Om Vares Udraab paa Gaderne

Ingen vil benægte det ubehagelige i at man råber om varer på gaderne. Blev det imidlertid altid gjort som landboerne gør det, så ville det bemærkes mindre. Men det er ikke tilfældet. Især i slutningen af sidste år har man følt og føler det endnu, da man foruden fisk næsten daglig er blevet underholdt med æbler og nødder. Engang imellem også med citroner og appelsiner. Dog hvem lider mere end den syge ved det. Måske er denne just faldet i en vederkvægende søvn, og så indfinder en råber sig og den længselsfulde ro er tabt. Anmelderen vil ikke her omtale om det er nødvendigt at råbe for nævnte varer. Men blot tilføje at kød og brød, to meget nødvendige levnedsmidler, meget vel findes hos sælgerne uden at det anførte dermed finder sted. Det vil derfor være ønskeligt om der kunne ske en ændring. Og skulle det ikke fuldstændige høre op, at der da kunne ske en indskrænkning og ganske bortfalde søn- og helligdage.

(Politivennen nr. 56, Løverdagen den 25de Januarii 1817, s. 865-866)