten uden at bryde sig om det sælger og afhænder sådant kød for godt. Især da man ikke uden en særdeles kyndighed i slagterfaget kan se om kreaturet har nydt medicin eller ikke.
Anmelderen har den tiltro til vores reelle slagtere at ingen af dem vil befatte sig med en sådan handel, hvor stor end fordelen kunne være, og heller ikke ville det, eftersom kødet er udhængt til offentlig skue i deres butikker, så let lader sig skjule, da en eller anden kyndig person i forbigående bliver opmærksom på det. Men snarere vil han tro at en sådan handel drives af de personer der udøver slagteri i smug og siden løber omkring i husene for at sælge kødet udskåret i småstykker. Man vil derfor ikke handle urigtigt i når man køber af sådanne personer at undersøge om de med øvrigheden samtykke er berettigede til at sælge kød eller ej.
I øvrigt var det ønskeligt om der af øvrigheden blev bestemt en klækkelig mulkt for den slagter der overbevistes om at have købt et sygt kreatur eller at have solgt kød af det. At ejeren eller sælgeren af et sådant kreatur heller ikke burde forglemmes er en selvfølge. For den der for en ringe fordels skyld udsætter sine medmennesker for farlige sygdomme fortjener ikke skånsel.
(Politivennen nr. 56, Løverdagen den 25de Januarii 1817, s. 868-869)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar