Fredag den 11. juli kom anmelderen omkring kl. 11 med sin familie fra skoven og holdt med sin vogn uden for huset på hjørnet af Nikolajgade og Lille Kongensgade, hvor en gammel kone der havde været med i selskabet boede. Imens hun var i færd med at stige ned kom en renovationskarl i fuld fart jagende fra Østergade ind i Nikolajgade og havde meget nær kørt den holdende vogn ned, da gaden var smal og hestene var i fuld trav. Fortørnet over at måtte holde og da han så at der kun var fruentimmer og børn på vognen, gav karlen sig til at skælde og bande. Anmelderen gjorde det klart for ham mens han igen steg til vogns at han nok ingen ret havde til sådan opførsel og at et minuts ophold vel ikke kunne være en forsinkelse i hans rejse, samt at gaderne vel endnu til kl. 11 om sommeraftnerne kunne passeres af andre end renovationsvogne.
Men i stedet for at tage imod grunde slog han med sin smudsige pisk efter dem der sad på vognen og gav sig til at køre gennem Nikolaj Kirkegang så stærkt hesten kunne løbe. Anmelderen der ønskede at få denne karls fulde navn at vide og hvor han tjente, gav sig til at løbe efter vognen for om muligt ved en vægters hjælp at få dette oplyst. Men da han ikke traf nogen vægter i kirkegangen eller ved enden af samme, og ikke længere kunne fordrage den utålelige stand af de ingredienser hvorved vognen var læsset, og hvoraf en del hvert øjeblik på grund af den stærke kørsel skvulpede over vognbrædderne ned på gaden, måtte han opgive sit forsæt og vende tilbage.
Imidlertid havde det omtalte piskesnert ikke alene på det ækleste besudlet fruentimmernes klæder, men det havde også truffet det ene barn i ansigtet nær øjet således at stedet endnu var underløbet med blod. Denne karlens opførsel vil vil enhver finde ligeså skammelig som lovstridig, og der er vel heller ingen tvivl om at han ville blive straffet alvorligt ifald man kunne få opdaget hvem han er. Men dette vil nok blive vanskeligt om ikke umuligt, da flere af denne slags befordringer denne aften havde taget samme vej som han, nemlig gennem Halmstrædet og Nikolaj Kirkegang. Dog vil anmelderen anse hensigten med denne bekendtgørelse for opnået dersom den måtte bevæge vedkommende til at pålægge sådanne karle at vise en mere moderat opførsel imod folk der er så uheldige at møde dem, og at få dem til at fare nogenlunde i mag.
Overalt ved han ikke om disse kuske mere end andre er berettiget til at gennemfare byens gader med sådan jehusfart, imens det endnu er tidligt på natten og der folk folk i mængde. For i midsommers dage vil man dog ikke anse kl. 11 for at være den tid da ingen folk undtagen vægtere og renovationskarle har at bestille på gaden. Også spildes ved sådan kapkørsel stor del af læsset på gaderne, hvor det ikke alene afgiver en væmmelig syn, men endog forpester luften i høj grad. Vil man overbevise sig om sandheden i det, skal man bare bese stadens gader om morgenen tidligt, forinden der fejes. Man vil da kunne spore både hvorfra og hvorhen disse vogne har kørt. Især frembyder vejen fra kanalen og Holmens Bro et væmmeligt syn. men hensigten er dog nok ikke at enkelte huse skal skilles ved sådan beholdning af uhumskhed for at disse skal spredes på gaderne til byrde for almenheden, hvilket stedse vil blive tilfældet når det tillades kørekuskene at fare afsted som de lyster for at de ved at gøre en tredobbelt rejse om natten kunne have større fortjeneste
(Politivennen nr. 81, Løverdagen den 19de Juli 1817, s. 1362-1365)
Men i stedet for at tage imod grunde slog han med sin smudsige pisk efter dem der sad på vognen og gav sig til at køre gennem Nikolaj Kirkegang så stærkt hesten kunne løbe. Anmelderen der ønskede at få denne karls fulde navn at vide og hvor han tjente, gav sig til at løbe efter vognen for om muligt ved en vægters hjælp at få dette oplyst. Men da han ikke traf nogen vægter i kirkegangen eller ved enden af samme, og ikke længere kunne fordrage den utålelige stand af de ingredienser hvorved vognen var læsset, og hvoraf en del hvert øjeblik på grund af den stærke kørsel skvulpede over vognbrædderne ned på gaden, måtte han opgive sit forsæt og vende tilbage.
Imidlertid havde det omtalte piskesnert ikke alene på det ækleste besudlet fruentimmernes klæder, men det havde også truffet det ene barn i ansigtet nær øjet således at stedet endnu var underløbet med blod. Denne karlens opførsel vil vil enhver finde ligeså skammelig som lovstridig, og der er vel heller ingen tvivl om at han ville blive straffet alvorligt ifald man kunne få opdaget hvem han er. Men dette vil nok blive vanskeligt om ikke umuligt, da flere af denne slags befordringer denne aften havde taget samme vej som han, nemlig gennem Halmstrædet og Nikolaj Kirkegang. Dog vil anmelderen anse hensigten med denne bekendtgørelse for opnået dersom den måtte bevæge vedkommende til at pålægge sådanne karle at vise en mere moderat opførsel imod folk der er så uheldige at møde dem, og at få dem til at fare nogenlunde i mag.
Overalt ved han ikke om disse kuske mere end andre er berettiget til at gennemfare byens gader med sådan jehusfart, imens det endnu er tidligt på natten og der folk folk i mængde. For i midsommers dage vil man dog ikke anse kl. 11 for at være den tid da ingen folk undtagen vægtere og renovationskarle har at bestille på gaden. Også spildes ved sådan kapkørsel stor del af læsset på gaderne, hvor det ikke alene afgiver en væmmelig syn, men endog forpester luften i høj grad. Vil man overbevise sig om sandheden i det, skal man bare bese stadens gader om morgenen tidligt, forinden der fejes. Man vil da kunne spore både hvorfra og hvorhen disse vogne har kørt. Især frembyder vejen fra kanalen og Holmens Bro et væmmeligt syn. men hensigten er dog nok ikke at enkelte huse skal skilles ved sådan beholdning af uhumskhed for at disse skal spredes på gaderne til byrde for almenheden, hvilket stedse vil blive tilfældet når det tillades kørekuskene at fare afsted som de lyster for at de ved at gøre en tredobbelt rejse om natten kunne have større fortjeneste
(Politivennen nr. 81, Løverdagen den 19de Juli 1817, s. 1362-1365)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar