Svar i Anledning af det i Politievennen No. 170 Indrykkede, angaaende Noget om Roeskilde

(Indsendt)

De bemærkninger indsenderen har gjort i og ved Domkirken i Roskilde er for den indviede vist nok af så lille betydning at den ikke engang fortjente den simpleste tak, selv om de virkelig var nedskrevet i det gode øjemed at lede kirkens foresatte øvrighed til opmærksomhed på mangler, hvilke den ikke selv formåede at indse.

Således som Roskilde Domkirke nu befindes, er den, og vist nok efter enhvers upartiske dom, hensigtsmæssigt og sirlig opført. Og det kongelige kapel som en tilbygning til domkirken er, hvilket indsenderen i sin ivrighed har overset, ikke fuldført endnu. Og som følge deraf er der for porten af samme ind til kirken oprejst et bræddeskur som det med hensyn til sin bestemmelse er urigtigt at kalde et plankeværk. 

"Det kongelige kapel som en tilbygning til domkirken er, hvilket indsenderen i sin ivrighed har overset, er ikke fuldført endnu". (Det 1820 færdigopførte kapel kan lige anes til venstre i fotoet der i øvrigt viser kapitelhuset fra 1200-1400-tallet. Eget foto)

Farligere for ildsvåde end alle på grunden stående og i luften svævende træstole er vel dette ikke, og kun dårens øje kan blive forarget.

Om kapellet i øvrigt er fuldt proppet af tømmer og brædder, må vel forvalteren ved det kongelige palæ under hvis opsigt det står og som dertil har nøglen bedst vide.

Hvad byens gader angår, da vil det vist nok være indsenderen bekendt som den der har haft med byens økonomiske sager at gøre, indtil han til den ubetydelige post blev uskikket: At det såkaldte Bondeting i året 1817 tilligemed med Kirkegade der er en fortsættelse af den mindre landevej til Køge, blev liciteret til brolægning. Men at arbejdet af den første gades brolægning måtte udsættes fordi at den sidstnævnte gade kostede byen over 6.000 rigsbankdaler. En udgift der allerede var følelig nok for byens indbyggere at udrede. Det vil være meget påfaldende (udntagen indsenderen i sine kulrede perioder) at den jordfyld der i mellemtiden henligger ved siden af stengærdet i Bondetingsstrædet og som er bestemt til dermed at forhøje gaden når byens økonomiske forfatning igen tillader at begynde arbejdet, ikke skulle kunne ligge der uden at nogen fornuftig grund, og anse Bondetingets rigtig nok ubetydelige bygninger for privilegerede vandhuse. Bredgade og byens øvrige sidestræder vil man næppe kunne tjene indsenderen med at lade brolægge som et foretagende der kun meget mådeligt ville bestå med byens tarv, men vel dels belagte med chausse og muligt i sin tid aldeles afskaffede.

Det var vel ønskeligt at nogle af de trapper og jernrækværk på hovedgaderne der fra ældre tider rager ud over fortovene tilligemed de kælderhalse der ligger på samme, hvilket sidste indsenderen dog ikke har omtalt, kunne blive afskaffet til bekvemmelighed for fodgængerne og pryd for gaderne. Men dette har hidtil været uden for politiets myndighed her på stedet at virke på.

Dersom indsenderen i øvrigt tør påstå at der i Roskilde finder anden slags handel eller værtshushold sted under gudstjenesten, end der eksisterer i hovedstaden eller i enhver anden købstad hvor der gives et velordnet politivæsen, da erklæres indsenderen herved offentlig for en løgner *).

Indsenderen har også urigtigt bemærket at der i Roskilde for tjenestetyende gives skadelige danseboder, da dans dog kun finder sted ved enkelte lejligheder og med politiets specielle tilladelse. Men desuden kan tjenestepiger nok få lejlighed og have lyst til at løbe, især når de er blevet vant til at løbe med husbonden i forvejen, hvilket måske er tilfældet med indsenderens. 

Dersom indsenderen endelig absolut vil gøre sig fortjent ved at virke for det offentliges vel, hvortil det må antages at han føler at have større styrke og kraft end de hvis kald det er blevet og i særdeleshed vil opofre af sin private formue, hvorpå muligt ingen ægte livsarvinger kan gøre krav, da henledes herved venskabeligt hans opmærksomhed på Gråbrødre Kirkegård i Roskilde. Hans nærmeste hjem.

*) Uden at indvende noget imod sammenligningen mellem København og Roskilde i denne henseende og uden at blande sig i omhandlende sag, kunne udgiveren dog her ønske et mildere udtryk. Udg. anm.

(Politivennen nr. 172, Løverdagen den 17die April 1819, s. 2766-2770)

Redacteurens Anmærkning

Artikler i denne debatserie: Politivennen nr. 170, Løverdagen den 3die April 1819, s. 2731-2733, Politivennen nr. 172, Løverdagen den 17die April 1819, s. 2766-2770, Politivennen nr. 174, Løverdagen den 1ste Maj 1819, s. 2809 og Politivennen nr. 176, Løverdagen den 15de Maj 1819, s. 2836-2838.