Hvis man i Helsingør har glemt Gud og hans ord så kan man ikke undres over det. For ikke mange år tilbage i tiden havde denne stad fire præster. Nu er der aldeles ingen. Kronborgs Kirke er for en del år siden ganske nedlagt. Klosterkirken har siden kapellanens afskaffelse ved Skt. Olai menighed stået ganske ubrugt. Af mangel på anordnede gejstlige har hele staden i nogen tid måttet lade sig nøje med at høre Kristi evangelium forkynde af en såkaldt skolelærer indtil man senere traf den indretning at formå de derom boende sognepræster at prædike hver sin søndag i denne kirke.
Helsingør set fra sydvest. Midt i billedet Kronborg, til højre for Sankt Olai Kirke med det lange spir, mens Sankt Mariæ Kirkes gavl anes til venstre for Kronborg.
Denne mangel forårsagede for nogle måneder siden den uorden at flere lig måtte vente nogle dage for derved at afvente en præsts ankomst. Denne sidste blev indkaldt fra landet for at følge en vis købmand til sit hvilested samt forrette den ceremonielle tjeneste, nemlig jordpåkastelsen. De andre fik da noget med.
Gamle, syge og sengeliggende både i og uden for byen, på klostret i fattighuset, samt på hospitalet sukker alle over savnet af en sjælesørger som i nød og død kunne trøste og opmuntre dem.
Stedets ungdom som trænger til vejledning og forberedelse til forestående pagtsfornyelse eller konfirmation må også vente til sådant kan meddeles dem ved en præst. Forældre som har spædbørn må tålmodigt afvente tiden at komme i kirken til dåben med samme, indtil lejlighed gives. For ikke at tale om den ulykkelige slave på Kronborg som tilbringer sine sidste dage der og som aldrig nyder de lykke at høre en værdig talers røst eller komme i Guds hus, når han først er der i fængsel.
Blandt borgersamfundet findes vist mange som ønsker at høre gode foredrag til opbyggelse for sjælen, mens andre tilbringer søndagen ved skiveskydning eller forlystelser.
Næppe vil indsenderen heraf tro at der kunne bruges mere end en bøn til en kristelig øvrighed om præsters ansættelse ved kirken, hvor så stor mangel som her findes. Men meget mere vil man håbe snart igen at kunne se denne mangl afhjulpet ved to sognepræsters og en ordineret katekets ansættelse ved samme. De første for de gamles vel, og den sidste til at sørge for ungdommens undervisning i religionen.
Måske vil man indvende anmelderen at der ikke har kunnet mangle noget hvor de omliggende nærmeste byers præster har assisteret de i byen afdøde både før og efter deres død ved afveksl end at forrette disse tjeneste, og der således intet er forsømt. Men da må anmelderen dog tilstå at dette er alt for utilstrækkeligt i en by som tæller næsten 10.000 mennesker. Hertil kommer at det både er byrdefuldt for præsterne og højst ubehagelig for de kirkebesøgende, hvilke sidste ikke forud ved hvem der prædiker, da dette stedse må blive vilkårligt og efter omstændighederne.
Indsenderen beder derfor først og sidst om præsters ansættelse ved begge kirker i Helsingør.
(Politivennen nr. 185, Løverdagen den 17de Juli 1819, s. 2967-2970)
Denne mangel forårsagede for nogle måneder siden den uorden at flere lig måtte vente nogle dage for derved at afvente en præsts ankomst. Denne sidste blev indkaldt fra landet for at følge en vis købmand til sit hvilested samt forrette den ceremonielle tjeneste, nemlig jordpåkastelsen. De andre fik da noget med.
Gamle, syge og sengeliggende både i og uden for byen, på klostret i fattighuset, samt på hospitalet sukker alle over savnet af en sjælesørger som i nød og død kunne trøste og opmuntre dem.
Stedets ungdom som trænger til vejledning og forberedelse til forestående pagtsfornyelse eller konfirmation må også vente til sådant kan meddeles dem ved en præst. Forældre som har spædbørn må tålmodigt afvente tiden at komme i kirken til dåben med samme, indtil lejlighed gives. For ikke at tale om den ulykkelige slave på Kronborg som tilbringer sine sidste dage der og som aldrig nyder de lykke at høre en værdig talers røst eller komme i Guds hus, når han først er der i fængsel.
Blandt borgersamfundet findes vist mange som ønsker at høre gode foredrag til opbyggelse for sjælen, mens andre tilbringer søndagen ved skiveskydning eller forlystelser.
Næppe vil indsenderen heraf tro at der kunne bruges mere end en bøn til en kristelig øvrighed om præsters ansættelse ved kirken, hvor så stor mangel som her findes. Men meget mere vil man håbe snart igen at kunne se denne mangl afhjulpet ved to sognepræsters og en ordineret katekets ansættelse ved samme. De første for de gamles vel, og den sidste til at sørge for ungdommens undervisning i religionen.
Måske vil man indvende anmelderen at der ikke har kunnet mangle noget hvor de omliggende nærmeste byers præster har assisteret de i byen afdøde både før og efter deres død ved afveksl end at forrette disse tjeneste, og der således intet er forsømt. Men da må anmelderen dog tilstå at dette er alt for utilstrækkeligt i en by som tæller næsten 10.000 mennesker. Hertil kommer at det både er byrdefuldt for præsterne og højst ubehagelig for de kirkebesøgende, hvilke sidste ikke forud ved hvem der prædiker, da dette stedse må blive vilkårligt og efter omstændighederne.
Indsenderen beder derfor først og sidst om præsters ansættelse ved begge kirker i Helsingør.
(Politivennen nr. 185, Løverdagen den 17de Juli 1819, s. 2967-2970)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar