Om Klæders Tørring paa Kirkegaardene.

Indsenderen af dette har kun i få måneder har opholdt sig her i byen, men husker dog engang på landet at have læst et stykke indført i Politivennen angående Helligånds Kirkegårds afbenyttelse til tøjtørring. Han kan ikke nok så meget undre sig over at da han passerede denne vej onsdag den 12. maj var denne uorden enten ikke blevet fjernet, eller også gået i glemmebogen. Man siger "at i graven findes først ro", men dette kan dog nok ikke så ganske være tilfældet. For de folk der formodentlig til indtægt for graverkarlen tørrer deres tøj på nævnte kirkegård bliver desuagtet ved med at stå på gravene for des bedre og mageligere at kunne hænge deres tøj op. Uagtet de afsjælede legemer intet lider herved, kan dog de efterladte intet andet erindre herom end at det er en stor uforskammethed således at vansire de mange nyligt forbedrede grave der af de afdødes slægtninge hvert år bliver istandsat.

"Han kan ikke nok så meget forundre sig over ved at passere denne vej onsdag den 12. maj at denne uorden enten ikke er blevet fjernet, eller også gået i glemmebogen." (Rester af Helligåndskirkens Kirkegård. Eget foto).

Indsenderen vover derfor at gøre de ansvarlige opmærksom på det for at dette onde kan blive forebygget hvorfor denne mangel måske snart vil blive afhjulpet og disse har krav på enhvers tak når samme måtte blive taget til eftertanke uden videre påmindelse.

(Politivennen nr. 176, Løverdagen den 15de Maj 1819, s. 2840-2841)